utils prefix normal JERNESALT - tysksexlov

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.07.16.

Tysk stramning af sexualloven efter Köln-overgrebene er lov-ideologi

En udvidet definition på voldtægt er med stort flertal i Forbundsdagen blevet lov i Tyskland. Voldtægt vil i fremtiden også omfatte befamling og andre seksuelle handlinger som foregår mod en persons vilje. Den hidtidige lovgivning har kun anset det for voldtægt, hvis man fysisk har sat sig til modværge over for seksuelle handlinger. Nu er det nok at personen verbalt siger fra. Loven er derfor af medierne døbt "Et nej betyder nej". Og det tør siges at være ret usædvanligt, eftersom der i de flest lande med god retspraksis på dette område forekommer mange retssager om fuldbyrdet voldtægt hvor det store problem er om kvinden vitterligt sagde fra på en umisforståelig måde. Helt usædvanlige var det da også at der i Forbundsdagen var stående bifald til resultatet, da de tyske lovgivere omkring middagstid torsdag stemte den nye lov igennem. Afstemningen blev en demonstration.

Forbundskansler Angela Merkels regering godkendte lovforslaget i marts efter de stærkt omtalte overgreb nytårsnat i Köln, hvor flere end 1000 kvinder anmeldte seksuelle overfald fra befamlinger til voldtægt og røverier. Det var i stor udstrækning arabiske og nordafrikanske mænd, der blev beskyldt for overgrebene - og overgrebene virkede af gode grunde særligt chokerende på alle mormale mennesker i hele Europa, fordi nytårsfejringen normalt er og naturligvis skal være en fest hvor mænd og kvinder skal kunne slå sig løs uden at frygte den slags overgreb.

Justitsminister Heiko Maas erkendte inden afstemningen, at der i tysk lov var "uacceptable huller" til beskyttelse mod seksuelle overgreb. Det refererer til at der hvert år rapporteres om 8000 voldtægter i Tyskland, men at kun en ud af ti anmelder forbrydelsen. Vel at mærke fører kun en ud af de ti anmeldte sager til dom, hvilket vil sige at kun en procent af alle voldtægter fører til dom.

Reformen opgraderer befamling til en seksualforbrydelse med op til to års fængsel eller en bøde. Den gør det desuden strafbart at være en del af en gruppe, der begår overfald i en menneskemængde; gruppen kan dømmes uden bevis for at en bestemt person i gruppen har angrebet offeret (holder det ved domstolene?). Og endelig betyder reformen, at ethvert seksuelt overfald kan bruges imod en ansøger i en immigrations- eller asylhøring.



Den nye lov er altså tydeligt rettet mod folk fra fremmede kulturer, primært muslimer, der ikke respekterer at der i Tyskland og Europa iøvrigt gennem fem årtier er sket en kvindefrigørelse der gør kvinder til selvstændige og ukrænkelige individer. Overgrebene i Köln var rystende netop fordi der ikke var tale om nogle få, enkeltstående overgreb, men om et meget stort antal fuldt bevidste, planlagte og organiserede gruppe-overgreb. De blev i vid udstrækning begået af muslimer der i forvejen tilhørte kriminelle bander.

Næsten ingen af sagerne fra Köln (bortset fra tyverier) har ført til domfældelse, da beviserne har været for ringe, vidneudsagnene for få og allerede identifikation af gerningsmændene yderst vanskelig. Men to gerningsmænd blev dog idømt betingede fængselsdomme netop samme dag som loven blev stemt igennem. De blev dømt for krænkelser at to veninder i tyverne. Mændene, der begge var asylansøgere, trængte sig ind på kvinderne og fik med hjælpe fra deres kammerater trængt dem væk fra menneskemængden. De gramsede kvinderne på bagdel og i skridt. Og kvinderne reddede sig først da den ene kvinde begyndte at skrige og slå om sig.... "Vi havde ikke en chance", forklarede en af kvinderne i retten.

En stramning af den gamle lov er på denne baggrund fuldt forståelig, men det må noteres, at loven ikke blev vedtaget enstemmigt, men kun af det konservative CDU, søsterpartiet CSU og det socialdemokratiske SPD, mens venstrepartiet Die Linke og midterpartiet De Grønne undlod at stemme. Der er nemlig samme hage ved den nye lov som der var ved den gamle: Der skal altid en eller anden form for decideret bevis, troværdigt vidneudsagn og præcis identicikation af gerningsmanden til for at domstolene kan føre en sag til domfældelse. Og hvad angår selve det lovgiverne jubler over - at et nej er et nej - så holder det jo heller ikke som endegyldigt bevis, hvis der forud for seksualakten var et nogenlunde normalt forspil hvor kvinden langt hen ad vejen er gået med i legen, men eventuelt til sidst på tomandshånd med manden siger fra og derfor ingen neutrale vidner har.



Loven gør nærmest seksualiteten strafbar hvis kvinden ikke udtrykkeligt har erklæret sig indforstået med sex. Og en sådan ændring betegnede socialdemokraten Eva Högl med rette som et 'paradigmeskifte' ud fra det synspunkt at "Det er helt afgørende at vi endelig får princippet 'nej betyder nej' integreret i straffeloven, så der ikke er nogen tvivl om at enhver seksul handling uden samtykke er strafbar".

Men, må man indvende, hvad hjælper det hvis påstand står mod påstand i retten. Ord er jo fortolkelige, så længe de ikke er nedfældede skriftligt og entydigt. Og ingen har vist tidligere hørt om skriftlige erklæringer i 'hyrdetimer'. Selv ordet 'nej' er i den seksuelle leg ikke så entydigt som det lyder, for forståelsen afhænger af opfattelsen af tonefald, mimik m.m. - sådan som alle ytringer gør ikke bare i et ømt, men i ethvert ægte møde mellem mennesker. Og det er netop det der er problemet når vi befinder os i legen og frivilligheden. Alle véd at legen holder op og kan blive til dybeste alvor i samme øjeblik den ene part begynder at bruge tvang og vold eller trusler herom. Så forsvinder nemlig respekten for modparten, der derfor bliver prisgivet mandens vilje. Forholdet ændrer øjeblikkeligt karakter, men det er ikke givet at den krænkede kvinde betragter det som en selvfølge at involvere politi og retsinstanser. For dette vil i sig selv blive en ny form for ubehagelig krænkelse af den personlige integritet.

Den tyske begejstring for lovændringen er derfor ikke helt så velbegrundet som den umiddelbart kunne lyde til oven på chocket over Köln-overgrebene, og det er umuligt at vide om den i praksis kommer til at betyde andet end bedre muligheder for at strafforfølge grupper der begår overgreb. I alle andre tilfælde vil usikkerhed formentlig være stort set lige så stor som den ville være under den gamle lov, og det er derfor langtfra sikkert at den fører til flere anmeldelser og domfældelser.

Derfor smager den tyske ændring af seksualloven desværre af en temmelig tom moralistisk demonstration der ikke ændrer ret meget i praksis, men blot giver lovens jublende givere en falsk fornemmelse af at have reageret sagligt og rationelt på Kölner-overgrebene. Lovgiverne ser bort fra at disse overgreb nytårsaften var meget specielle, fordi de var et voldsomt kultursammenstød der dels var afledet af kansler Merkels uansvarlige flygtningepolitik 5.9.15., dels skyldtes Köln-politiets åbenlyse forsømmelser nytårsaften.

Det vil sikkert i nogles øren lyde ejendommeligt at man kan rejse tvivl om berettigelsen af en lovstramning der har til hensigt at beskytte kvinder bedre mod overgreb af sexhungrende mænd. Men det kan man gøre fordi den fornuftige reaktion på Kölner-overgrebene ikke er en usikker og måske virkningsløs ændring af paragraffer i straffeloven, men en strammere flygtninge- og asylpolitik kombineret med en effektiv politiindsats ved lejligheder hvor der er større risiko for overgreb end normalt. For det fundamentale problem er jo ikke at mænd har lyst til kvinder - og kvinder lyst til mænd - men at mænd fra muslimske og kvindeundertrykkende kulturer i stort tal flygter til Europa og tror de her skulle kunne tage for sig af kødets lyster uden ringeste respekt for kvinders værdighed og integritet.

Muslimerne har et kæmpemæssigt problem med at få moderniseret og sekulariseret deres egne hjemlande, men vi europæere har et kæmpemæssigt ansvar for at få vore sekulariserede demokratier med høj og berigende kvindefrigørelse fuldt respekteret af alle der skal bo og leve her, herunder sørge for at vi altid kan leve vores naturlige seksuelle trang ud i en erotisk leg der er baseret på frihed og frivillighed.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' (kr. 25) omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi og Jes Bertelsens etik samt supplerende essays om Jes Bertelsens verdensbillede, Jes Bertelsens specielle bevidsthedsforskning og Jes Bertelsen på afveje angående vores globale kulturkrise. Desuden biografier om Erling Jacobsen og Jes Bertelsen.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)

Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
Kvindesagsforkæmpers familiehistorie og frygt for erkendelse  (8.1.16.)
Single-tendensen æstetiserer kønslivet og dermed tilværelsen som helhed  (22.2.15.)
Kønnenes ligestilling og biologien  (16.10.12.)
Freud, sjælen, hjernen og - konsistensen  (16.8.12.)
Er der stadig brug for en Kvindernes Kampdag?  (8.3.12.)
Hvem siger kraften er mandlig?  (27.2.12.)
Livskvalitet og kønsdrift - 2. artikel i ny serie om livskvalitet  (19.1.12.)
Er der en mening med kønsforskellen?  (25.10.11.)

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud   (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)
Legen fortrænger alvoren i moderne kultur - Mennesket som et legende væsen (7)
opdatering af Johan Huyzingas værk om kulturens oprindelse i leg (23.6.16.)
Leg, erotik og ungdom - Mennesket som et legende væsen (6)
tilføjelse til Johan Huyzingas værk om kulturens oprindelse i leg (19.6.16.)

Det sanselige eller generøse menneske om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders
Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger
Det musiske menneske  om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring



Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal