JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - Nissen

JERNESALT - 21.4.06.

Svar fra biskop Karsten Nissen på åbent brev

Som svar på spørgsmålene i dit åbne brev til mig kan jeg anføre følgende:

(1) Accepterer du som protestantisk biskop i et sekulariseret land, hvor den religiøse magt er adskilt fra den verdslige, og hvor både trosfriheden og det almindelige præstedømme er fuldt anerkendt, at religiøse følelser der er knyttet til absolutte sandheder bør være hævet over kritik og humor?

Jeg accepterer ikke begrebet "religiøs magt" og mener heller ikke at religiøse følelser bør være hævet over kritik og humor. Religionen kan ikke undvære religionskritikken, og jeg ville ikke bryde mig om at leve i et land, hvor der ikke kunne udøves religiøs satire eller religionskritik. Men jeg finder det rigtigt at vi har en blasfemilovgivning ligesom vi har en lovgivning om racisme/diskrimination og injurier.

(2) Tolker folkekirken tilstrækkeligt konsekvent moderne kristendom som en sekulariseret kristendom der undsiger enhver form for magtanvendelse i religiøse anliggender og derfor også siger udtrykkeligt fra over for islamistiske forsøg på ekspansion?

Problemstillingen er forkert. Vi har ikke en sekulariseret kristendom, som kan sige fra overfor islamistiske forsøg på ekspansion. Vi har en evangelisk luthersk kirke, hvis opgave ifølge klassisk lutherske kristendom er at forkynde evangeliet, og pege på evangeliet og bønnen som vort værn imod islams ekspansion. Den kristne kirke skal modsige islams lære med evangeliets egne ord. Begge religioner forkynder én Gud, men alligevel er der tale om to meget forskellige religioner. Den Gud, islam forkynder, er ikke den Gud, jeg kender igennem Jesus Kristus. Derfor er det den kristne kirkes pligt at forkynde evangeliet for muslimerne

(3) Ønsker du videnskabeligt bevis for eller logisk sandsynliggørelse af Guds eksistens?

Nej, et sådant bevis kan ikke gives. Og var det muligt at bevise Guds eksistens ville man samtidig gøre troen umulig. Hvordan kan man tro på noget, som kan bevises? Efter min opfattelse er der ikke tale om videnskabeligt bevis, når det gælder Intelligent Design-teorien. Jeg forstår denne teori sådan, at der - ligesom i den kristne skabelsestro - er tale om en forundring over alt, hvad der er til, og at det er så viseligt indrettet. Som jeg ser det, er den endnu større indsigt, vi vinder i universet og livets mysterier med til at gøre en religiøs tolkning med en religiøs tydning nærliggende, i retning af det, K.E. Løgstrup taler om. Andre, ikke mindst i USA, har en anden opfattelse af Intelligent Design-teorien. Men den opfattelse er ikke min.

(4) Mener du at religion er en privat sag og udelukkende hører til i lønkamrene - og i de til gudstjeneste indrettede og indviede rum - eller mener du at religion også er et offentligt anliggende der vedrører folkeliv, kulturliv og politik?

Religion er ikke kun en privat sag. Religion vedrører også folkeliv, kulturliv og politik i det enkelte menneskes egen tolkning af religionen. Det bærer den danske historie også mange vidnesbyrd om. Ikke mindst vækkelserne i 1800 årene havde stærke folkelige, kulturelle og politiske følgevirkninger. Kirken hverken kan eller bør give anvisninger på, hvordan mennesker skal handle folkeligt, kulturelt eller politisk, idet mennesker drager forskellige konsekvenser af deres tro. Religion er for mig ikke et privat, men et personligt anliggende, der for den enkelte naturligvis har konsekvenser folkeligt, kulturelt og politisk.

(5) Fortolker du personligt dogmerne i blind tillid til at de virker uanset hvad kirken foretager sig og uanset hvad du selv lægger i dem, eller kan du overhovedet se og fornemme nogen kraft eller psykisk energi i ordet og symbolerne der rækker ud over det personlige gudsforhold?

Det er ikke et særligt klart formuleret eller forståeligt spørgsmål. Det er et falskt alternativ, som jeg ikke kan svare på. Du får mig ikke til at vælge den ene position frem for den anden her. Din tale om, at præsterne bevidstløst rabler ritualerne af sig, er ikke sand. Guds handling i dåben og nadveren knytter sig til det ydre tegn i sakramentet. Jeg tror at Gud handler som han vil, men i dåben og nadveren ved vi, at han kommer os nær med sin kærlighed og tilgivelse. Jeg tror ikke du har ret i, at trosbekendelsen for folk er blevet et kraftesløst postulat.

(6) Siger tankerne om genindførelse af kristendommen i en helt udogmatisk form dig overhovedet noget, så de kan give perspektiv til dine egne overvejelser om kristendommens aktuelle stilling og potentiale - eller foretrækker du at se dem som utopi og betakke dig for nytænkning?

Nej, de siger mig ikke noget. Jeg har vanskeligt ved at forstå og følge dig i din omtolkning af kristendommen. Kristendommens er inklusiv og forkynder den grænseløse nåde, men når du gør det hele til noget med åndelig kraft, uden krop, så må jeg sige fra. Din beskrivelse af et kommende herlighedsrige er ikke ukendt, men hører ikke denne verden til og kan ikke skaffes af mennesker. Jeg vil fastholde, at kirkens opgave er at forkynde evangeliet så mennesker vender om og kommer til tro på Kristus som vejen og sandheden og livet.

Med venlig hilsen

Karsten Nissen

Kort replik fra Jernesalt:

Kære Karsten Nissen

Først og fremmest tak for et venligt og hurtigt svar.

Svaret er langt fra fyldestgørende med hensyn til at afklare den usikkerhed i den danske folkekirke som er åbenlys efter de begivenheder der har fundet sted de sidste år i kølvandet på Muhammed-sagen og Grosbøll-sagen og mange andre problemer - som de fx er beskrevet i Erik Bjeragers bog. Svaret synes alene at være svar på den udsendte pressemeddelelses kortfattede formuleringer. Et mere tilfredsstillende svar ville have krævet stillingtagen til de argumenter jeg underbygger mine spørgsmål med i selve det åbne brev, ja ville have krævet et decideret 'hyrdebrev' som henvendte sig til videre interesserede kredse i landet.

Men allright, det skønner du ikke nødvendigt på den givne foranledning. Og det respekterer jeg.

Konkret skal jeg derfor blot replicere, at jeg er glad for at kunne konstatere, at du principielt accepterer religionskritik og religiøs satire, men at jeg er forundret over at du kan se noget brugbart i teorien om Intelligent Design.

Jeg konstaterer at du ikke regner religion for en ren privat sag, men at du til gengæld ved at understrege dens personlige karakter, får gjort religionens betydning for folkeliv, kulturliv og politik til et spørgsmål om indirekte virkning. Jeg ser dette som sammenhængende med det forhold at du tilsyneladende ikke forstår, at der er er forskel på den kraft der udgår fra dogmer (sproglige begreber og fortolkninger) og den kraft der udgår fra billeder, lignelser og fortællinger (mytologien). Heri ligger efter min mening også din manglende forståelse for mit spørgsmål om kristendommens potentiale med hensyn til fremtiden. Jeg gør nemlig ikke dette potentiale til et spørgsmål om nogensomhelst åndelig kraft uden krop, idet jeg ikke er idealist, men komplementær helhedsrealist.

Det jeg taler om er derimod historisk emergens, at udviklingen i kulturlivet og samfundslivet i kraft af kristendommens foreløbigt uindløste potentiale kan komme et trin højere op i vores eksistensforståelse, så den så at sige bliver for alle kroppe og sjæle i denne helt igennem jordiske tilværelse, der naturligvis aldrig bliver et 'herlighedsrige'. - Jf iøvrigt artiklen Kristendommen passé?

Der er virkeligt noget her du totalt har misforstået.

Det helt igennem dennesidige potentiale jeg har påpeget synes at ligge uden for din horisont og din teologi. Og det er trods alt også værdifuldt at få dette konstateret. For det siger efter min mening en del om folkekirkens situation.

Under alle omstændigheder tak for det venlige svar.

Med venlig hilsen

Peer Sendemand

Henvisninger:

Åbent brev til biskop Karsten Nissen, Viborg

Viborg Stifts hjemmeside

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean