utils prefix normal
JERNESALT - finanslov18b
ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.12.17.
Samuelsen sluger finansloven uden garantier for noget som helst
Mens vi alle har rendt rundt i juleforberedelserne i den faste tro at afgørelsen om finansloven for 2018 først ville blive afsløret under den endelige afstemning i folketinget fredag den 22.12., så holdt Liberal Alliances store leder udenrigsminister Anders Samuelsen i går den 19.12. helt alene et pressemøde om sagen, hvor han med mange ord og omskrivninger forklarede at hans parti har besluttet at stemme for finanslovsforslaget uden forudgående forlig om skattelettelser og udlændingestramninger. Han klatrede med andre ord ned af den høje ultimatums-mast han selv havde fået sig trukket op i med store trusler, og han gjorde det for ikke at lægge sig i vejen for vedtagelse af finansloven med alle stemmer fra regeringens egne partier. En times tid senere holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen sit pressemøde i statsministeriet hvor han efter overflødig opremsning af finanslovens efter hans mening gode fortrin oplyste at hele regeringen ville stemme for den på fredag - med den konsekvens at såvel forhandlingerne om skattereformerne som om stramningerne af udlændingepolitikken ville blive udskudt til efter nytår.
Lars Løkke har i en hel uge understreget at alle regeringens partier ville stemme for finansloven, men da Liberal Alliance fortsat til hans egen og hele Venstres store irritation blev ved med at true med et nej, så har han på Marienborg holdt møde efter møde særskilt med LA's to topforhandlere (Samuelsen og Ammitzbøl) for at få dem til i det mindste at følge normal skik omkring finanslovsafstemningen. Han er helt selvfølgeligt blevet beskyldt for at tøve med at skabe klarhed, men har altså haft uhyre svært ved at få Anders Samuelsen til at forstå og offentligt tilkendegive at partiets forsøg på at tvinge en afgørelse om skatter og udlændingepolitik på plads inden jul ikke ville lykkes.
Samuelsen har spillet et skammeligt højt og for Lars Løkkes renommé som regeringschef undergravende spil ved ikke blot at kæmpe energisk for det løfte om store lettelser af topskatten har han givet vælgerne, men også ved systematisk at sprede falske nyheder om at Kristian Thulesen Dahl skulle være vendt på en tallerken og givet håndslag på skattelettelser der strider mod hans egne fundamentale løfter om velfærd fremfor skattelettelser. Ja, så sent som tirsdag lige før kl. 19 kunne DR's korrespondent Uffe Tang stå på gangene i Christiansborg og fortælle seerne at statsministeren på det forestående måde ifølge kilder i Liberal Alliance ville stå frem og fortælle at også han havde opfattet Thulesen Dahls håndslag ligesom Samuelsen selv har gjort. Men det skete selvfølgelig ikke. For statsministeren vidste godt fra lange møder med Thulesen Dahl hvad Dansk Folkeparti ville og ikke ville - og kunne derfor kun give udtryk for en ret nøgtern overbevisning om at parterne nok skulle nå i mål med et skatteforlig efter nytår. Det betyder på godt dansk at han ene og alene har skaffet regeringen og folketinget fred til at gå på juleferie og altså udskudt den afgørende kamp om skatter og udlændingepolitik til januar.
Lars Løkke Rasmussen står dermed som den svageste statsminister i landet siden Anker Jørgensen. Og han véd at det nyvalg der er mest sandsynligt alene vil gavne Mette Frederiksen og hendes blok.
Anders Samuelsen kan på sin side glimrende betragtes som ydmyget nok en gang, men det preller af på manden som vand på en vejrhane, for han udlægger sit tilbagetog som en manøvre der kan hive et skatteforlig hjem, blot de øvrige partier viser samme vilje til at klatre lidt ned fra højderne. Han bestrider ikke at han har begået nogle fejl - det er uundgåeligt i politik - og han bestrider heller ikke at han af hensyn til regeringens muligheder i de kommende forhandlinger er nødsaget til at holde sig fra ultimative krav og trusler, men han gør det for landets skyld og tager den hån og spot der følger med hans nye erkendelse. Vi slipper altså julen over for trusler og krav der er utilstedelige for en regeringspartner, men vi slipper bestemt ikke for en kamp for lettelser af topskatten som vi alle véd at Dansk Folkeparti ikke vil gå med til. Bevares, Samuelsen understreger at det er statministerens, hans egen og hele regeringens afgørende ambition at få skattereformen igennem. Regeringen sætter hele sin kraft ind på at sikre at det lykkes. Kun får den fremtidige proces en lidt anden karakter.
Ikke desto mindre kan situationen sagtens ende med regeringens kollaps i løbet af januar måned og dermed nyvalg. Og det kan måske i sidste ende redde lidt af den ære der måtte være i behold hos Anders Samuelsen og Liberal Alliance, men sagen har ubestrideligt afsløret at Liberal Alliance allerede er uegnet som koalitionspartner når det ikke vil følge de normale regler for finanslovsvedtagelse, og først og fremmest at det er et ekstremistisk parti når det gælder lettelser af topskatten og derfor ikke hører hjemme i en regering der tilstræber brede skatteforlig og er fuldstændig afhængig af støtte fra Dansk Folkeparti. Alt falder naturligvis tilbage på opportunisten Lars Løkke Rasmussen der for alt i verden vil beholde nøglerne til statsministeriet, men hans opgave er jo umulig når den ene af koalitionspartnerne systematisk spreder mistillid omkring sig. Og dét er hvad Anders Samuelsen og hans parti gør. Allerede derfor er Samuelsen personligt den mest latterlige partileder vi har haft siden 2. verdenskrig.
Medierne er hårde ved Samuelsen i dag. Og det er fuldt forståeligt, men at udråbe Kristian Thulesen Dahl som vinder af gårsdagens forløb under henvisning til at det er ham der nu bestemmer hvornår skatteforhandlingerne skal afsluttes og hvordan de skal se ud, er misvisende. Thulesen Dahl skal naturligvis ikke drages til ansvar for hvad Liberal Alliance har spredt om ham af falske nyheder eller hvad alt for villige medier har viderebragt i den forbindelse, han har tværtimod været klar nok når han fik lov til selv at kommentere sagen. Men det er og bliver ham der holder hånden over Lars Løkke Rasmussen og har gjort det lige siden valget i 2015, og specielt da Lars Løkke tog Liberal Alliance med i regeringen. Han burde have kunnet se at en sådan regering er uholdbar, og at den ikke går af frivilligt med en opportunist ved roret. Men han har accepteret hele det cirkus vi alle har været vidne til de sidste par uger og som han selv kalder et cirkus.
Fejlen er ikke at Thulesen Dahl lever i fuld overbevisning om at hans parti står stærkere over for en borgerlig regering ved at holde sig uden for en decideret koalitionsaftale, men derimod at han ikke stoler på sin egen evne til at tage over og dermed for alvor bryde den blokpolitik der har fordærvet dansk politik i årevis og nu klart viser hele sin håbløshed. Thulesen Dahl skulle forlængst være holdt op med at opfatte finanslovsforhandlingerne som de centrale i dansk politik, og i stedet lanceret og systematisk have fastholdt en midterpolitik der kunne samarbejde med både midtersøgende sociale og midtersøgende liberale partier og gøre den fuldt bevidst som ny og komplementær politik. Jf. Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener.
Men det ligger tilsyneladende Thulesen Dahl fjernt at bevæge sig ind i overordnede refleksioner over dansk politiks i virkeligheden meget store muligheder for en fornuftig og pragmatisk midterpolitik der bringer landet videre på et oplysningsniveau der er højt hævet over gammeldags og reaktion klassekamp. Kristian Thulesen Dahl er derfor ikke vinder af det politiske cirkus vi har haft, men medansvarlig for at det ikke bliver effektivt og definitivt stoppet så niveauet kommer på højde med udfordringen.
Ejvind Riisgård
Links:
Statsministeriet
Liberal Alliance
Venstre
Dansk Folkeparti
Relevante e-bøger fra Jernesalt:
'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.
'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.
'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.
'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'
omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi
'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.
Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne
Bøgerne forhandles af Saxo.com
Relevante artikler på Jernesalt:
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.)
Klassekampen i Danmark er passé (7.6.12.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener
Lars Løkkes nye regering må betegnes som et reaktionært eksperiment (28.11.16.)
Lars Løkke stikker hovedet i trekløver-skjul (21.11.16.)
Dansk politik er havnet i et sjovt, men uholdbart dødvande (28.9.16.)
Liberal Alliance hylder den ekstreme liberalisme (25.5.15.)
Regeringsrokale og partiudmeldinger (12.8.13.)
Liberal Alliance blokerer den tredje vej (28.9.10.)
Filmen om det fejlslagne Alliance-projekt (11.2.09.)
Naser Khader lykkeligt ude af Liberal Alliance (28.1.09.)
Lars Seier skal give Ny Alliance klar liberal profil (24.7.08.)
DF og S har holdt årsmøder, men fastholder blokpolitikken - og Politikens chefredaktør holder stadig på S og R (20.9.17.)
Dansk Folkeparti flygter fra sit ansvar som progressiv mediator (12.8.17.)
Hvad skal vi lægge i tilnærmelsen mellem S og DF? (23.2.17.)
Dansk Folkeparti i voldsom krise på grund af rod med EU-midler (24.10.16.)
Lars Løkke danner smal og dybt ulogisk Venstre-regering (29.6.15.)
Thulesen Dahls store dilemma (23.6.15.)
Helle tabte glansen, Kristian vandt mandaterne, Lars låner nok nøglerne (19.6.15.)
Dansk Folkeparti synes bange for magten (13.6.15.)
Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|
|
|