JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - kanel40jpdom

ARTIKEL FRA JERNESALT - 29.10.06.

Fornærmede muslimer fik ikke medhold i byretten i Århus

af Jens Vrængmose

Byretten i Århus frikendte torsdag den 26.10. Jyllands-Posten for at have fornærmet muslimerne ved den 30.9.05. at offentliggøre de siden så verdensberømte tolv Muhammed-tegninger, idet dommeren dog i sin kendelse udtrykkeligt fastslår at det "selvsagt ikke kan udelukkes at tegningerne har krænket nogle muslimers ære". Der er blot ikke grundlag for at antage at det har været formålet med tegningerne at nedsætte muslimer i medborgeres agtelse.

Selvom tre af tegningerne, herunder den mest omstridte af Muhammed med en bombe i turbanen, efter dommerens mening "ikke klart falder uden for hvad der kan anses for fornærmeligt", så ligger hovedvægten altså på at offentliggørelsen af tegningerne ikke var motiveret af noget ønske om at fornærme muslimerne. Formålet var som gentagne gange stærkt fremhævet af både kulturredaktør Flemming Rose og chefredaktør Carsten Juste at vise at JP ikke agtede at bøje sig for den selvcensur som visse tegnere og redaktører frivilligt havde underlagt sig selv for ikke at få ørerne i muslimske trusselsmaskiner.

Carsten Juste var derfor yderst tilfreds med dommen, idet han åbent sagde, at et modsat udfald af retssagen ville havde været et sandt mareridt, fordi det ville have været en regulær begrænsning af pressefriheden.

Ikke desto mindre har de muslimer der havde anlagt sagen omgående anket den til landsretten. Hovedmanden bag søgsmålet Kasem Ahmad, der er talsmand for Det Islamiske Trossamfund i Danmark, var både sur og skuffet, ja rystet. Han udtalte til dansk tv, at han accepterede det danske retssystem, men fandt det helt uforståeligt at det her i landet skulle være tilladt at fornærme muslimernes religiøse følelser. Til den arabiske tv-station Al-Jazeera skal han have forklaret at selvom det danske retssystem har givet Jyllands-Posten lov til at trykke tegningerne, så er det ikke rigtigt hvad avisen har gjort. "Men den vestlige mentalitet med religiøse satiretegninger kan ikke ændres fra dag til dag."

Lederen af The Islamic Studies Center i Damaskus var ifølge Jyllands-Posten meget skarp i sin reaktion: "Denne dom vil kun øge kløften mellem Vesten og den islamiske verden. Dette afspejler en arrogance, fordi Vesten vil tvinge deres tankegange ned over hovedet på alle andre nationer", sagde han. Og tilsvarende hed det fra Mahmoud al-Kharabsheh, som er et uafhængigt medlem af det jordanske parlament: "Dette er ikke en juridisk afgørelse, men udtryk for en politisk beslutning der viser den danske regerings samt dets autoriteters og juridiske systems had mod islam."

Dommen er blevet kommenteret i 'fredagsbønnen' i mange mosker verden over, idet denne bøn jo ikke er det vi her i Europa forstår ved en henvendelse til Gud, men en moralsk og politisk belæring af menigheden. Et sted er der også blevet lavet en brochure der opfordrer til boykot af danske varer. Men omvendt har vores engelsktalende imam-ven fra Det Islamiske Trossamfund, Abu Laban, været på rejse til Mellemøsten for angiveligt at forsøge at forklare sagen ud fra mere nuancerede synspunkter. Han er indgået i et samarbejde med en saudiarabisk komité, som har til formål at give europæerne et bedre indtryk af de religiøse værdier og følelser som muslimerne har, og han forudser en længerevarende diskussiom om emnerne, men også han håber på en ændret holdning i Europa. Det synes oplagt at flertallet af danske muslimer ikke ønsker de voldsomme demonstrationer mod Danmark i februar og marts gentaget. For den slags går i sidste ende ud over dem selv - ved at isolere dem yderligere som fremmede for de europæiske værdier. Og man skal heller ikke se bort fra at der trods alt er grænser for hvor tit og let muslimerne i Mellemøsten lader sig mobilisere til den hellige forargelses voldsdemonstrationer.

Alt i alt bekræftes det at Muhammed-sagen har haft sin virkning - og fra et dansk synspunkt var omkostningerne værd, herunder såvel tabene for dansk erhvervsliv i Mellemøsten som dødstruslerne mod tegnere og redaktører. For vi kan i Danmark ikke i længden leve med nogen form for religiøs eller politisk censur eller selvcensur. Og vi kan heller ikke i længden leve med at herboende muslimer påberåber sig en særlig religiøs sårbarhed der skulle kunne give dem en speciel beskyttelse mod normal dansk satire. Vil de leve her i landet, må de indrette sig efter forholdene, og det vil til syvende og sidst ikke blot sige formel accept af retssystemet og den danske lovgivning om ytrings- og pressefrihed, men hvis der virkelig skal være tale om fuld integration også reel accept af dansk sekularisering: ingen religion er hævet over kritik og ingen religiøse dogmer, skikkelser eller institutioner er hævet over humor eller anden relativisering. De kan være personligt sande for den enkelte - og må respekteres som sådanne - men de er aldrig absolut sande og kan derfor ikke være beskyttet af noget hensyn til deres tilhængeres følelsesmæssige sårbarhed.

Dette er jo sagens kerne, og det må konsekvent fastholdes i debatten så demokratiet kan holdes i hævd - uanset hvad muslimer som Kasem Ahmad eller Abu Laban har af problemer med at forstå den. Dumme er de jo på ingen måde. De forfægter blot absolutistiske synspunkter.

Der består de facto en decideret og uoverstigelig kløft mellem det sekulariserede demokrati i Danmark, som hylder ytringsfriheden og pressefriheden, og de ikke-sekulariserede diktaturer i Mellemøsten og deres tilhængere som vil have religiøs og politisk censur. Der består selvsamme kløft mellem den gængse danske religionsforståelse der tillader ubegrænset kritik af alle religioner og alle former for religiøsitet og på den anden side den gængse muslimske religionsforståelse der vil begrænse kritikken, så den for al sekularisering nødvendige relativisering af sandheder ikke kan finde sted. Og der består endelig også en dyb kløft mellem religiøse mennesker der knytter deres religiøse følelser og tanker til deres trossandheder, skikkelser og institutioner i fuld bevidsthed om at disse er historisk betingede fænomener og på den anden side religiøse mennesker der ikke har det på samme måde, men som Kasem Ahmad og Abu Laban holder på deres dogmer, skikkelser og institutioner som absolutte instanser der ikke må drages i tvivl eller krænkes.

Det er to sæt holdninger der er absolut uforenelige, både i praksis og i teori. Og skal der skabes moderne samfund hvor det er muligt for sekulariserede europæere at leve sammen med muslimer i fuld gensidig respekt, så forudsætter det at den absolutistisk tænkende og følende part opgiver sin absolutisme.

Dette er på ingen måde et vestligt forsøg på at tvinge vestlige værdier ned over hovedet på muslimerne endsige alle andre nationer, men en konstatering af faktiske modsætninger som gør det nødvendigt for det muslimske mindretal i sekulariserede lande som Danmark at vælge mellem integration eller desintegration. Hvis de vælger at holde fast ved deres absolutisme, så bliver de aldrig integrerede og så bør de holde sig væk. Vi forlanger derimod ikke at andre nationer skal rette sig efter vores lovgivning.

Noget helt andet er, at de muslimske lande ville have gavn af samme sekularisering og samme tolerance over for kritik af religiøse meninger og følelser som vi har her i landet. For så ville også alle mindretal i disse lande kunne udfolde sig frit uden at tage hensyn til hvad de religiøse autoriteter dikterer deres undersåtter i retning af sharia-lovens absolutte bestemmelser. Hele tvangs-argumentet er jo netop disse autoriteters uforfærdede forsøg på at forhindre at deres autoritet bliver rokket så meget at de universelle værdier får en chance i landene. Men det skal ikke forhindre os andre i at gøre opmærksom på at befolkningerne i de muslimske lande ville have gavn af en ændring. Til syvende og sidst må valget blive muslimernes egen sag, så længe de ønsker at holde sig for sig selv og undgå at træde ind i det internationale samfund som ligeberettigede partnere. Men de politiske og religiøse ledere i Mellemøsten skal ikke tro, at deres lande overhovedet kan moderniseres, hvis ikke der sker ændringer i retning af demokrati og sekularisering.

Én ting står imidlertid fast i kraft at det stærke visuelle indtryk vi her i Vesten, og ganske særligt i Danmark, Holland og Tyskland, har fået af muslimernes protester og demonstrationer mod den almindelige ytringsfriheds udfoldelse. Dette indtryk kan muslimerne ikke løbe fra - hverken med retssager, bandbuller eller trusler eller terror. Tværtimod.

Det vil blive stående i mange mange år og bekræfte kløften mellem de to involverede fortolkningsfællesskaber, indtil muslimernes holdninger tages op til revision af dem selv. Og dette har desværre lange udsigter.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose

Henvisninger:

Andre udgydelser af Jens Vrængmose Klik

Oversigt over artiklerne vedr. Muhammed-sagen

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean