utils prefix normal JERNESALT - sende17lidelse

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.4.17.


Ufred i verden er normaliteten

Mennesket har altid drømt om fred og foredragelighed, grønne enge og frodige marker samt smilende medmennesker.

Men det har fra tidernes morgen også altid været vidne til krig og mord og brand samt afsvedne marker og ødelagte byer, hadefulde og hævngerrige mennesker.

Freden ser ud til kun at findes i moders liv og i graven.

Og grunden er ligetil, for det vi metaforisk kalder "tidernes morgen" oprandt da den biologiske udvikling på jordkloden af uforklarlige grunde førte til at mennesket blev et bevidst væsen der til forskel fra dyrene kunne kende forskel på godt og ondt og altså fik frihed til at vælge mellem forskellige handlemuligheder. Det førte som bekendt til at mennesket mistede sin uskyld. Det blev - som syndefaldsmyten præcist og pragtfuldt beretter om - samtidigt opmærksom på at det var et kønnet væsen og havde erotiske og seksuelle lyster. Og det blev øjeblikkeligt smidt ud af barndommens paradiske tilstand af overbossen himself. Faderskikkelsen over alle faderskikkelser fandt sig ikke i at man overtrådte hans forbud mod at spise af kundskabens træ - og det har der heller ikke siden været mange autoriteter der er begejstrede for.

Men med bevidsthedens opdukken skete det afgørende: kulturen skabtes, og kulturhistorien indledtes.

Syndefaldsmyten er tydeligt udsprunget af patriarkalske drømme om at fastholde en absolut faderautoritet, men oprørere kan ingen autoriteter værge sig imod. Den første hed Kain - og han var misundelig på sin broder Abel der levede helt efter autoritetens forskrifter og blev belønnet derfor. Kain kunne ikke tåle synet af broderens succes og begik brodermord i raseri. Det førte siden til andre mord og til uendelige og blodige krige mellem stammer. En lang historie der ingen ende har, før sidste mand er udåndet om nogle millioner år. Vi ser hver eneste dag året rundt ufreden folde sig ud i frygtelige former forskellige steder på kloden.

Vi så i 1900-tallet to verdenskrige der ramte Europa, jøderne og japanerne hårdt. Men siden 1945 har vi levet på drømmen om "Aldrig mere krig". Og der har da også været nogenlunde fordragelighed og våbenhvile mellem stormagterne. Indtil terroren dukkede op i forbindelse med desintegrerede og misundelige islamisters hadefulde aktioner mod vestlige normer. Den skelsættende terroraktion fandt sted den 11. september 2001 mod New York Trade Centeret.



Terroren slog forleden til igen, nærmere betegnet mod Stockholm i det indvandrerbegejstrede Sverige. Og den foregik i det centrale del af hovedstaden, da en muslimsk mand stjal en varevogn som han i stor fart kørte gennem Drottningegatan mod Sergels Torg. Mange måtte springe for livet. 4 personer blev dræbt og 15 sårede, indtil bilen kørte ind i et varehus og brød i brand. Ambulancer og brandbiler samt store politistyrker kom hurtigt til stede. Bydelen blev afspærret, Tunnelbanen indstillet. Statsministeren afbrød sin deltagelse på socialdemokraternes partikongres i Göteborg. Kongen vendte hjem fra officiel rejse i Brasilien. Og jagten gik ind på gerningsmanden på grundlag af billeder fra overvågningskamera fra Tunnelbanen. Han blev relativt hurtigt pågrebet og viste sig overraskende nok at være en usbeker der i december måned havde fået sin asylansøgning afvist og blev bedt om at forlade landet. Men han var altså gået under jorden - og havde ikke været under politiets opsyn. Dette gælder i Sverige ikke mindre end 12.000 asylansøgere! Det er et ubegribeligt stort tal for den type uønskede personer, men siger meget om Sverige og svensk asylpolitik.

Stockholmerne og resten af den svenske befolkning var i en art choktilstand, men valgte dagen efter at besværge den med en enestående kærlighedsmanifestation på og omkring Sergels Torg. En smuk og sund folkelig manifestation med et hav af blomster og god stemning. Blandt andet kunne tv-kommentatorer berette om at de svenske politifolk fik kys og kram i lange baner. Folk stod ligefrem i kø for at komme til! - Men, må det tilføjes, manifestationen forhindrer ikke fremtidige terroranslag og løser ikke det store problem med fjendtlige og ekstremt farlige muslimske indvandrere og asylansøgere i mange svenske byer, herunder Malmø.

Terroristens metode med brug af et stort køretøj var den samme som terrorister brugte allerede i Nice, Berlin og London. Og selv om såvel politiet som efterretningstjenesterne prøver at gardere sig mod den slags, er det ikke muligt 100 procent. Metoden er så nem, at det må anses for givet at den vil blive brugt endnu nogle gange. Grundproblemet hedder jo eksistensen i de vestlige lande af desintegrerede og hadefulde islamister.



Terrorister er som bekendt også på spil i større målestok i mellemøstlige lande som Egypten, Irak og Syrien.

I Irak forsøger regeringen at bekæmpe Islamisk stat og herunder tilbageerobre den vigtigt by Mosul. Men islamisterne er fanatiske, og kampen om byen sker bydel for bydel med det resultat at store dele af den smadres totalt.

I Syrien kæmper mindretalspræsidenten al-Assad både mod Islamisk Stat og mod syriske oprørere. Han skyer intet middel for at blive siddende ved magten, heller ikke brugen af kemiske våben. I og omkring Aleppo har der været så hårde kampe, at byen stort set er blevet smadret og gjort ubeboelig for mennesker.

Men det værste er brugen af giftgas mod oprørere i byen Khan Sheikhun i det nordvestlige Syrien. Mindst 20 børn og 52 voksne er blevet kvalt af gassen. Og der har været vist grufulde billeder i de vestlige medier af massakren. Den er omgående blevet taget op i FN's Sikkerhedsråd, men den syriske regering benægter at have brugt giftgas, og afviser også at have bombet oprørsstyrker der skulle være i besiddelse af giftgassen. Rusland der støtter Assad afviser ligeledes de vestlige påstande som konstruerede. Håndfaste beviser findes ikke, men vestlige eksperter og nødhjælpsorganisationer er ikke i tvivl.

Og det førte så til at USA's præsident Donald Trump forleden valgte at sende 59 Tomahawk krydsermissiler mod en syrisk lufthavn for at give Assad en advarsel. Der skal kun være sket begrænsede materielle skader, men dåden hilses med begejstring af de fleste vestlige lande, fordi den er udtryk for en vilje til handling som man har savnet hos den protektionistiske Trump. Men han skal være blevet påvirket af sin følsomme datter og rådgiver Ivanka til at reagere mod grusomhederne. Og efterfølgende har han fulgt dåden op med at lade det amerikanske luftvåben smide en gigantisk bombe over de huler i det østlige Afghanistan som formodes at være skjulesteder for islamister. Det viser unægteligt en slags handlekraft af typisk amerikansk tilsnit. Men om den har nogen større virkning får stå hen. Men Hanbavianen kan i hvert fald siges at have gjort "USA great again" på den gamle mandemåde.

Måden har ødelagt forholdet til Putin, som den amerikanske udenrigsminister Tillerson netop har besøgt. Putin ønsker stabilitet fremfor noget andet, både i sit eget land og i Syrien. Han er ikke specielt ven med Assad, men menes at se nøgternt på spørgsmålet om Assads fremtid. Assad kan uden tvivl få lov at blive siddende med russisk støtte, indtil der eventuelt kommer et alternativ til manden der kan sørge for stabilitet på en bedre måde.


Trump har fået et bedre forhold til Nato efter generalsekretær Stoltenbergs besøg i Washington. Trump har trukket sine negative udtalelser om Nato tilbage, og Stoltenberg har åbenbart overbevist ham om at Nato er uundværlig og indstillet på øget oprustning.

Men ellers er det flygtningekrisen der volder Europa de største problemer siden kansler Merkel den 5. sept. 2015 åbnede EU's ydre grænser for invasionen af flygtninge. EU kunne nyligt fejre sit 60-års jubilæum med en pompøs fest i Rom, men centraliseringen er død - Brexit sat i værk. Og der skal være præsidentvalg i Frankrig i løbet af de næste uger og parlamentsvalg i Tyskland til efteråret, hvor den socialdemokratiske udfordrer Martin Schulze ikke på forhånd kan siges at være uden chancer.

Usikkerheden forbliver stor og støt stigende i Europa. Og ufreden i verden består. Mennesket fik ved tidernes morgen med bevidstheden sin frihed og forlod uskylden. Og det har siden haft så mange ting for som øger risikoen for ufred, nemlig magtkampe, konkurrence om markeder, kampe om Lebensraum - og ikke at forglemme selve befolknignstilvæksten der de sidste 70 år er nærmest tredoblet hen mod 9 milliarder. Den har den katastrofale virkning at den uundgåeligt giver flere borgerkrige, flere ødelæggelser og forureninger, mere hungersnød, flere sygdomme og epidemier.

Der er unægteligt grundlag for sortsyn. Men i den situation skal vi ikke glemme at mennesker også altid lever på håbet. Det vender vi tilbage til.

Peer Sendemand

Peer Sendemands rubrik: Klik



Henvisninger:

Håbet er det grænseoverskridende i eksistensen  (16.4.17.)
Mytologi  (2.8.02.)
Myte ord og billede  (13.7.02.)

Assad har brugt giftgas - Trump reagerer på forbrydelsen  (7.4.17.)
Aleppo er faldet, og det samme er den vestlige alliance  (17.12.16.)
Irakkrigen til debat igen efter engelsk rapport  (8.7.16.)
Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed   (22.12.16.)
Elvte september 2001 satte fundamentalt skel mellem to kulturer  (11.9.16.)
Terrorangreb mod EU's vildt pompøse, men reelt svage og kriseramte centralmagt  (23.3.16.)
Reaktionerne på den nye terror mod Europa skal ud over det militante og have fat i det eksistentielle  (19.11.15.)
Frygt ikke! - er det nødvendige svar på den nye terror mod Europa  (15.11.15.)
Kampen mod Islamisk Stat er kommet i fokus på en diffus måde  (14.9.14.)

Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne  (21.1.17.)
Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed  (15.11.16.)
Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident  (9.11.16.)
Valget mellem Clinton og Trump er blevet en farce der vil cementere ændringen af verden  (31.10.16.)
Valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump er trist for både USA og Europa   (31.7.16.)

Højrenationalismen er lige så reaktionær som globalismen  (10.2.17.)
Europa lider  (28.9.12.)
USA lider  (26.9.12.)
Mellemøsten lider  (15.09.12.)
Historiens skæve gang i frihedens og transcendensens lys  (4.9.12.)



Artikler om USA
Artikler om Flygtningekrisen
Artikler om Terrorismen
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken Etik og eksistens



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest





Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal