utils prefix normal JERNESALT - livskvalitet02

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.1.12.

Livskvalitet og kønsdrift - 2. artikel i ny serie om livskvalitet

Kønsdriftens biologi
Kønsdriftens psykologi
Forplantning og slægtshensyn
Sanselighed og troskab
Angst og fordømmelse
Seksualmoral og livskvalitet
Henvisninger


Kønsdriftens biologi    Til toppen  Næste

Det var den legendariske, lune og slagfærdige jyde og jurist J.K. Lauridsen (kaldet 'Je Kaa') der engang under et politisk møde i 1880'erne kom med den ofte citerede bemærkning at "næst efter kønsdriften er af de menneskelige drifter jernbanedriften den der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse". Ordene gælder den dag i dag, så man næsten skulle tro at den kloge mand med den svage karakter og ofte ubeherskede optræden havde forudset at driften af de danske statsbaner altid vil være et stridens emne, men trods alt aldrig vil kunne overgå kønsdriften i henseende til at kunne sætte lidenskaberne så vel som meningsudvekslingerne i kog.

Kønsdriften er i modsætning til driften af jernbaner og andre virksomheder en biologisk størrelse der ikke alene sørger for forplantningen, men i allerhøjeste grad også for mærkværdige fænomener som forelskelse, pardannelse, troskab og utroskab, lykke, ulykke, tilfredsstillelse, jalousi, voldtægt, misbrug, perversiteter, mord, forargelse og fordømmelse, udelukkelse fra det pæne selskab, ja 'evig fortabelse'. Kønsdriften er allerede beskrevet i de gamle bibelske myter som den emergente nydannelse i menneskets udvikling der bevirkede en ganske speciel opmærksomhed over for det andet køn, en opmærksomhed som dels tjente pardannelsen og forplantningen, dels medførte en så grundlæggende forstyrrelse af individernes sjælefred, at de moralske vogtere i samfundet fandt det nødvendigt at regulere driften med stramme regler og sanktioner og oven i købet sætte det hele ind i en snæver ramme af syndsbevidsthed. Det er der som bekendt millioner af mennesker i mange religioner og samfund der fortsat ikke er kommet ud over, men selv i vort moderne, gennemsekulariserede danske samfund vil det være umuligt at overse at kønsdriften som sådan er mangetydig og altid både har en side der fremmer og bekræfter livskvaliteten og en side der truer den.


Biologisk set hænger seksualdriften og aggresivitetsdriften nøje sammen, men der er ikke destomindre gode grunde til at sondre mellem dem og ikke som Freud henføre samtlige menneskelige livsytringer til seksualdriften eller som Alfred Adler henføre dem alle til aggressivitetsdriften eller det der også kaldes 'viljen til magt'. Og slet ikke som Tor Nørretranders forfalde til at reducere manden til en hæmningsløs pragtelsker der udelukkende gør sig umage for at tiltrække en mage til seksuel nydelse. Oven i købet hævder han at det er dette påfuglehannen gør med sin kæmpemæssige, men meget upraktiske fjerhale på halvanden meter, den der med sine 'tusinde øjne' har givet fuglen navnet 'argusfasanen' og som gør det nødvendigt for den at forsvare sin 'arena'.

Hvis man vil undgå at forenkle tingene på denne vis er det klogest at betragte argusfasanens kæmpehale som naturens dummeste produkt, og iøvrigt at regne med en slags grundlæggende neutral, fysisk og psykisk energi hos alle levende væsener. Specielt må det antages at der i alle menneskelige livsytringer indgår såvel driftsaggressivitet som seksualdrift, således at forstå at der i enhver driftsaggressiv handling indgår en komponent af seksualitet og omvendt.

Nøgternt må man konstatere, at den menneskelige seksualitet er uhyre meget mere differentieret end påfuglens eller et hvilket som helst andet dyrs. Den har som Christian Graugaad forklarer en uhyre bredde og plasticitet, fordi der i tilgift til det oplagte reproduktive aspekt føjer sig en lang række 'rekreative aspekter', og disse sigter ikke mod artens videreførelse, men indskriver sig snarere i den enkeltes eksistentielle projekt, idet den forbinder sig med så forskelligartede temaer som nysgerrighed, status, tidsfordriv, begær, lidenskab, pirring, magt, pligt, ritual, ømhed, kærlighed, selvbekræftelse, sundhed, social kompetence og personlig integritet....

Kulturen er imidlertid endnu bredere og endnu mere plastisk. Den har ubetvivleligt sine stærke seksuelle komponenter, men den kan ikke reduceres til seksualitet uden at forståelsen for dens egenart og radikalitet går tabt. Den anden hovedkomponent hedder nemlig aggressivitetsdriften, og den indebærer i praksis hele den grænseoverskridende trang, transcendensen, som adskiller os fundamentalt fra dyrene, og som går langt ud over overlevelse og forplantning, ja, giver os bevidsthed, refleksion og åndsliv, og dermed alt hvad der kan henføres til begrebet livskvalitet.


Det biologiske grundlag i kulturen skal på ingen måde underkendes. Kulturen er helt utænkelig uden kønsdrift og aggressivitetsdrift, og den skylder vel at mærke også naturen sin åndelighed eller åndelige orientering, og dette skulle der en biolog til at opdage og forklare os, nemlig adfærdsforskeren og filosoffenKonrad Lorenz.

I "Det såkaldt onde" fra 1963 aflivede Lorenz den udbredte forestilling at udøvelse af aggressivitet altid er af det onde. Han påpegede at den tværtimod har været absolut nødvendig i udviklingen, og givetvis også bevirket en ekstrem fremavl af alle såkaldt "krigeriske dyder", som stadigvæk for mange mennesker står som efterstræbelsesværdige idealer. Fremavlen skyldes biologisk set, at den intraspecifikke selektion - den udvælgelse der finder sted inden for arten - udviklede sig uheldigt, da menneskene opfandt våbnene og definitivt overvandt en af de største trusler fra omverdenen, nemlig truslen fra rovdyrene. For så begyndte kampen at dreje sig om konkurrencen med artsfællerne. Krigen blev den faktor der kom til at bestemme den fortsatte udvælgelse.

Men uanset hvad man måtte mene om denne ekstremismes uheldige sider, så vil aggressivitetsdriften eller andre på instinkterne hvilende drifter aldrig forsvinde fra menneskelivet, blot fordi kulturdannelsen tager fat og regulerer eller nuancerer alt det instinktive. Kulturen er tværtimod afhængig af at drifterne fungerer og kanaliseres ind i de rette, socialt acceptable baner. Problemet er blot, at den instinktive adfærd ikke kan opdæmmes i længere tid uden at blive udløst. Tværtimod synker tærskelværdien for udløsende påvirkninger. Samfundet kan hverken forhindre udløsning ved moraliseren eller ved abstraheren fra instinkternes eksistens og virkemåde, og slet ikke, pointerer Lorenz, gøre det i de moderne, stærkt overbefolkede samfund, hvor mennesket er stuvet sammen i stadig større byer med stadig ringere muligheder for udfoldelse af sund og fri, ikke-frustrationsbetinget driftsaggressivitet.

Moralen vil derfor altid kun være en kompensation til instinkterne - og den bør ikke, som det er almindeligt i de religiøse systemer, fx jødedommen med dens påbud og forbud fra Moses, ses som et sæt af absolutter, hævet over instinkterne, men som en relativ faktor der indgår i funktionel helhed med instinkterne og dermed med følelseslivet. Der kræves altid en følelsesmæssig faktor for at forvandle en fornuftsmæssig erkendelse til et imperativ, et moralsk påbud eller forbud. Og det er vel at mærke nede i det ubevidste eller underbevidste, i de lag af sjælelivet som den menneskelige fornuft kun har indirekte adgang til, at det instinktive og det tillærte danner den meget komplicerede struktur, hvoraf impulsen til alle vore handlinger opstår.

Mennesket er altså ikke ondt fra naturens side, fordi det har instinktive tilbøjeligheder, men det er heller ikke godt, fordi det har fået en moral og altså kan skelne mellem godt og ondt, og det er slet ikke godt nok til at klare det moderne samfundslivs udfordringer. Efter Lorenz' mening stammer faren fra menneskeheden ikke så meget fra magten over de fysiske eller teknologiske processer som fra afmagten til at lede den sociale udvikling ind i fornuftige baner. Og denne afmagt fører Lorenz igen tilbage til tre 'hovmodige hindringer': uviljen mod at acceptere den dyriske oprindelse, uviljen mod at acceptere de naturlige årsagslove og for det tredje uviljen mod at opgive hele den idealistiske filosofi der er skyld i de første to former for uvilje.

Lorenz begår nu den genistreg, at påvise, at specielt én menneskelig reaktion, nemlig begejstringen er en entydigt 'dyrisk' adfærdsmåde i og med at den er behersket af aggressionen. Den bliver refleksagtigt udløst i situationer der kræver kamp-indsats for sociale interesser, især for sådanne der er helliget gennem kulturel tradition. Optimal begejstring udløses af truslen mod fælles værdier, en besnærende førerskikkelse og det størst mulige antal med-henrevne. En situation vi kender fra hele verdenshistorien og som vi stadigvæk dagligt kan opleve på tv i reportager fra lande hvor demagoger folder sig uhæmmet ud.

Begejstring er med sin egen adfærd og sine egne udløsningsmekanismer et af menneskets ægte instinkter, og den kan med Lorenz' ord frembringe en så overordentlig befriende oplevelse, at dens fristelse er næsten uimodståelig. Og det er heri forklaringen på de massepsykologiske fænomener vi forbinder med nazismen og kommunismen, og i nyeste tid med fundamentalismen i Mellemøsten må søges. Problemet er blot, at begejstringen ikke i sig selv er af det onde eller overhovedet vil kunne undværes. Det vil tværtimod være aldeles ufornuftigt at prøve at bekæmpe begejstringen, fordi den fysiologisk set har rod i aggressivitetsdriften. For den er dybest set selve forudsætningen for opnåelsen af alle høje menneskelige mål så som venskab, kærlighed, selvagtelse og - latter.

Som anført i Jernesalts 2009-filosofi medfører aggressivitetens udfoldelse i sin stærkeste og mest intense form oplevelser af ekstase med meget karakteristiske legemsudtryk. Mennesket går - ligesom dyret - ud af sig selv og rykkes op i en højere psykisk tilstand eller sfære, fx følelsen af triumf eller orgasme med ledsagende skrig. - Sådanne højdepunktsoplevelser virker i kraft af selve intensiteten uhyre livsbekræftende og tiltrækkende og vil derfor altid vil blive søgt gentaget. De kan nås på utallige måder så som orgasme, musik og dans, fest og sang, sport og konkurrence, bjergbestigning eller anden ekstrem risiko, men også gennem indadvendte aktiviteter som bøn, meditation, faste og afsondring. Og alle disse oplevelser gør aggressiviteten til selve fundamentet for menneskets åndsliv.


Kønsdriftens psykologi    Til toppen  Næste

Den seksuelle lyst vækkes hos mennesket i puberteten og vil i de fleste tilfælde rette sig mod det andet køn. Den erotiske lyst eller sanselighed er en væsentlig del af den menneskelige seksualitet. Den gamle betegnelse 'kødets lyst' dækker over en meget uheldig opfattelse af seksualiteten som en rent legemlig funktion der intet har med sjælelivet at gøre eller ligefrem står i modsætning til sjæleliv. Den seksuelle lyst kan unægteligt være en snæver lyst til blot at opleve den intense, men kortvarige seksuelle udløsning, men det ligger i seksualitetens mangesidighed der ikke mindst ses i forelskelsens og forspillets betydning at de sjælelige sider spiller en meget stor rolle. Det er først og fremmest dem der fører til en følelsesmæssig stærkt tilknytning til partneren, der igen som hovedregel fører til længevarende samliv, ægteskab og familiestiftelse med hvad dertil hører. Det ligger i sagens natur at forpligtelser af denne art umiddelbart strider mod selve lysten til fri seksuel tilfredsstillelse og derfor i vore dage som regel vil blive udskudt til parterne er blevet modnet eller psykisk indstillet på en fast partner, har gjort deres uddannelse færdige og økonomisk indstillet på stabilt arbejde og bolig. Og det er ikke alle der når denne indstilling.

Ud fra den her på siderne hævdede konsistens-etiks indre krav om at sørge for overvægt af det gode i livet, vil det altid være ethvert parforholds forpligtelse at sørge for begge parters rimelige tilfredsstillelse af den seksuelle lyst. Kan parterne ikke selv løse eventuelle seksuelle problemer i forholdet bør de søge terapeutisk hjælp. Det afgørende er at parterne aldrig ser sex som en ren legemlig eller ren sanselig foreteelse, men medtager det eksistentielle aspekt i den, hvilket vil sige at seksualiteten ses som den bedst tænkelige vej til forening mellem sjælene, at god sex bringer partnerne nærmere hinanden, mens dårlig sex eller mangel på sex bringer parterne fra hinanden.

Der er forskel på kærlighed og seksuelt begær. Derfor gælder den ikke helt ligegyldige kønsforskel at en normal mand vil begære den kvinde han elsker. Mens en normal kvinde vil begæres af den mand hun elsker, og dette giver i vore dage meget selvstændige kvinder problemer i parforholdet. Mange opfatter ligestillingen mellem kønnene som absolut, men ligestilling er kun mulig juridisk, økonomisk, socialt, uddannelsesmæssigt og politisk, i og med at der ikke er forskel på de to køns intelligens, evner og sociale mål eller lyst til aktiv deltagelse i samfundslivet. Men på grund af den med gener og kromosomer givne kønshormonale forskel vil der forblive en legemlig og styrkemæssig forskel som griber dybt ind i parforholdet - og som helt umiskendeligt ses af selve kønsakten. Denne er i enhver henseende præget af den fundamentale forskel mellem de mandlige og de kvindelige kønsorganer. Manden bliver i kraft af denne forskel den fysisk aktive og ydende i kønakten, mens kvinden bliver den fysisk modtagende og passive. Ordene fysisk skal kraftigt understreges, for den modificeres i allerhøjeste grad af de to køns psykiske indstilling, hvor rollerne sagtens kan være byttet om - og iøvrigt variere stærkt fra gang til gang, i og med at seksualiteten gøres til mere bevidst proces end automatisk funktion.

Men ifølge erfarne sexologer kan denne fysiske forskel ikke destomindre genere mange moderne kvinder, fordi de opfatter den som direkte nedværdigende. Og en sådan opfattelse er ødelæggende ikke blot for parforholdet, men for kvindernes egne muligheder for at opnå optimal lystfølelse (orgasme) ved samlejet. Denne kan nemlig aldrig nås uden at partnere tør give slip på alle gustne overlæg, alle fordomme og alle illusioner om fysisk ligestilling i sengen. Tør kvinden ikke give slip på sine feministiske illusioner, er risikoen enten frigiditet eller voldtægt. Begge dele er i strid med konsistensetikken, voldtægten naturligvis også med straffeloven. Det der adskiller voldtægten fra kvindens frivillige laden sig tage af den mand hun elsker, er netop at hun tør give sig hen til den hun elsker. Livskvaliteten i et parforhold nås kun når og hvis dette finder sted.


En helt anden side af kønsforskellen er den symbolske betydning af den fysiske forskel i kønsakten, og den er overset af næsten alle, fordi den kræver indsigt i dybdepsykologi og mytisk tænkning. Den er specifikt påpeget og udførligt beskrevet af psykiateren Thorkil Vanggaard i bogen 'Phallos', der netop har sin titel fra den gamle græske, hellenske, tankeverden, der var af udpræget mytisk art og altså var før al moderne sondring mellem symboler og virkelighed. Den symbolske handling var dengang ikke en eller anden billedlig eller formel repræsentation, men en virkelig begivenhed, fordi der var overensstemmelse mellem det indre og det ydre, mellem det sjælelige og det legemlige. Dette skal ikke uddybes nærmere her; jeg henviser til relevante artikler som fx Myte, ord og billede. Men 'phallos' er altså i den hellenske kultur navnet på det oprejste mandslem (den erigerede penis) som symbol på mandskraften som sådan. Vanggaard skriver:

"Når vi da kalder phallos et symbol, er det, fordi genitalet, udover sin praktiske funktion som redskab for formering og sanselyst, i sin fuldt oprejste skikkelse er et billede på indbegrebet af mandsnatur, selve syntesen af alle tænkelige mandsegenskaber. For drengen er phallos derfor et billede på den fuldt udviklede mands størrelse, styrke, evne til selvhævdelse, kunnen, mod, klogskab, viden, herredømme over mænd og besiddelse af attråværdige kvinder, til at elske og blive elsket, til at sejre - og alt muligt andet, en dreng ser op til hos mænd og ønsker sig for sig selv."

Dette indebærer nu at hele den psykologi der er knyttet til kønsforskellen i realiteten gør manden både mere egnet og mere villig til at påtage sig store og yderst ambitiøse magtmæssige mål end kvinden, vel at mærke ikke fordi kvinden er mindre intelligent, mindre begavet, mindre socialt kompetent eller mindre indstillet på at skaffe sig en uddannelse der svarer til evnerne, tværtimod, men fordi kvindens indre, symbolske kønsrolle-ideal ikke som i mandens tilfælde direkte understøtter magtviljen eller magtambitionerne. Det er således ikke tom snak at postulere at en kvinde - alt andet lige - vil have sværere end en mand ved at udvikle og forfølge meget høje, visionære mål der går langt uden for dagligdagens horisont og samtidigt kan trække på energien fra de kraftigste arketypiske forestillinger. Derfor er det heller ikke uden grund at der kan sættes spørgsmålstegn ved vores nye kvindelige statsministers evner til at føre Danmark gennem de næste års store krise-udfordringer, og med andre ord heller ikke uforståeligt - eller underligt, som SF-formanden kaldte det - at en tidligere socialdemokratisk borgmester fra Vestegnen til mange partifællers fortrydelse stilfærdigt har gjort opmærksom på at statsministerens køn er et problem for hans parti. Det er ikke pænt at sige den slags højt, og det skurrer fælt i ørerne på alle naive ligestillingsdrømmere, men dels er der faktisk mange kvinder der deler opfattelsen, dels er den psykiske kønsforskel solidt forankret i det biologiske grundmønster: Den for det store lederskab nødvendige transcendens er af mandlig art.

For fuldstændighedens skyld skal lige tilføjes, at også den kromosommæssige forskel mellem mand og kvinde er helt fundamental. Mens kvinden som bekendt har to XX-kromosomer og derfor er 'homogametisk', så har manden et X-kromosom og et Y-kromosom og er således 'heterogametisk'. Dermed er der så at sige indbygget en asymmetri i manden, der i sig selv giver ubalance både fysisk og psykisk - og på den ene side indikerer mindre immanens og større transcendens og på den anden side mindre regenerationsevne og større sårbarhed. Mænd er nogle 'sølle skrog' og lever ikke nær så længe som kvinder!


Forplantning og slægtshensyn    Til toppen  Næste

Bortset fra dette politiske aspekt af kønsforskellen er det indlysende at den menneskelige kønsdrift ligner alle andre pattedyrs ved at føre til forplantning.

Forplantningen eller børneavlen medfører som regel en ændring af et pars seksualmønster. Det er normalt at kvinder taber den seksuelle lyst efter en fødsel. Det må manden indrette sig på, men det bliver et problem i parforholdet hvis kvindens lyst ikke vender tilbage. Omvendt gælder at parringsakten stærkt modificeres af det forhold at den dybeste erfaring af akten som hovedregel altid vil give meget stærke følelsemæssige og helhedsmæssige bånd mellem partnerne. De kommer på denne måde - med et smukt gammelt bibelsk udtryk - til at 'kende' hinanden langt dybere end det ellers er muligt. Erfaringerne åbner for en stærk gensidig tillid og en stærk gensidig troskabsforpligtelse.

Generelt gælder i moderne, frie, veludviklede lande at seksualliv og forplantning er adskilt. De par der vil have børn, nøjes som hovedregel med gennemsnitligt to. I gamle dage var det ikke ualmindeligt at en kvinde fik 5-6 børn eller endnu flere. Nogle kvinder blev bogstaveligt talt slidt op af en uendelig række af årlige fødsler. Sådan er det stadig i lavt udviklede lande, hvor børnedødeligheden er stor og hvor alderdomsforsørgelsen hænger på børnene, og sådan fortsætter det stort set med at være hos de indvandrere der kommer fra disse lande og medbringer et gammeldags, dvs mandsdomineret familiemønster. Moderne, frigjorte kvinder nøjes derimod som regel med et eller to børn, og det betyder netop at seksuallivet frigøres fra forplantningen. Seksualiteten dyrkes i dag af de fleste primært fordi den har stor eksistentiel værdi i og med at orgasmen er en formidabel belønning for seksuel aktivitet. Orgasmen suspenderer midlertidigt det subjekt/objekt-skel der præger de psykiske sekundærprocesser og disses nøgternhed og fornuft - og giver dermed i virkeligheden en ægte mystisk oplevelse, en oplevelse af enhed, helhed og mening - og livskvalitet.


Prævention og fri abort spiller derfor helt naturligt den allerstørste rolle for langt de fleste mennesker i vore dage og på vore breddegrader. Der er simpelthen ingen ægte kvindefrigørelse uden prævention og fri abort. Prævention, primært p-piller og kondom, beskytter effektivt mod uønsket svangerskab (kondomer også mod kønssygdomme). Der vil dog til stadighed være brug for at oplyse nye generationer af unge mennesker om brugen af disse nyttige midler og sex i almindelighed. Kødets lyst er stor, og de unge i puberteten er af gode grunde uerfarne og skal først til på egen krop at lære signalerne og spillet i forhold til det andet køn at kende. For langt de fleste unge vil en uønsket graviditet gribe alt for forstyrrende ind i uddannelse og økonomi.

Hertil kommer så for mange menneskers vedkommende stadigvæk et vist pres fra omgivelsernes side. Såvel snævre religiøse miljøer med dogmatiske moralbud som snævre indvandrermiljøer med traditionel mandsdominans har modstand mod eller direkte forbud mod fri sex, prævention og fri abort. Fra den ene side hyldes en moralkodex der nedvurderer seksualiteten som sådan til noget 'syndigt' hvis den ikke har forplantning som formål, og fra den anden side rammes især pigerne med krav om jomfruelighed lige til ægteskabets indgåelse og med særlige ægteskabsforpligtelser over for familien som kan føre direkte til tvangsægteskab. I begge tilfælde er der tale om voldsom forringelse af mulighederne for både livskvalitet og etisk konsistens. Fra ingen af siderne forstås seksualitetens løsrivelse fra gammeldags slægtskontrol og sindelagskontrol. Moralisterne spiller i realiteten på menneskets frygt for den fulde eksistentielle frihed, der indebærer grænseoverskridelse. Autoriteterne viser gennem deres snævre moraliseren at de frem for alt frygter forstyrrelse af den gængse og traditionsbårne sociale orden og norm.


Sanselighed og troskab    Til toppen  Næste

Den seksuelle lyst dukker op i puberteten i kraft af produktionen af kønshormonerne, og da denne primært styres af hypofysen er den ikke underlagt viljens kontrol. Til gengæld er den - som den bibelske skabelsesberetning så rammende skildrer - for menneskets vedkommende sammenfaldende med bevidsthedens opdukken. Mennesket spiste af 'kundskabens træ' og blev i samme øjeblik bevidst om 1) det andet køns fascinerende udstråling, 2) forskellen på godt og ondt, 3) den uskyldige barndoms ophør og 4) frigørelsen fra ophavets beskyttelse og formynderi. Kulturen begyndte - ligesom ansvaret for den videre udvikling, personligt så vel som slægtsmæssigt.

Sanseligheden som sådan er som begreb kommet til at stå i modsætning til 'åndeligheden'. Den går i seksuel henseende på den rent legemlige nydelse, i snæver betydning det man også kalder 'liderligheden', som igen kan ses enten som det højeste livsprincip eller som en dødssynd. Under alle omstændigheder forstyrrer den 'sjælefreden' og den daglige rutine eller daglige trummerum. Den hører til det ekstraordinære der er forbundet med fest, musik og dans. Og hvis man på eksistentialistisk vis ser friheden som den attråværdige modsætning til rutinen, ser man også farerne ved at lade eksistensen ende i den dræbende rutine eller den simple immanens.

Sanseligheden sanser det andet køns tilstedeværelse og attråværdighed, alt afhængig af situationen, alderen, standen og normerne for det miljø, den arbejdsplads, den familie, den kultur og den religion man tilhører. I en normal familie er der selvfølgelig respekt for børns og unges uskyldighed og ukrænkelighed, børn skal have lov til at vokse og udvikle sig uden utilbørlig krænkelse, men de mange sager om overgreb på og misbrug af børn, endda over mange år, viser at normerne ikke er selvfølgelige i alle miljøer. Og de viser også at det kan være meget vanskeligt for de sociale myndigheder at gribe ind i tide, fordi man principielt også ønsker at værne familier mod indgriben i deres forhold. I almindelighed er risikoen for misbrug af børn størst i familier fra de allerlaveste sociale lag. Den forstærkes altid af misbrug af narko og alkohol, og finder ofte sted i 'nomadefamilier', der ganske enkelt flytter væk fra en kommune, der begynder at interesse sig for deres forhold. Af samme grund er 'Udkantsdanmark' hårdere ramt end andre dele af landet.

På arbejdspladser er det en selvfølge at decideret sexchikane er et overgreb, også hvor omgangstonen er relativt fri. Den enkelte medarbejder skal kunne være sikker på at kunne udføre sit arbejde uden konstant chikane på grund af sit køn. Men igen viser de mange tilfælde af overtrædelser af denne regel både at mange mænd har svært ved at styre deres lyst, og at visse arbejdsgivere har svært ved at indse at de ikke i det moderne velfærdssamfund har hånds- og halsret over deres medarbejdere. Tidligere var det langt mere udbredt at særligt de lavest stillede, tyendet, måtte finde sig i overgreb hvis de overhovedet ville beholde deres stilling. En ganske særlig risiko for overgreb på arbejdspladserne er i nutiden klart forbundet med de våde julefrokoster eller andre festligheder. Alkoholen fjerner hæmningerne og den sunde dømmekraft.

I religiøse familier vil der ofte være tendens til undertrykkelse af normal seksualitet som følge af at selve seksualiteten forbindes med syndsbegrebet. Det betyder i de fleste tilfælde at den gældende norm ikke tillader sex før ægteskabet, og endda også at sex inden for ægteskabet begrænses mest muligt. Og helt galt bliver det for præster, munke og nonner der fx i den verdensomspændende katolske kirke principielt skal give totalt afkald på sex for at kunne vie deres liv helt og holdent til Gud. Præster, biskopper og ordensfolk skal leve i pligt-cølibat, og det er der i realiteten meget få mennesker der overhovedet er i stand til, for det kræver dyb indsigt i såvel seksualitetens psykologi som i den personlige udviklings psykologi. Da det er de færreste der her opnår den fornødne indsigt, går det ofte galt. Det vil sige at der i kirkens eget regi finder overgreb sted af de mennesker der indtager ledende stillinger og får yngre mennesker under deres kontrol eller 'sjælesorg'. De seneste årtier har afsløret et så uhyggeligt antal misbrug af børn og unge i den katolske kirke fra præsters og biskoppers side, at det eneste rigtige - set fra et psykologisk synspunkt - ville være at afskaffe cølibatet. Men det er lige netop hvad Vatikanet ikke vil, for cølibatet er et helt utroligt magtredskab over for de tjenende ånder. Falder cølibatet, kan det meget vel betyde den katolske kirkes fald. Det er bagsiden af en konsekvent undertrykkelse af den almindelige menneskelige kønsdrift inden for et dogmatisk system.


Det utrolige har været, at der også i den verdslige verden gennem to århundrer har været en konsekvent undertrykkelse af kønsdriften i det ellers vidtsekulariserede europæiske og nordamerikanske samfund. Borgerskabet overtog kirkens snævre seksualmoral. Sex blev ikke generelt forbudt, men principielt henvist til ægteskabet og her endda begrænset som følge af den manglende eller besværlige adgang til præventive midler. Ydermere betød kvindens store sociale og økonomiske afhængighed af manden og hendes ægteskabelige forpligtelse til at stille sin krop til rådighed for mandens seksuallyst at sex blev gjort til noget mindreværdigt, om ikke ligefrem syndigt. Resultatet blev generelt en fatal adskillelse mellem sjæleliv og seksualitet, og den gav sig udslag i to vidt forskellige ødelæggende reaktioner. Kvinderne blev mere eller mindre frigide (følelseskulde er en simpel følge af adskillelsen mellem sjæleliv og seksualitet), og havnede i mange tilfælde i de former for psykosomatiske lidelser som Freud kom til at tage sig af, og som på hans tid i slutningen af 1800-tallet primært drejede sig om former man kaldte 'hysteri'. Og mændene havnede i den lige så ulykkelige situation at de måtte kræve deres ægteskabelige ret med jævne, ofte ugentlige faste mellemrum (subsidiært tage deres ægtefæller med vold) eller gå til prostituerede.


Det er bemærkelsesværdigt at det overvejende var det pænere borgerskab der faldt i disse grøfter, men det var her man i langt højere grad end i bondestanden og arbejderstanden ønskede at opretholde en facade udadtil der kunne accepteres af kirken og den med kirken forbundne adel. I dansk litteratur har næppe nogen bedre end Gustav Wied afsløret hele hykleriet i borgerstanden. Men englænderne kunne sandelig også være med i hele den puritanske periode som dronning Victoria kom til at stå for i årene 1837-1901. Der er af gode grunde skrevet mange bøger om perioden, og en af de fornøjeligste af dem handler ligefrem om store berømte englænderes mere eller mindre forkvaklede ægteskabelige liv i den nævnte periode. Man kan i denne forbindelse også nævne forfatteren Charles Dickens der næsten var jævnaldrende med dronningen og udadtil prøvede at hævde hendes normer selv om han i virkeligheden levede et dobbeltliv der var lige grusomt for ægtefælle og elskerinde, og som alle i London iøvrigt vidste besked om!

På dansk har vi eminente skildringer af adelskvinden Marie Grubbes fatale ægteskab med en simpel ladefoged efter to skilsmisser med adelige i hhv. Blichers 'En Landsbydegns dagbog' (1824) og I.P. Jacobsens 'Fru Marie Grubbe' (1876). Helt moderne kønsforhold er skildret glimrende af japaneren Haruki Murakamis '1Q84', som er udførligt gennemgået her på siderne.

Alle skæbnerne, sygdommene og skandalerne fortæller én og samme historie: Kønsdriften er en stærk instinktiv drift som ikke kan undertrykkes uden at det får katastrofale følger for de pågældende mennesker. Den fører i værste fald til psykiske lidelser, frustrationer, prostitution og endeløst hykleri. Erotikken er med andre ord en uundgåelig vækkelse i ethvert menneske af bevidstheden om det andet køns fascination, og den kan ikke ignoreres, men må tages op som en udfordring der skal finde en rimelig løsning.

Ganske få mennesker kan - gennem ihærdig træning - holde den erotiske lyst nede gennem total afholdenhed. Andre vælger at leve den ud gennem promiskuitet. En ung kvinde udbasunerede fornylig i avisen at hun betakkede sig for monogamiet. Og det kan man kun more sig over. For det er sjældent at et ganske ungt menneske i vore dage kan se noget formålstjenligt i at binde sig til en fast partner, men lige så sjældent at de bliver ved med at mene det samme. Det er faktisk fornuftigt nok at have vekslende partnere i den grønne ungdom, men allerede i det øjeblik en kvinde (eller et par) ønsker børn - og dette er fortsat biologisk set det mest naturlige - så ændrer indstillingen sig som regel.

Det er unægteligt krævende at gå ind i et fast forhold og et decideret ægteskab, for det begrænser uundgåeligt friheden og øger dermed risikoen for den dræbende rutine hen ad vejen. Men formålet med troskaben er ikke at havne i rutinen, men at sørge for at ægteskabet forenes med en passende livskvalitet i og med at det gøres til et projekt i stedet for til stilstand.


Angst og fordømmelse    Til toppen  Næste

Når erotikken vækker en så stor angst og moralsk fordømmelse som tilfældet er, hænger det naturligvis sammen med selve det i det foregående stærkt fremhævede forhold, at den kan gribe forstyrrende ind i menneskers dagligdag og i mange tilfælde ændre menneskers skæbne. Den fascinerer umiddelbart, ikke mindst i ungdommen, men afføder ofte så blandede, stærke og ambivalente følelser, at den vækker eksistentiel angst ved at nødvendiggøre valg. Selve det at vælge er - som allerede Kierkegaard påviste - en frihed der ofte er skræmmende, fordi valget sjældent er så enkelt at det kan klares med simple logiske ræsonnementer ud fra klare og selvfølgelige præmisser.

Angsten for friheden er så stor at de fleste mennesker ubevidst foretrækker at beskytte sig selv med skyklapper, så de netop ikke forstyrres af indtryk der kan vække deres opmærksomhed omkring ting og sager der kræver bevidst stillingtagen og måske oven i købet rokker ved vante forestillinger og - allerværst - får dem til at reflektere over deres liv. Når man bl.a. taler om 'midtvejskrisen', skyldes det ganske enkelt det forhold at de fleste mennesker i midten af livet ser deres liv sporet ind i så faste borgerlige rammer at det rejser spørgsmålet om det ikke er ved at blive lidt for tomt og kedeligt. Man er ovre ungdommens frihed og muligheder, forelskelsens søde følelser, børnenes genopfriskning af åbenhed, nysgerrighed og legelyst og karrierens afgrænsninger. Oveni har man måske mistet nogle af sine nærmeste familiemedlemmer eller venner. Man savner kort sagt udfordringer og risikerer at havne i en depression der kan føre helt ud i selvmordstanker, hvis man ikke griber ind og vender udviklingen med nye projekter. Albert Camus havde jo ret i at begynder man først at tænke nærmere over tilværelsen, så risikerer man at undergrave sin eksistens. For man risikerer at havne i endeløse grublerier. - Jf. indledningen til artikelserien om Veje til livskvalitet og mening. Det er med andre ord risikabelt at begynde at tænke over tilværelsen! Og det er risikabelt at havne i lukket småborgerligt familieliv! Herom i et senere afsnit.

Det turde være indlysende at erotikken altid vil være en særlig udfordring for den borgerlige tryghed der har stor præference for immanens og faste rammer og derfor skyer transcendens og udfordringer. Erotikken er en simpel følge af den fundamentale kønsforskel og hele det spil denne forskel medfører i menneskelivet og udstiller alle vegne og som de færreste vil undvære. Den er derfor komplet umulig at lukke ude fra det menneskelige samfund. Den ses alle steder og findes i allerhøjeste grad også i kunsten, ja, har gjort det fra tidernes morgen. Den erotiske kunst er så livsbekræftende som al anden sand kunst, og derfor findes der næppe en fri kunstner der slet ikke har lavet erotisk kunst. Den blev længe forbudt i Europa, og derfor også gemt godt og grundigt af vejen, for at ingen skulle tage skade på sjælen af at se den. Det sørgede bl.a. den katolske kirke for, således at Vatikanet i dag rummer den største samling af erotisk kunst der findes i verden, men som er utilgængelig for almindelige mennesker. Men også mange museer og private samlere har skaffet sig denne særlige kunst, omend de først for nyligt er begyndt så småt at åbne dem for offentligheden. Og den bliver ved at dukke op.


Vil man undgå erotikkens store risici kan man vælge det frie liv i ugift stand eller i kollektiver med fri sex, men man kan end ikke her gardere sig mod særlig tiltrækning til bestemte individer af andet køn eller mod følelsesmæssige reaktioner ved svigt.

Eller man kan vælge at lukke øjnene for erotikkens farer og fristelser ved at søge tilflugt i puritanske normer af ofte religiøs oprindelse. I det øjeblik man indtræder i den hellige ægtestand, kan man principielt udelukke al interesse for det andet køn, men heller ikke her kan man gardere sig mod vækkelse af den erotiske sans, for denne er af langt dybere art end de moralske normer. Den er af instinktiv art og ikke af intellektuel art. Selv de mest troende og dogmatisk indstillede mennesker kan blive ramt af forelskelse og begær. Ja, kigger man nærmere på fx den bibelske Højsang eller Brorsons salmer, vil man se at de er fulde af stærke erotiske udtryk. Brorson valgte at erotisere sit forhold til Jesus. Men som bekendt vakte det i sin tid voldsom forargelse da den erotomane kunstner og store provokatør Jens Jørgen Thorsen projicerede en film der fremstillede Jesus som et normalt menneske med normalt seksualliv. Der var ikke den fjerneste seriøse dækning for Thorsens postulater i de gamle tekster (den afspejlede alene hans egne afguder), men blot det at manden kunne finde på at krænke kristendommens centrale skikkelse var lige så slemt i 1975 som det siden blev at krænke muslimernes profet gennem tegninger der indirekte satte ham i forbindelse med den faktiske islamistiske terror. Thorsen fik først mange år senere penge til at realisere projektet. Inden for alle religioner og kulturer er der af gode grunde et stort flertal der ikke ønsker deres hellige skikkelser forsynet med almenmenneskelige tilbøjeligheder. Mennesket har åbenbart et stort behov for at bevare illusionen om at der findes renhed i den menneskelige verden. Heraf også dyrkelsen af Jomfru Maria.

Og dette er præcis grunden til den voldsomme forargelser der rammer folk der ser stort på renheden og normerne eller som tillader sig at påpege den fundamentale styrke og dybde i kønsdriften og den erotiske lyst. Denne forargelse har selv undertegnede mærket fordi jeg i Jernesalts 2009-filosofi har givet en nøgtern fremstilling af den menneskelige seksualitets og kønsforholdets mangetydighed. Specielt er min fremstilling af den normale mands grundlæggende, men oftest ubevidste phallos-indstilling faldet en læser for brystet. Vedkommende forstod slet ikke at der her er tale om en dybdepsykologisk bestemmelse af et indre symbols afgørende indflydelse på mandens og allerede drengens opfattelse af mandighed. Den betyder slet ikke at alle mænd altid render rundt og tænker på sex, endsige kun tænker på sex, men at der bag alle former for mandigt udtryk ligger nøjagtigt den målrettethed som findes i selve den mandlige rejsning. Men jeg må konstatere at der er mennesker der af den ene eller anden grund er ude af stand til at forstå dette, og at utroligt mange mennesker i det hele taget er uvidende om hvad dybdepsykologi egentlig er.

Der er simpelthen den allerstørste angst for at dykke dybt ned i psyken.


Moderne seksualmoral og livskvalitet    Til toppen  Næste

Som understreget i indledningen til denne serie, så indebærer livskvalitet altid nødvendigheden af at finde en balance mellem transcendens og immanens. Ubevidst hviler mennesket trygt og sikkert i daglig rutine og funktion og i vante omgivelser. Men den biologisk indbyggede evne til transcendens må tilgodeses. Det bevidste menneske kan ikke i det lange løb bare lade som om evnen til transcendens ikke findes, for så risikerer det at blive ramt af følelsen af tomhed, kedsomhed og meningsløshed. Mennesket kan sjældent undgå at blive bevidst om sin frihed eller selve sine muligheder for blandt andet i nogen grad at erstatte sikkerheden med dynamik, trygheden med risiko, rutinen med intensitet og funktionen med proces - for nu at bruge nøgleordene i den første serie om livskvalitet på Jernesalts sider.

Tomhed og kedsomhed forebygges som hovedregel bedst ved at mennesket engagerer sig på den ene eller anden måde, dvs involverer sine evner, sin opmærksomhed og sin energi på opgaver eller projekter der kan give mening og bekræfte den nye identitet. Det dur ikke at undgå engagement for at undgå risikoen for tab. For denne risiko hører livet til. Og uden engagement ender man i tomheden eller meningsløsheden. Kun engagementet giver muligheder for den intense og direkte føling med de irrationelle kræfter i tilværelsen der skaber meningen. Seksualiteten er her en lige så grundlæggende form for engagement som arbejdet.

Kønsdriften kan som beskrevet ovenfor true livskvaliteten på mange måder. Det sker allerede ved selve det forhold at den forstyrrer 'sjælefreden' og ulysten til at skulle tage stilling til nye indsigter og træffe nye valg af eksistentiel betydning.

Men kønsdriften kan i allerhøjeste grad også bekræfte og udbygge livskvaliteten ved at vække interessen for det andet køns fascination og hele det spil forholdet mellem kønnene medfører i alle sociale lag og gennem alle livsaldre. Spillet behøver slet ikke at ende med sex i alle tilfælde. Tværtimod er der rige muligheder for flirt af uskyldig art. Og såvel det uskyldige spil der forbliver på det ikke-forpligtende stadium som det farlige spil der fører videre til nye forpligtelser af den ene eller anden art og dertil hørende brud med hidtidige kærester eller ægtefæller, er genstand for så stor almenmenneskelige interesse, at såvel romaner som film og teaterdramaer er fulde af dem.

Fører kønsdriften til fuldbyrdet sex, kan den i bedste fald give såkaldte højdepunktsoplevelser (peaks) der som allerede beskrevet virker i kraft af selve intensiteten og som dermed kan blive uhyre livsbekræftende og tiltrækkende oplevelser der vil blive søgt gentaget gang på gang. De kan nås på utallige måder så som musik og dans, fest og sang, sport og konkurrence, bjergbestigning eller anden ekstrem risiko, eller gennem indadvendte aktiviteter som bøn, meditation, faste og afsondring. Men orgasmen vil for de fleste mennesker stå som højedepunktoplevelsen over alle andre, fordi den i bedste fald medfører den fulde suspension af de psykiske sekundærprocesser der gør det umuligt for mennesket at styre og kontrollere sine forestillinger og handlinger. I orgasmen mister mennesket fuldstændigt denne mulighed og oplever altså den uden al tvivl mest livsbekræftende enhed og helhed i tilværelsen som giver optimal mening og livskvalitet i og med at den netop er af mystisk art, dvs ikke beror på nogen form for rationalitet.

Det lyder måske mærkeligt og højst sandsynligt stødende i nogle menneskers øren, men orgasmen er set ud fra dette dybdepsykologiske og biologiske synspunkt faktisk den mest åndelige oplevelse et menneske af kød og blod kan få. I den er der ikke ringeste tvivl om mening eller livskvalitet. Den ligger derfor også ubetinget inden for konsistensetikkens indre krav om overvægt af det gode i livet.

Jan Jernewicz


Henvisninger:    Til toppen


Relevante artikler på Jernesalt:

Livskvalitet og arbejde - 1. artikel i ny serie om livskvalitet  (9.1.12.)
Livskvalitet og erkendelse - 3. artikel i ny serie om livskvalitet  (24.1.12.)
Livskvalitet og samfundsliv - 4. artikel i ny serie om livskvalitet  (3.2.12.)
Livskvalitet, religion og humor - 5. artikel i ny serie om livskvalitet  (12.2.12.)
Livskvalitet, aldring og død - 6. og sidste artikel i ny serie om livskvalitet  (21.2.12.)

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03):

Afsnit I:    Fra tidsfordriv til engagement
Afsnit II:   Fra tryghed til frihed
Afsnit III:  Fra rutine til intensitet
Afsnit IV:  Fra funktion til proces.   


Trancendens  (2.6.02)
Meningen med livet - helhedsrealistisk set  (5.11.09.)
Livskvalitet  om undersøgelsen af livskvalitet på Forskningscenteret for Livskvalitet (2.6.02.)
Meningen med livet  om Christian Skovs tv-serie i DR2 okt.-dec. 2002. (15.01.03.)


Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger
Det musiske menneske  om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring
Det sanselige eller generøse menneske om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders
Det fromme menneske om uskyld, hellighed og jomfruelighed


Er der en mening med kønsforskellen?  (25.10.11.)
At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)
Kønsforholdets interdependente begreber  (1.9.10.)
Heksejagt på kvindelige toppolitikere?  (17.8.10.)
Hvad skal præster stille op med kødets lyst?  (16.3.10.)
Kæmper kvinderne med eller imod biologien?  (8.3.10.)
Sygelig sundhedsfokusering  (12.1.10.)
Ligestilling i rockmusikken og iøvrigt - en illusion eller hvad?  (11.8.09.)
Familie og skilsmisse  (28.7.08.)
Køn, identitet, partnervalg og humor
Film og forførelse
Familien er død! Familien leve! (om Cooper)
Ole Chr. Madsens en film om manderolle, faderkompleks og parforhold
Hvorfor skal hekse på bålet?


Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys  (31.5.08.)
Forledt og afsporet muslimsk ungdom  (18.2.08.)
At blive som barn påny
Ungdom, druk og moral
'Syndefaldet': Myte, ord og billede
'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald'


Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Psykologi
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal