utils prefix normal JERNESALT - coronavirus20c

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.3.20.

Corona-krisen vil forandre både samfundet og kulturen

Oversigt over smittespredningen


Den hurtige og uforudsigelige spredning af coronosvirussen giver drastige ændringer overalt på kloden dag for dag. Nye bulletiner og nye indgreb er blevet dagligdag og griber så voldsomt ind i flertallets dagligliv at det ikke er en overdrivelse at sige at samfundet lukker ned overalt. - Jf. Den officielle hjemmeside for coronavirussen.

I Danmark er lukningen af børnehaver, skoler og universiteter samt biblioteker og museer m.m. samt hjemsendelsen af offentligt ansatte blever forlænget til og med 13. april (anden påskedag) som led i det systematiske forsøg på at bremse smittespredningen. Effekten kan endnu ikke måles eksakt før om nogle dage, men den skønnes at være tilfredsstillende. Tallene for smittede og indlagte på intensivafdelinger stiger dag for dag, men ikke uden at sygehusvæsenet kan følge med. Spredningen topper formentligt først om et par uger - dvs i påsken - og først da kan man tage stilling til yderligere forlængelse af restriktionerne. Eksperterne vil af gode grunde ikke udtale sig altfor bombastisk om dette omtålelige emne, men det ser ud til at en yderligere forlængelse af sanktionerne er sandsynlig. Måske helt frem til juli eller august. Det giver specielle problemer for alle der skal til afsluttende eksaminer, men også disse problemer vil man prøve at løse bedst muligt.

Norge er i nogenlunde samme situation som Danmark - bort set fra særlige geografiske forhold - og den borgerlige regering har nogenlunde samme strategi som den danske.

Situationen i Sverige har derimod været væsentligt anderledes, fordi man ikke har grebet til skolelukninger m.m. Der er en kraftigere stigning i talene for smittede og døde (ikke mindst i Stockholm), og det er sandsynligt at der i den nærmest tid kommer flere indgreb. Men forløbig synes statsminister Löfvéns strategi at være - hvad nogle kalder kynisk - at man vil lade smitten spredes for at skabe mere immunitet.


Men problemerne er trods alt langt værre syd for den danske grænse. I Tyskland har man derfor ikke blot lukket skoler og læreanstalter, men lavet udgangsforbud (naturligvis med tilladelse til nødvendige indkøb). Navnlig de to største delstater, Bayern og Nordrhein-Westphalen, er hårdt ramt - vel sagtens fordi de ligger tættere på Frankrig, Østrig og Italien med tilhørende skisportssteder. I Bayern har Bierstube-kulturen og Fastelavnsfestlighederne formentligt deres del af skylden. Og i Tyskland er det primært delstaterne der selv skal klare på problemerne. På forbundsplan er det mærkbart at kansleren er blevet smittet og er gået i karantæne. Vicekansleren, socialdemokraten Olaf Scholtz, har fået chancen for at gøre sig selv og sit parti stærkere gældende, og er glad for chancen. Det giver håb for partiet.

Frankrig er hårdt ramt og er også tyet til udgangsforbud. Præsident Macron har udskudt kommunalvalgene, og har som andre statsoverhoveder appelleret til befolkning om at vise samfundssind, men han er svækket ved - mod sine visioner - at skulle fokusere på nationale løsninger. Det ellers nære samarbejde med kansler Merkel er pludseligt blevet temmelig irrelevant.

Spanien har på det allerseneste fået voldsomt mange smittede, indlagte på intensiv og døde. Man har tilsyneladende ikke forudset udviklingen.

Men det er jo Italien der har været hårdest ramt, fordi man altfor sent opdagede smittespredningen i Norditalien. Udviklingen i Bergamo har været helt ude af kontrol, og både Milano og Venedig er lukkede spøgelsesbyer. Oven i corona-krisen har Italien - modsat mange andre lande i EU - en elendig økonomi med svimlende gæld. Regeringen appellerer til både EU og Den Europæiske Centralbank, men kan åbenbart ikke få en så stor hjælp som den ønsker. Italien er jo et af de seks stærke nationer der var med i Den europæiske stål og kulunion fra starten og dermed i Det Europæiske Fællesskab (før det blev en union der ville styre alt centralt). Men det oplever i dag en ret negativ stemning fra øvrige EU-lande.


USA's præsident Donald Trump lod længe som om coronovirussen var et asiatisk fænomen der nok forplantede sig til Europa, men ikke ville komme til USA. Han nedsatte dog en særlig komité til at følge udviklingen og efterhånden gik det op for ham at han ikke kunne forhindre smitten på amerikansk jord. Men han tog det roligt, indtil New Yorks borgmester lukkede sin by ned for om muligt at bremse spredningen. Californien og andre stater blev også ramt. Og aktiekurserne styrtdykkede. Så Trump lavede en kovending mere: nu ville han lave en gigantisk økonomisk hjælpepakke til hele befolkningen, der både gav et mindre beløb til alle borgere og store tilskud til erhvervsvirksomheder, herunder flyselskaberne. Kongressen kunne ikke uden videre acceptere pakken, men det endte med en gigantisk hjælp på 2.000 milliarder dollars - omkring 14.000 mia d.kr. eller 9 pct. af bruttonationalproduktet.

Og det morsomste - eller hvad man nu skal kalde det groteske i sagen - er at Trump på den ene side bagatelliserer coronasmitten ved at sige at denne formentlig ville give 50.000 dødsfald, men det giver en almindelig influenza også - for slet ikke at tale om landets bilulykker. Og på den anden siden lover hurtigst muligt at lette på alle indførte regler og inden påske få alle amerikanerne tilbage på arbejde. Det vil bliver en skøn dag! Hans filosofi er jo at USA er et åbent samfund, og hans fordom, at lægerne vil lukke det hele ned, hvis de kunne bestemme.

På vore breddegrader har vi svært ved at se fornuften i denne liberalisme, men det kan vælgerne i USA godt. En meningsmåling viser at 60 % af befolkningen bakker op om Trumps håndtering af krisen. Sagen er blot at hjælpepakken uanset dens størrelse ikke vil forhindre en afmatning i amerikansk økonomi. Og coronovirussen er også stadig en afgørende trussel i Asien.


Indien viser sig nu alvorligt ramt. Premierminister Modi har lukket hele landet ned i tre uger - med totalt udgangsforbud - og vi taler her om verdens næstfolkerigeste land på 1,3 milliarder, hvoraf mange lever i yderste fattigdom i deciderede slumkvarterer og simpelthen vil omkomme af sult, hvis de skal holde sig indendøre i tre uger. Om udgangsforbudet overhovedet kan håndhæves får stå hen; men det kan selve smittespredningen ikke.

Kina led i første omgang et stort prestigetab, fordi de kinesiske myndigheder ikke formåede at standse virusspredningen i storbyen Wuhan i provinsen Hubei, ja ovenikøbet fængslede den læge der allerede i december gjorde offentligheden opmærksom på de første udbrud. Men som bekendt blev hele provinsen fuldstændig lukket ned, så det tilsyneladende lykkedes at forhindre spredning til resten af Kina (Hong Konk var dog også ramt). Kineserne valgte systematisk testning og bremsning af smittekæderne. WHO roste Kinas strategi som den mest ambitiøse, behændige og aggressive inddæmpning af en sygdom nogensinde. Og den slags kan nu engang kun lade sig gøre i et diktatur.

Det groteske kom forleden aften, hvor statsfjernsynet proklamerede en sand og definitiv triumf i sygdomsbekæmpelsen. Hele nationen kunne nu ånde lettet op. Kina havde vist sin overlegenhed over ikke mindst USA og Europa. Og det skulle fejres.

Bagsiden er at ingen ved hvor mange kinesere der går smittede omkring uden at vide det. Man kan nemlig ikke stole 100 % på den stedfundne testning. Den erklærede triumf er ikke baseret på dokumenterede kendsgerninger - sådanne kan slet ikke gives før om flere uger. Den er derimod en politisk tilkendegivelse - eller rettede propaganda.


Mulige fřlger af krisen


Generelt kommer ingen uden om at hele kloden befinder sig i enestående og gigantisk krise som vil få voldsomme følger for de fleste lande på næsten alle felter.

De offentlige indgreb er drastiske i stort set alle berørte lande. De tages for at standse spredningen af coronavirussen, men da effekten i denne hensigt først kan måles efter flere uger, er det endnu usikkert om indgrebene er tilstrækkelige. Virkningerne på befolkningernes dagligliv er derimod synlige og ubestridelige. Gaderne ligge tomme hen, for folk overholder med få undtagelser restriktionerne og prøver at finde udveje mod ensomhed og kedsomhed.

Den økonomiske nedsmeltning er også åbenlys. Lukkede forretninger, museer og forlystelser giver store tab hver eneste dag. Folk der i lykkelig uvidenhed om coronavirrusens opdukken lige har etableret ny butik eller virksomhed, mister alle pengene. Andre kan holde ud nogle uger, men må selv med økonomiske hjælpepakker se katastrafale tab i øjnene.

Konkurser og virksomhedslukninger komme i kølvandet på manglende ordreindgang. Visse udgifter kan man få hjælp til at betale, så lukninger kan udskydes. Men mange vil være tvunget til at afskedige personale og håbe på at finde dem igen, "når det værste er overstået", som det hedder. Men hvornår dette sker, véd ingen.

Følgen er stigende arbejdsløshed, køer på jobcentrene og indtægtstab for de ramte familier, der samtidig i mange tilfælde skal slås med den uvante tilstand med at have børnene hjemme fra børnehave eller skole.

Tanker om genopretning efterlyses - og de vil uden tvivl komme i stigende tal, jo længere krisen varer. De er helt nødvendige, da vi nu engang er tænkende væsener der prøver at se fremad. Men planlægge en genopretning af den nedtur der sker i øjeblikket er umuligt, da vi på intet tidspunkt kender omfanget eller dybden af nedsmeltningern.


Dog kan det formentligt siges med rimelig sandsynlighed, at de fleste landes kulturinstitutioner vil blive ramt - og for så vidt de er private, endda ramt med så stor styrke at det ikke er givet de alle kan genoprettes.

For eksempel kan man dårligt tænkte sig at turismen, der på sin side har forårsaget hele spredningen, ikke skulle blive ramt ekstraordinært hårdt, fordi folk er blevet bange for at rejse ud til bestemte områder og bange for i det hele taget ikke at kunne komme hjem, hvis de skulle blive kraftigt opfordret til det igen. Coronavirussen har det vist sig man ikke kan spøge med. Epidemier bliver ikke effektivt standset før der foreligger gennemtestede vacciner, og stadig vil da gælde at de højst sandsynligt vil dukke op i stadig nye varianter, fordi overbefolkningen i verden (og fattigdommen mange steder) giver gode betingelser for dannelsen af mutationer.

Som følge af turismens indskrænkning bliver flyindustri og bilindustri ramt med gigantiske tab, der vil ryste dem og sandsynligvis også få dem alle til at søge nye strategier, hvor den evindelige vækst ikke bliver eneste prioritet.

De umiddelbare ulykker ved coronavirussens hærgen er mange, men én ting er sikkert: Klimaet får en stor umiddelbar gevinst. Det kan allerede måles på en mindre forurening af atmosfæren. Og det burde ikke forbigås af tilhængere af en grøn omstilling.


Alt i alt betyder den økonomiske nedsmeltning at både kulturliv og samfundsliv utvivlsomt vil blive forandret dybt og langvarigt.

Det ville være naivt at tro at det kan være anderledes. Tingene hænger sammen. Man kan ikke drosle alvorligt og langvarigt ned på samfund og kultur, uden at det får alvorlige og langvarige følger for økonomien - eller omvendt. Og vore moderne samfund har ingen som helst erfaring i at en virus kan få så dybe og langvarige effekter på begge dele. Vi har vænnet os til vækst, og vi har ligeledes vænnet os til at eventuel krise eller recession hurtigst muligt skal vendes til ny vækst. Metoden har de sidste hundrede år været nationaløkonomen John M. Keynes idé om at pumpe offentlige midler (dvs skattemidler) ud i omsætningen for at sætte gang i investeringer og forbrug (idéen endeligt formuleret i 1936). Det har mange gange vist sig effektivt, for pengene kommer alt andet lige tilbage i form af skatter på den nye vækst. Metoden ser man i disse uger brugt igen i form af tilskud til kriseramte virksomheder. Men grundproblemet denne gang hedder ikke recession som følge af for stor opsparing eller løbsk inflation, men på grund af en virus der spreder sig med lynets hast over hele verden på grund af en vildt overdreven rejselyst blandt almindelige mennesker der ser stort på de klimamæssige følger.

Vi har med andre ord set ikke blot bagsiden af overbefolkningen (og lokal fattigdom), men også bagsiden af den stigende velstand for middelklassen: Klimaforureningen og risikoen for virussmitte tager til med øget befolkningstilvækst og øget velstand for flertallet.

Helhedsrealistisk set burde man sætte klimabeskyttelse og -forbedring over befolkningstilvækst, skæv velstandsstigning og en løssluppen turisme, der alt i alt gør samfundet selskabeligt og overfladisk (eller æstetisk), men forsømmer opretholdelsen af en balance mellem materiel vækst og etisk eller åndelig vækst.

Alle de store samfund i dag - hvad enten de er demokratiske eller diktatoriske (militært eller ideologisk/religiøst) er dybt splittede mellem materiel vækst og forpligtende oplysning og åndsliv. I globalismens, multikulturalismens og digitaliseringens hellige navn har eliten, overklassen eller magthaverne formået at få flere og flere almindelige mennesker til at hoppe på vækstens, forbrugets, spillets og underholdningens lidenskaber uden ringest hensyn til helhedens, samfundshensynets og den sunde morals og fornufts opretholdelse.

Det er typisk at den danske kulturminister Joy Mogensen i et interview netop gør gældende at hun vil føle det upassende i den nuværende coronakrise at tale om kultur. Ikke fordi hun ikke kan se at krisen også rammer de såkaldte kulturinstitutioner, men fordi hun mener at krisen er en samfundskrise og ikke en kulturkrise. Altså kulturministeren accepterer selv i vores alvorligste krise nogensinde den fundamentalt ødelæggende splittelse mellem samfund og kultur, som faktisk har skabt grundproblemet. For hende er kultur blot en overbygning på økonomien og produktionen. Hun er ikke bedre end salig økonomiminister Ivar Nørgaard der i 1960'ernes debat om velfærd påstod at når først velfærdsstaten har afskaffet frygten for materiel nød og har sikret fordelingen af en højere velstand til alle, bliver der "flere kræfter og mere tid til åndelig aktivitet og kulturelle sysler". Typisk socialdemokratisk tankegang. Men den er falsk.

Tankegangen fastholder den fatale splittelse mellem det materielle og det åndelige som fører direkte til både klimatruslen og fremmedgørelsen. Mennesket er kun helt og fuldt ansvarlig, når det kan se den dybe sammenhæng mellem produktion og åndelig overvejelse, udfoldelse og kreativitet. Og derfor skal dette tænkes ind i den kultur- og samfundsforandring der nu er i fuld gang og ikke må ende i status quo.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Uforudsigeligheden i coronakrisen er ikke tilfældig  (1.4.20.)
Regeringen tackler coronavirussen klogt  (19.3.20.)
Coronavirus-krisen må sættes ind i det store perspektiv  (12.3.20.)

EU mere splittet og magtesløst end nogensinde  (8.3.20.)
Hanau - Det syge Tyskland (2)  (25.2.20.)
Det syge Tyskland  (17.2.20.)

COP18: Nyt pauvert klimatopmøde i Doha - mens temperaturen stiger  (9.12.12.)
COP17: Klimatopmødet i Rio endte på laveste ambitionsniveau  (25.6.12.)
COP16:Klimatopmødet i Cancún  (14.12.10.)
COP15: Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)

Flygtningekrisen: Merkels fatale flygtningepolitik står ved magt  (5.9.17.)
Flygtningekrisen: Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
Flygtningekrisen: Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen over Middelhavet  (18.8.17.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)

Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
Teologien er ikke til megen hjælp for tiltrængt ny religionsforståelse  (25.2.18)
Kristendommens håbløse modsætninger nødvendiggør et skarpt opgør  (24.12.17.)
Hvorfor skal unge mennesker bekræfte en meningsløs trosbekendelse?  (5.5.17.)

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)
Religion, eksistens og sekularisering -   eller Religion, Politiken - og Europas fremtid


Oversigt over artikler om coronakrisen; Klik

Artikler om Danmark
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal