utils prefix normal JERNESALT - jernesaltstatus11

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.11.

Status over Jernesalts niende år

Denne status er ikke en opgørelse over den politiske udvikling det sidste års tid, men derimod over Jernesalts fokusering på politiske, videnskabelige og eksistentielle problemer. Her spiller den politiske udvikling indenlands og udenlands naturligvis en stor rolle, og det har først og fremmest vist sig i den opmærksomhed som forandringerne i Danmark og i Mellemøsten har medført.

I dansk politik blev et forårsvalg længe forventet, men kom desværre aldrig. VK-regeringen har trods mange ambitiøse initiativer siden nytår haft dårlige meningsmålinger og er sikker på at tabe et valg. Og så kan man lige så godt fortsætte til november, ser det ud til at statsministeren tænker. Men han vil tabe under alle omstændigheder. Tiden er igen til forandring. Vælgerflertallet er træt af den siddende regering. Nye kræfter må til, selvom der ikke er nogen garanti for at problemerne vil blive løst bedre af en S-SF-regering. De er nemlig meget store - og større end partierne rigtigt vil være ved. Det bedste for realitetsprøvelsen i dansk politik er imidlertid at lade S-SF vise hvad de dur til og navnlig hvad de ikke magter.

Det afgørende i udviklingen er at Det radikale Venstre under Margrethe Vestager pludseligt har løsrevet sig fra Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis golde opposition og vist stor selvstændighed ved at indgå bemærkelsesværdige aftaler med VK og DF (bl.a. om en efterlønsreform). Det ser ud til at give partiet markant fremgang og samtidigt svække S og SF noget. De radikale vil efter valget pege på Helle Thorning-Schmidt som ny statsminister, men i den økonomiske politik gå på tværs af de skillelinjer der har præget fløjkrigen i mange år. Der sker derfor under alle omstændigheder en slags opbrud - og det må hilses velkomment, selvom det foreløbig ikke indebærer den her på siderne meget efterlyste afklaring af de mere grundlæggende modsætninger mellem frihedsprincippet og ligheds- eller tryghedsprinicippet. Det er stadigvæk ikke gået op for politikerne at de liberale og de sociale modsætninger er komplementære og principielt uopløselige - og derfor ikke skal forsøges opløst, men bibeholdes som selve dynamikkens forudsætning.

Og hvad Mellemøsten angår er der også tale om opbrud i landene - ja, om et regulært arabisk forår, der foreløbigt er slået ud i Tunesien, Libyen, Egypten, Yemen, Syrien og Bahrein, men i kraft af den stærke inspirationskraft breder sig til ungdommen i hele regionen. Den giver foreløbig mest opløsning og risikerer derfor at ende i borgerkrigslignende tilstande. Men den rummer mulighed for definitivt opgør med både militær og religiøs (dvs. islamisk) undertrykkelse og derfor en befrielse der på længere sigt kan føre i retning af demokrati og sekularisering. Der er lang vej igen og derfor mange faldgruber. For også i Mellemøsten er der tale om manglende afklaring af de principielle modsætninger mellem friheds- og tryghedsideerne. Komplementaritet er et ukendt begreb, men det afgørende turde være selve opbruddet, at man vover at kaste sig ud i en forandringsbølge.


Jernesalt har - som det vil fremgå af henvisninger nederst - behandlet såvel ændringerne i dansk politik som opbruddet i Mellemøsten i mange artikler - og har stedse forsøgt at sætte udviklingen i det størst mulige perspektiv ved at påpege modsætningerne mellem friheds- og lighedsprincippet og modsætningerne mellem de to slags psykiske grundprocesser. Det er den redaktionelle grundholdning, at man simpelthen ikke forstår hvad der foregår uden denne bestemte perspektivering.

Hvad komplementaritetsspørgsmålet angår har det været en stor fordel at dykke dybt ned i Niels Bohrs filosofi på grundlag af David Favrholdts fortræffelige gennemgang, og herigennem også fået øjnene op for den kolossale modstand der findes mod komplementaritetssynspunktet - både bevidst og ubevidst - hos selv lærde og fornuftige mennesker, der deltager i det almene oplysningsarbejde og derfor burde vide bedre.

Det har af denne grund været en stor fornøjelse her på siderne (13.1.) at kunne fremlægge en stort essay om Modstanden mod komplementaritetssynspunktet og især påpege hvor dybt denne modstand griber ind i eksistensproblematikken. Utallige mennesker har meget svært ved at aflægge den gængse dualistiske tænkning der indebærer at man stiller alle modsætninger op som et enten-eller-valg. De har tilsyneladende ingen anelse om at Bohr med sit komplementaritetssynspunkt giver en utroligt givende og vidtrækkende mulighed for at bryde denne forstandsforhekselse uden på nogen måde at bryde logikken og kravet om konsistens. Han påpeger blot det ubestridelige faktum, at der findes modsætninger i vores iagttagelses- og beskrivelsesmuligheder der ikke kan ophæves og derfor må tages til efterretning. Og dette fører vel at mærke ikke - som mange desværre tror - til undergravning af vores virkelighedsopfattelse.

Bohr var - trods visse forskeres påstande om det modsatte - realist om nogen var det, men han havde fået dybt indblik i vores iagttagelses- og beskrivelsesproblemer og kunne derfor fastslå at vi principielt er ude af stand til at give deterministiske forklaringer på alt, men at vi via korrespondensen med den klassiske fysik fortsat kan holde os på virkelighedens grund.


Essayet skal naturligvis ikke repeteres her, men det skal dog udtrykkeligt understreges at komplementaritetsssynspunktet kan anvendes med største erkendelsesteoretiske udbytte langt uden for naturvidenskabens område, nemlig også inden for psykologien, kunsten og religionen og generelt hele eksistensfilosofien, idet der kan påpeges en klar komplementaritet mellem de to slags psykiske grundprocesser der igen gør enhver holistisk filosofi principielt uopstillelig. Det er på grund af disse processers indbyggede forskellighed principielt umuligt at opstille entydige og lukkede filosofiske systemer der er både logisk konsistente og udtømmende. Det er med andre ord ønsketænkning at tro at man kan forene naturvidenskab og eksistensfilosofi, eftersom den første drejer sig om målelige og kontrollerbare kvantitative fænomener, mens den anden drejer sig om subjektive kvalitative fænomener der er umålelige, men ikke desto mindre aldeles afgørende for alle menneskers erfaringer af meningen med tilværelsen.

Jernesalt har derfor benyttet lejligheden til de sidste måneder at udarbejde og fremlægge en lille serie om ontologi, dvs om kunsten at være. Og dertil at føje en række artikler om hvad vi skal med kunst, krig, værdikamp, videnskab, kult, religion og humor. Emner der debatteres uafladeligt i alle medier og mand og mand imellem, fordi de er centrale i eksistensen, men også principielt umulige at nå til definitiv afklaring af. Hvert menneske og hver generation må selv finde sine tilfredsstillende subjektive svar, men det vil til dette formår altid være en fordel at have så megen indsigt i dybdepsykologi og erkendelsesteori at man kan undgå de værste fejlslutninger. Derfor vil der stadigvæk være brug for et internetorgan som Jernesalt der bliver ved med at påpege at al tidssvarende helhedsrealisme må være komplementær og antiholistisk.

I grunden har det været en særlig fornøjelse netop som afslutning på det niende udgiverår at kunne bringe en anmeldelse af Lars von Triers omdiskuterede film Melancholia, for den er dels et fremragende og helstøbt kunstværk, dels et dybt eksistentielt udsagn om at mennesket ikke behøver at lade sig opsluge fuldstændigt af borgerskabets jagt på luksus og succes med tilhørende indsnævring af synsfelt og livsfelt, men omvendt må være forberedt på at kunne blive indfanget af destruktive kræfter hvis det begiver sig dybt ind i den indre verden uden at have tilstrækkelige erkendelsesmæssige indsigter i hvordan man bevarer fodfæstet på den jord der giver os liv, men også død og udfordringer.

Jan Jernewicz


Henvisninger:


Relevante artikler på Jernesalt:

Triers 'Melancholia' er et sandt mesterværk  (31.5.11.)
Filmisk leg med virkelighed og bevidsthedstilstande i 'Inception'  (08.08.10.)


Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform  (14.5.11.)
Politikens nye chefredaktør lægger ud med festlig leder  (27.4.11.)
Valget nærmer sig  (19.4.11.)


"Det arabiske forår":

Netanyahu fastholder sin politik  (25.5.11.)
Obama om USA's Mellemøstpolitik   (22.5.11.)
Osama bin Laden dræbt af amerikanerne  (3.5.11.)
Syrien også i oprørets tegn  (26.4.11.)
Gaddafi står stadig for fald  (21.3.11.)
Gaddafi står for fald  (28.2.11.)
At være egypter på revolutionsdagen 11.2.11.  (12.2.11.)
At være revolutionær - apropos oprøret i Egypten   (31.1.11.)


Hvad skal vi med humor og tragedie?  (14.4.11.)
Hvad skal vi med myte, kult og religion?  (10.4.11.)
Hvad skal vi med rationalitet og videnskab?  (5.4.11.)
Hvad skal vi med værdikamp?  (31.3.11.)
Hvad skal vi med krig?  (28.3.11.)
Hvad skal vi med kunst?  (26.3.11.)


Den smalle retorik fejler - Naivitet og fordummelse i politik V  (17.3.11.)
Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV  (14.3.11.)
Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III  (10.3.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II   (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)


Serie om ontologi - kunsten at være   (22.2.11.) - med bl.a. artiklerne:
At være terrorist eller at være demokrat  (7.2.11.)
At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål  (4.2.11.)


Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
griber dybt ind i eksistensproblematikken (13.1.11.)

Favrholdts fordomme om religion og psykologi  (28.12.10.)
Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt  (23.12.10.)
Favrholdts fejlbehæftede filosofiske forordninger
- kritik af David Favrholdts 'Filosofisk codex'   (27.8.10.)

Hvad er egentlig bevidsthedsforskning?  (31.7.10.)
Er der en særlig psykisk


Status over Jernesalts elvte år  (2.6.13.) Status over Jernesalts tiendende år - 2.6.12.
Status over Jernesalts niendende år - 2.6.11.
Status over Jernesalts ottende år - 6.6.10.
Status over Jernesalts syvende år - 2.6.09.
Status over Jernesalts sjette år - 2.6.08.
Status over Jernesalts femte år - 2.6.07.
Status over Jernesalts fjerde år - 2.6.06.
Status over Jernesalts tredje år - 2.6.05.
Status over Jernesalts andet år - 2.6.04.
Status over Jernesalts første år - 2.6.03.


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal