Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Irak

ARTIKEL FRA JERNESALT - 08.11.02.


FN's resolution mod Irak

FN's sikkerhedsråd med de fem permanente og de ti periodiske medlemmer, heriblandt p.t. Syrien, har 8.11. enstemmigt vedtaget en helt usædvanlig klar, detaljeret og tidsstram resolution der forpligter Irak til betingelsesløst samarbejde med FN's våbeninspektører og total registrering af og fjernelse af alle lagre af kernevåben, kemiske og biologiske våben.

Samtidigt har foreløbigt Egypten som venligtsindet land givet Saddam Hussein det råd at acceptere resolutionen, således at USA ikke får anledning eller grund til et militært angreb mod Irak med det formål at fjerne Saddam Hussein fra magten og indsætte et styre der vil være vestligt orienteret for ikke at sige styret. Og muligvis går Den arabiske Liga i samme spor.

Ingen kan forudsige Saddam Husseins handlemåde i denne prekære situation, fordi han på den ene side ikke ønsker at opfylde FN's betingelser, som vil ødelægge hans stormagtsdrømme, og som han derfor konsekvent har betegnet som zionistisk-amerikansk, men på den anden side heller ikke er dummere end, at han kan regne ud at en fuldstændig opfyldelse af FN's krav vil umuliggøre et amerikansk militærangreb på Irak såvel som opretholdelsen af de katastrofale økonomiske FN-sanktioner mod landet - og ovenikøbet sikre ham den fortsatte magt og den fortsatte råderet over Iraks olierigdomme og landets muligheder for at genskabe en normal økonomi og velstand.

Man skulle tro at valget ville være let, men det er det naturligvis ikke for en diktator der ikke hidtil har skyet noget middel for at holde sig ved magten, tilsvine såvel USA og Israel som FN og i enhver henseende stimulere den anti-israelske opinions paranoide tilbøjeligheder til at lægge skylden på alle fortrædeligheder på en påstået jødisk-amerikansk sammensværgelse . Men presset på Saddam Hussein har aldrig været mere massivt end det er i dag - og det kommer ikke udelukkende fra USA og dets allierede, men også fra lande som Syrien og Egypten.

Det skal derfor blive uhyre interessant at følge Saddam Husseins politik de næste afgørende måneder. For det bliver en enestående studie i en hensynsløs og magtgal diktators psykologi, indre konsistens eller mangel på samme og ikke mindst hans evne til at få nederlag til at tage sig ud som sejr. For kendsgerningen er jo, at en diktator som denne mand er ude af stand til at indrømme fejltagelser og nederlag. Det vil ramme hans ære - og undergrave hans magt indefra. Han vil foretrække selvdestruktionen.



Læs også:   Krig mod Saddam Hussein?   (26.1.03.)



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal