utils prefix normal JERNESALT - metoo20n

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.10.20.

Metoo-bevægelsen kræver nu også overborgmester Frank Jensens karriere

Frank Jensens fald
Underskriftsindsamlingerne
Kønsforskellen
Druk er ikke løsningen
Liderlighedens problematik
Fallos-dyrkelsen
Behovet for berøring og intimitet
Jeg-Du-forholdet contra Jeg-det-forholdet
Magt og magtmisbrug
Ændring af krænkelseskulturen
Henvisninger


Frank Jensens fald    Til toppen  Næste

Mandag den 19. oktober kl. 12 holdt overborgmester Frank Jensen pressemøde på græsplænen på Islands Brygge og meddelte efter en længere gennemgang af sin hidtidige ledelse af landets største kommune at han med øjeblikkelig virkning gik af som både overborgmester og næstformand for Socialdemokratiet. Begrundelsen var, at nogle sager om hans krænkelser af unge kvinder gennem længere tid nu fyldte så meget i medierne at han ikke længere kunne koncentrere sig fuldt ud om den politik han levede og åndede for. Han fastslog at han bakkede Metoo-bevægelsen op og ønskede den udbredte krænkelseskultur standset, men han tilføjede at han ikke fandt den proces han havde været igennem rimelig. Den lignede en folkedomstol og en sådan var ikke en retsstat værdig. Det kunne han som tidligere justitsminister sige med fuld overbevisning. Der skal nemlig være plads til tilgivelse. - Han afparerede stort set alle spørgsmål fra de fremmødte journalister med et smil, men fik dog nævnt at hans 'like' til et indlæg på facebook som opfordrede en af de kvinder der havde beskyldt ham for krænkelse til at træde tilbage, skyldtes at han havde været for hurtigt på tasterne - og cyklede så videre til Rådhuset.

Omgående kom der en tilslutning til hans beslutning fra såvel statsminister Mette Frederiksen og formanden for den socialdemokratiske valgkreds i København som fra den nævnte kvinde, der er DSU-formand i København. Statsministeren er ellers blevet bebrejdet manglende stillingtagen til den konkrete sag i Socialdemokratiet, endog af Politikens chefredaktør der i en leder søndag skrev at hvis statsministeren ikke snart viser lederskab, bliver hun selv en del af problemet. Men mon ikke hun havde troet fuldt og fast på en klar og definitiv afgørelse søndag aften. Det var på det tidspunkt faktisk temmelig forventeligt at Jensen ville vælge den bedste løsning for partiet, nemlig at gå selv. Og først da dette ikke skete, gik statsministeren ud med en utvetydig tilkendegivelse af at Jensens sager var "meget alvorlige". Det kalder man et vink med en vognstang - og det syntes Frank Jensen at have fattet. - DSU-formanden Cecilie Sværke Priess udtalte: "Det er på sin plads, at han trækker sig. Allermest fordi det viser, at den adfærd som Frank har haft har konsekvenser. Jeg kan ikke se, hvordan han skulle være fortsat som overborgmester og partiets spidskandidat til det næste kommunalvalg.... Frank har været seriekrænker, og det bliver nødt til at have konsekvenser.... Men selv om Frank er røget nu, så stopper det ikke her. Vi må kræve et lignende opgør, hvis vi hører om tilsvarende sager med andre i partiet. Vi er nødt til at starte i vort eget parti og få taget et grundlæggende opgør med den her kultur".

Sagen mod Frank Jensen havde ikke tilnærmelsesvist været lige så langvarig som sagen mod den radikale partileder Morten Østergård. BT-redaktør Henrik Qvortrup havde allerede den 8. oktober i forbindelse med Østergårds tilbagetræden fremdraget en 11-årig gammel sag om Frank Jensens krænkelser af flere kvinder ved festlige lejligheder, hvor han var blevet stærkt beruset, men det var JyllandsPosten der systematisk begyndte at nævne konkrete eksempler på uønskede berøringer fra Jensens side, primært fra den 31-årige Maria Gudme, der er regionsmedlem, og den oven for citerede 21-årige Cecilie Sværke Priess, DSU. Især Priess gik skarpt imod den opbakning Frank Jensen fik på krisemødet i partiet på rådhuset søndag aften. Den var nemlig ikke fremkommet ved hemmelig afstemning, men ved håndsoprækning i mødesalen. - Frank Jensen var på det efterfølgende lange pressemøde tilsyneladende ikke i tvivl om opbakningen, som han selv havde arbejdet ihærdigt for, ja, han var endnu sikker på at forblive som borgmester og stille op som partiets spidskandidat ved det kommende kommunalvalg. - Han blev først klogere, da han så reaktionen i pressen og blandt partifæller - og sandsynligvis også havde fået klare udmeldinger fra øverste partiledelse.

Ligesom Morten Østergaard var Frank Jensen længe blind og døv - og forstod navnlig slet ikke MeToo-bevægelsens slagkraft. De troede begge de kunne klare sig igennem med formelle undskyldninger og halve forklaringer - og troen på en ædel tilgivelse af nærmest kristelig art, dvs uden praktiske konsekvenser bare man bekender sin synd. Men den går jo netop ikke når krænkelserne er resultatet af en kultur eller rettere mangel på kultur og pli, som er indarbejdet i årtier med mandsdominans. Den vil kvinderne nu af med - og den kan umuligt ændres uden begge køns fulde bevidsthed om hvori den ligger.

Arten af den manglende pli hænger både sammen med det selvfølgelige mandshierarki fra før kvindefrigørelsen og mandens naturlige trang til sex, men den hænger også sammen med beruselsens svækkelse af indlærte hæmninger og en manglende bevidsthed om mandens evne til at respektere kvinden ved at se hende som andet end et kønsobjekt.


Underskriftindsamlingerne    Til toppen  Næste

Kampen mod sexchikane begyndte i oktober 2017, hvor over 100 beskyldninger om sexchikane fra den mægtige filmproducent Harvey Weinsteins side blev delt på #MeToo og blev omtalt i bl.a. New York Times. Manden selv blev i februar 2020 - 67 år gammel - kendt skyldig i seksuelt overgreb mod en tidligere assistent i 2006 og voldtægt af skuespilleren Jessica Mann i 2013. Siden har MeToo-bevægelsen rejst en mængde sager i mange lande, i Danmark dog først i 2020 da tv-værten Sofie Linde gik på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020 og fortalte om seksuelle overgreb i branchen. Hun blev bl.a. ved en julefrokost i Danmarks Radio for tolv år siden udsat for truslen om få ødelagt sin karriere, hvis hun ikke ville gå med ud og sutte en leders pik. - Linde blev i 2020 bakket op af et støttebrev fra 6 TV2-medarbejdere - og dette brev blev igen på få dage bakket op af over 700 og siden yderligere 900 kvinders underskrifter. Alle havde oplevet lumre beskeder eller grænseoverskridende fysisk adfærd. Derefter kom det slag i slag.

13. oktober sagde 664 filmfolk fra i en fælles erklæring og samtidig 543 læger, 689 forskere og 85 ledere i regioner og på universiteter og flere andre. Et af de åbne breve var indledt med ordene: "Enhver bør kunne forvente at blive mødt med respekt og ordentlighed på sin arbejdsplads. De seneste ugers vidnesbyrd om sexchikane og krænkelse af kvinder på danske arbejdspladser, vidner ikke alene om en helt uacceptabel adfærd, men også om usunde arbejdskulturer der har huset en sådan adfærd". - Fra filmbranchen kendte man allerede de lystige forhold på filmselskabet Zentropas arbejdsplads i Avedørelejren, fordi direktør Peter Ålbæk har været meget åbenmundet om den frie og ret vulgære tone der har været praktiseret på stedet. Han opfattede det hele som sjovt, indtil han blev bedt om at holde sig væk.

Specifikt er det kommet tydeligt frem at praktikanter og studentermedhjælpere mange steder har været særligt udsatte og navnlig på grund af deres unge alder og manglende erhvervserfaring har haft særligt svært ved at sige fra over for krænkelser fra de fastansatte og ældres side. Det har vist sig at mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner slet ikke har klare og nedfældede regler for at chefer simpelthen ikke må have seksuelle forhold til praktikanter. Forelskelser kan man hverken forbyde eller forhindre, men her kan man fastsætte en regel om at chefens overordnede skal orienteres i givet fald. - Også Ekstrabladet har måttet høre for bl.a. sine invitationer til bladets meget specielle julefrokoster, for de lægger nærmest op til grænseoverskridelse med anbefalingen: "Find din indre, lumre onkel frem"!

Hertil kommer så de i medierne meget omtalte sager mod den radikale Morten Østergaard på Christiansborg (jf. artikel) og den socialdemokratiske Frank Jensen på Københavns Rådhus. Det er uden tvivl de værste sager mod politikere der dermed er kommet frem, men mange regner med at flere vil dukke op - ganske enkelt fordi det er en dårlig kultur man skal have gjort op med, og det er sværere end som så. Ja, der er allerede dukket nye tilfælde op, bl.a. om et konservativt folketingsmedlem. Men også om flere tilfælde i de politiske ungdomsorganisationer.

Den siddende ligestillingsminister, socialdemokraten Mogens Jensen, skrev allerede den 7. oktober et indlæg i Politiken om at det var på tide at gøre op med den seksuelle chikane. Der er brug for en fundamental kulturændring. Der er brug for at få ryddet op i gamle, fastlåste mønstre. Dén oprydning starter et sted: hos cheferne på arbejdspladserne og hos lederne i deres organisationer. Han skriver at klokken lige nu er faldet i slag for et opgør med sexisme i Danmark. Og arbejdet er i fuld gang. Forhåbentlig kommer mange flere chefer, brancher og organisationer frem i de kommende dage. Og han slutter med at hævde at det først og fremmest handler om at få den nødvendige kulturændring, men han udelukker ikke behov for lovgivning. For vi skal have en vedvarende indsats. - Altsammen velmenende sætninger, men ikke et ord om de grundliggende psykologiske mønstre.

Det samme gælder Venstre-lederen Jakob Ellemann-Jensen, der mandag efter Frank Jensens afgang gjorde klart gældende at han i tilfælde af sexchikane i sit eget parti ikke ville tøve med en advarsel mod en eventuel krænker, og hvis denne advarsel ikke hjalp ville følgen blive en udsmidning af gruppen. Klar udmelding, men igen: Intet ord om de psykologiske mønstre alle er nødt til at forholde sig til, hvis der overhovedet skal ske en bredere ændring i adfærden.


Kønsdriften forskellig fra mand til kvinde    Til toppen  Næste

Der er formelt ligestilling mellem kønnene i Danmark som i langt de fleste vestlige lande. Men ligestilling betyder bestemt ikke ophævelse af den biologiske kønsforskel eller af mandens særlige fokus på det at overvinde og trænge igennem, som skyldes det mandlige kønshormon.

Kønsforskellen er man nødt til at tage som udgangspunkt, hvis man ikke skal havne i feministisk afstandtagen til mænds adfærd eller ligefrem et decideret mandehad. Flere mænd, heriblandt kønsforskere, har allerede været ude at advare mod heksejagt på mænd. Det er for nemt i dag at piske en stemning op på de sociale medier. Og advarslerne er uden tvivl velmente, men MeToo-bølgen som sådan kan man ikke længere se bort fra. Den er kommet fordi det store antal sexchikaner er kommet bag på både mænd og kvinder. og netop har vist en forkastelig kultur i mange brancher og på mange arbejdspladser. Bølgen har ikke - som nogle har påstået - rod i 1968-oprørets seksuelle frigørelse, men tværtimod i Rødstrømpebevægelsen. Men en organisation som Kvinfo har alligevel midt i den aktuelle debat meldt ud at kvindekampens mål ikke er at sætte mænd i gabestokken, men at ændre adfærdskulturen og magtstrukturerne. Og dette kræver andre og bedre midler.

Men det er i mine øjne yderst betænkeligt at en af deltagerne i debatten i 2018, journalisten og forfatteren Mette Korsgård med udgangspunkt i kønsforskningen mente at kunne afvise 'myten' om at kvinder er bedre til omsorg, empati og børn. Begrundelsen var at der ikke er nogen steder i kvinders hjerne der indikerer at kvinder skulle være bedre til afkom end mænd. Det tror man gerne. Men hun fortsætter at der heller ikke er biologisk evidens for påstanden, "når vi først er ude over graviditet, fødsel og de første par måneders amning". Og dermed giver hun jo selv den virkelige grund. Ni måneders graviditet, selve fødslen og flere måneders amning er da nu engang kun noget kvinder kan erfare og opleve og desuden noget der uundgåeligt sætter spor i såvel deres erindring som deres identitet.

'Myten' om at mænd er mere konkurrenceorienterede og dermed mere ambitiøse end kvinder, mener Korsgaard at kunne afvise med at vi jo alle konkurrerer ud fra hvad vi får anerkendelse for, og hvad der forventes af os. Mange kvinder konkurrerer således på noget med at være smuk og tynd, succesfulde børn eller at kunne lave den bedste mad, men dog også på det at arbejde og fx skrive bøger. "Og det er da opdragelse og kultur"! Men hvorfor i alverden skulle opdragelsen og kulturen være helt tilfældig og komplet uafhængig af køn. Hendes egne eksempler tyder da netop på at det ikke er tilfældet. Jeg vil derfor vedblivende gøre gældende at det er det mandlige kønshormon der gør mænd mere konkurrenceorienterede end kvinder.

Ligestilling betyder naturligvis at kvinder skal have samme retslige muligheder som mænd for at få uddannelse og gøre karriere, men netop ikke at de skal konkurrere om de samme ting i forhold til mænd. Blandt andet er der fortsat opdeling af alle sportsgrene i kvindekamp og mandekamp, for ellers bliver kampene ulige. Og man skal ikke tro at der ikke skulle være forskel i skrivekunsten, billedkunsten og tonekunsten. Eller i videnskab og religion. Hjerneforskningen kan slet ikke bidrage med nogen som helst relevant viden om disse psykiske forhold.

Jeg bilder mig ikke ind at alle nogensinde bliver enige om disse ting, men er til gengæld sikker på at den biologiske kønsforskel vil forblive gældende og synlig til alle tider, og at det derfor også er klogest for alle individer at indrette sig efter den. Og det samme gælder spørgsmålet om mandens kønsdrift.


Liderlighedens problematik     Til toppen  Næste

Fristelserne er mangfoldige for både mænd og kvinder i denne verden, især er en ung, smuk og velformet kvinde attraktiv for enhver mand. Og det er naturligvis i det store perspektiv ganske godt for slægtens overlevelse, fordi betingelsen for denne er og bliver at kønnene tiltrækker hinanden, begynder at flirte med hinanden og begynder at komme sammen og lære hinanden at kende, herunder også hinandens kroppe og forspillets essentielle kunst.

Problemer opstår først, når manden ser bort fra flirtens og forspillets tidskrævende og ofte flertydige nuancer og ønsker at komme direkte til målet, dvs den fysiske akt med indtrængen i kvindens skede, udtømning af sæd og opnåelse af orgasme. For denne primitive vej ønsker de færreste kvinder. De vil derfor betragte enhver seksuelt aggressiv og ensporet mand som liderlig; de synes han går for hurtigt frem mod målet, og at han altså ikke forstår at styre sin drift så meget, at kvinden får et tilfredsstillende forløb af akten - men tværtimod ofte kommer til at føle sig krænket eller udsat for overgreb.

Og ulykken har jo været at mænd gennem tiderne ikke alene har været dominerende i kraft af deres fysiske styrke og hormonale egenart, men også har tvunget deres ret til kvinden igennem i ægteskabsloven og anden lovgivning samt i skik og brug i mandeklubberne - lige indtil kvindefrigørelsen kom i gang og i 1900-tallet gav dem lige rettigheder med manden på vore breddegrader. Indtil da måtte kvinden i ægteskabet finde sig i mandens lyster og fx i det pæne borgerlige ægteskab i 1800-tallet stille sin krop til hans rådighed når det passede ham, og i hvert fald mindst en gang om ugen, oftest lørdag. Havde han lyst til mere sex, kunne han have sig en såkaldt 'onsdagsveninde' eller gå til prostituerede. Kvinderne blev i dette system ofte frigide, lærte kunsten at lukke øjnene mens akten stod på (og eventuelt bede Fadervor), og de blev ofte psykiske syge. Freud have mange hysterikere som klienter, for kvinder vælger naturligvis ikke frivilligt frigiditeten.

Men kan mandens kønsdrift overhovedet styres? Og hvordan kan det i bekræftende fald lade sig gøre?


Det sker i hvert fald ikke ved en viljesmæssig eller dydsbetinget præstation. Det har mange munke der skulle overholde kirkens krav om cølibat erfaret. De brugte i vid udstrækning at piske sig selv, når lysten kom over dem, men det hjalp ikke. Martin Luther prøvede også længe metoden, men opgav til sidst og valgte så det rigtige, at sprænge den katolske kirkes lænker, gå ud af klosteret, gifte sig med en stærk kvinde og - ikke at forglemme - lave den historiske bedrift at gennemføre den protestantiske reformation.

Moralismen dur heller ikke. Den fører normalt til hykleri, som når en følelsesfuld og gift leder af et indremissionsk kor i en provinsby, indleder et seksuelt forhold til en kvinde i koret - og laver den helt store skandale i det snævre miljø, da han stiller sig op i missionshuset og åbent bekender sine synder - for næsen af sin hustru. Forargelsen var meget stor.

Men der er heldigvis den sublime anden mulighed at lede driften ind i andre kanaler end den seksuelle magt, og det kan faktisk ske gennem fallosdyrkelsen, som vil blive behandlet nærmere i et følgende kapitel, men kort fortalt består i at bruge driften til ikke-seksuelle processer, som fx. musikalsk, kunstnerisk eller forskningsmæssig aktivitet, og vel at mærke gøre det ubevidst. Det kan man kalde at gøre det i symbolsk form, idet manden er sådan indrettet fra naturens side at han i alt hvad han foretager sig på dybt engageret vis vil søge efter at trænge dybt ind i det han bliver fanget af og ad den vej opnår triumf eller ekstase.

Det kan lyde vanvittigt for den der ikke er vant til at tænke i dybdepsykologiske baner, men ser man nærmere på kreativiteten hos kunstnere eller videnskabsfolk, da forstår man det. Omvendt er det i dag indlysende at det er en meget stor gene for uhyre mange mennesker - af begge køn og alle aldre, men navnlig de helt unge, at de har mobilen i syne hele tiden for lige at tjekke sidste nyheder eller sladder og attraktive billeder. De vil ikke lytte til rådene om at slukke apparatet, og de kender givetvis ikke fidusen at engagere sig lige så intenst i noget helt andet og langt mere produktivt og givende.


Druk er ikke løsningen    Til toppen  Næste

I Thomas Vinterbergs film 'Druk' - der sjovt nok netop vises midt i vores løbende debat om sexisme - har fire midaldrende gymnasielærere fået den skøre idé at afprøve den norske psykiater Finn Skårderuds teori om at mennesket er født uden alkohol i blodet og derfor bør opveje det ved at drikke mindst to genstande jævnligt for at holde promillen oppe på mindst 0,5 (svarende til godt og vel et par bajere). Senere sætter de agerende promillen op til 1, og i sidste fase til det ultimative niveau, hvor man drikker til man segner. Det kommer der en glimrende og morsom film ud af. Og skuespillerne har vel at mærke eksperimenteret med alkoholindtagelsen før optagelserne, så de har erfaret på egen krop, hvad graderne af druk bevirker. Mads Mikkelsen har i et interview røbet, at det er sjovt de første timer, men ikke altid de efterfølgende. Og det er jo nok hvad de fleste har erfaret.

Filmen må siges at være yderst relevant for debatten om seksuelle krænkelser, fordi de offentligt debatterede sager netop viser markante eksempler på at det oftest går galt, når mænd i magtfulde stillinger bliver stærkt berusede, mister hæmningerne og simpelthen ikke længere er i stand til at styre sig eller vurdere risiciene. Der synes at være en udbredt tilbøjelighed til overbærenhed med mænd i meget ung alder, fordi de fleste mener at det er bedre at erfare sig til sine egne grænser end blot at holde sig på den sikre side ved at sige nej til mere end en øl eller to. For rusen er jo som regel sjov til en vis grænse. Men grænsen er individuel og bør erfares personligt.

Overskrides grænsen kan det føre til dumheder og tømmermænd, men galt går det først for alvor når berusede mænd krænker unge piger eller kvinder, især hvis disse ansættelsesmæssigt er afhængige af dem. Derfor er den selvfølgelige regel for ansvarlige overordnede og topledere i anstændige foretagender naturligvis at de skal afholde sig fra at drikke mere end de kan tåle, hvis de vil bevare den nødvendige dømmekraft. Og dette gælder naturligvis også i politiske partier, ikke mindst hvis disse ligefrem bryster sig af at gå forrest i kampen for kvindernes ligeberettigelse og kampen mod krænkelser. At det så kan være svært for et parti at få ryddet op er Det radikale Venstre et glimrende eksempel på. Her har man nok på et krisemøde bakket op om den nye leder, men samtidigt afsløret at den interne uenighed om den politiske linje består.

Både Morten Østergaard og Frank Jensen har ikke blot i enkeltstående tilfælde, men gang på gang i flere år trådt over grænsen til det uansvarlige og derfor har de naturligvis til sidst måttet bøde for det. Det er meningsløst at diskutere om det er synd for dem, for de er begge blevet advaret og kunne have ændret adfærd i tide. Og for partierne gælder, at de er nødt til før eller siden at skille sig af med uansvarlige topfolk der ikke følger reglerne. Det kan koste dyrt for et parti at vente for længe.

Læren er nem nok: En stille rus kan være en fornøjelse for alle, men deciderede drukture er ukloge for mænd i ansvarlige stillinger. Og de kan slet ikke tolereres i længden i hverken et parti eller en virksomhed.


Fallos-dyrkelse    Til toppen  Næste

Fra og med puberteten opfatter manden - som allerede nævnt - i kraft af sin hormonalt betingede drift ganske ubevidst enhver spændende og engagerende opgave som et spørgsmål om at overvinde noget, trænge igennem noget, tømme sig og opleve fryd. Denne ældgamle, men dybest set ubevidste 'fallosdyrkelse' har psykiateren Thorkild Vanggård i 1969 skrevet en glimrende bog om.

Mænd får altså ikke alene tilfredsstillet deres stærke biologiske drifter gennem selve kønsakten, men også gennem ethvert andet fysisk eller intellektuelt og åndeligt arbejde der kræver fuld opmærksomhed og engagement; selv mystikken kan føre til den eftertragtede ekstase. Derfor har mænd hidtil været foregangsskikkelser i både sport, kunst, musik, teknologi, industri - og videnskab og religion. Og det er lige præcis dette der er kommet under forandring med kvindernes kamp for ligestilling og indpas på arbejdsmarkedet.

Ligestilling betyder som nævnt ikke ophævelse af den biologiske kønsforskel og altså ej heller af mandens fokus på det at overvinde og trænge igennem, men den indebærer uundgåeligt at kvinderne i kraft af deres opnåede selvstændighed og suverænitet ikke længere vil finde sig i mangel på respekt fra mandens side, endsige deciderede krænkelser. Kvinder kan have lige så stor seksuel lyst som mænd og have lige så stor trang til forløsning eller ekstase, men lysten former sig alligvel anderledes end mandens og mindskes ofte i forbindelse med graviditet, fødsler og pasning af børn. Kvinder er biologisk set i besiddelse af trang til omsorg i langt højere grad end manden (allerede i kraft af graviditetens længde) - og det er unægteligt til stor fordel for begge køn i barnealderen. Men det bevirker for kvindens vedkommende helt naturligt også en langt større interesse for beskæftigelse med omsorg for børn, ja, der er meget forståeligt jordmødre der forsikrer, at graviditet, fødsel og amning er højdepunkter i kvindens liv. Dette rummer altsammen uundgåeligt også en større eller mindre indskrænkning i en afgørende periode i selve den karrieremæssige udfoldelse.

Både blandt mænd og kvinder er der individer der fravælger den seksuelle lyst og udfoldelse af 'højere' eller religiøse årsager, og de går enten i kloster eller for mændenes vedkommende ind i kirkesamfund, hvor der er krav om cølibat. Da det er meget svært for mænd at efterleve dette krav, sker der i den katolske kirke overordentligt mange overgreb mod fx kordrenge eller konfirmander. Den katolske kirke undgår så vidt muligt offentlige retssager og giver derfor nu om dage i vid udstrækning store erstatninger til ofrene. Krænkerne forflyttes eller pensioneres. Men man ændrer ikke kulturen, for det ubetingede, og for tusindvis af præster og prælater uopfyldelige cølibatskrav medfører en ubetinget indordning i det hierarkiske system, som er med til at opretholde den store konservatisme i den magtfulde organisation. Omvendt gælder at de prælater der kan overholde kravet, får gevinster i den personlige, indre eller psykiske udvikling.

Det eneste rigtige vil naturligvis være at acceptere den seksuelle drift generelt (og afskaffe cølibatet), men det er lige så vigtigt for den enkelte at sætte sig ordentligt ind i muligheden for symbolsk afløb, fordi det er dette der ikke blot vil forhindre en masse overgreb, men også vil give tilværelsen en ekstra rigdom af meningsfulde og nuancerede oplevelser som oven i købet kan deles med andre uden mistanke om overgreb.


Behovet for berøring og intimitet    Til toppen  Næste

Der er imidlertid ingen som helst tvivl om at behovet for berøring er fundamentalt for alle mennesker lige fra barnsben. I børnefamilier er det en selvfølge at børn rører ved de voksne og omvendt, men også at kærtegn sker uden at krænke parternes blufærdighed og suverænitet. Men børn og voksne har også brug for at røre ved hinanden uden for familien uden at krænke. Man giver i vore dage hinanden kys og kram i store mængder, ja, det store behov er kommet tydeligt frem i disse coronatider, hvor mulighederne for berøring systematisk begrænses på grund af smittefaren.

Der er ligeledes naturligt behov for berøringer af mere specifik art i deciderede kønsforhold, hvor parterne er blevet kærester eller ægtefæller. Her bliver berøringerne intime og kommer altså ind i de såkaldte erogene zoner på kroppen der er særligt følsomme og kan give seksuel lyst. De er helt afgørende for det nære parforhold, og de er særligt vigtige i forspillet. Men de er af samme grund totalt udelukkede mellem mennesker der står uden for det nære parforhold, det vil fx sige arbejdsfæller, overordnede eller forretningsforbindelser, ansatte i det offentlige og andre fremmede mennesker.

Igen gælder at den ægte intimitet skal læres og erfares hen ad vejen, og som hovedregel i vore dage vil blive det gennem skiftende kærester, indtil man finder den man gerne vil have et fast forhold til. Her er det en stor fordel at det gamle uhensigtsmæssige krav om jomfruelighed er bortfaldet. Det betød jo i tidligere tider at par der blev ægteviede hverken havde set hinanden nøgne eller haft samleje med hinanden inden ægteskabets indgåelse. Simone de Beauvoir har i "Det andet køn" givet nogle rystende skildringer af hvad kvinder blev udsat for fra mandens side på brudenatten. Vi har i nutiden fordelen af såvel den seksuelle frigørelse som indførelsen af fri abort.

Men intimiteten følger ikke af selv frigørelsen. Den er aldeles afgørende for ethvert normalt menneskeliv, men skal bygges op i det nære forhold på hensynsfuld vis.


Forskellen mellem Jeg-Du-forholdet og Jeg-det forholdet.    Til toppen  Næste

Den jødiske filosof Martin Buber har skrevet en glimrende og i denne sammenhæng relevant indføring i forskellen mellem de to grundrelationer der findes mellem mennesker. Han gør her gældende at der ikke findes noget som helst Jeg i sig selv, men kun det Jeg der hører til Jeg-Du-forholdet. Grundordet Jeg-Du kan kun udsiges med ens hele væsen, mens grundordet Jeg-Det/Hun/Han aldrig kan udsiges med ens hele væsen. Jeg-Du-forholdet er før Jeg-erkendelsen, siger han, og det svarer til noget fundamentalt for al eksistens - at meningen i tilværelsen i tid altid kommer før genstands- og jeg-bevidstheden.

Det Jeg-Du-forhold Buber taler om er ikke objektiv erfaring, men gensidighed. Det menneske, jeg siger Du til, erfarer jeg ikke, for jeg står i direkte og umiddelbart forhold til det, påpeger han. Først når jeg træder ud af forholdet, gør jeg atter erfaringer. Erfaring er altså hos Buber Du-fjernhed.

Den egentlige skillelinje i eksistensen går ifølge Buber ikke mellem erfaring og ikke-erfaring, men mellem nærvær og genstand. Alt virkeligt liv er møde, siger han derfor. Og Du'et møder mig af nåde. Ved at søge, finder man det ikke. Men at jeg udsiger grundordet er mit væsens gerning. Ved at møde Du'et træder jeg ind i det umiddelbare forhold. Dette virkelige nærvær med dets fylde eksisterer kun for så vidt der er nærværelse, møde, forhold.


Overført til kønsforholdet mellem mand og kvinde vil dette sige, at man aldrig møder en ønsket partner i et koldt og objektivt syn, hvor den anden reduceres til et kønsobjekt, men kun i det varme og intime øjeblik, hvor den anden forbliver en suveræn partner der skal være indforstået med alle former for berøring og intimitet, herunder også leg og variationer, men aldrig krænkende eller nedgørende adfærd, endsige vold.

Det vil igen sige, at en mand naturligvis ikke skal begynde at befamle en kvinde, hvis han ønsker at indlede et intimt forhold til hende, han må vente til forholdet er blevet accepteret som intimt via verbal flirt og hvad øjnenes spil røber. Og han må under ingen omstændigheder bruge hverken sin autoritet eller stilling hertil. Men det er nok en kendsgerning, at mange mennesker - af begge køn - ikke kender disse psykiske adfærdsregler så godt, at de kan manøvrere nogenlunde sikkert mellem faldgruberne. Et sådant kendskab er i vid udstrækning miljø-betinget. Man er ilde stedt hvis man vokser op i puritanske eller strengt religiøse hjem, herunder i islamiske familier. Det er endda helt latterligt at et par muslimer i den løbende debat om sexchikaner påstår at problemet er løst hos muslimerne, for i den islamiske verden foregår kønslivet inden for familiens snævre grænser. Ordret skriver de: "Det forekommer mildest talt absurd, at man kalder det negativ social kontrol, når man opdrager muslimske unge til, at ægteskab er den korrekte måde at mødes på tværs af kønnene, eller når forældre fra forskellige minoritetskulturer lærer deres børn forsigtighed, når det kommer til samliv og sexliv". Desuden følgende: "Integrationsministeren burde hellere tage ved lære af Islams virkelige kvindesyn, der skaber respekt og værdighed for kvinden". - De to muslimer undlader fuldstændigt at gå ind på mandens dominans og kvindens undertrykkelse og tilsløring. Og derfor hører det med til historien at en tredje muslim i et efterfølgende indlæg stærkt fremhæver behovet for en muslimsk Sofie Linde.

Men det værste er og bliver stadigvæk at falde i magtmisbrugets grøft.


Magt og magtmisbrug    Til toppen  Næste

Magt og magtkamp er en fast bestanddel af både menneskelivet og dyrelivet. Men magtens differentiering er unægtelig mest udbredt i menneskesamfundet, ja, må her siges over tid at have udviklet sig til yderst raffinerede former. Det moderne samfund er indviklet, både strukturelt og juridisk, både sociologisk og psykologisk, for slet ikke at tale om de åndelige og religiøse overtoner.

Men som den engelske historiker Lord Acton i sin tid sagde, så korrumperer al magt, total magt endda totalt. Og et andet udsagn, som tillægges ingen ringere end Michiavelli, siger endog at magt er til for at misbruges! Der ligger i hvert fald nok noget nærmest uundgåeligt i magten, fordi den netop er en beføjelse til at give ordrer der skal adlydes. I militæret havde man i gamle dage kadaverdisciplin, hvad der vil sige en ubetinget pligt til at adlyde enhver ordre ovenfra uanset hvor tåbelig man fandt den. Den der ikke adlød kunne i værste fald risikere at blive skudt på stedet.

I det demokratiske og civile samfund er magtudøvelsen i hvert fald på papiret underkastet visse begrænsninger, men i praksis gælder stadig at alle ansatte i en virksomhed indgår i et hierarki hvor de altid skal rette sig efter den overordnede chefs beskeder, og i værste fald risikerer at blive fyret, hvis de ikke gør det. Det giver sig selv at en virksomhed ikke kan fungere uden en effektiv ledelse, da den ellers vil falde sammen og i hvert fald ikke ville kunne konkurrere med andre. Men ikke desto mindre adskiller god ledelse sig altid fra dårlig ledelse - og dette har meget med stil og psykologi at gøre. Nogle ledere forstår at få medarbejderne med sig, mens andre må bruge den hårde eller diktatoriske ordretone. Og medarbejdere der ikke kan stå model til en sådan, må forlade skuden.

Magtmisbruget kan være selve den ubetingede diktatoriske tone, der hverken tåler modsigelse eller afvisning, og derfor bliver temmelig ensporet - den brydes aldrig af alternative forslag og kan derfor let ende i stagnation. Men i henseende til sexisme betyder magtmisbrug udnyttelse af magtbeføjelsen eller autoriteten til ordrer om bestemte ydelser uden for beføjelsernes område, det vil konkret sige til seksuelle ydelser der slet ikke kommer det normale arbejde ved og som ikke på nogen måfe er aftalt eller antydet ved ansættelsesforholdets oprettelse.

Det siger sig selv, at magtmisbrug ikke hører hjemme i demokratiske samfund med ligestilling. Og at afsløring af og opgør med dem er nødvendige for demokratiets skyld.


Ændring af krænkelseskulturen    Til toppen  Næste

Metoo-bevægelsen har tvunget begge køn til at finde en balance i kønsforholdet der hæver det over primitiv driftsudfoldelse og når frem til den højere grad af gensidighed der aldrig helt har manglet i historien, men nok været ret sjælden i den borgerlige kultur hvor mandens dominans var både retssikret og selvfølgelig.

Skal krænkelseskulturen ændres må begge køn erkende nødvendigheden af at gå nye veje, men det sker ikke på bar bund, for dybdepsykologien og konsistensetikken kan faktisk bidrage med relevante begreber og erfaringer. Det kræver kun at man ikke bliver ved med at se menneskets dyrebare frihed som en simpel ret til blot at tage for sig af retterne, men som en indre frigørelse fra primitiv driftsudfoldelse, og det kræver igen at alle parter forstår menneskepsykens indre konsistenkrav om altid at sørge for overvægt af det gode i livet. Her er hverken lyst, flirt, leg, kærtegn eller triumf udelukket. Udelukket er til gengæld det primitive magtmisbrug.

Men det vil være naivt at tro at en ændring langt ned i rækkerne og højt oppe i hierarkiet kommer af sig selv. Den kræver tid og dybe ændringer, og den kan overhovedet ikke ske uden et overordnet perspektiv der ser kønsforholdet i nøje sammenhæng med kønsforskellen, ligestillingsproblemet og kvindefrigørelsen. Og det kan slet ikke ske uden hensyn til menneskets indre krav om overvægt af det gode i livet, for det er dette alene der kan fremme konsistensen i såvel den enkeltes liv som samfundets liv.

Ejvind Riisgård


Henvisninger    Til toppen

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Regeringens udspil og den parlamentariske situation efter Østergaards fald  (11.10.20.)
Finanslovsforslaget for 2021 står helt og holdent i coronakrisens tegn  (06.9.20.)

Kommunalvalget 21. november ændrede det politiske mønster  (27.11.17.)
Kommunalvalget 17. november 2009  (19.11.09.)
Farcen på Københavns Rådhus  (6.12.05.)

At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)
kvindefrigørelsen og kønsforskellens ophævelse  (11.1.18.)
Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
Kvindeillusion og kvindesvigt  (26.3.17.)
#MeToo er blevet en afgørende folkebevægelse  (23.10.18.)

Betyder kvindernes ligestilling kønsforskellens ophævelse?  (8.3.18.)
Afgøres kvindekampen af ligestillingskampen?  (8.3.17.)

Køn, identitet, partnervalg og humor  (7.5.06.)
kønsdrift og livskvalitet - 2. artikel i ny serie om livskvalitet  (19.1.12.)
Kønsforholdets interdependente begreber  (1.9.10.)
Drømmen om kønsforskellens ophævelse  (11.1.18.)
Er der en mening med kønsforskellen?  (25.10.11.)
Kæmper kvinderne med eller imod biologien?  (8.3.10.)
Hvem siger kraften er mandlig?  (27.2.12.)
seksualmoral og politik  (Jeppe Kofod-sagen - 30.3.08.)

Druk og fest 2020  (29.9.20.)
Reglen om at holde afstand er naturstridig, men midlertidig nødvendig  (27.4.20.)
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys  (31.5.08.)
'Syndefaldet': Myte, ord og billede
Leg, erotik og ungdom - Mennesket som et legende væsen (6)   (19.6.16.)
Thorkil Vanggaard

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens


Artikler om Danmark
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal