Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Holst

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.3.04.


Magt og mænd ifølge Hanne-Vibeke Holst

af Jens Vrængmose

På Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts sendte DR1 Hanne-Vibeke Holsts film ‘Magtens billeder - Hvorfor har mænd magt?', og det kunne set her fra det nordjyske - på passende afstand af Løkken - såmænd være rimeligt nok, hvis ellers filmen havde budt på originale ideer eller svar der kunne bringe ligestillingsdebatten væk fra fordomme og urokkelige standpunkter henimod en forklaring der kunne bruges eksistentielt af den enkelte kvinde eller mand i by og på land. Men det gjorde filmen ikke. Den bekræftede tværtimod i vid udstrækning blot hele uforstanden og de gensidige beskyldninger. Ja, faktisk var Holsts egen måde at lave filmen på og hendes måde at stille spørgsmålene på mest egnet til at cementere Søren Mørchs og mange andre mænds opfattelse af hvorfor kvinder ikke har magt som mænd: De vil den slet ikke på den helhjertede og målrettede måde der alene kan bringe den inden for rækkevidde.

Hanne-Vibeke Holst var smart i sin fremtoning, poseren, bilkørsel og spørgen ud. Hun var venligt imødekommende over for alle, selv muslimerne hun reglementeret tildækket besøgte i det islamiske center. Hun var forarget over en hantigers komplette mangel på interesse for sit afkom. Men udforske og behandle emnet dybdeborende, så hun selv og seerne kunne komme videre, lykkedes hende aldrig. Alt blev ved det overfladiske, kalejdoskopiske eller impressionistiske der kan være underholdende nok, men ingen vegne fører.

Vi skulle naturligvis høre det generøse menneske Tor Nørretranders gentage sine håbløst naive forestillinger om at mænd er dyr der kun søger magt og pragt for at få sex og følgelig kunne pacificeres totalt, hvis kvinderne blot ville yde deres seksuelle service, så tit manden havde lyst. Nørretranders kan ikke forestille sig at mænd kan drives af andet, Mozart fx af sine geniale musikalske evner eller Einstein af sine lige så geniale videnskabelige evner. Hele kulturhistorien bliver for ham et resultat af den frustration som mangel på sex medfører hos manden. Iøvrigt får mange magtmennesker al den sex de vil have - uden at det på nogen måde svækker deres magtvilje.

Seancen med Nørretranders var meget relevant henlagt til Zoologisk Have i København, så Holst fik lejlighed til ved selvsyn at konstatere teoriens gyldighed for tigerhannen. Nej, se! udbrød hun. Den går lige forbi sin unge uden så meget som at give den et kærtegn! - Og det er da også for galt. Tænk sig, at tigerhannen ikke gider overbeskytte sit afkom, men sørger for at de bliver selvstændige. Det behøver man ikke gå i Zoo for at konstatere. Det gælder også hunde og katte og fugle.

Senere i filmen indrømmede Holst dog, at hun nok selv havde det lidt svært med at acceptere at hendes egne to sønner - de dyr! - frigjorde sig fra hendes omsorg. Det er ellers simpel biologi! Og har intet med intelligens at gøre.

Men vi skulle naturligvis også høre det højtintelligente Århus-menneske Helmuth Nyborg gentage sine kontroversielle teorier om, at kvinder generelt er mindre begavede end mænd, målt på den specielle g-faktor (den generelle begavelsesfaktor). Men han blev hurtigt modstillet en fornuftig overlæge fra Rigshospitalet der kunne fastslå at der ingen påviselig sammenhæng er mellem intelligens og hormoner. Holst lod sig teste med en blodprøve og fik konstateret lutter normalværdier for testosteron og alt muligt andet.

Det mest påfaldende var, at Hanne-Vibeke Holst ikke benyttede den ellers nærliggende lejlighed til at spørge om der måske kunne være sammenhæng mellem et menneskes køn/kønshormon og dets vilje til magt, for Søren Mørch fastslog jo netop, nøgternt og sagligt, at det særligt karakteristiske ved magtmænd var deres målrettethed og ensidige vilje til magt. Den er ikke alle mænd i besiddelse af. Den er omvendt heller ikke berøvet alle kvinder, blandt andre ikke Søren Mørchs egen ægtefælle Ritt Bjerregaard, der dog i det gamle klip fra hendes fyring som undervisningsminister på grund af utilladelig luksus på Ritz i Paris endnu ikke havde lært kunsten at bide følelsen af uretfærdig behandling i sig.

Men under alle omstændigheder gør det mandlige kønshormon da nu engang en afgørende forskel m.h.t. kanalisering af driftsenergi. Alt andet lige - intelligens, opdragelse, uddannelse, erhverv, penge, udseende, held og chancer - så skal der mere vilje til hos kvinder for at nå det mænd bare stræber efter fordi de ikke kan lade være.

Derfor fører det ikke i sig selv til ændringer i det gængse kønsrollemønster at unge socialdemokrater som Sophie Hæstorp Andersen drømmer om ministerposter og mener at de også kan klare statsministeriet. Det har kvinder vist enkeltvis mange steder i verden - som i Norge, Storbritannien, Indien og Israel. Det rører bare ikke ved den statistiske sandsynlighed: at mænd er i stort overtal når det gælder de højeste og mest krævende politiske poster.

Hanne-Vibeke Holst viste Henrik Dam Kristensen billedet af Anders Fogh Rasmussen ved afslutningen af EU-topmødet i København i december 2002, og spurgte ham, hvad han så. Et stort historisk øjeblik for Europa, svarede han naturligvis, mens hun for sit vedkommende hæftede sig lige så naturligt ved de få kvinder på billedet.

Erhvervskvinden Anna Thygesen, der fulgte magtspillet hos Kurt Thorsens og Rasmus Trads' eskapader på nærmeste hold, var ikke i tvivl om, hvor meget magten stivede disse mænd af, men hun bedyrede at hun kendte lige så mange ‘dumme blondiner' blandt mændene som blandt kvinderne.

Men hvad hjælper det, når muslimerne kører videre med deres systematiske kønsdiskrimination - der slet ikke gælder magten på toppen, men kønsrollerne i hjemmene og i skolerne - eller når almindelige kvindelige lønmodtagere på gulvet blot brokker sig eller ironiserer over de tåbelige mænds bevidste og ubevidste ringeagt for kvinder som ledere. Det have en kvindelig sergent i hæren med ben i næsen fået at mærke så systematisk både verbalt og fysisk, at hun havde taget konsekvensen af det og opgivet videre militær karriere.

En kvindelig kollega fandt derimod forholdene i militæret udmærkede. Man skulle blot vænne sig til den rå tone. Og en mandlig sergent grinede åbenlyst af problemerne. Han mente ikke kvinder hørte hjemme i hæren.

En forsumpet alkoholiker tog generelt afstand fra al magt. Og det samme havde man indtrykket af at Hanne-Vibeke Holsts egne to søstre egentlig også gjorde. De fik lejlighed til at komme med deres kommentarer hele vejen igennem filmen. De var jævne og menneskelige - men bekræftede i hovedsagen at kvinder i almindelighed prioriterer anderledes end mænd. Det vidste vi i forvejen. Men kan det være anderledes?

Hanne-Vibeke Holst fik aldrig svar på sit spørgsmål. Hun ræsede rundt på landevejen fra sted til sted for at spørge - og det gjorde hun i sin flotte, åbne sportsvogn der sagtens kunne tjene en magtens mand som glimrende potensforlænger. Faktisk ræser hun så meget rundt i det nordjyske, at folk heroppe advarer hinanden når hun er i kikkerten. Holst er succesrig forfatter der tjener mange penge, og hun klæder og opfører sig derefter. Men heller ikke hun søger jo magt for magtens skyld. Hendes forfatterskab koncentrerer sig efter sigende om hverdagens problemer med at forene arbejde og karriere med ægteskab og moderskab. Ja, jeg har ikke læst hendes bøger. Jeg går uden om den slags for at kunne koncentrere mig om mine egne skriverier.

Har hun alligevel lidt af magten, spurgte hun - og svaret var en slags ja. For hun kunne da i hvert fald irritere mænd med sine nærgående spørgsmål. Men hvorfor nu det? kunne man spørge og burde hun selv have spurgt.

Selvfølgelig fordi magt for alle magtmennesker er en position der tilstræbes ganske ubevidst og derfor ikke vil anfægtes med spørgsmål. At gøre magtstræbet og hele dets psykologi bevidst for disse mennesker ville undergrave den sikkerhed og målrettethed de udviser for at tilkæmpe sig magten.

Magten står i modsætning til ånd og almenmenneskelighed. Og derfor er den måske slet ikke noget at stræbe efter for mænd og kvinder der bevidst prioriterer anderledes. Og det er der faktisk også mænd der gør. Magt kan ikke fjernes fra samfundet, men magten skal altid kritiseres. Og det kan kun ske ud fra almenmenneskelige hensyn. Men hverken biologien eller psykologien er til at komme udenom. De cementerer slet ikke kønsrollerne urokkeligt, men gør det tværtimod netop muligt at få nuancering og individualisering frem - til gavn for det brede flertal.

Det er nu min mening - men min kone har en anden. Og det er den slags der giver spænding i et ægteskab. Som en Storm P.-mand siger i en flue: Alvilda vil have flæsket stegt. Jeg vil have det paneret. Det er på den måde der opstår krig i verden.

Deres ærbødige
Jens Vrængmose



Henvisninger:

Heksejagt på kvindelige toppolitikere?  (17.8.10.)

Andre Vrængmose-udgydelser: Klik



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 17.8.2010