utils prefix normal JERNESALT - coronavirus20b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.3.20.

Regeringen tackler coronavirussen klogt

Det var i begyndelsen af januar måned at det gik op for offentligheden at en provins i Kina omkring byen Wuhan var blev ramt af en ny epidemi af en influenza-lignende virussygdom kaldet corona-virus-disease 2019 eller 'covid-19', som vel at mærke spredte sig så hurtigt at de lokale hospitaler ikke kunne følge med og de kinesiske centralmyndigheder længe holdt oplysningerne tilbage. Den kinesisiske læge der allerede før nytår havde opdaget sygdommen og advaret myndighederne, fik simpelthen lukket munden ved at blive arresteret. Og det var først da Norditalien blev ramt, at verdensopinionen vågnede op. Sygdommen spredte sig til alle kontinenter, og WHO kaldte til sidst sygdommen for verdensomspændende - en såkaldt 'panedemi', men i første omgang var det Europa der følte sig mest truet, da sygdommen hurtigt spredte sig fra Norditalien og et bestemt skisportssted i Tyrol (Østrig). Vi fik folk der vendte hjem fra ferien i disse områder.

I Danmark var der pr. 9.3. marts konstateret 59 tilfælde, men de følgende dage gik det ellers stærkt; 10.3 var der først 113 registrerede, senere 262, og 11.3. var der først 340 men senere på dagen 442 tilfælde. Nu kunne man ikke længere klare sig med almindelige råd og vejledninger om at beskytte sig. Regeringen valgte at slå til.

Onsdag den 11. om aftenen på det helt usædvanlige tidspunkt kl. 20.30 holdt statsministeren Mette Frederiksen en skelsættende pressekonference, hvor hun tog konsekvensen af den hurtige spredning og simpelthen lukkede børnehaver, skoler og universiteter med øjeblikkelig virkning samt forbød forsamlinger på mere end 100 personer. Og hun kom med klare råd til alle om at vaske hænder ofte, hoste eller nyse i ærmet, undgå håndtryk, kindkys og kram, undgå tog og bus i myldretiden og holde afstand til andre mennesker. Og tage særligt hensyn til de ældre og mest sårbare.

I de følgende dage kom der nye råd og tiltag. Det maksimale antal i offentlige forsamlinger blev først sat ned til 50 og senet til 10. Barer og restauranter og fittnescentre blev lukkede. Til sidst også shoppingcentre, med den udtrykkelige undtagelse at almindelige fødevarebutikker og apoteker må holdes åbne, så folk kan købe ind til det daglige forbrug. Og det blev i den forbindelse understreget at der er fødevarer nok i landet, så ingen behøver hamstre, sådan som nogle gjorde allerede onsdag aften. Ved grænserne blev der indført kontrol, så stort set kun folk med dansk statsborgerskab eller arbejde der krævede daglig pendling over grænsen, fik lov at krydse den. Alle indskrænkninger blev vedtaget med stort flertal i Folketinger. Og det samme gælder de økonomiske tiltag der skal hjælpe private erhversvirksomheder og selvstændige med at holde sig oven vande. Det bliver en stor udgift, men finansmisteren har understreget at det vil blive endnu dyrere at undlade hjælpen. For målet er at forsøge at hindre en alt for hastig smittespredning, for den vil i værste fald bevirke at sundhedsvæsenet bryder sammen.

Det hele kan følges på den officielle corona-hjemmeside som regeringen, politiet og sundhedsmyndighederne oprettede: klik. Desuden gælder at både DR og TV2 og de trykte medier har udførlig nyhedsformidling og relevante særprogrammer.

Det har vakt en del undret og morskab at Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm en af dagene gik ud og forklarede at nogle af regeringens foranstaltninger ikke kunne anbefales af Styrelsen, da der ikke var videnskabeligt belæg for. Og det har han uden tvivl ret i, men regeringen har på intet tidspunkt undladt at sige, at vi alle står på ubetrådt område, og at regeringen er nødt til at gøre hvad den kan og finder rigtigt, uanset om midlerne er testet på forhånd. Hun kunne have sagt det endnu tydeligere med ordene: Politik er nu engang ikke videnskab (hvad allerede den tyske rigskansler Bismarck påpegede!).

Enhver regering må i krisesituationer handle ud fra en blanding af viden og fornemmelse. Den kan ikke undgå fejl, når krisen er særligt stor og uforudsigelig. Den er nødt til at være resolut og handlekraftig. Og det kan man sige at Mette Frederiksen og hendes regering har levet op til. Det er i den forbindelse ganske sigende at andre lande i EU hurtigt fulgte efter med hensyn til fx at lukke grænserne (eller rettere indføre skarp grænsekontrol). Spredningen sker ved at folk bevæger sig både over grænserne og rundt i landene (bl.a. for at købe ind eller gå på arbejde). Så det er logisk at bremse folk. Men et totalt stop er naturligvis umuligt. For folk skal fortsat og i stadig videst muligt omfang kunne gå på arbejde og på indkøb.

Alle partier har bakket op. Og det samme har erhvervsorganisationerne og fagbevægelsen. Samt pressen og statsoverhoved. Dronning Margrethe gik forleden aften på fjernsynet og manede danskerne til samfundshensyn. Det er aldrig sket før, og understreger situationens alvor. Andre landes statsoverhoveder har gjort det samme, herunder Sveriges, Tysklands, Frankrigs og Storbritanniens. Ordvalget er lidt forskelligt, men alvoren kan ikke betvivles. Om det så er kansler Merkel (ikke statsoverhoved, men regeringschef) er hun pludseligt blev meget mere synlig end hun har været de sidste måneder, hvor man har ventet på formandsvalg.


Men kendsgerningen kan ikke skjules: Danmark skruer drastisk ned for produktion, transport og skolevæsen, teaterliv og almindeligt byliv. De store byer ligger nærmest øde hen. Og ingen tror længere på at det hele nok er overstået om en måned eller to. Smittespredningn ser ud til at kunne strækkes så meget ud, at sygehusvæsenet ikke kollapser fuldstændigt, men udstrækningen betyder at der sandsynligvis vil komme nye bølger af spredning (sundhedsministeren har konkret snakket om en bølge til efteråret!). Det betyder at visse af de mest ubehagelige restriktioner som lukningen af børnehaver, skoler og læreanstalter formentlig vil forsætte i april, maj og juni. Og selvom der er noget der hedder virtuel undervisning, så kan den aldrig erstatte den personlige undervisning og slet ikke imødekomme børns og unges behov for socialt samvær og nærkontakt, leg og sjov.

Forældre der tvinges til at blive hjemme for at passe børn og fx kontrollere disses lektielæsning har fået deres sag for. Det er en helt uvant situation for de fleste og kan derfor let medføre konflikter eller stress. For mange ældre menneskers vedkommende - og for folk der tvinges i karantæne - kan selve ensomheden blive et problem, fordi folk i vore dage ikke er vant til at undvære samvær eller fritidsinteresser. Der opstår med andre ord let deciderede eksistentielle kriser - og dem har de færreste erfaring med at løse uden andres hjælp. Folks viden om eksistenspsykologi og -filosofi er meget ringe og meget dårlig. Men det kan da nævnes at Simone de Beauvoir i sin tid understregede at det gælder om livet igennem at have projekter, altså sørge for at sætte sig delmål for sin tid, hvis man vil undgå at komme til at kede sig og i værste fald blive deprimeret. Jf. artiklen Livskvalitet.

Jeg vil dog først og fremmest benytte krisen som lejlighed til at understrege at vi lige så godt i tide kan se i øjnene at det er temmelig usandsynligt at vi, når det værste ved coronavirussen er overstået, skulle kunne komme tilbage i den gamle skure med stigende velstand, stigende forbrug og stigende turisme. Coronavirussen er ikke kommet ud af den blå luft, den kan sandsynligvis føres tilbage til en speciel flagermus de har mange af i Kina, men dens enestående gode betingelser for mutationer og hurtig spredning hænger sammen med både den overbefolkning verden er blevet udsat for siden 2. verdenskrig og det storbyliv der har dannet sig i alle lande og som tiltrækker flere og flere turister.

En af følgerne af den voldsomme befolkningstilvækst i verden er myten om den globale landsby, for godt nok er komunikationsmulighederne og handelen steget i takt med befolkningstilvæksten og digitaliseringen, og det er samme er turismen og flyselskabernes vækst, men vi mennesker kender ikke hinanden som man gør i gammeldags landsbyer, tempoet er også et andet, og navnlig er folks indstillinger markant forskellige fra landsbybeboernes. For der er ikke længere noget fælles sprog eller kulturel sammenhængskraft mellem beboerne. Alt er blevet nemmrere, hurtigere og billigere og uden gensidig forpligtende personligt ansvar. Man kan betale og forsikre sig mod alt personligt ansvar, og man gør det. Det store flertal af turister er overfladiske mennesker der ikke interesserer sig det fjerneste for fremmede kulturer hvor de komme frem, men kun for oplevelser og selfies, hvor de kommer med på de billeder de selv tager af attraktionerne. Og alt dette er kun muligt som følge af den støt stigende velstand.


Det allerstørste problem ved udviklingen er blevet den massive udpining af jordens ressourcer og forureningen af atmosfæren. Folk i de kinesiske storbyer måtte allerede før coronavirussen gå med masker; nu går de med masker for at beskytte sig mod virus - og det samme gør læger og sundhedspersonale alle andre steder hvor der er kommet tilfælde af den nye virus. De der endnu ikke behøver gå med masker, må holde sig hjemme i frivillig karantæne og kun gå udenfor for at købe ind. Offentlige virksomheder lukker. Private erhvervsvirksomheder - bortset fra fødevarebranchen - lukker også ned for en sikkerheds skyld. Virkningen bliver massive underskud der for manges vedkommende også vil give lukninger og arbejdsløshed, kun udskudt en tid på grund af offentlige tilskud i millardklassen.

Det er som sagt klogt af regeringen at lukke ned og give tilskud til firmaerne for at komme gennem krisen uden alt for store tab og afskedigelser. Men det er ikke holdbart i ubegrænset tid, og det er heller ikke til megen gavn for den grønne omstilling som alle efterhånden erkender må til at redde klodens klima. På længere sigt kan klodens klima kun reddes ved at befolkningstilvæksten standses, forbruget mindskes, turismen og overfladiskheden går drastisk ned og individerne i de lokale, regionale og nationale områder får det forpligtende samfundssyn tilbage.

Her er det værd at slå fast, at alle forestillinger om at der eventuelt står en dømmende og straffende Gud bag den aktuelle coronakrise er det rene tankespind, der egentlig bare viser at de der fremlægger sådanne tanker - som fx. Berlingskes samfundsredaktør Bent Winther den 18.3. - har dybt forældede tanker om både etik og religion. Det er noget helt andet at sige at naturen svarer igen på overbefolkning, overforbrug og udplyndring af ressourcen, for det sker på den indirekte måde at disse ting fremmer muligheden for mutation og spredning af virus. Der er ingen instans der ønsker eller igangsætter en sådan reaktion. Og vi løser ikke problemet ved at give os hen til primitiv religion, overtro og fatalisme. Vi løser det derimod kun ved øge en tilbundsgående forståelse for at vi har det fulde ansvar for selv at styre og regulere forbrug og ressourceudnyttelse gennem fornuftig og rimelig befolkningstilvækst, velstandsstigning og livsstil.

Dette kræver langt mere end gammeldags leveregler eller religiøse bud a la Moselovens ti bud, det kræver faktisk en ny folkeoplysning der bygger på en helhedsrealistisk filosofi og konsistensetik, hvis hovedsætning er at vi altid skal sørge for en overvægt af det gode og bæredygtige på det lange sigt og aldrig forfalde til ødelæggende misbrug af ressourcerne. Det er dybest set folkeviljen der skal ændres radikalt.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Coronavirus-krisen må sættes ind i det store perspektiv  (12.3.20.)

EU mere splittet og magtesløst end nogensinde  (8.3.20.)
Hanau - Det syge Tyskland (2)  (25.2.20.)
Det syge Tyskland  (17.2.20.)

COP18: Nyt pauvert klimatopmøde i Doha - mens temperaturen stiger  (9.12.12.)
COP17: Klimatopmødet i Rio endte på laveste ambitionsniveau  (25.6.12.)
COP16:Klimatopmødet i Cancún  (14.12.10.)
COP15: Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)

Flygtningekrisen: Merkels fatale flygtningepolitik står ved magt  (5.9.17.)
Flygtningekrisen: Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
Flygtningekrisen: Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen over Middelhavet  (18.8.17.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
Al faglighed kommer til kort i eksistensen  (13.3.18.)
De humanistiske fag svigter den eksistentielle virkelighed  (11.3.18.)

Opgør med dogmatik mere og mere påkrævet  (1.4.18.)
Teologien er ikke til megen hjælp for tiltrængt ny religionsforståelse  (25.2.18)
Kristendommens håbløse modsætninger nødvendiggør et skarpt opgør  (24.12.17.)
Hvorfor skal unge mennesker bekræfte en meningsløs trosbekendelse?  (5.5.17.)

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)
Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)
Religion, eksistens og sekularisering -   eller Religion, Politiken - og Europas fremtid


Artikler om Danmark
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal