JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - homoludens6

ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.6.16.

Mennesket som et legende væsen - (6) leg, erotik og ungdom

tilføjelse til kulturhistorikeren Johan Huyzingas værk om kulturens oprindelse i leg

Inden vi her på Jernesalt afslutter analysen af den nære sammenhæng mellem kultur og leg, skal vi se på den leg som hedder erotikken og som uden overdrivelse kan siges at spille den væsentligste rolle hos alle mennesker til alle tider, ja som i ungdomstiden bliver udslaggivende for kulturen på den helt konkrete måde at der ikke ville blive skabt nye generationer til at føre kulturen videre på nogen som helst måde, hvis ikke erotikken førte til børneavl - ved siden af hvad den iøvrigt fører til.

Men mærkeligt nok tog Johan Huyzinga ikke dette kulturfænomen op til særskilt behandling i 'Homo ludens'. Om det skyldes en puritansk indstilling ved jeg ikke, men det var i hvert fald endnu i 1930'erne vanskeligt at skrive sagligt om emnet uden at blive sat i bås med forfattere som skrev frit litterært om sagen (Marquis de Sade (1785) og John Cleland (1749) eller med forskere som skrev ud fra snævre lægevidenskabelige synspunkter (Richard von Krafft-Ebing (1886) "Psychopathia Sexualis"). Først den britiske læge Havelock Ellis skrev i 1897-1928 et omfattende værk i syv bind som var helliget seksualitetens almindelige psykologi. Og vi skal frem til begyndelsen af 1920-erne før der dukkede seksualoplysende bøger op - ikke mindst med henblik på at reducere antallet af uønskede svangerskaber og aborter.

Man skal huske at den første brede systematiske undersøgelse af menneskets seksuelle adfærd kom i 1948. Den koncentrerede sig om mænds adfærd og var skrevet af A.C. Kinsey der af uddannelse var zoolog og psykolog. Adfærdsforskningen eller behaviorismen var kommet på mode i 1940'erne gennem B.F. Skinners undersøgelser af objektivt observerbare og målelige processer, som havde den fordel at den kunne gå langt uden om den eksistentielle og subjektive og derfor nærgående og kontroversielle behandling af erotikken. Kinseys undersøgelse fra 1948 og hans senere undersøgelse om kvinders seksuelle adfærd byggede på ialt 10.000 interviews og bør af samme grund tages med forbehold, for hvor ærlige var svarene? Men den satte for alvor gang i grundige undersøgelser.

I dag tør vi gå tættere på - og det er kun godt. Det ses bl.a. på at begge køn og alle slags kønsorienteringer nu i alle frie lande bliver åbent konfronteret med deres problemer og fortielser.

Undertegnede har tidligere behandlet menneskets seksualitet ret grundigt i Jernesalts 2009-filosofi og vil her trække nogle hovedpunkter op så det legeelement Huyzinga i sin tid satte på dagsordenen kommer tydeligere frem:

Som udgangspunkt må det fastslås at der simpelthen ikke er noget større dynamisk spændingsfelt i den menneskelige eksistens end modsætningen mellem mand og kvinde. Det har fascineret alle dage, hvad man kan se af myterne i de forskellige kulturer, og myter har altid fat i noget essentielt om tilværelsen.

Derfor er kønsforskellen og kønsbevidstheden allerede i den mytiske eksistensforståelse opfattet som skelsættende i historien. Den bibelske syndefaldsmyte placerer menneskets pludselige, kvantespringsagtige bevidstgørelse om kønsforskellen som en integreret del af den frigørelse fra forældreautoriteterne der er nødvendig for at afkommet bliver ansvarlige mennesker. Mennesket taber sin uskyld gennem bevidstgørelsen, og 'syndefaldsmyten' gør i virkeligheden menneskehedens tab af uskylden gennem denne bevidstgørelse analog med det enkelte individs tab af uskylden. 'Syndefaldet' bliver på den måde det universelle 'ungdomsoprør' mod den skaber og de forældreautoriteter som alle børn fra begyndelsen opfatter som almægtige, men pludseligt bliver i stand til at gennemskue - i og med at de for alvor opdager det andet køn som anderledes. 'Syndefaldet' bringer så at sige - på ubevidst plan - relativiteten ind i tilværelsen og er dermed selve forudsætningen for menneskets frihed og kultur.

Men syndefaldet er samtidigt det ubestridelige og definitive tab af barnlig uskyld og ansvarsfrihed. 'Edens Have' eller 'Paradiset' erstattes med en prosaisk tilværelse med arbejde, forplantning, magtkamp, udfordringer, lidelse, aldring og død - og i denne prosaiske tilværelse findes kun øjeblikke af lykke og ekstase. Disse er til gengæld afgørende for livsmodet. Men for barnet der nærmer sig puberteten kan ændringen se forvirrende og skræmmende ud.

Den erotiske lyst eller sanselighed er en væsentlig del af den menneskelige seksualitet. Der er ingen grænser for legens glæder eller variationsmuligheder. Men legen er i alle tilfælde kendetegnet af stor indre frihed, sålænge den forbliver erotik. Derfor er den gamle betegnelse 'kødets lyst' meget uheldig og misvisende. Den dækker over en opfattelse af seksualiteten som en rent legemlig funktion der intet har med sjælelivet (følelser, forventninger og leg) at gøre - eller den står i decideret modsætning til sjæleliv, når den seksuelle lyst bliver en snæver lyst til blot at opleve seksuel udløsning. Og den blotte udløsning kan igen medføre det der i citerede forfatters terminologi kaldes 'sjælens ubodelige ensomhed' og som skyldes at sjælen bliver trist efter samlejet (på latin hedder det 'post coitus, anima triste').

Realiteten bag udsagnet er at orgasmen er ensbetydende med oplevelsen af de intense følelser og tanker som alle tilhører medfødte psykiske processer (primærprocesserne), og som er kendetegnet af at være ustabile og tidsbegrænsede. En orgasme vil altid blive afløst af en tilbagevenden til nøgternheden, ligesom en stor musik- eller kunstoplevelse altid vil blive afløst af en tilbagevenden til hverdagen. Der er omvendt proportionalitet mellem en følelses intensitet og dens stabilitet, og det er en naturlov der skyldes psykens indretning. Det enkelte menneske veksler hele tiden mellem intense og nøgterne øjeblikke, og de intense øjeblikke er af kortere varighed end de nøgterne.

Men denne uundgåelige erfaring burde kun være et alvorligt problem, hvis hverdagen er meningsløs eller nærmest uudholdelig, hvis højdepunkterne står som det eneste efterstræbelsesværdige og hvis seksualiteten konsekvent adskilles fra det sjælelige i videre forstand.

En vigtig lovmæssighed ved den seksuelle udfoldelse er at udløsningens intensitet normalt er ligefrem proportional med tiden mellem udløsningerne. Der er ingen grund til at prale med mange samlejer eller 'knald' på kort tid, for jo kortere afstanden mellem dem er, jo ringere bliver orgasmens intensitet. Der skal så at sige 'spares op til' den totale, fuldstændige orgasme, for denne omfatter langt mere end stærke fornemmelser omkring kønsorganerne. Den omfatter hele kroppen og hele muskulaturen.

Seksualiteten bør kun undtagelsesvis være en simpel 'kødets lyst' som når den eksempelvis kanaliseres ud i selvtilfredsstillelse (onani eller masturbation) eller i købesex og prostitution. Der er i og for sig intet umoralsk i selvtilfredsstillelsen som sådan eller prostitutionen som sådan, hvis den ikke går ud over andre eller ud over tilliden mellem partnere. Det er kun rigid seksualmoral med tydelig slægtspræget mandsdominans og -normer (som den ortodokse jødiske, kristne og islamiske seksualmoral) der fordømmer og forbyder disse udfoldelser (og undertiden straffer dem hårdt). Sjovt er det at ordet 'onani' er blevet synonymt med umoralsk eller syndig selvtilfredsstillelse, men det skyldes at den bibelske person Onan det drejer sig om tømte sin sæd ud inden han gik ind til den kvinde han havde fået ordre til at besvangre, men ikke ønskede at besvangre! Det kostede ham livet. (Jf. 1. mosebog, kap. 38)

Men selvtilfredsstillelse bliver selvfølgeligt et problem i det øjeblik den medfører forsømmelse af den naturlige kanalisering af seksualdriften mod en partner man har valgt at leve sammen med. Og prostitutionen bliver et problem hvis den indebærer utroskab eller tvang og slaveri. Utroskab kan ramme partneren meget hårdt, når den kommer totalt bag på vedkommende, fordi den er et alvorligt tillidsbrud. Men købesex må overordnet ses som en følge af det faktum at mænds behov for seksuel udløsning - alt andet lige - allerede af fysiologiske grunde er stærkere end kvinders og derfor ikke altid kan finde tilfredsstillende dækning i et normalt, frivilligt indgået parforhold, hvis kvindens behov er væsentligt ringere end mandens. Menneskers behov er nu engang meget forskellige hvad angår sex, uanset køn. Købesex er også en følge af at manden biologisk set må regnes for promiskuøs. Ved indgåelse af et fast parforhold er det derfor mandens opgave at tilsidesætte den promiskuøse tilbøjelighed (og det er næppe muligt for alle mænd!). Men det må anses som moderne feministisk form for undertrykkelse af manden at forbyde købesex ved lov. Købesex skal forebygges gennem parforholdenes kvalitet.

Seksualitet baseret på ægte tiltrækning mellem kønnene må betragtes som den bedst tænkelige vej til "forening mellem sjælene". Foreningen i form af samleje efter et ordentligt forspil og med optimal og uforbeholden hengivelse er en dybtgående erfaring - og er hos mennesket, i modsætningen til dyrene, normalt kendetegnet ved at parterne vender ansigtet mod hinanden og ligger oven på hinanden (nedsættende kaldt 'missionærstillingen'). Og det er derfor helt selvfølgeligt at eventuelt opstået utroskab via flirt til anden side medfører dyb skuffelse og forurettelse hos den anden part. Nogle eksperimenterer med åbne forhold og helt frie forhold i kollektiver, men mange personlige beretninger synes at vise at det sjældent sker uden at der opstår jalousi og dermed problemer. Legeelementet i erotikken er stærkt, men overalt gælder at der skam også er dyb alvor med i spillet.

Intetsteds bliver legeelementet i erotikken tydeligere end her. For den tiltrækning der i forvejen findes mellem parterne fører til en leg, der kan være mere eller mindre varieret og mere eller mindre varig, men er uhyre vigtig som udtryk for forelskelse og tiltrækning, og dette forspil fører til parternes ophidselse med tilhørende trang til samleje, og samlejet fører videre til orgasmen. Men legen er kun leg hvis alt sker frivilligt og uden trang til udnyttelse eller ydmygelse af partneren.

Den seksuelle orientering er for mænds vedkommende generelt rettet mod kvinderne og omvendt. God sex bringer partnerne nærmere hinanden. Dårlig sex eller mangel på sex bringer partnere fra hinanden. Men der er en vis biologisk forskel man ikke skal undervurdere og som kan aflæses af følgende to påstande (som i den foreliggende form faktisk er formuleret af kvinder): En normal mand vil begære den kvinde han elsker. En normal kvinde vil begæres af den mand hun elsker. - For her er der ikke lagt skjul på betydningen af den klare biologiske forskel mellem mand og kvinde der ligger i kønsorganerne og kønshormonerne. En mands begær er knyttet til hans erektion og penetration, hans rejsning og indtrængen i kvinden, mens kvindens begær er at lade den mand hun elsker trænge ind i sig - med henblik på den gensidige orgasme der herved muliggøres (og naturlig også ind i mellem med direkte henblik på besvangring).

Den vedvarende og ofte insisterende tale i vore dage om fuldstændig ligestilling mellem kønnene indebærer det problem for selvstændige kvinder at de i stigende grad har svært ved at give sig hen til den nydelse det i biologisk forstand er at blive 'taget' af manden i hans egenskab af at være fysisk stærkest og ved samlejet skulle penetrere kvinden. Sådan er det biologiske mønster, og det kan naturligvis ikke laves om med moral eller jura eller ligestillingsideer. Men det kan og bør da påpeges at der ikke er nogetsomhelst psykisk nedværdigende i selve dette grundmønster. Og det generer først og fremmest karrierekvinder.

Det nedværdigende kommer først ind gennem eventuel tvang. Som når mænd - før kvindernes frigørelse - eksempelvis benyttede sig af ægteskabslovens juridiske bestemmelser om at ægtehustruen principielt ikke kunne nægte ham sex uden at risikere skilsmisse, endda med tilhørende risiko for tab af forældremyndighed og social deroute. Det førte som bekendt til den i vore moderne øjne latterlige skik med ægteskabelig sex �n gang om ugen - uden hensyn til kvindens lyst. Det var ofte om lørdagen, og så kunne manden jo have en 'onsdagsveninde' at besøge midt i ugen. Havde ægtehustruen aldrig lyst til sex, blev hun frigid, og klarede pligtarbejdet ved at forholde sig koldt til mandens udfoldelse i ægtesengen - og eventuelt bede Fadervor mens den stod på, hvis hun var på det hold. Bønner har også være brugt som præventivt middel! I tilfælde hvor ægtehustruen prøver at modsætte sig mandens begær, kan rå vold komme ind i billedet - og den er selvfølgelig totalt nedværdigende og ødelæggende for ethvert forhold.

Der behøver ikke nødvendigvis at ligge noget etisk forkasteligt eller noget for kvinderne psykisk nedværdigende i det forhold at mænd betragter kvinder - bortset fra nære pårørende - som kønsvæsener ved siden at hvad de iøvrigt er. For det gør de af biologiske grunde - og det må igen betragtes som en væsentligt del af legeelementet i erotikken. Mænd kigger efter kvinder på offentlige steder, og navnlig efter bryster, baller og ben; det er en naturlig trang for dem, og det bliver først generende for kvinder, når og hvis mændene bliver for insisterende og pågående og eventuelt lader synsindtrykket føre til verbale tilkendegivelser eller fysiske berøringer og forulempelser, for så overskrides kvindernes integritet. Mændene forlader i sådanne tilfælde legens og fortryllelsens område og begiver sig ind i besættelsens meget alvorlige område. Og her føler kvinderne sig af gode grunde forfulgte og truede.

Derfor er der naturligvis i ethvert nogenlunde civiliseret land både skrevne og uskrevne regler for mænds opførsel over for kvinder. Generelt gælder at kvinder reagerer med stor vrede ved nærgående fysisk berøring af andre end kærester og nære familiemedlemmer. Og desuden at reglerne respekteres på moderne arbejdspladser. Der kan være nogle glidende overgange hvor flirt kommer ind i billedet og åbner for lidt mere frihed på legeplanet, og ved festlige lejligheder (herunder også de berygtede julefrokoster) er der også mere frihed, men i et land med kvindefrigørelse er det kvinderne der sætter grænserne.

Normale kvinder er naturligvis også interesserede i det modsatte køn som kønsvæsener. Og de spiller i høj grad op til det ved adfærd, minespil, påklædning, frisure, make-up og ord. Det vil blive en kedelig verden uden dette gensidige spil, og derfor har det været værdsat af de fleste mennesker fra tidernes morgen. Men igen har kvindefrigørelsen sat nye normer - og det er grunden til at indvandrere fra kulturer uden kvindefrigørelse har svært ved at forstå og at følge reglerne. Mænd fra disse kulturer har generelt store problemer med legeindstillingen i erotikken; det er ejerskabet til kvindende der er herskende, og dermed kommer også et meget primitivt og ulykkeligt æresbegreb ind i sagen

Seksuallivet er forbundet med meget store variationsmuligheder. Især forspillet indbyder til variation, og partnere der er fortrolige med hinanden behøver ikke at holde sig tilbage. Som på livets andre områder betyder variation mulighed for at undgå rutine og kedsommelighed. Og disse tilstande bør undgås i det gode parforhold. Principielt bør ingen seksuel variation anses for pervers, hvis den foregår frivilligt og uden at være til fysisk eller psykisk skade for de udøvende. Variationer er en væsentligt del af selve legeelementet, men dette indebærer også at frivilligheden er og bliver fundamental.

Seksuelle fantasier er både mange og normale. De er ikke i sig selv et moralsk problem. Det kan de først blive, hvis de forsøges udlevet i praksis - og til skade for nogen.

Der er ingen grund til at skamme sig over seksuelle fantasier. De skyldes ikke en sygelig trang til sex, men den indbyggede seksualdrift og det kollektivt ubevidstes utrolige og vedholdende kreativitet. Ingen er herre over sine drømme eller fantasier.

Seksuelle fantasier kan som andre spontane udslag af det kollektivt ubevidstes kreativitet give anledning til refleksion og i værste fald mani og besættelse, og de kan derfor i visse tilfælde kræve terapi. Intet menneske går fri for seksuelle fantasier, hverken nogen mand eller nogen kvinde. De begynder helt normalt med pubertetens indtræden.

De er så stærk en faktor i det normale psykiske liv, at end ikke mennesker der ønsker at vie deres liv til åndelige mål undgår seksuelle fantasier i deres psykiske udvikling. Mystikere har alle dage måtte igennem perioder med voldsomme og for dem selv dybt skræmmende og anstødelige fantasier af ofte pornografisk karakter for at nå højere mål.

Der tales undertiden om vore dages pornocifering af det offentlige rum. En kendsgerning er det i hvert fald at der støt og roligt siden 2. verdenskrig er sket en stigende seksualisering af det offentlige rum som dels skyldes den øgede velstand og konsumkultur, dels - og først og fremmest - den frigørelse fra kirkelig autoritet og moralnorm som skyldes sekulariseringen og i sidste ende det store oplysningsprojekt fra slutningen af 1700-tallet.

Seksualiteten er både blevet langt mere aftabuiseret og påtrængende end tidligere i historien. Der er endnu visse grænser for udbredelse af egentlig pornografi, men ellers er rummet frit for seksuelle hentydninger og ophidselse. Forbrugerne må - hvad enten de kan lide det eller ej - affinde sig med at blive udsat for ikke blot nøgne kroppe, men også utilslørede seksualakter i såvel biografen som på tv-skærmen.

Hvad der sker på scenen eller på lærredet er i langt de fleste tilfælde genkendeligt for det moderne publikum, bortset fra de allermest snerpede og indsnævrede mennesker. Det er som hovedregel ikke noget publikum må vende sig fra i seksuel frustration, men tværtimod noget der i vid udstrækning afspejler deres egen adfærd og egne positive erfaringer, herunder også den humor der hører til sand erotik.

Børns og unges nemme adgang til internettet giver dem også frie muligheder for at se porno - og dermed reelt få et temmelig fordrejet og forvansket billede af erotik og seksualitet. De vil få et falsk billede af at sex udelukkende drejer sig om kønsorganernes indretning og brug. De fleste børn på vore breddegrader får seksualundervisning i skolen og vil normalt også af deres forældre få seksualoplysende bøger til rådighed som passer til deres alder, eller børnene kan låne dem på biblioteket. Men ingen af delene vil nogen sinde være tilstrækkelig af den simple grund at erotik og seksualitet ikke er noget man kan læse sig til eller forstå via billeder, det er noget man skal opleve på sin krop og sjæl, når man hormonalt er kommet til det punkt hvor man begynder at interessere sig for det andet køn, får 'romantiske' følelser, og samtidigt får legemlige følger af den hormonale udvikling, herunder blødning for pigernes vedkommede og rejsning og sædudtømmelse for drengenes - med tilhørende opdagelse af lyst og erogene zoner.

Når en scenekunstner fornylig udtalte overraskelse over at hans pædagogiske og prisbelønnede stykke om seksualivets mysterier fik børn på tolv år til at fnise på de forkerte steder, så er det hans forventninger der er noget galt med. For uanset hvad børn har hørt fra kammerater og uanset hvad de har set af porno, så forstår børn på tolv ikke hvad der foregår. Der er selvfølgelig forskel på hvornår de enkelte individer bliver kønsmodne, det sker tidligere end for 50 år siden, men generelt gælder alligevel at forståelsen altid afhænger af den helt personlige erfaring. Hvis børn fniser på de forkerte steder under omtale af sexlivet, afslører det blot manglende personlig erfaring.

Specielt må fremhæves at selve forelskelsen er helt fundamental som udtryk for den i puberteten pludseligt opståede og meget specielle tiltrækning af et menneske af det andet køn. Man kan betages af synsindtrykkene, stemmen, latteren, væremåden, gangarten, stilen, lugten og påklædningen eller andet. Og fører den til kontakt og gensidighed, begynder legen der rummer et mylder af udtryksformer. Fører forelskelsen til afvisning, kan den omvendt ende i fortvivlelse eller "ulykkelig kærlighed". Og alle former for udtryk og konsekvenser er naturligvis beskrevet i litteraturen, kunsten og filmen i en endeløs strøm, fordi de er så genkendelige - Jf. bl.a. artiklen Film og forførelse. "Den ulykkelige kærlighed" blev gjort til succesrig og farlig verdenslitteratur med Goethes "Den unge Werthers lidelser" (1774), hvis hovedperson begik selvmord. Antallet af unge menneskers selvmord steg efter bogens fremkomst.

Men ulykkelig kærlighed førte i Richard Wagners tilfælde til et hovedværk i operakunsten. Wagner levede i et ulykkeligt ægteskab med en frigid kvinde der afskyede hans seksuelle dyriskhed som hun var nødsaget til at affinde sig med. Men Wagner forelskede sig i en anden, gift kvinde og skabte i 1865 mesterværket "Tristan og Isolde". Operaen endte med begge personers tragiske død, men dokumenterede til gengæld at den ulykkelige kærlighed kunne transcendere en komponists kreativitet helt over i det på en gang ekstastiske/mystiske og musikalsk nyskabende.

En af de mest almindelige følger at en forelskelse er overbevisningen om at man har fundet den eneste ene, den man vil leve sammen med til sine dages ende og have børn med. Men som bekendt er skilsmissetallet i dag højt, både fordi det er muligt for kvinder at blive skilt uden fatale følger i social og økonomisk henseende og fordi det ikke længere ses som et almindeligt ideal at blive sammen, hvis de romantiske følelser fordufter - og der iøvrigt ikke er fælles interesser i at bevare forholdet. En skilsmisse går ofte ud over eventuelle børn, men behøver ikke nødvendigvis gøre det, da parterne kan skilles i fordragelighed, hvis de vil og er modne nok. Men skuffelser og frustrationer kan åbne for endog meget voldsom jalousi der kan lede videre til overgreb og i værste fald mord. Shakespeare's Othello er et markant tilfælde, som komponisten Giuseppe Verdi har lavet en fremragende opera over. Verdi har i det hele taget jalousien som grundtema i næsten alle sine operaer.

Et gammelt ord (der henføres til Platon) påstår at kærligheden gør blind, men det turde være temmelig vildledende. Det der gør blind er forelskelsen der meget ofte fører til meget 'romantisk', opløftende og lidenskabelig tiltrækning mellem to mennesker med giftermål og bryllup, gerne kirkebryllup, i den store stil, men ikke nødvendigvis fører til et holdbart kærlighedsforhold. Forelskelsen er netop den relativt hurtigt opståede, intense følelse der trækker på de psykiske primærprocesser og sætter noget livsvigtigt i gang, men kærligheden er den mere stabile og ikke-intense følelse der trækker på de psykiske sekundærprocesser og derfor får helt andre konsekvenser i det lange løb. "Kærligheden besejrer alt" skrev Vergil i et digt, og "Kærlighed er stærk som døden" står der i Salomo's Højsang, og d�t kan man ikke påstå om forelskelsen.

Den stigende seksualisering i den moderne tidsalder kan ikke udelukkende betragtes som resultatet af mænds store og vedholdende fascination af kvindekønnet, men generelt som begge køns vedkenden sig deres helt og holdent irrationelle fascination af det andet køn - eller for lesbiske og bøssers vedkommende af eget køn.

Den egentlige pornoficering finder først sted med en ensidig fokusering på og udstilling af kønsorganernes anatomi og brug - og den følger ikke af den seksuelle fascination som sådan, men bortset fra en elementær nysgerrighed hos de helt unge og uerfarne snarere af dens manglende tilfredsstillelse.

Den egentlige pornografi er den 'hårde' pornografi som netop er karakteriseret ved en voldsom og systematisk indsnævring af seksualiteten til fokusering på kønsdele, erektion, penetration og orgasme samt dominans og ydmygelse - uden ringeste hensyntagen til alle de menneskeligt set afgørende omstændigheder af social, psykisk, følelsesmæssig, moralsk og anden art som indgår i hel og sund sex.

Den bløde pornografi appellerer til den erotiske leg og fascinationen af den legemlige skønhed hos begge køn - og den er hverken 'utugtig' eller 'svinsk'. Den bør slet ikke betragtes som pornografi, men som erotisk billedkunst. Og den er i høj grad relevant for det frie og moderne menneske der har lært sig at acceptere kroppen fuldt ud og som derfor dropper det gamle moralistiske eller misforstået religiøse skel mellem legeme og sjæl.

Noget andet er at mennesket har en naturlig blufærdighed og normalt ikke ønsker at udstille sine intime kropsdele eller kropsfunktioner for andre. Denne blufærdighed bør respekteres som en del af ethvert menneskes for den psykiske sundhed nødvendige privatliv.

Sundhed og helhed hører sammen. Derfor er 'det hele menneske' hjemme i sin krop. Den totale orgasme omfatter hele kroppen og hele sjælen. Men det hele menneske har også en privat side der vender bort fra det offentlige.

Seksualmisbrug og børneporno er en realitet der synes i stigning og i så fald må hænge sammen med den tiltagende seksualisering af det offentlige rum. Stigningen hænger utvivlsomt sammen med etisk inkonsistens, og det vil i denne forbindelse sige med en manglende respekt for andres menneskers integritet. Denne ligger ofte i en manglende ophævelse eller uskadeliggørelse af de uheldige tilbøjeligheder den enkelte som følge af fortrængning og undertrykkelse af normal seksualdrift måtte have fået i opvæksten.

Voldtægt og misbrug af mindreårige anses med rette som meget alvorlige forbrydelser, men børnepornoens udbredelse via vore dages internet ser ud til at afsløre at stadigt flere mennesker - overvejende frustrerede mænd - er så fokuserede på sex at de ikke længere har naturlig forståelse for eller er i stand til at respektere at børn skal skånes for seksuel interesse netop fordi de er børn.

Generelt gælder for al sund seksualitet at den skal være frivillig og blottet for overgreb. Men specielt for børn gælder at det er et overgreb overhovedet at behandle dem som seksuelle væsener før de har nået en passende modenhed. Det er blevet et problem at både piger og drenge i dag kønsmodnes langt tidligere en førhen, men stadigt gælder at børn ikke bør aktiveres som seksualpartnere før de selv er parate til det - og denne grænse er forskellige fra individ til individ, men ligger stadigvæk gennemsnitligt tæt på 15 års alderen. Børn lader sig forføre før denne alder, men dette bør fortsat betragtes som et strafbart overgreb mod deres integritet og egenmodning.

Kønsorienteringen er genetisk og hormonalt bestemt, men er statistisk klart fordelt med stor overvægt af personer der retter orienteringen mod det andet køn. På grund af denne statistiske overvægt anses homoseksualitet ganske naturligt som en unormalitet. Den har i årtusinder været betragtet med afsky som ikke bare statistisk unormal, men direkte stridende mod naturen og derfor umoralsk og ulovlig. Men i nyere tid er det blevet anerkendt i forskningen at orientering mod eget køn ikke skyldes abnorme eller perverse, men naturlige tilbøjeligheder. Homoseksualitet er derfor i moderne, oplyste samfund blevet accepteret, og de homoseksuelle har fået ret til legalt partnerskab.

Dette betyder dog på ingen måde at aversionen mod dem er forsvundet. Tværtimod er den visse steder meget stærk, måske værst i muslimske lande. Men også udbredt og uhyggeligt aggressiv i frie, civiliserede og demokratiske lande der har stærke, velorganiserede fundamentalistiske eller sekteriske bevægelser med dogmatiske moralske forestillinger og dogmer. Der sker også ofte overgreb på homoseksuelle mennesker i frie og oplyste samfund. Sidst har vi set massakren i Orlando i Florida hvor 39 mennesker blev skudt på en klub for homoseksulle - og lige så mange såret. Vistnok af en mand der hadede homoer, men sandsynligvis selv var bøsse. Han kunne formentlig ikke komme til rette med sin kønsorientering.

De homoseksuelle omfatter ikke blot bøsser og lesbiske, men også biseksuelle og transseksuelle, og de har for længst i Vesten fået deres egne organisationer og tidsskrifter, og de er glade for muligheden for i hvert fald en gang om året at kunne slå sig løs i offentligheden med store parader. Men de er også klar over at de vedbliver at være et mindretal i statistisk henseende. De homoseksuelle vil derfor fortsat være i den situation at de skal forsvare deres orientering, og de bør derfor i egen interesse undgå alt for store provokationer.

I det moderne, vestlige parforhold er det ethvert pars forpligtelse at sørge for begge parters rimelige tilfredsstillelse af den seksuelle lyst. I tilfælde af seksuelle problemer i et parforhold som parterne ikke selv kan løse bør de søge terapeutisk hjælp. Det er i det lange løb afgørende for ethvert parforhold at parterne aldrig ser sex som en ren legemlig eller ren sanselig foreteelse, men medtager det videregående eksistentielle aspekt i den.

Det er desuden dybt stridende med al modernitet at fastholde ældre tiders kønsopdeling mellem mænd og kvinder i skoler og kirker, på læreanstalter og arbejdspladser samt i det offentlige liv generelt. Omvendt er det fuldstændigt forskruet at forbyde særlige mødesteder og klubber for de enkelte køn ud fra den betragtning at det skulle være diskriminerende mod den andet køn. Her er man langt ude i den golde abstraktions uhyggeligt menneskefjendske verden.

Omskæring af piger må betragtes som en meget alvorlig forbrydelse, fordi den - i modsætning til omskæring af drengebørn - lemlæster deres krop og forhindrer dem i som voksne at få et normalt seksualliv. Man kan diskutere formålet med den omskæring af drengebørn der primært sker som rituel indvielse i en bestemt og gammel religiøs tradition, men det er omskæringen af pigebørn der er et decideret og ofte barbarisk overgreb og som alene tjener det forkastelige formål at undertrykke og binde dem i slaveforhold til manden. Der er nu om dage stor international opmærksomhed omkring overgrebene, men moderniteten og frigørelsen er oppe mod utroligt stærke, konservative og mandschauvinistiske kræfter.

Generelt gælder i frie, veludviklede lande at seksualliv og forplantning er adskilt. De par der vil have børn, nøjes som hovedregel med to eller tre. Men seksualiteten dyrkes flittigt af de fleste, fordi det har stor eksistentiel værdi i og med at orgasmen er en formidabel belønning for den seksuelle aktivitet. Den suspenderer det tillærte subjekt/objekt-skel og giver dermed en ægte og berigende 'mystisk' oplevelse af enhed og helhed.

Prævention og fri abort spiller derfor den allerstørste rolle i vore dage. Der er ingen ægte kvindefrigørelse uden prævention og fri abort. Prævention, primært p-piller og kondom beskytter effektivt mod uønsket svangerskab (kondomer også mod kønssygdomme). Der vil derfor til stadighed i veludviklede samfund være brug for oplysning af nye generationer af unge mennesker om brug af præventive midler, for de unge v�d i realiteten ikke hvad sagen drejer sig om før de får problemerne ind på livet i praksis.

Den katolske kirkes stadigt hævdede forbud mod prævention er dybt kritisabel, fordi den dels modvirker effektiv bekæmpelse af kønssygdomme, især af aids, dels på det moralske plan gør seksualitet til noget 'syndigt'. Indirekte skaber den katolske kirke med disse forbud en syndsfølelse hos sine medlemmer, der derigennem bliver afhængige af kirkens nåde, hvad der må anses for at være det reelle motiv bag forbudet. Den katolske kirke ved hvad den gør, og den er heller ikke uvidende om at skyldfølelse eller syndsfølelse er den værste og mest uudholdelige følelse et menneske kan udsættes for. Den bruges fuldt bevidst af magthavere der af den ene eller anden grund vil have mennesker til at bryde sammen med henblik på at overtage den fremtidig styring af deres tanker og normer.

Modstanden mod fri abort fra den katolske kirke og de fundamentalistiske dele af de protestantiske kirker tjener reelt samme formål, men begrundes i hensynet til det ufødte barns rettigheder. Men 'det ufødte barn' er et uklart begreb. Et foster er ikke levedygtigt før 22-ugers alderen. Det har ingen sjæl før denne alder og det kan derfor ikke betragtes som et barn med rettigheder.

Sjælen er et ikke et mystisk fænomen af overnaturlig art hvis kim automatisk slår ned i et par kønsceller ved konceptionen, men et yderst naturligt fænomen der hænger nøje sammen med tilstedeværelsen af det kollektivt ubevidste på den ene side og dannelsen af et tilstrækkeligt komplekst system af nerveceller i det enkelte individ på den anden side. Sjælelivet igangsættes først i et menneskefoster efter 20. fosteruge, nærmere bestemt når nervecellerne er så udviklet at der opstår et energiladet felt mellem den personlige identitet og det kollektivt ubevidste. Man kan se feltet som et åndeligt felt der svarer til det elektromagnetiske felt i fysikken, men i modsætning til dette er det åndelige felt umåleligt. Den eneste objektivt konstaterbare reaktion på sjælens fakticitet hos fostre er de hurtige øjenbevægelser (REM) der er forbundet med drømmeaktivitet. En provokeret abort på et foster på op til 20. uge er følgelig ikke drab på et levende menneske, men en fjernelse af et potentielt menneske.

Seksuallivets værdi er så stor at det fylder meget i de fleste mennesker liv og forestillinger - og tilsvarende er enorm i litteraturen, kunsten og filmen. Seksualitet kan være forbundet med både megen varme og stor humor. Allerede selve parringsakten er så intensiv og lidenskabelig hos mennesket og de fleste højerestående dyr at den bliver både sjov og fascinerende. Får parterne først fat på humoren i parringsakten forsvinder al eventuel skamfølelse som måtte stamme fra ufri opdragelse og moralsk snæversyn. I realiteten er der intet mere urkomisk i tilværelsen end parringsakten og den mandlige rejsning. Begge er derfor helt naturligt genstand for mange vittigheder og megen latter samt en utrolig kreativitet i al slang.

Samtidigt gælder imidlertid også det stik modsatte, at kønsakten bliver en decideret hellig handling når den har til direkte formål at skabe et barn. Sådan har det været fra tidernes morgen, hvor de centrale livsfunktioner altid blev set i et religiøst eller helhedsrealistisk skær. I mytisk opfattelse var fx det at pløje jomfruelig jord for en mand analogt med at avle et barn med en kvinde.

Tankegangen er naturligvis fremmed for de fleste moderne og sekulære mennesker, fordi begrebet 'hellig' enten er uforståeligt for dem eller forbindes med det snævre moralsyn man finder hos 'de hellige', dem der er knyttet til en religion eller en sekt med dogmatisk seksualmoral. Men ordet 'hellig' dækker dybest set alt der er hævet højt over det dagligdags, praktiske og nyttige og skal altså ses i lyset af "det evige". Dette skal igen ikke forstås som noget der varer uendelig lang tid, men noget der i modsætning til det praktiske og nyttige ligger uden for al måling og al bevidsthed om tiden. Og ingen der kender kærligheden og lidenskaben vil vel bestride at lidenskaben netop kan blive så intensiv at den fører til suspension af de psykiske sekundærprocesser, og altså til suspension af gustent overlæg og sund fornuft.

Forholdet mellem det komiske og det hellige i seksualiteten bliver dermed et glimrende eksempel på såvel legeelementet i erotikken som den grundlæggende komplementaritet i tilværelsen.

Det centrale i al erotik er legeelementet, og som Huygens konsekvent understreger i sit værk om legens betydning for den menneskelige eksistens, så er legeelementet uløseligt knyttet sammen med frivilligheden. Manglende frihed udelukker leg. Og dette er et yderst alvorligt problem i samfund og kulturer hvor kvinder undertrykkes - eller hos indvandrere i vestlige lande der stammer fra sådanne kulturer.

Værdsættelsen af legeelementet har tidligt været nedvurderet, vigende eller fraværende i samfund der er blevet ekstremt mandsdominerede som det jødiske og det muslimske samfund i Mellemøsten. Og i det moderne livs frie omgang mellem kønnene kommer der uundgåeligt både noget nedværdigende og forkasteligt ind i kønsforholdet, når og hvis mænd ikke kan suspendere den biologiske betragtningsmåde af dominans og altså fx i faglig eller politisk sammenhæng ikke kan betragte kvinder som fuldt ligeberettigede væsener.

Dybest set er der her som på visse andre områder - tydeligt i forholdet mellem individ og samfund - tale om en udvikling over mange århundreder der bedst forstås ud fra konsistens-etikken og dens indre krav om at sørge for overvægt af det gode i livet. For dette krav gør det i sidste ende altid problematisk at fokusere meget ensidigt på en ene side af modsætningsforholdet, altså i kønsforholdet fokusere på enten mandens frihed og selvrealisering (med tilhørende mandsdominans og kvindeundertrykkelse) eller på kvindens frihed og selvrealisering, dvs kvindedominans og en eller anden derangering af manden i form af krav om en feminin adfærd manden vil betragte som stridende mod sin natur.

Det indre krav om konsistens er indbygget i menneskets psyke og må dermed siges at være selve den instans der sætter alvoren ind i menneskets tilværelse i alle relationer. Det sker ikke ved henvisning til absolutte dogmer, sandheder eller autoriteter, men netop ved en frivillig indsigt i det forhold at sjælen ikke er en determineret mekanisk ting, men et ikke-determineret, åbent, men meget dynamisk felt af noget personligt bevidst og noget kollektivt ubevidst. Feltet afgiver løbende impulser til bevidstheden i form af drømme, fantasier, ønsker og ideer og er altså overordentligt kreativt. Aktiviteten sker også under søvn og hvile (samt mere specielle bevidsthedstilstande) - og det er grunden til at man for eksempel kan vågne om morgenen med en masse gode ideer.

Det afgørende er at der gennem aktiviteten sker en løbende kommentering til bevidsthedens mere styrede refleksion. Kommenteringen er derimod ikke styret af nogen kontrollerende vilje eller autoritet, men alene af hensynet til overvægten af det gode i det lange løb, og da denne overvægt aldrig kan fastslås med sikkerhed på forhånd, bliver instansens løbende kommentarer uberegnelige og uforudsigelige. Og dette er det værdifulde, men også det forhold der indebærer at man skal være lyttende og imødekommende overfor instansen i stedet for afvisende.

Jeg har ovenfor forsøgt at påvise hvor og hvordan alvoren i erotikken kommer ind med kravet om indre konsistens, men skal i en afsluttende artikel gennemgå de vigtigste kulturfænomener ud fra samme vinkel, fordi det for mig er oplagt at kulturkrisen dybest set skyldes at man i Vesten har æstetiseret de fleste sider af kulturlivet (inklusive den religiøse side) og derfor er havnet i en moralrelativisme eller moralnihilisme man ikke kan komme ud af, men som er fatal for udviklingen.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25.) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' (kr. 25.) omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi m.fl.

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25)indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Legen fortrænger alvoren i moderne kultur - Mennesket som et legende væsen (7)
opdatering af Johan Huyzingas værk om kulturens oprindelse i leg (23.6.16.)
Leg, kunst, musik og digtning - Mennesket som et legende væsen - (5)  (21.5.16.)
Leg, viden og filosofisk tænkning - Mennesket som et legende væsen - (4)  (18.5.16.)
Leg og krig - Mennesket som et legende væsen (3)  (15.5.16.)
Leg og retsvæsen - Mennesket som et legende væsen (2)   (11.5.16.)
Mennesket som et legende væsen - (1) introduktion -
om kulturhistorikeren Johan Huyzingas værk om kulturens oprindelse i leg   (4.5.16.)

Myte, ord og billede
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt

Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger
Det musiske menneske om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring
Det sanselige eller generøse menneske om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders
Det fromme menneske om uskyld, hellighed og jomfruelighed
Hvorfor inddele mennesker i typer? (4.5.10)

Familie og skilsmisse  (28.7.08.)
Køn, identitet, partnervalg og humor  (7.5.06.)
Familien er død! Familien leve!  (16.6.05.)
Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys  (31.5.08.)
Forledt og afsporet muslimsk ungdom  (18.2.08.)
At blive som barn påny
Ungdom, druk og moral
Pornoficering eller seksualisering?  (18.3.05.)
'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald' (film)

Richard Wagner: Storslået musikdramatik med stor inkonsistens

Shakespeare - stadig uovertruffen som dramatiker
Mozarts sjæl og fascinationskraft   (27.1.06.)
Film og forførelse  (12.07.06.)
Bunuels 'Begærets dunkle mål'
Helligtrekongersaften   i Trevor Nunns uforlignelige filmudgave fra 1996 (12.2.05.)
Kærestesorger før og nu - om Nils Malmros' nye film  (16.3.09.)
Nymphomaniac: Trier, seksualiteten og eksistensen  (25.9.14.)
Triers 'Antichrist'  (8.6.09.)

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)

Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Samfund
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift

Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest

Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven

utils postfix clean

utils postfix normal