utils prefix normal JERNESALT - baadflugt2017b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 1.9.17.

EU prøver at begrænse menneskesmuglingen over Middelhavet

Det er unægteligt byrdefuldt for de europæiske befolkninger og den europæiske kultur at se andre mennesker lide under tørke, hungersnød, sygdomme, undertrykkelse, diktatur og borgerkrige, og det må betragtes som en naturlig opgave for europæiske lande at yde hjælp til sådanne lidende befolkninger, men det er ikke muligt at forhindre lidelser overhovedet, og det er hverken rimeligt eller fornuftigt at yde hjælp i en form og et omfang der svækker landene og deres sundhed og undergraver deres modstandskraft. Og at hjælpe, så man selv bukker under, har slet intet med humanisme at gøre. Det er tværtimod fatal halv- eller kvarthumanisme. - Sådan sluttede Jernesalts artikel af 18.8. om menneskesmuglingen over Middelhavet. Og det må fastholdes og repeteres.

Men den gode nyhed fra denne uge er dog at førende EU-lande har haft møde med afrikanske lande om det alvorlige problem og er blevet enige om at skride ind over for menneskesmuglerne.

Mandag mødtes den franske præsident Macron, den tyske kansler Merkel, den italienske regeringschef Gentiloni, den spanske regeringschef Rajoy og EU's udenrigschef Mogherini i Paris med lederne fra Niger, Chad og Libyen, der er såkaldte transitlande for afrikanske migranter. Og formålet var at dæmme mere systematisk op for strømmen af illegale migranter der flygter fra de ialt fem 'Sahel-lande' af sociale og økonomiske grunde og derfor ikke har nogensomhelst chance for at få asyl i EU. Der blev indgået en omfattende aftale eller køreplan med disse lande, og den blev ledsaget af en økonomisk bistand fra EU på 50 mio euro (375 mio kroner) til støtte for den G5 Sahel-militærstyrke (Joint Force) som blev oprettet i 2014 med henblik på at bekæmpe såvel menneskesmugling som terorrisme.

G5 Sahel-landene omfatter Niger, Chad, Burkino Faso, Mauretanien og Mali. Og de er jo ikke kendte for at være progressive, demokratiske lande, men kan betales til en hel del, især hvad angår menneskesmuglingen. For det med bekæmpelsen af terrorismen skal tages med et stort forbehold, eftersom landene styres af diktatorer med højst diskutable hensigter og metoder. For Libyens vedkommende gælder at det er et splittet land der regeres af forskellige militser (med baggrund i konkrete sheik-familier). Her opererer to militser med tilknytning til den officielle regering og med den særlige opgave at beskytte oliefelter der har betydning for et stort italiensk selskab. Og de har faktisk haft held til at standse flygtningestrømmen over Middelhavet så effektivt et par måneder at det har kunnet mærkes i Italien. Om det vil vare ved, er ikke givet, og Italien afviser at samarbejde med uofficielle militser som man ikke kan have fuld tillid til.

Men med den nye køreplan gives der støtte til uddannelse og træning af afrikanske sikkerhedsstyrker der skal forbedre overvågning, efterretninger og sikkerhed. EU-landene håber på at planen vil gavne på langt sigt, men kan ikke være sikre på at de opfindsomme og kyniske menneskesmuglere ikke finder nye veje.



Det er derfor værd at lægge mærke til at den franske præsident Macron udtrykkeligt understreger at problemet med migration og menneskesmugling skal "løses ved solidaritet, menneskelighed og effektivitet", og det vil igen sige at den økonomiske bistand til lande som Niger og Chad skal øges.

Macron har i en tale til det franske korps af diplomater fremhævet betydningen af såvel kampen mod terrorismen som de udestående politiske problemer i Mellemøsten. Og han har yderligere nedsat et Præsidentielt Råd for Afrika der skal rådgive ham om afrikanske problemer og hjælpe med at identificere og løse de mange trusler fra kontinentet. Afrika er i hans optik ikke kun et kontinent for kriser og migration, men også for fremtiden. Frankrig og Europa kan derfor ikke lade Afrika i stikken med hensyn til de store demografiske, klimatiske eller politiske udfordringer.

Talerne ligner Emmanuel Macron ganske godt. Han er vendt hjem fra ferie og har straks lagt op til initiativer i såvel udenrigspolitikken som indenrigspolitikken. Hans popularitet har hele sommeren været dalende i Frankrig, men der er ingen tvivl om at han på grund af sin unge alder, sin energiske vilje, sine fremtidssyner og sin helt nye måde at gribe problemerne an på er det friske pust i EU og derfor skal tages yderst alvorligt. Det er bl.a. hans opdukken der har givet kansler Merkel en overraskende chance for genvalg i Tyskland. Han skal nu igang med nødvendige og meget svære arbejdsmarkedsreformer i Frankrig. Men nu har Macron altså vist vejen i forhold til Afrika.

Dette kan ses som en meget passende optakt til to-årsdagen for Angela Merkels åbning af EU's ydre grænser der resulterede i en katastrofal strøm af flygtninge til Europa fra Mellemøsten og Afrika.

Ejvind Riisgård



Henvisninger:

Litteratur:

Loretta Napoleoni: Menneske-købmænd. Kidnapning og menneskesmugling som milliardindustri (Tiderne Skifter. 2016)
samme: Islamisk Stat. (Tiderne Skifter. 2014). Original titel: Islamic State and Redrawing of the Middle East.)



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Merkels fatale flygtningepolitik står ved magt  (5.9.17.)
Menneskesmuglingen over Middelhavet et kæmpe problem - både politisk og etisk  (18.8.17.)
Macron og Merkel tager nu têten i EU  (3.7.17.)

Elvte september 2001 satte fundamentalt skel mellem to kulturer  (11.9.16.)
Merkel i stigende problemer med sin flygtningepolitik  (30.8.16.)
Venstrefløjens snæversyn på indvandring er fatal  (7.8.16.)
Legen fortrænger alvoren i moderne kultur - Mennesket som et legende væsen (7)   (23.6.16.)
Østrig lodret splittet ved præsidentvalget  (27.5.16.)
Leg, kunst, musik og digtning - Mennesket som et legende væsen - (5)  (21.5.16.)
Leg og retsvæsen - Mennesket som et legende væsen (2)
om kulturhistorikeren Johan Huyzingas værk om kulturens oprindelse i leg
  (11.5.16.)
Barack Obama på afskedsvisit i et kriseramt EU  (27.4.16.)
Fri os fra fortsat religiøs forvirring  (16.3.16.)
Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
Universalismen et alt for tvetydigt begreb i dag  (29.2.16.)
EU trækker magtesløsheden ud  (10.2.16.)
Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  (24.1.16.)
Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
Status over året 2015  (31.12.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)
Bådflygtningene er en stor etisk udfordring  (27.4.15.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Flygtningekrisen
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal