utils prefix normal JERNESALT - kommunalvalg2017

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.11.17.

Kommunalvalget 21. november ændrede det politiske mønster

Generelt er kommunalvalg lokalvalg
Landsresultat
Borgmesterposter
Personlige stemmer
Det landspolitiske perspektiv
Henvisninger


Generelt er kommunalvalg lokalvalg    Til toppen  Næste

Heldigvis er det stadig sådan at valgene i kommunerne overvejende afgøres af sympatien for de opstillede personer, herunder naturligvis borgmestre der har gjort det godt i perioden eller personer der er kendte af grunde, der ikke behøver at have noget med politik at gøre. Eksemspel er håndboldtræneren Ulrik Wilbæk blevet valgt til borgmester i Viborg som venstremand, selvom kommunen i mange år har været konservativ og Venstre faktisk gik to mandater tilbage. Men Wilbæk er som bekendt ikke tabt bag en vogn og fik allerede på selve valgnatten en konstitueringsaftale på plads. Den medførte desavouering af den konservative borgmester Torsten Nielsen, der skaffet sit parti fremgang - og ikke forstod Wilbæks manøvrer.

Også de mange lokallister præger billedet og er med til at give kommunalvalgene en god dynamik. Men det skal ikke overses, at landspolitikken spiller en stor roller. Og det ses specielt på at partiformændene fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti har haft travlt med at rejse rundt til lokalområderne. Store annoncer for netop partiformændene er der også mange af. Men der er ikke entydigt belæg for at det altid hjælper. Tværtimod synes fx. helsidesannoncerne for Kr. Thulesen Dahl ikke at have hjulpet.


Landsresultatet    Til toppen  Næste

Stemmeprocent i år blev 70,8 mod 71,9 i 2013. og der var i år 4.554.615 stemmerettigede borgere.

Såkaldt rød blok (S, Enhedslisten, SF, RV, Alternativet) fik 51,6 % mod 46,8 i 2013.

Såkaldt blå blok (Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige) fik 44,7 % mod - 48,1 i 2013.

Altså et markant skifte. Iøvrigt ser resultatet således ud i tabelform:


Kommunalvalgets landsresultat 2017
Parti Prc 2017 (2013) Stemmer 2017 Mand. Ændr.
Socialdemokratiet 32,4 (29,5) 1.030.014 842 +69
Venstre 23,1 (26,6) 732.062 688 -79
Konservative 8,8 (8,6) 278.651 225 +20
DF 8,8 (8,6) 277.832 223 -32
Enhedslisten 6,0 (6,9) 189,099 102 -17
SF 5,7 (5,6) 181.376 126 +10
Radikale 4,6 (4,9) 146.462 80 +18
Alternativet 2,9 (0) 93,433 20 +20
Liberal Alliance (svale) 2,6 (2,9) 81.947 29 -4
Nye Borgerlige (svane) 0,9 (0) 28.999 1 +1
Kristendemokraterne 0,5 (0) 17.084 9 +3
Andre 4,0 126.607 97 ???


Borgmesterposter    Til toppen  Næste

I skrivende stund er der stadig kamp om borgmesterposter i Slagelse. Den siddende borgmester Stén Knuth (V), der har Venstres og DF's ialt 15 mandater bag sig, kæmper mod socialdemokraten John Dyrby Paulsen der også kan mønstre 15 mandater, nemlig Socialdemokratiets 12 mandater, SF's 2 og Enhedslistens 1. Men Liberal Alliances ene medlem har endnu ikke taget stilling til hvem han vil støtte (efter at være kommet ind ved fintællingen).

På Læsø, hvor der kun er ni medlemmer i byrådet, stod kampen indtil mandag eftermiddag mellem Venstres topkandidat, den hidtidige borgmester Tobias Birch Johansen og Dansk Folkepartis Karsten Nissen. Birch Johansen har Venstres fire mandater bag sig og var valgets absolutte vinder. Karsten Nissen så ud til at kunne mønstre fem mandater, nemlig partiets egne to, plus Læsø-Listen to og socialdemokratiets ene. Men Birch Johansn fik ikke held med at tilbyde socialdemokraten Folmer Hjort borgmesterposten. Også han ville helst undgå Birch Johansen.

Længe var der også tvivl om Dragør og Hvidovre, men begge steder blev resultatet en naturlig koalition mellem socialdemokrater og borgerlige. I Dragør genvandt venstremanden Eik Dahl Bidstrup posten med stemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet som også havde samarbejdet i forrige periode. Overfor dem stod de konservative og lokallisten Tværpolitisk Parti der faktisk blev det største parti med 26,6% af stemmerne.

I Hvidovre måtte den bestående alliance mellem S og DF ændres, fordi DF tabte to af sine fem mandater, men den socialdemokatiske borgmester Helle Adelborg syntes samarbejdet havde været godt og gik derfor til sidst med til en aftale med DF plus Venstre og Konservative, der hver fik tre mandater, men med DF som det største parti der følgelig fik 1. viceborgmesterposten. Hvidovrelisten, der i 2013 modsatte sig at gøre DF'eren Michael Dencker til borgmester, selvom der dengang var borgerligt flertal, gik tilbage, det samme gjorde Enhedslisten, mens SF fik to mandater.


På Frederiksberg var det kun et par hundrede stemmer der afgjorde af den konservative borgmester Jørgen Glenthøj bevarede sin post. I Hillerød gik borgmesterposten derimod tilbage til socialdemokratiet.

I København blev der klart rødt flertal med pæne valg for Socialdemokratiet (27,6 %), Enhedslisten (18,4), Radikale Venstre (8,9), SF (8,3) og den helt store sejr for Alternativet med 10,5 %, hvad der giver sammenlagt opmkring 73 %. Blå blok fik med Venstre 7,9 % og DF 5,0, Liberal Alliance 3,9 (alle tre med betydelige tab) og Nye borgerlige 1,0, alt i alt knap 18 %. Hertil en lang række besynderlige partier som Kærlighedspartiet, Død Hest, Hampepartiet, Nationalpartiet, Feministisk Initiativ og Dovne Robert. Konstitueringen var så let, at den siddende overborgmester Frank Jensen meget hurtigt gik på skærmen for at melde ud at et stort flertal var blevet enige om at han skulle fortsætte som overborgmester, mens følgende partier skulle vælge de øvrige borgmesterposter efter størrelse i denne orden: Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Venstre. Det blev Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard der fik det tunge Integrations- og Beskæftigelsesområde, mens Alternativets Niko Grünfeld fik kultur- og fritidsområdet. De radikales Mia Nygaard blev socialborgmester. Enhedslistens stemmesluger Ninna Hedeager Olsen blev Teknik- og miljøministerborgmester. Socialdemokraterne fik Børne- og ungdomsborgmesterposten til Jesper Christensen, og SF fik Sundheds- og omsorgsborgmesterposten til Sisss Marie Welling.

Den mest besynderlige kamp om borgmesterposten fandt dog sted i Ringkjøbing-Skjern der er et udpræget Venstre-område, men jo i mange år også har været hovedsædet for Kristendemokraterne. Disse gik med Kristian Andersen i spidsen frem fra 6 til 9 mandater og gjorde krav på borgmesterposten, men det største parti blev - trods betydelig tilbagegang - Venstre med 11 mandater, og lederen Hans Østergaard gik sammen med Socialdemokratiet og sikrede sig posten. Socialdemokraterne ville egentlig gerne have haft et skifte, men fravalgte Kristian Andersen fordi han var imod vielse af homoseksuelle. Det er vist det eneste sted i landet, dette har spillet en rolle. Og det kunne være forståeligt i 1973 da kristdemokraterne for alvor gjorde sig gældende i protest mod fri abort m.m., men ikke i 2017.


Antal borgmesterposter
Parti Antal 2017 Antal 2013
Socialdemokrater 45 33
Venstre 37 48
Konservative 8 13
Lokalliste 3 2
Socialistisk Folkeparti 1 1
Radikale Venstre 1 1
Dansk Folkeparti 1 1


Personlige stemmer    Til toppen  Næste

Her skal kun angives de seks største stemmeslugere, og de fire største findes i de store byer med socialdemokratiske borgmetre: Århus, København, Ålborg og Odense. Langt efter dem kommer Roskilde og Gentofte.

Antal personlige stemmer (topscorere)
Navn og parti Kommune Stemmer
Jacob Bundsgaard (S) Århus 39.841
Frank Jensen (S) København 29.704
Thomas Kastrup-Larsen (S) Aalborg 29.498
Peter Rahbæk Juel (S) Odense 28.425
Joy Mogensen (S) Roskilde 14.961
Hans Toft (K) Gentofte 14.926


Det landspolitiske perspektiv    Til toppen  Næste

Selvom lokale forhold, lokale lister og lokale person-antipatier spiller en stor rolle ved et moderne kommunalvalg, så er det let at se et landspolitisk perspektiv her i 2017.

Dels har vi fået to nye partier på hver sin fløj af den gamle, klassebestemte politiske kløft mellem venstrefløj og højrefløj. På venstrefløjen er Alternativet dukket op som et meget kreativt og sprælsk, ja anarkistisk parti der har fået megen sympati, men aldrig bevist sin seriøsitet i parlamentarisk forstand. Det eneste der entydigt placerer det på venstrefløjen er at det vil pege på en socialdemokrat som statsminister, sålænge dette parti er det største på fløjen. Deres egen fremgang synes bremset af al den dårlige omtale af partifester med krænkelser af kvindelige medlemmer a la dem man finder i Zentropa. Og det kedelige er at primus motor Uffe Elbæk skulle have vidst besked uden at gribe ind. Egentlig ligner krænkelserne partiet og lederen meget godt, for begge dyrker den elementære frihed til udfoldelse uden hæmninger.

På højrefløjen forsøger Nye Borgerlige at gøre sig gældende som et parti med meget markant opfattelse af spørgsmål som det frie initiativ i økonomisk henseende og værnet mod en indvandring der kun giver forhindringer for denne frihed. De har svært ved at gøre sig gældende, selv i tider hvor Dansk Folkeparti er trængt. Og det er derfor lidt skægt at partiets leder Pernille Vermund erklærer sig stolt over at partiet fik et eneste mandat i hele landet, nemlig i Hillerød. Men et sted skal man jo begynde!

Socialdemokratiet var den store vinder ved valget og fik tilbageerobret ikke mindre end 69 pladser siden sidst - naturligvis med slinger i valsen rundt omkring, bl.a. i København hvor Frank Jensen var udsat for hård konkurrence og modpropaganda. Samtidigt gik Alternativet, SF og Radikale langt mere frem end Enhedslisten tabte. Partiet synes havnet på den størrelse omkring de 25-26 procent som igen gør det til landets største og som næppe foreløbig kan forbedres yderligere. Mette Frederiksen er fyldt 40 år og har fremtiden som leder foran sig. Hun vil stå rimeligt stærkt ved næste folketingsvalg - og er utvivlsomt fornuftig nok til ikke at presse det frem for tidligt.

For Venstre blev kommunalvalget en besk drik. At tabe 79 kommunalbestyrelsesmedlemmer og adskillige borgmesterposter er ingen spøg. Især ikke når både regeringspartneren Liberal Alliance og samarbejdspartneren Dansk Folkeparti gik meget tilbage. Lars Løkke Rasmussen er blevet en overordentlig ferm og snedig strateg (jeg må indrømme jeg har undervurderet ham), men hans regering er svag og må føje sig efter andre. Den anden regeringspartner - De konservative - fik uændret procenttal, var heldige med fordelingen af mandater via valgforbund, men bestemt ikke med borgmesterposterne. Så regeringen som blok betragtet er markant svækket. Man taler om at den savner 'vision', men det er i mine øjne tom snak som man kan bruge om enhver regering der synes at stå i stampe. Hvad der er galt i dansk politik er at alt er blevet spin og populisme og for Venstres vedkommende en uhyggelig, næsten overtroisk forestilling om at alle politiske problemer skal løses med store reformprojekter.


Dansk Folkeparti er dog den største taber blandt de borgerlige partier, med markant tilbagegang på både procentandelen og antal mandater. De fleste kommentatorer hæfter sig ved at partiet er kommet til at stå som tilhænger af skattelettelser og dermed som ren tilhænger af velfærd, men jeg tror fejlen ligger i at man ikke klart og tydeligt vil tilslutte sig en principiel komplementaritet mellem de sociale hensyn (der sikrer velfærden) og de frihedsmæsige hensyn (der sikrer fremdrift og initiativ). Kun en sådan moderne, åben og eksplicit komplementaritet vil ophæve forvirringen om hvor man står, for den siger at man ikke skal vælge side, men give begge principper fuld eksistensberettigelse i politik. Den vil derfor også indebære at man kan samarbejde med begge fløje, for så vidt de anerkender komplementaritetssynspunktet.

I dette perspektiv må det stadig betragtes som Dansk Folkepartis største bommert til dato, at Kristian Thulesen Dahl ikke efter valget i 2015, da partiet fik 21,1 % af stemmerne, tog tęten og gik målrettet efter statsministerposten, men lod Lars Løkke erobre nøglerne til statsministeriet skønt han kun fik 19,5 %. Det har hævnet sig lige siden. For Dansk Folkeparti kan hverken påstå at de er et rent midterparti eller på landsplan udnytte at man efterhånden har opbygget et godt og fortroligt forhold til Socialdemokratiet og dets leder. Der mangler lige præcis kun den ene ting fra partiets side, og det er at vise hvad man duer til som regeringsledere. Mit skøn er at Lars Løkkes snedighed har gjort det umuligt for Kristian Thulesen Dahl at få en ny chance inden for overskuelig tid. Og det er en skam for alle.

Ejvind Riisgård


Henvisninger    Til toppen

Links til landspartierne:

Socialdemokraterne
Venstre
SF
Det konservative Folkeparti
DF
Det radikale Venstre
Enhedslisten
Alternativet
Nye Borgerlige
Kristendemokraterne


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com


Relevante artikler på Jernesalt:

Socialdemokratismens nye illusioner  (23.6.17.)
Hvad skal vi lægge i tilnærmelsen mellem S og DF?  (23.2.17.)
Anker Jørgensen og folkeligheden  (21.3.16.)
Helle tabte glansen, Kristian vandt mandaterne, Lars låner nok nøglerne  (19.6.15.)

DF og S har holdt årsmøder, men fastholder blokpolitikken - og Politikens chefredaktør holder stadig på S og R  (20.9.17.)
Dansk Folkeparti flygter fra sit ansvar som progressiv mediator  (12.8.17.)
Hvad skal vi lægge i tilnærmelsen mellem S og DF?  (23.2.17.)
Dansk Folkeparti i voldsom krise på grund af rod med EU-midler   (24.10.16.)
Lars Løkke danner smal og dybt ulogisk Venstre-regering  (29.6.15.)
Thulesen Dahls store dilemma  (23.6.15.)
Dansk Folkeparti synes bange for magten  (13.6.15.)

Venstre imod parallelsamfund og for reform-centralisme  (14.10.17.)
Lars Løkkes nye regering må betegnes som et reaktionært eksperiment  (28.11.16.)
Lars Løkke stikker hovedet i trekløver-skjul  (21.11.16.)
Dansk politik er havnet i et sjovt, men uholdbart dødvande  (28.9.16.)

Kommunalvalget 17. november 2009  (19.11.09.)
Kommunalreformen på plads  (25.6.05.)
Kommunalreform bliver nu alvor  (12.1.04.)


Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal