JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - lec

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.8.12.

Tænk dig om før du tænker

Ufriserede tanker af Stanislaw Jercy Lec
Aforismer om magt og politik
Aforismer om egen aforismekunst
Czeslaw Milosz om Lec
Kort historisk oversigt
Karl Dedecius om Lec' liv, rødder og kilder
Aforismer om tro og religion
Aforismer om eksistens og virkelighed
Afsluttende bemærkninger
Henvisninger

Ufriserede tanker af Stanislaw Jerzy Lec Til toppen Næste

Tænk dig om før du tænker, er et godt råd fra den polsk-jødiske forfatter og humorist Stanislaw Jerzy Lec (udtales 'lets'). Rådet er tilsyneladende lidt selvmodsigende, for hvordan skulle man kunne tænke sig om uden at tænke. Men hvis man med tænkning mener dybere og måske oven i købet systematisk tænkning, så er det jo rigtigt at den kan være så risikabel at man bør tænke sig om inden man kaster sig ud i den. For man ved aldrig hvad den kan føre til. Vogt jer for emner man ikke kan flygte fra, lyder et andet råd fra Lec i samme spor. Og ser man på de tanker der kommer helt af sig selv, er der også en risiko: Væk ikke associationer I ikke kan lulle i søvn! - Så Lec's råd har god mening. Det viser imidlertid samtidigt forfatterens store hang til at lege med ord og formuleringer.

Lec, der blev født i Lemberg i det østrigsk-ungarnske Galicien (nuværende Lvov eller Lviv i Ukraine) i 1909 og døde i Warszawa i 1966, udgav sine aforismer under betegnelsen "Ufriserede tanker". Så når der i det følgende gives en stribe eksempler på dem som er forsøgt ordnet tematisk og indholdsmæssigt, er det stik mod hans Lec's egne idealer, der ser ud til at udspringe af dyb aversion mod systematik. Man kan læse hans samlinger af aforismer på samme måde som man læser Storm P.'s fluer eller Piet Heins Gruk, enkeltvis eller et par stykker ad gangen. Der er så megen humor og visdom i dem, at man slet ikke kan kapere dem alle på én gang - og slet ikke drage det fulde udbytte af dem uden at lade dem synke ned i eftertanken enkeltvis. Til gengæld kan man gennem en systematisk ordning af dem efter temaer opnå at se en større sammenhæng i mandens tænkning og filosofi, som man ikke kan få ved tilfældig læsning. Man skal naturligvis tænke sig om før man gør det, men vover man sig ud i det, kan man lære at forstå manden og måske også humoren bedre end ellers.

Det skal understreges at der i denne artikel kun gives et lille udvalg af de af hans aforismer der er oversat til dansk, og at de to oversatte samlinger af aforismer kun udgør en lille del af hans store og rundhåndede produktion. Jeg har desuden holdt mig mest til de korte aforismer der i mine øjne er bedre end de lange. Jeg tillader mig at indflette nogle få kommentarer hist og her, vel vidende at det er helt overflødigt at kommentere aforismer der umiddelbart kan få folk til at le. Kommentarerne skal ikke tages som forklaring, men som påpegning af særlige træk eller problemer.

I første omgang bliver vi lidt ved ordlegen omkring tænkning.

I begyndelsen var ordet - og til sidst frasen.
Dybe tanker må man løfte sig højt for at nå.
Alt er en illusion. Naturligvis også den foregående sætning
Hvem spørger tesen og antitesen om de vil indgå syntese?
Det er abstraktionen der har flest skikkelser.

Fra geniale tanker kan man slette alle ord
Også dækningsløse ord noteres højt.
Nogle mennesker burde man føre tankeproces imod.
Jeg har lagt mærke til at folk godt kan lide de tanker som ikke tvinger dem til at tænke.

Kommentar: Desværre en indiskutabel sandhed der medfører at folk altid foretrækker at få bekræftet deres fordomme. Derfor er Lec' næste aforismer også tankevækkende.

Dumhed fritager ikke for at tænke.
Min hjerne var alt for træt til at finde på en falsk tanke.
En tankefuser er også afhængig af det hoved den rammer.
Når sladder bliver gammel, bliver den til myter.

I ideernes kamp går menneskene til grunde.
Hvornår skyder tankens projektiler ud over forstandens grænser?
Forståelsesplanet er en ideel valplads.
Der eksisterer en ideal løgnens verden, hvor alt er sandt.

På deres ord mærker I, hvad de ønsker at fortie.
Af fejhed skjulte han sine tanker i andres hoveder.
I skal ikke præcisere indtil det snæversynede.
Når begrundelserne smuldrer, stivner standpunkterne.

Analfabeter må diktere.
Formler deformerer os.
Løgnen adskiller sig kun fra sandheden ved ikke at være den.
Det er nok at henfalde til illusioner for at få de sande konsekvenser at føle.

Vi hører som regel kun den endelige redaktion af sukkene.
Hvis du ikke kan fremmede sprog, forstå du ikke udlændinges tavshed.
Også ordet som har mistet sin funktion er undertiden stadig i arbejde.
Også i ideerne og troens klippegrund dannes der huler, hvor folk kan finde ly.
Hvergang ideer er husvilde, finde de ly hos mennesket.

Hans ord afsluttede en epoke. Om han var digter? Nej, dommer.
Tal kort og afslut sætningen i denne epoke.
Et ord er nok, resten er snak.
Ethvert sprog bør i rette øjeblik skabe de ordspil dets folk har brug for.
Ordsprog modsiger hinanden. Derpå beror netop folkeviddet.

Andre aforismer om tænkning og sprog - de sidste fører videre til det centrale magtaspekt:

Smukke løgne? Pas på! Det er jo allerede et litterært værk.
Selv i hans tavshed var der sprogfejl.
Han er i besiddelse af en encyklopædisk uvidenhed.
Til at tænke behøves der en hjerne, for ikke at tale om et menneske.
Du skal ikke omgås idioter hvis du ikke er psykiater. De er for dumme til at betale en ikke-fagmand for selskabet.

Også samvittighedens stemme undergår mutationer.
Har folket ingen stemme, høres det, selv når det synger hymner.
Du skal agte ordene. Ethvert kan være dit sidste.

Kommentar: Det etiske aspekt er tydeligt hos Lec.

Der findes parodier på ikke-eksisterende ting.
Intellektuelt selvforsynende er kun genier og de dumme.

Kommentar: Frygten for magthaverne var dominerende:

Mængden af tanker må øges, så der ikke bliver opsynsmænd nok til dem.
Tankeløshed dræber. Andre.
Sandheden har hårde kår i tider, hvor alt kan være sandt.
Også ordet kan være en knebel.

Tal klogt, fjenden lurer.
Af en række nuller er det let af lave lænker.
Vær realist: tal ikke sandhed.
Der hvor alle synger efter samme tone, har ord ingen betydning.
På tankens vildveje smutter den forfærdede mening undertiden forbi dig.

Da Stanislaw Lec store dele af sit liv - bortset fra barndomsårene og et kort eksil i Israel - har boet under diktatoriske regimer og endda siddet i nazistisk udryddelseslejr, er det ikke underligt at han var uhyre opmærksom på alle former for direkte og indirekte undertrykkelse af mennesket, eller at han forstod at mennesket ligefrem længes mod lovløshed, når lovene bliver for grusomme. Under alle hans aforismer om magt og politik mærkes hans dybe personlige erfaring og engagement.

Aforismer om magt og politik: Til toppen Næste

Ikke enhver salve indvarsler revolutionen.
Lad os storme Bastillerne, før de bliver bygget.
Den franske revolution var et eksempel på, at de ikke vinder som taber hovedet.
Man bør ikke lade det komme dertil, at byens transportmidler kun kan bruges til barrikader.
En stats konstitution bør være sådan, at den ikke bringer borgernes konstitution i fare.

Vinduet mod verden kan blændes med en avis.
Frihed kan ikke simuleres!
Man kan ikke spille 'Frihedssangen' på overmagtens instrument.
Selv Profetens skæg kan rages af.

Kommentar: En aforisme der er særlig morsom på baggrund af den langt senere Muhammedsag.

Stakkels de diktatorer som fik den tro at de ikke var diktatorer.
Når I styrter monumenterne, lad da soklen stå. Den kan altid bruges igen.
Allerede selve paragraftegnet ligner et torturinstrument.
Du skal aldrig åbne døren for dem der også åbner den uden din tilladelse.
I nogle lande er landsforvisning den smerteligste straf, i andre bør de mest humanitære borgere kæmpe for den.

Kætterbål skaber ikke lys i mørket.
Mangen en boomerang vender ikke tilbage. Den vælger friheden.
Mørke vinduer er undertiden et meget klart bevis.
Ikke så få stjerner på den politiske himmel blev hængt i en lygtepæl.
Skriv ikke dit Credo på et plankeværk!

Ikke enhver nat ender med daggry.
Der er tider da natten er for mørk til at man kan få øje på den.
Når hovederne falder, skal du ikke bøje dit.
Fraværende har aldrig ret, men redder ofte livet.

Jo mindre borgerne, desto større synes imperiet.
Urettens administration er altid i de rette hænder.
Når alt skal stemme, må der være noget der ikke stemmer.
En triumf for vor viden om menneskets - det hemmelige politis kartoteker.

Hvad hjælper vide horisonter, når de oftest kun kan afsløres i en snæver kreds.
Menneskets udbytning af mennesket? Det er jo så menneskeligt.
Heller ikke diktaturets mekanisme er et perpetuum mobile.
Kedsomhed bør ikke spredes med politistyrker.

Den kunstner som ikke portrætterede en forkrøblet magthaver som en heros, var ikke realist.

Kommentar: Lec opererer af gode grunde med en realisme der indebærer det etiske dilemma at den der vil overleve i diktaturer er nødt til at overholde dets spilleregler udadtil.

Lad os ikke gå ad retfærdighedens vej! Den er blind!
Hvor grusomme love råder, længes folket mod lovløshed.
Friheden er pervers, den ligger i med sine modstandere.

Egen afmægtighed er lige så farlig som andres overmagt.
En epokes dumheder er som lære for de følgende lige så værdifulde som dens visdom.
Bødlens evige drøm: den henrettedes kompliment for en godt udført henrettelse.
Et fængsel er et vanskeligt udgangspunkt.

Af folkets angst fødes sjældent en kryster.
Retten bør altid være på sin side.
En nation må have en sjæl, et hjerte, et modigt bryst, men ve den om den kun har én hjerne.
Menneskeligheden gør nu fremskridt. For hver gang dømmes de skyldige i folkedrab mere humanitært.

Satiren kan aldrig bestå en eksamen. I juryen sidder dens genstand.

Kommentar: En sandhed der i virkeligheden rammer al ytringsfrihed.

Nogle fejrer deres nederlag ved sejrherrernes fest.
Selv i labyrinter hænger der nu skilte med forbud mod vildfarelser.
Verden er ikke vanvittig, skønt den ikke er for normale. Den er for de normaliserede.

Elitarismen skal gøres almen!
Bureaukratiets vækst i en stat hvor man for nylig havde afsluttet udryddelsen af analfabetismen - er et mareridt.

Kommentar: Lec kunne sin Shakespeare. Derfor også en aforisme der er relevant for os danskere:

Der er noget råddent i kongeriget Danmark! Oh, hvor storsindet er Danmark!

Lec-aforismer om egen aforismekunst: Til toppen Næste

Det ligger næsten i sagens natur, at et reflekterende menneske som Stanislaw Lec må fundere over sin egen hang til at lave aforismer, ja, at skrive overhovedet. Derfor får vi bl.a. følgende:

Jeg ville kun sige verden et eneste ord. Da det ikke lykkedes, blev jeg forfatter.
Hvorfor jeg skriver disse korte strøtanker? - Jeg mangler ord!
Alt er allerede blevet skrevet; heldigvis er alt endnu ikke tænkt.

Titel: Seks personer på flugt for en forfatter.

Kommentar: Titlen spiller ud mod Pirandellos: Seks personer søger en forfatter.

Forleden fik jeg et brev fra en læser: "For at forstå Deres ufriserede tanker, er det nødvendigt at være belæst". - Jeg telegraferede straks tilbage: "Ja, det er!"
Fra provinsen foreslog man mig, at jeg for et lavere honorar skrev billigere tanker til dem.
Jeg drømte at X kom med en 'Ufriseret tanke'. Den udsprang af hans situation, harmonerede med hans idealer, var en konsekvens af hans charmerende mangel på intelligens. Om morgen opstod det spørgsmål: Var det hans tanke eller min?

Lide hjertekvaler uden at være lyriker? Til hvilken nytte?
Var hun kommet endnu mere for sent til stævnemødet, var jeg blevet en Petrarca.

Kommentar: Petrarca var en italiensk humanist og lyriker der i sine kærlighedsdigte 'Canzoniere' (1470) besang en kvinde han aldrig fik og som måske slet ikke eksisterede, men var en drømmefigur.

Man siger jeg er mester i situationshumor uden udvej.
Jeg siger ting der er så gamle, at menneskeheden ikke husker dem længere.

Den sidste sætning uddyber Lec i en anden, meget sigende aforisme: Du spørger mig, skønne frue, hvor længe mine tanker er om at modne: Seks tusinde år, min kære. - Og dermed hentyder Lec til arven fra ældgammel jødisk visdom.

Czeslaw Milosz om Lec: Til toppen Næste

Stanislaw Jerzy Lec eller 'Baron Letz' som han blev kaldt af sine venner (hans rigtige navn var Letz de Tusch) var født ind i en rig østrigsk-galicisk og jødisk familie med adelstitel.

Czeslaw Milosz oplyser i sin polske litteraturhistorie (se henvisning) at Lec som opvokset i Wien og Lwów gennem hele livet bevarede en varm følelse for tysk sprog og poesi. Mens han på universitetet i Lwów studerede polsk litteratur og tog diplomeksamen i jura, begyndte han at publicere lyrisk og satirisk poesi. Politisk tilhørte han det ekstreme venstre. I de første par år af krigen levede han i Lwów (der var blevet besat af Sovjetunionen i 1939), men under den tyske besættelse 1941-43 var han indespærret i en nazistisk udryddelseslejr. Det lykkedes ham imidlertid på mirakuløs vis at flygte til Warszawa hvor han tilsluttede sig den kommunistiske modstandsbevægelse. Han blev soldat i den kommunistiske Folke-Armé og udmærkede sig her som udgiver af hærens tidsskrift og som aktør i guerilla-aktioner. Efter befrielsen blev han dekoreret for modighed; han blev officer i Folke-Polens hær med rang af major og arbejdede 1946-50 i Wien som medlem af den Polens derværende Politiske Mission. Trykket fra Stalinist-æraen under Bierut blev ham for meget, så han brød med regeringen i 1950 og emigrerede til Israel med hustru og to børn, en datter og en søn. Da han var og blev polsk digter følte han sig komplet fremmed i Israel, og efter to år vendte han med sønnen tilbage til Gomulkas Polen og bosatte sig i Warszawa. - - Jf. iøvrigt nedenstående korte, historiske oversigt.

Milosz understreger at Lec's biografi er absolut nødvendig for vurderingen af det særegne ved hans forfatterskab. Han havde nemlig en erfaring som sjældent overgår et menneske: en nazistisk dødslejr; guerilla krig; stalinist-systemet; førkrigs og efterkrigs Wien og Israel. Han var - siger Milosz - godt indviet til det 20. århundrede! Alt dette har efterladt spor i hans digtning, der iøvrigt aldrig kom til at tilhøre avantgarden. Hans præference var det meget korte lejlighedsvers, hvad enten det gjaldt et grumt satirisk angreb eller en lyrisk bemærkning. Hans præcision og rasende, kolde ironi er af en sådan art at hans 'bagateller' eller 'epigrammer' (på polsk 'fraszki', en særlig genre introduceret af Jan Jochanowski) er velegnede til antologier. Han poesi blev overskygget af hans aforismer på prosa - hvad enten det nu er retfærdigt eller ej - og dem begyndte han at skrive i 1956 [det år Gomulka afløste Bierut]. Som "frihedskæmper for en skeptisk visdom", fandt Lec altså ifølge Milosz først sit rette element efter at totalitarismens afgudsbilleder var begyndt at smuldre i Polen. Hans første samling af 'Ufriserede Tanker' (1957) fik folk til at le, men læserne var samtidigt klar over aforismernes eksplosive indhold: at de fortalte mere om hvilke konklusioner der kunne drages fra vort århundrede end mængder af sider fra andre autorer.

Relevant historisk oversigt: Til toppen Næste

Frans Josef 1. Østrigsk kejser 1848-1916. (Ungarnsk fra 1867-1916)
Galizien var en del af kejserriget og omfattede det sydøstlige Polen (det tidligere Lillepolen) og det ukrainske fyrstendømme Galitj.
Mordet i Sarajevo på tronfølgeren ærkehertug Ferdinand på selve den serbiske nationaldag 28.6.1914 udløste den 1. verdenskrig 1914-18, der kostede de tre sidste europæiske kejsere deres monarkier.
Polen var selvstændig republik 1919-39 (grænsen til Rusland gik øst for Lvov eller Lemberg).
Hitler kom til magten i Tyskland i 1933 og begyndte straks en oprustning.
Tyskland besatte det meste af Polen 1.9.39.
Sovjetunionen besatte (efter hemmelig aftale med Nazi-Tyskland) den østligste del.
22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen.
1944 befries Polen af Sovjethæren - og bliver lydstat som Folkerepublik under kommunistpartiets ledelse.
Sovjetunionen tvangsforflytter polakker i de østlige områder med ny grænsedragning omkring Curzonlinjen fra 1918.
Lvov kommer under Ukraine, som bliver Sovjetrepublik.
Partileder i Polen 1948-56 var stalinisten Boleslaw Bierut. Poznan-opstanden 1956
Wladislaw Gomulka (1956-70) førte i begyndelsen en lempeligere politik, men fra 1966 var der stigende uroligheder.
1966 dog også kendetegnet af en begyndende forsoning mellem Polen og Vesttyskland, markeret med forbundskansler Willy Brandts besøg i Warszawa.
Antizionistisk kampagne 1967. Mange jøder flygtede eller udvistes 1968. Mange havnede i Danmark, herunder Stanislaw Lec's søn Jan.
Den nye partileder Edward Gierek (1970-80) forsøgte at bygge bro mellem partiet og folket; han sikrede øget forbrug, men vel at mærke gennem lån i Vesten, og denne uholdbare finansiering førte til stigende uro én gang til.
Solidaritetsbevægelsen med Lech Walesa opstod - og trak i høj grad på valget af den polske kardinal Wojtyla til pave i 1978 (Johannes Paul II). Walesa fik gennemtrumfet visse aftaler med regimet på Leninværftet i Gdansk, men i 1981 blev det nok for Kreml, der tvang den nye generalsekretær i Polen, Woyciech Jaruzelski, til i december 1981 at indføre undtagelsestilstand.
- Evt. tilbage til Milosz

Karl Dedecius om Lec' liv, rødder og kilder Til toppen Næste

Milosz kommer i sin udmærkede korte karakteristik for let hen over Lec' arv på godt og ondt fra jødedommen, således som den fx kommer til udtryk i den tvetydige aforisme: "Jeg ved godt hvor legenden om jødernes rigdom stammer fra. Jøderne betaler for alt". Men iøvrigt også i hans vedvarende kredsen om religiøse emner.

Derfor er det heldigt at den tyske litteraturhistoriker og Polens-kender Karl Dedecius - udover også at have oversat aforismerne og andre værker af Lec til tysk - har skrevet en mere udførlig biografi om polakken i 'Polnische Profile'. Han, der i sin tid har haft mange samtaler med Stanislaw Jerzy Lec, kan fortælle at Lec' far var bankdirektør, og at familien skulle stamme fra de sefardiske jøder der under Diasporaen (jødernes spredning i udlændighed) var havnet i Spanien, men blev forvist i 1492 og i vid udstrækning flygtede til Balkanlandene og Østeuropa via Holland og Rhinen. Deres tysk forblev længe et Nibelungendeutsch! Lederne af de jøder der havnede i Polen og Galizien - de såkaldte 'oplysere' eller 'maskilim' - forsøgte ifølge Jan Katlev (se Helen Krag) en lignende fortyskning som jøderne i Tyskland, men jiddisch var så indgroet, at de måtte agitere mod jiddisch på jiddisch! Generelt var de sefardiske jøder mere verdsligt, rationalistisk og videnskabeligt indstillede end ashkenazerne i Tyskland.

I Lemberg kom Lec junior 10 år gammel i den Evangelische Oberschule, hvor han fik lært tysk, han kom i gymnasiet og på universitetet. En ven fra den tid oplyser at Lec's familie hørte til 'intelligensen' - og at Lec selv kunne havde indrettet sig lettere i livet, hvis ikke han havde søgt en ny moral og etik. En anden ven kan berette at Lec ikke var stolt af sin rige families besiddelser. Han omgikkedes gerne daglejere og landsbyfattige - og blev socialist. Og han var af den mening at ikke alle der er i besiddelse af en sjæl, nødvendigvis behøver at tilhøre den besiddende klasse!

Sønnen Jan, der fulgte med sin far til Polen efter det korte ophold i Israel, understreger faderens vedvarende nostalgiske følelser for Wien og det østrigsk-ungarnske kejserdømme. Et par takters Wiener vals i radioen var i stand til uden videre at bringe ham fra depressiv tilstand til salighed. "Han elskede denne musik til vanvid, sammen med byen og dens legendariske historie. Hver søndag, når jeg ikke skulle i skole, kunne jeg hjemme høre denne Wiener Sender.... Det var længslen efter den sorgfri barndom... efter kultur i dette ords fulde betydning, efter den tredimensionalitet man træder ind i og kan blive i. Altid søgte han derhen, overalt hvor han var. I barndomsblikket levede billedet af det forsvundne imperium videre i forstørret form. Deraf måske også svagheden for aristokratiet og søgningen efter kontinuitet." - Hertil kan som et kuriosum føjes at Lec engang efter en rejse til Jugoslavien blev spurgt om at han også havde været i Sarajevo. Jeg?, svarede han rystet. I en by, hvor min kronprins blev myrdet?

Jan Lec kalder sin far en oppositionel livet igennem: Uden modsigelse kunne han ikke tænke. Fra Israel flygtede han, fordi ingen skænkede hans arbejde opmærksomhed, ingen brugte hans hoved, men kun hans hænder.... Polen vendte han tilbage til under stalinismens værste tryk. Det at publicere var det vigtigste for ham. Hans første hustru, som forblev i Israel med datteren, beretter at Lec i sin ungdom nød den luksus hans familie kunne give ham. Men han var socialist. I det fascistiske Polen var han kommunist. I Sovjettiden i Lemberg skrev han kun tyske digte. I Folkepolen kom det adelige i ham frem.....

I Polen fik han umiddelbart skriveforbud - og havde dårligt nok brød på bordet. Han havde kun kortvarige arbejdsforhold, da han ikke kunne arbejde under stramme klokketider. Han holdt sig oven vande med oversættelse af tysk litteratur (Brecht bl.a.). Vendepunktet kom i 1955 med aforismerne der blev til bevingede ord og skaffede ham åbne døre til redaktionerne. Han sublimerede sin bitre skæbe og skeptiske eftertænksomhed i vittige sætninger. Han noterede sine tanker ned i kaffehuse, i sporvogne og parkanlæg og blev - med Toeplitz udtryk - "den sidste europæiske filosof-peripatiker" (omkringvandrende filosof). Lec ville, som han selv formulerer det i en aforisme, kun sige verden et enkelt ord, men da det ikke lykkedes, blev han forfatter.

Dedecius gør gældende at aforismen som litterær kunstform blev fornyet gennem Lec. Den korte form virkede særligt holdbar, fordi den ramte sprogløsheden hos hans samtidige. Hans aforismer forbandt agitation og underholdning, erkendelse og bekendelse. Men Dedecius tilføjer også at den polske aforisme i forrige århundrede bar et sørgeflor. Dens baggrund var kors og galger, bure og lænker. Den er bittert alvorlig og tungsindig, også der hvor den foregiver letsind.

Det jødiske er evident i Stanislaw Jercy Lec' aforismer. Han trækker vitterligt på seks årtusinders jødisk tradition. Hans sætninger udspringer af den kabbalistiske tænkning (den jødiske mystik), men også af selve lysten til at lege med sproget. Metaforer forklædes som koder; orakeludsagn digtes om til definitioner, tragedier reduceres til pointer. Det pædagogiske blandes med det litterære. I denne forstand er Lec' 'Ufriserede tanker' i deres brug af bibeltekster på jødisk vis opbyggelige og belærende på en og samme gang: som gentagelser, fortsættelser og fuldendelser.

Dedecius påpeger at Lec også - ud over skolelekture, ungdomserindringer og familiereminiscenser - var inspireret af Descartes og hans 'Metode for tænkning' med dens fire regler og dens hovedprincip: at tvivle på alt. (Metodens første regel lyder: Man bør kun anse det for sandt som er evident). Men hertil kommer desuden Freuds psykoanalytiske metode - og dermed en forståelse for drømmenes og de frie associationers betydning. Meget ironisk advarer Lec direkte læserne mod at fortælle deres drømme. For måske kommer freudianerne til magten! - Eller det hedder:

Skikkelserne fra dine drømme æder af din tallerken.
Også af drømme kan der laves syltetøj. Man skal bare tilsætte frugt og sukker.
Lec har skam også lært meget i drømme, for: Dér tager folk bladet fra munden.
Men igen skal man være forsigtig: Jeg så virkeligheden i drømme. Sikke en lettelse at vågne.

Med det fundamentale jødiske element er vi langt inde i spørgsmålet om tro og religion, og det siger sig selv at Stanislaw Jerzy Lec ikke kan holde sig tilbage fra hverken tvivlen eller kritikken. Til gengæld kom han heller aldrig på dette felt fri af Descartes og den rationalistiske metode.

Aforismer om tro og religion Til toppen Næste

Hvad jeg tror på? På Gud, hvis han findes.
Men måske er det Gud der har udvalgt sig mig til ateist?
Giv Gud hvad Guds er og kejseren hvad kejserens er. Men hvad skal mennesket gives?
Undertiden frister djævelen mig til at tro på Gud.
Man kan skifte tro uden at skifte gud. Om omvendt.
Om jeg er troende? Det ved kun Gud.

Kommentar: Langt de fleste af Lec' aforismer om Guds eksistens afspejler tydeligt hans cartesianske udgangspunkt. Han vil have beviser eller evidens for alle ting, derfor også for 'arketypiske forestillinger' der som rene psykologiske fænomener principielt unddrager sig dokumentation og bevisførelse. Dybdepsykologisk set er gud en umiddelbar og udokumenterbar psykisk realitet, som man hverken kan bevise eller modbevise, men alene forholde sig til fortroligt eller afvisende. Den sidste af de ovennævnte sætninger er dog lige så morsom i sin paradoksalitet som filminstruktøren Bunuels erklæring: Jeg er, Gud være lovet, ateist!

Hvad bliver djævelen, når han holder op med at tro på Gud?
I skal ikke skabe jer guder i jert eget billede!
Alle guder var udødelige.
Guds fingers aftryk er aldrig identiske.
Spørg ikke Gud om vejen til himlen, for han viser dig den vanskeligste.
Undertiden synes det at både guders og menneskers sag er i hænderne på en tredje.
Der findes dybt troende mennesker; de venter blot på en religion.

Er der nogensinde faldet en menneskelig tåre fra Forsynets øje?
Bladet skælver, men kun Gud ved, hvad det kan drages til ansvar for.
Måske ville din Gud ønske, du ville prise ham for andre Guder.
Har offerpræsterne syge maver, skal I ikke bringe guderne tungt fordøjelige ofre.

De strides om Guds eksistens. Begge parter ønsker at slette sporene af den forbrydelse, at de slog ham ihjel.
Skade at vejen til paradis køres i ligvogn.
Puritanerne skulle gå med to figenblade for øjnene.
Han bærer bodsskjorten, men er kræsen med snittet.
Bespot ikke, hvis du ikke tror!

Når ordet bliver kød, er det ikke længere litteratur.

Kommentar: Her og i de følgende afslører Lec at han ikke i den uimodsigelige logik finder anledning til at gå videre til et begreb som den 'arketypiske forestilling', der sprænger al rationalitet!

Også en Messias venter utålmodigt på sit komme.
Også Judas har lært sig at bære et kors.
Guderne tager hinandens dyder og tilbedere i arv.
I helvede er djævelen en positiv skikkelse.
Hvis djævelen vil sparke nogen, gør han det aldrig med sin hestehov, men med sin menneskefod.
Selv Satan krævede altid at man skrev pagten under med sit eget blod.

Vi delte guderne mellem os, men hvordan delte de os mellem sig?
Vend dig altid til fremmede guder. De hører dig uden for nummer.
En kanonisering dræber i mine øjne det menneske, jeg havde kunnet regnet for helligt.
Tidsånden skræmmer selv ateister.

Kommentar til de følgende: Her afslører Lec at han ikke har fat på at myter dybest set trækker på arketypiske forestillinger og derfor ikke kan bedømmes på videnskabelig vis på deres eventuelle uoverensstemmelse med daglig erfaring, men skal forstås som rene eksistentielle værdiudsagn.

Når to myter støder sammen, er sammenstødet virkeligt nok.
Hvis myten bliver virkelighed, hvis er så sejren, materialisternes eller idealisternes?
Det var kun Adam og Eva der blev fordrevet fra paradiset. Men hvordan slap så løverne, ørnene, aberne, lopperne - og endog æblerne - ud i friheden?
Skab myter om jer selv; selv guderne begyndte ikke anderledes.
Hvad er kaos? Det er den orden der blev nedbrudt ved verdens skabelse.

Også evigheden var tidligere mere holdbar.

Med denne aforisme føres vi videre til det helt generelle spørgsmål om eksistens og virkelighed, for her turde det være afgørende at kunne forstå forskellen melleme evighed og timelighed på en dybere måde end holdbarheden. Men omvendt må fastholdes at Lec formulerer sig så man umiddelbart kommer til at le.

Aforismer om eksistens og virkelighed: Til toppen Næste

Er skepticisme en bekvem verdensanskuelse? Skeptikere ser skeptisk på det.
Bag hvert hjørne lurer der adskillige nye retninger.
Optimisme og pessimisme adskiller sig kun ved datoen for verdens undergang.
Og de klartskuende er sortseere.

Han var samvittigheden i en tid uden nogen.
Tag dig i agt, at ikke den slagne vej er en glidebane.
Mennesket spiller i sit eget liv knapt en lille birolle.
At også trange åndsforhold skal høre til livets besværligheder.

Det er netop denne mangel på harmoni i mennesket, der skaber stadig nye harmonier.
Mange fortier i deres curriculum vitae deres manglende eksistens.
Ak, om vi kunne se livet og ikke situationerne.
Alle vore særskilte fiktioner udgør tilsammen én fælles virkelighed.

Man kan lukke øjnene for virkeligheden, men ikke for minderne.
Ikke vende ryggen til virkeligheden? Omgiver virkeligheden os da ikke på alle sider? Åh!
Når vi nærmer os sandheden, fjerner vi os fra virkeligheden.
En verden uden psykopater? Den ville være unormal.

Mon jeg til straf for at jeg ikke tror på sjælen, ikke har en sjæl?
Bare døden kunne soves af i rater.
Den første betingelse for udødelighed er døden.
Det er ikke let at leve efter døden. Undertiden må man spilde hele livet på det. Livet tager alt for meget af folks tid.

Ved målet? Dér står man af.
Kun mennesker med sund sans går fra forstanden.
På smilets bredde kan frihedens spændvidde måles.
Husk, mennesket har intet valg, det skal være menneske.
At være en nar ved et gravøl - er et dybt menneskeligt kald.

Undertiden må man tie for at blive hørt.

Afsluttende bemærkninger Til toppen Næste

Det er ubestrideligt at Stanislaw Jerzy Lec havde højst særegne sproglige evner, et godt blik for modsigelser, usandheder og magtmisbrug samt en højst ejendommelig skæbne. Han var og blev tvivler og oppositionel, men overlevede i allerhøjeste grad på sin humor. Den polske filosof Leszek Kolakowski har meget rammende sagt at Lec var en filosof i hvem en kongelig hofnars mod og en rabbiners melankoli forenedes.

Modsigelserne i hans aforismer er lige så tydelige som i folkeviddet - og har samme årsag. De afspejler ulysten til systematisk tænkning, og denne er uden tvivl igen funderet i Lec's højst ubehagelige og specielle erfaringer med totalitær, fundamentalistisk systemtænkning. Som det frie menneske han fremfor alt ønskede at være reagerede han automatisk mod undertrykkelsen, hvor han blev udsat for den. Men det kan umiddelbart undre at han, den frihedselskende oprører, efter det korte ophold i Israel frivilligt valgte at vende tilbage til et Polen, der nok en tid under Gomulka blev lidt bedre, men grundlæggende var underlagt Kreml-styrets systematisk undertrykkende fundamentalisme. Men grunden var tydeligt bundetheden til Østeuropa, det tyske, østrigske og polske. Den evigt vandrende filosof og humorist kunne ikke undvære den historie og sprogramme han var født ind i.

Han nåede imidlertid aldrig til nogen indsigt i at systematisk gennemtænkning af vore rationelle og materialistiske grundvilkår ikke nødvendigvis udelukker en forståelse for det irrationelle eller ideelle, sådan som det sker i al ideologisk fundamentalisme, men tværimod kan påpege det irrationelles fulde ligeberettigelse med og komplementaritet til det rationelle. Det sker bl.a. i Jernesalts komplementære og dynamiske helhedsrealisme - og det sker faktisk også i humoren og folkeviddet, omend på rent intuitivt plan.

Ingen har forstået det bedre end den østrigsk-jødiske filosof Martin Buber, der modsat Lec kom fra chassidismen (hasidismen), en fromheds- og vækkelsesbevægelse inden for den østeuropæiske jødedom som vendte sig mod alt for strenge krav om overholdelse af den jødiske lov. Buber var en mester til at anskueliggøre indstillingen med fortællinger fra den chassidiske tradition. Han forstod at det for verden kommer an på at være 'det fuldkomne menneske' (zaddiken), og at det fuldkomne menneske ikke er nogen anden end den sande hjælper. Dette lærte han, har han fortalt, allerede som barn i en lille smudsig ukrainsk by netop på den måde som et barn lærer den slags ting, ikke som tanker, men som billede og følelse.

Her kunne man have ønsket sig at Stanislaw Jerzy Lec havde haft lignende dybe erfaringer fra barndommen med lige dybe efterfølgender erkendelser, men det var ikke tilfældet i det aristokratiske miljø han voksede op i eller i de venstreorienterede kredse han siden fik sin gang i. Ingen af delene kan der laves om på. Et hvilket som helst menneske får bestemte opvækst- og læreår der vil præge det på godt og ondt for livet også hvad angår erkendelsen - og i Lec's tilfælde blev voksenårene ondere end godt var. Han overlevede - ikke mindst takket være humoren ved siden af den simple overlevelsesvilje, men han nåede aldrig ind i det "tragediens område, hvor det at have ret hører op", således som Buber påpeger. Han forblev i oppositionen, ja, kunne ikke leve uden vedvarende modspil. Til gengæld nåede han her op på meget højt plan. Sagde han mon ikke også: At være en nar ved et gravøl - er et dybt menneskeligt kald.

Jan Jernewicz

Henvisninger: Til toppen

Litteratur:

Stanislaw Jerzy Lec: Ufriserede tanker (Oversat af Hanne Lone Tønnesen. Rosenkilde og Bagger. 1978. Polsk original: 1958)
Samme: Nye ufriserede tanker (samme oversætter og forlag. 1978. Polsk original: 1964)
Karl Dedecius; Bedenke, bevor du denkst. 2222 Aphorismen, Sentenzen und Gedankensplitter der letzten hundert Jahre.
- (Af 10 forskellige polske forfattere, oversat af udgiveren. Forlag Suhrkamp. 1995)
Karl Dedecius, Polnische Profile. (Heriblandt Lec. Forlag Suhrkamp. 1989)
Czeslaw Milosz: The History of Polish Literature. (University of California Press. 1969/1983)
Helen Krag og Margit Warburg (red): Der var engang - amol iz geven. En bog om jødisk kultur og historie i det gamle Østeuropa. (Gyldendal. 1986)

J.B. Holmgård har overordentligt mange aforismer af Lec med i 'Den store citatbog' (Reitzels forlag. 1993) - og det var ad den vej at denne artikels forfatter stødte på ham.

Relevante artikler på Jernesalt:

Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')
Humormennesket Storm P.  Ny vurdering af den store kulturpersonlighed(31.5.05.)

Latterkultur  (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur')
Latter, morskab og humor vigtige begreber i voksnes og børns eksistens i lys af Hans Vejleskov
Livskvalitet, religion og humor - 5. artikel i ny serie om livskvalitet  (12.2.12.)