JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - martyrmuseum

ARTIKEL FRA JERNESALT - 30.5.16.

Martyr-udstilling provokerer til stillingtagen

Teatergruppen TOETTs (The Other Eye of The Tiger's) udstilling 'Martyrmuseet' på Teatret Sort/Hvids nye, men endnu ikke renoverede lokaler i Staldgade i Kødbyen vakte forargelse allerede inden den åbnede. Kulturminister Bertel Haarder sagde at den provokerede ham som menneske, og at han aldrig ville sætte sine ben på den. Og folketingsformand Pia Kjærsgaard afviste den også blankt uden at have set den eller sat sig ind i hvad den gik ud på. Mest besynderlig er selvfølgelig Bertel Haarders afvisning, for en kulturminister burde trods alt have den principielle holdning at seriøse indslag i kulturlivet burde tages alvorligt. Det har han bare ikke gjort, for han har for fastlåste meninger om tingene og er utidssvarende som kulturminister. Seriøs er udstillingen nemlig. Den vil lægge op til debat og refleksion ved at vise en udstilling om et emne og et begreb der slet ikke er entydigt, men defineres vidt forskelligt af forskellige mennesker, grupper, ideologier og religioner - og allerede derfor bør tages alvorligt i et land der lægger vægt på demokrati og i mere end halvandet hundrede har haft tradition for fri debat.

Det provokerende har naturligvis været at offentligheden på forhånd fik at vide at udstillingen omfattede såvel mange mennesker der har ofret sig for deres tro eller overbevisning uden at skade andre (herunder kristne martyrer og buddhistiske selvbrændere) som deciderede terrorister fra 11. september 2001 og 15. november 2015. Og det har næppe gjort provokationen mindre, at Sort/Hvid-teatret udsendte en pressemeddelelse der havde overskriften "Nyt museum udstiller terrorister som martyrer". Men de forargede har bare ikke fået fat på at udstillerne ikke hævder at det er samme slags martyrer, men primært peger på at martyrnavnet kan sættes på begge slags - fordi det langt fra er entydigt.

Desuden gælder at man får god besked om hver eneste udstillede person og i tilgift et væld af citater fra forskere der har studeret emnet, og at man specielt på de guidede rundvisninger får udstillernes formål med udstillingen meget klart belyst. Formålet er primært at rejse debat om begrebet ud fra en principielt narrativ filosofi, der gør ikke alene martyrbegrebet til et spørgsmål om "fortælling", men gør al tro, moral og religion til det samme. Og det er sandelig en relativistisk filosofi der i høj grad kan anfægtes, hvad jeg efter bedste evne skal prøve i det følgende, men det er jo det gode ved udstillingen at den netop giver anledning til en sådan anfægtelse.

Udstillingen rummer billeder, rekonstruktioner og citater - og mottoet ser ud til at være den påstand der står på det første citat: Martyr er noget man bliver gennem fortællingen (andres fortælling). - Narratologien er en strukturalistisk teori, og den er gennemført æstetisk i den forstand at den understreger relativiteten og subjektiviteten i alle synspunkter. Og dette er jo fornuftigt nok som modvægt til alle de mange fundamentalistiske og dogmatiske synspunkter der doceres i verden som absolutte sandheder med katastrofale følger for millioner af mennesker. Det er blot uholdbart når man fuldstændigt undlader ethvert forsøg på at henføre de subjektive og historisk bestemte synspunkter til overordnede etiske og religiøse holdninger ud fra det gammeldags synspunkt at der slet ikke findes sådanne overordnede synspunkter der objektivt set kan rangordnes efter lødighed eller seriøsitet med hensyn til ondt og godt.

Udstillingen har desværre ikke et katalog eller så meget som en kort oversigt over de udstillede genstande med litteraturhenvisninger, men den viser i rækkefølge følgende spændende skikkelser og fænomener:

Sankt Stefanus, den første kristne martyr, der i den kristne kirke fejres 2. juledag. Han var en af de syv fattigforstandere der aflastede apostlene i den første tid efter Jesu død, og han måtte forsvare sig over for det jødiske råd, der dømte ham til stening for blasfemi (den almindelige straf for blasfemi i jødedommen).

De 10 rabbinere (har ikke kunnet finde oplysninger om dem på nettet under den betegnelse).

Maximillian Kolbe (1894-1941) polsk fransciskaner-munk, der blev sendt til Auschwitz for at have huset jøder i sit kloster. Da koncentrationslejren udvalget ti fanger til henrettelse på grund af en fangeflugt, trådte Kolbe af egen vilje i stedet for en mand der brød sammen - og de ti fanger blev anbragt i en kælder uden mad og drikke så de led døden ved sult og tørst. Kolbe blev helgenkåret 1982 (under den polske pave). - Fortællingen om Kolbe er filmatiseret af den polske instruktør Krzysztof Zanussi.

Heavens Gate, en religiøs bevægelse grundlagt i USA i midten af 1970'erne af Marshall Herff Applewhite og Bonnie Lu Nettles. Den blev kendt i marts 1997, da 39 mennesker blev fundet døde i en villa i San Diego, Californien, efter et kollektivt selvmord. Handlingen var direkte foranlediget af kometen Hale Bopp, som kunne ses i den pågældende periode, og bag hvilken bevægelsenss ledere mente befandt sig en UFO, som ville hente de døde op til livet i en højere eksistensform.

Sokrates (469-399 f.v.t.), græsk filosof, der var overbevist om en dyb enhed af sandhed, godhed og skønhed, men overfor sine elever og tilhørere brugte en metode med at stille spørgsmål der undergravede modpartens argumenter (den sokratiske spørgemetode). Han blev anklaget for at fordærve ungdommen med sin filosofi (der også satte spørgsmåltegn ved de græske guder). Han dømtes til døden (og tog selv den giftige skarntydesaft), men forinden holdt han en forsvarstale, som blev udgivet af Platon.

Sankt Apollonia, en from ældre dame der levede i Alexandria under lokale kristenforfølgelser i 249. Hun led martyrdøden i 250 efter først at have fået alle sine tænder slået ud. I middelalderen begyndte der at dukke mange relikvier op, der mentes at stamme fra denne helgeninde, herunder hendes tænder. Pave Pius 6. (1775-99) beordrede alle Apollonia-tænder samlet sammen og smidt i Tiberen. Kassen, hvori tænderne blev lagt, vejede efter sigende omkring 3 kilo. - Hun blev tidligt skytshelgen for tandlægerne.

Sumayyah Bint Khayyat (550-615) var den første muslimske martyr (shahid, en der falder i kampen for islam).

Imam Hussein Ibn Ali, Muhammeds 2. barnebarn, blev den 3. shia-imam; han blev myrdet i 680 da han forlod Medina for at lade sig udråbe til imam/kalif i det shiamuslimske Irak. Hermed opstod den alvorlige splittelse mellem shia-muslimer og sunnimuslimer.

Olav den Hellige (995-1030) var Norges konge fra 1015-1028. Han vandt - del for del - magten over det splittede Norge, samtidig med at han indførte kristendommen - med skånselsløse midler (høvdinge der ikke omvendte sig, blev henrettet). Han faldt ved slaget i Stiklestad 1030 og blev helgenkåret allerede i 1031.

Giordana Bruno (1548-1600), naturvidenskabmand der gik ind for det heliocentriske system (med solen som centrum i stedet for jorden) og blev brændt på bålet.

Rosa Luxemburg (1871-1919), polsk-tysk socialist der kritiserede den reformisme som det tyske socialdemokrati var slået ind på efter 1. verdenskrig. Deltog sammen med Karl Liebknecht i Novemberrevolutionen og blev efter sin arrestation myrdet af Frikorpssoldater.

Jean d'Arc (1412-1431), Jomfruen af Orleans, hærfører i Hundredårskrigen på fransk side imod englænderne. Hun blev brændt på bålet som kætter, men rehabiliteret i 1456 og gjort til fransk nationalhelt. Hun blev helgenkåret af den katolske kirke i 1920. - (Carl Th. Dreier har lavet en fremragende film om hende i 1928, desværre en stumfilm).

Dzennet Abdurakhmanova, tetjensk selvmordsbomber i Moskva 2010 (en af "de sorte enker").

Mohammad Hossein Fahrmideh, iransk helt fra Iran-Irak-krigen 1980, der automatisk blev martyr efter iransk islamisme.

Yukio Seki (1921-oktober 1944) japansk selvmordspilot (Kamikaze, guddommelig vind), der blev lovet guddommelig belønning.

Martin Luther King (1929-1968) amerikansk baptistpræst og borgerretsforkæmper der blev berømt for sin store tale i Washington 1963 "I Have A Dream". Fik Nobels fredspris i 1964, men myrdet i 1968.

Dorothy Stang, amerikansk født braziliansk medlem af Notre Dame-søstrene, der blev myrdet i 2005 for sin kamp for de fattige mod godsejerne.

Mohamed Bouazizi (1984-2011) var en universitetsuddannet tuneser der var i opposition til regeringen og som satte ild til sig selv da politiet forbød ham at sælge frugt og grønt uden licens.

Jan Pallach (1948-1969), en tjekisk student der i protest mod den sovjetiske nedkæmpning af Prager-foråret brændte sig selv ihjel på en plads i Prag

Thich Quang Due (1897-1963), sydvietnamesisk buddhistmunk, der i juni 1963 brændte sig selv på offentlig plads i protest mod katolikkernes magtovertagelse i landet. Med sin handling blev han en 'bodhisattva', en sand 'oplyst person'.

Mohammed Atta, Ibrahum E-Markraoui, Omar Ismail Mostefai tre af de islamistiske fanatiker der var med i terrorangrebet i Paris november 2015, herunder mod koncertstedet Bataclan hvor det amerikanske band Eagles of Death Metal spillede 'dekadent musik' for 300 vesterlændinge.

Som det ses omfatter udstillingen en broget flok af mennesker der ofrer sig for deres sag eller deres tro, og der er absolut intet gjort fra udstillernes side for at dele udstillingen op mellem ikke-voldelige mennesker der ofrer sig selv i protest mod magthaveres undertrykkelse eller må lide døden fordi de hjælper forfulgte mennesker eller taler imod forfølgelse på den ene side og på den anden side voldelige mennesker der ofrer sig selv som selvmordsbombere (eller piloter) i terroraktioner der koster mange tilfældige og uskyldige mennesker livet med henblik på at ramme frie vestlige og sekulære samfund med deres forargelige kvindefrigørelse.

Der er næppe tvivl om at langt de fleste almindelige mennesker i vort land og andre europæiske lande uden videre vil betragte terrorangrebene mod New York i 2001 og dem mod Paris i 2015 som i enhver hendseende ondsindede. Og det er derfor også et tegn på udstillernes relativisme at man overhovedet bringer et citat fra en forsker der anfægter præsident George W. Bush's spørgsmål "Hvorfor hader disse terrorister os vesterlændinge?". For det er et helt selvfølgeligt spørgsmål som vi ikke kommer udenom - og som udstillerne heller ikke burde gå udenom. Det gør de jo allerede ved den manglende sondring, men også ved den relativiserende narrativitet. Det afgørende spørgsmål kan overhovedet ikke besvares blot tilnærmelsesvist hvis ikke man tør gå ind i psykologien som fx. Jens-Martin Eriksen og Frederiks Stjernfelt forsøgte med bogen "Hadets Anatomi. Rejser i Bosnien og Serbien." - Undertegnede har selv et bedre bud på sagen end de havde, men først vil jeg lige omtale den guidede rundvisning på udstilling jeg var med på i fredags.

En sådan hører nemlig med til udstillingen, hvis man vil have fuldt udbytte af den, og skuespiller Morten Hee Andersen klarer opgave helt suverænt, dvs med stor indlevelse og viden samt beredvillighed til at svare på spørgsmål, og han undgik enhver form for overdreven dramatik eller stemmebrug ved sin specielle 'forevisning' eller 'levendegørelse' af de udvalgte tilfælde

Deltagerne kom først ind i et lille betonrum af den art den polske Maximilan Kolbe og ni andre koncentrationslejrfanger i 1941 måtte udstå deres uhyggelige lidelser i. Morten lagde sig på gulvet og spillede den totalt udmattede Kolbe samtidig med at han berettede om situationen.

Deltagerne stillede sig derefter foran en stor fotovæg af den amerikanske Heavens Gate leder og de mange medlemmer der frivilligt valgte selvmordet i den tro at en Ufo var på vej for at føre dem direkte til Himlens port. Vi stod i en rundkreds og forestillede os den sidste tid i den villa hvor de blev fundet døde, men hvor vi ved hvad der foregik fordi den blev beskrevet af to medlemmer der ikke nåede med (ligesom der blev taget videoer af alle tilstedeværende umiddelbart inden de begik selvmord). - Morten lagde ikke skjul på at vi stod over for nogle personer (mange vil kalde dem umådeligt naive eller ligefrem galninge), der ikke kommer under hvad vi normalt kalder martyrer, men de var altså eksempler på folk der går i døden for en overbevisning af en eller anden slags. Igen må det påpeges at der fra udstillernes side ikke blev gjort forsøg på at skelne mellem forskellige former for tro, herunder mellem tro på livet efter døden på en anden planet eller i en anden "himmelsk tilværelse" vi ikke kan gøre os nogle konkrete end sige efterprøvelige forestillinger om.

Vi blev ført ind i et lokale der var en slags udsnit af den metro-perron i Moskva hvor den tetjenske selvmordsbomber Dzennet Abdurahkmanova ventede på tog, men tøvede med at udløse bomben - indtil hun var steget ud på en anden perron. Også hun troede på et andet liv efter døden.

Den sydvietnamesiske buddhistmunk Thich Quang Duc satte sig på gaden i buddhistisk lotusstilling og antændte sig selv i protest mod det katolske styre. Han blev sidddende ubevægelig til han døde - i den forvisning at han ville blive til et sandt oplyst menneske, en Bodhisattva. Og det er der jo af gode grunde ingen der kan kontrollere, men det hører med til fortællingen, at buddhister betragter denne verden som en illusion og betragter den rent åndelige tilstand af fuld oplysning og klarhed som den sande virkelighed. Det fik vi ikke at vide af rundviseren, for det ville jo sætte berettiget spørgsmålstegn ved lødigheden af denne munks protest, og altså rokke os i enhver forestilling om at man i princippet kan tro på hvad som helst.

Til sidste førte Morten Hee os ind i et spændende lokale med både musik og lyseffekter som skulle skabe illusion af koncertstedet Bataclan i Paris hvor tre islamistiske terrorister sprængte sig selv i luften den 25.11.15. og tog adskillige uskyldige musikelskere med sig i døden. Vi fik et godt indtryk af den uhyggelige stemning og forvirring indtil beskeden kom at politiet var på vej. Så udløstes bomberne og der blev mørkt og stille. - Fin anskueliggørelse, men igen med manglende svar på George W. Bush's spørgsmål: Hvorfor hader disse terrorister os i den grad at de ofrer sig selv for at skabe død og ødelæggelse samt frygt. Spørgsmålet er ikke alene nødvendigt for om muligt at forstå terroristernes motiver og dermed bedre kunne forebygge al radikalisering, men også for at forstå hvad der skiller muslimer fra vesterlændinge.

Jeg synes i hvert fald man må sige at udstillingen virker ret selektiv i retning af med overlæg at ville fokusere på vanskeligheden ved at bringe fornuftige og brugbare sondringer ind i bedømmelsen, og jeg vil i den forbindelse nævne nogle ting man kunne savne:

De ægte kristne martyrer i Rom, dvs de kristne i Rom som kejser Nero forfulgte og bl.a. kastede for løverne. Det er fremragende skildret i den polske film "Quo Vadis" af Jerzy Kawalerowicz.

Hele Holocaust, altså nazisternes systematiske udryddelse af jøderne 1933-45, der primært foregik af vulgærdarwinistiske og race-biologiske årsager (i modsætning til kommunisternes 'gulag') og var fatal for jødisk kultur i Europa.

Palæstinenserproblemet der betød at 700.000 palæstinensere blev fordrevet fra deres hjemland efter staten Israels oprettelse i 1948 - og siden har gjort hele Mellemøsten til en konflikt- og borgerkrigshærget region.

Den polske præst Jerzy Popieluszko der blev brutalt myrdet i 1984 under general Jaruzelskis undtagelsestilstand. Og ikke mindst denne undtagelsestilstand der ramte Lech Walesa og Solidaritetsfolkene hårdt, på trods af at de gik ind for den ikke-voldelige revolution. De vandt dog til sidst, eftersom ånd kan være stærkere end rå magt.

Fra den danske modstandsbevægelse mod den tyske besættelse kunne nævnes den unge forfatter Kim Malthe Bruhn der blev torteret og henrettet i 1945, eller Hvidstengruppen hvoraf flere blev henrettet i 1945.

Men man kunne da også nævne Samuel Rushdie (f. 1947), forfatteren til 'De sataniske vers' (1988) der antydede at nogle vers af Koranen var skrevet af Satan, og som derfor blev udsat for den iranske Ayatollah Khomeneis' 'fatwa' (dødsdom for gudsbespottelse). Og derefter måtte gå under jorden og lade sig beskytte af britisk politi.

Kurt Westergaard (f. 1935), vores 'Muhammedtegner' der efter 2005 blev udsat for systematisk hetz, dødstrusler og mordforsøg, fordi han på helt igennem fin og underfundig dansk måde havde tegnet profeten med en turban på hovedet hvori gemte sig en bombe. Den antydede jo i realiteten blot at islamister bruger terrorbomber i profetens navn, men det vil islamistiske fundamentalister ikke høre tale om.

'Charlie Hebdo', det franske satiremagasin der blev udsat for voldsomt terrorangreb i januar 2015, fordi de også langede ud efter islamister, men generelt efter alle magthavere.

Hvis man ser på store kollektiver af martyrer, måtte nævnes hele den undertrykte arabiske og persiske befolkning, der må tåle både diktatur, religiøs fundamentalisme og kvindeundertrykkelse, hele den russiske befolkning under Stalin og efterfølgere, ja hele den vesteuropæiske befolkning i EU-landene der i disse år må tåle følgerne af union, topstyring, naivitet og livsløgne - ikke mindst efter 5.9.2015 hvor Merkel åbnede slusserne for de muslimske flygtningestrømme.

Men naturligvis er der begrænsninger for hvad et lille teater og en lille teatergruppe kan præstere.

Derimod kunne man og burde man udtrykkeligt have givet plads til mytologiske skikkelser, eftersom de første martyrer i verden dog må være Adam og Eva der blev fordrevet fra barndommens uskyldighed da de blev bevidste om forskellen mellem godt og ondt. Selve denne bevidsthed er nemlig udslaggivende for alt hvad der hedder kultur. Myter er naturligvis ikke naturvidenskab (heller ikke primitive forsøg på videnskab), men derimod fortællinger der handler om menneskets eksistentielle grundvilkår ud fra en helhedsopfattelse der var før al teori om virkeligheden og al dogmatik om hvilke autoriteter man skulle holde sig til. Og sådanne mytiske fortællinger er uundværlige for alle mennesker til alle tider.

De første levende væsener på jorden der fik bevidsthedens gave må siges at være martyrer, fordi de selv og alle deres efterkommere siden måtte finde sig i som voksne mennesker at skulle tage ansvaret for deres eget liv - selvom de stadig i deres indre bevarer den helhedsopfattelse som stammer fra barndommen.

Siden skete det at deres førstefødte søn Abel blev myrdet af sin broder Kain, der var misundelig over hans harmoniske væsen og lykkelige liv. Misundelsen kom for stedse ind i verden sammen med muligheden for at myrde genstanden for misundelsen.

Endelig hører det med til historien at Abraham forstødte sin frille Hagar sammen med deres fælles søn Ismael fordi Abrahams ægtehustru Sarah forlangte det, hvis hun skulle føde ham en søn. Hagar måtte søge ud i ørkenen og Ismael blev stamfader til muslimerne der altså fra starten måtte opfatte sig som forstødte i verden.

Uanset hvad der er kommet med på udstilling og hvad man måtte savne, så kan man i virkeligheden ikke få fuldt udbytte af den uden en rundvisning, og det burde man udtrykkeligt gøre opmærksom på i indbydelsen. Der burde være katalog til udstillingen på grund af de mange citater der giver god basis for refleksion, herunder litteraturhenvisninger. Der kunne også med fordel have været vist film om martyrer. Jeg har ikke fået meget ud af de udstillede genstande som alle - med fuldt overlæg - er rekonstruktioner. Deri ligger en bevidst distance, og det er fint nok. Men jeg mener generelt at det er temmelig formålsløst, for ikke at sige meningsløst, at udstille genstande der har med tro og overbevisning at gøre. For genstande er materielle og håndgribelige, mens tro og overbevisning er åndelige og uhåndgribelige.

Det er fint af man pointerer at man ikke kan finde den absolutte definition på hvad en martyr er, og at omviseren Morten Hee ironiserer over sin egen subjektive udlægning. Men det er en svaghed at man ikke tør vove sig ind det moralske problem, dvs på selve det forhold at man sagtens kan afgøre om terror er en god handling eller ej og dermed om martyrer er ægte eller falske. Man undlader fx også ligeud at sige at 'Heavens Gate' er udslag af nogle overspændte og overtroiske forestillinger der nærmer sig det psykopatiske - i og med at de ender med masseselvmord.

Udstillingen går helt uden om at spørge hvad tro er og hvorfor nogle går i døden for deres tro. Og her gælder ligesom i spørgsmålet om folks had til andre mennesker og andre kulturer, at man ikke kan klare sig med at slå op i ordbøger og leksika, d�r finder man kun mange forskellige udlægninger. Man må i stedet for - som altid i den menneskelige eksistens - dykke ned i den menneskelige psykologi og se hvad tro og overbevisninger betyder for menneskers liv og kultur. Og her vil man hurtigt opdage, at der er himmelvid forskel mellem tro der er indoktrinering af autoritative meninger og tro der er fri og selvfølgelig.

Det er relevant at læse at forskeren Meir Hatina i bogen om Martyrdom in Modern Islam påpeger at symboler spiller en fremtrædende rolle i det patriotiske martyrium og at politiske ideer generelt ikke formes og udbredes ved hjælp af rationel argumentation, men derimod igennem symbolske processer der er irrationelle og fungerer helt anderledes og bl.a. går dybere i sjælene end de rationelle. For min egen part vil jeg understrege, at man skal være forsigtig med at tale om symboler og symbolske processer, hvis man ikke ved nogetsomhelst om dybdepsykologi, for så forstår man ikke at der er kæmpemæssig forskel mellem symboler der er indoktrinerede og symboler der er frie. De første vil altid støtte det freudianske superego, der betegner det overjeg der netop skyldes faderautoriteternes indoktrinering som igen oftest ligger fast allerede i femårs alderen. Over for dem står symboler der ikke skyldes indoktrinering, men en føling med en indre instans i mennesket som er større end jeget og beror på det yderst kreative kollektivt ubevidste og derfor altid lægger op til refleksion og sund vurdering - og gør det livet igennem.

Det er fint at man får et relevant citat af den amerikansk socialpsykolog, Stanley Milgram (1933-1984) om at lydighedsproblemet let bliver overset, for som han påpeger så er en handling der foretages på andres ordre psykologisk set af en helt anden art end den spontane handling. - Jeg kender iøvrigt ikke hans synspunkter der også går 30 år tilbage i tiden, men jeg v�d at det er aldeles afgørende for al moralsk holdning om man ad autoritær vej har fået indoktrineret sine fædres og forfædres autoritære normer som de for jødedommens vedkommende forefindes i Moseloven (thoraen) og for muslimernes vedkommende i Koranen og Sunnaen - og som vel at mærke her udlægges som indiskutable og bindende - eller om man har lært at se kritisk på sine forfædre og sine autoriteter og indset at tidssvarende moral ikke kan bero på dogmatiske regelsæt, men må være et anliggende for fællesskaberne på hver en tid. Dermed kommer alt slet ikke til, som mange tror, at flyde på nihilistisk eller relativistisk vis, for faktisk har vi fået forærende sondringen mellem godt og ondt og har i allerhøjeste grad en forholdsvis sikker fornemmelse for hvad der i det lange løb er godt og hvad der ikke er. Ud fra moderne dybdepsykologi kan man endog påvise at den menneskelige psyke er sådan indrettet at den ene og alene kan forblive konsistent hvis mennesket sørger for overvægt af det gode i livet i det lange løb. - Jf. artiklen om konsistensetik.

Det betyder at der ingen som helst tvivl er om at terror er ondskab for såvel ofrene som udøverne. Det er derfor let at se at organisationer, bevægelser, ideologier og religioner der benytter sig af terror for at ødelægge andre, også ødelægger deres egne muligheder for at opbygge frie, omstillelige og udviklingsdygtige samfund.

Udstillingen går endeligt helt uden om det ellers helt aktuelle og livsvigtige spørgsmål om modsætningen mellem islamisk og vestlig livsindstilling. Denne er imidlertid enorm og helt afgørende for Europas forhold til såvel flygtningestrømmene som forholdet til Tyrkiet og Mellemøstens konflikter.

Modsætningen er ikke primært en modsætning mellem islam og kristendommen, men en modsætning mellem en lovbaseret og klanpræget muslimsk religion og kultur der fra øverst til nederst er præget af autoritære, dogmatiske, anti-sekulære og kvindeundertrykkende indstillinger på den ene side og en demokratisk og sekulær kultur med høj grad af kvindefrigørelse på den anden side.

Det betyder at konflikten mellem disse to kulturer ikke blot på militært plan bliver asymmetrisk ved at blive udkæmpet med ulige våben og etik, men også på det psykologiske plan er dybt asymmetrisk fordi både den islamistiske terror og den almene muslimske tro er en autoritær og indoktrineret størrelse der er bygget op i form af individernes næsten urokkelige superegoer, mens den sekulære vestlige tro og indstilling er en fri livsindstilling der beror på det man i dybdepsykologien kalder 'selvet' og som er en åben, ikke-autoritær indre instans med stor føling med det kollektivt ubevidste som ingen mennesker har nogensomhelst kontrol over.

Den frie livsindstilling kan leve og gro i frie og demokratiske samfund - og vil bukke under hvis den ikke modstår truslen fra fundamentalistiske systemer.

Ejvind Riisgård

PS Der vil følge en artikel om Christian Lollike og Sort/Hvid-teatret (7.6.16.).

Udstillingen Martyrmuseet varer til og med 10.6.16. og vises i Sort/Hvids nye lokaler i Kødbyen, nærmere betegnet Staldgade 38 på Vesterbro.

Link til Sort/Hvid
Link til teatergruppen The Other Eye of The Tiger (TOETT)

Litteraturhenvisninger:

Meir Hatina: Martyrdom in Modern Islam. 2014
David Cook: Martyrdom in Islam. 2007
Stanley Milgram: Obedience to Authority. An Experimental View.

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' (kr. 25)

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25)
indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25)
indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt: