utils prefix normal JERNESALT - stoejberg21

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.12.21.

Inger Støjberg dømt for forsætligt brud på ministeransvarlighedsloven

Den 13. december kl. 13.00 blev folketingsmedlem, tidligere minister Inger Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel for som udlændinge- og integrationsminister at have taget en aktiv beslutning om at alle asylpar med mindreårige skulle adskilles. Flertallet af rigsrettens dommere fandt det bevist at den praksisændring, som Inger Støjberg besluttede sig for at der skulle administreres efter, var den der fremgår af pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og ikke den der fremgår af det notat af 2. februar, hun selv påberåbte sig.

Pressemeddelelsen kan efter rettens vurdering kun forstås sådan, at alle par med mindreårige (dvs. 'barnebrude' mellem 15 og 18 år) skal adskilles fra deres ægtefælle straks og uden undtagelse. Kort efter at pressemeddelelsen var sendt ud instruerede Støjbergs afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen Udlændingestyrelsen telefonisk om straks at gå i gang med at administrere efter pressemeddelelsen. Det er fremgået af vidneudsagn fra flere modtagere, men afdelingschefen er dog ikke enig heri. Men sådan blev det opfattet, og asylcentrene fik derefter at vide at ministeren havde besluttet at parrene skulle adskilles, uanset om de havde fælles børn, altså havde fået børn med den respektive ægtefælle. Mailen blev også sendt til topfolk i ministeriet, men uden at nogen af dem reagerede.

Kort efter udsendelsen af pressemeddelelse gentog Støjberg flere gange over for TV2 News at alle par med mindreårige skulle adskilles.

Ydermere skrev Inger Støjberg den 24. februar 2016 udtrykkeligt til Folketinget, at der skulle administreres på samme måde som det blev beskrevet i pressemeddelelsen. Først under et samråd den 15. marts 2016 oplyste Støjberg efter et betydeligt pres fra sine embedsmænd, at par der fx var blevet gift med kongebrev i Danmark, i helt særlige tilfælde ville kunne blive boende sammen. 18. marts 2016 sendte kontorchef i ministeriet Jesper Gori en mail til Udlændingestyrelsen der nævnte de internationale konventioner (der klart forbyder adskillelse). Og herefter blev praksis ændret. Rigsrettens dom understreger at adskillelsen af de mindreårige kun skete i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016, hvor ialt 18 par blev adskilt i strid med konventionerne.


Dommen må siges at være usædvanligt klar, men i grunden også relativt hård, men det ligger bl.a. i at retten så fuldstændigt bort fra det notat af 2. februar som Støjberg selv påberåbte sig, og om hun vel at mærke først trak frem på et sent tidspunkt i sagen og faktisk gjorde et stort nummer ud af. Det var slet ikke dette notat der blev administreret efter, men pressemeddelelsen, og derfor er der tale om klar forsætlighed. Flertallet af dommerne lagde vægt på at Støjberg var klar over at hendes ændring af asylcentrernes praksis ville få konsekvenser for par hvor der ikke var indikationer på tvang i forholdene.

Dommen er overraskende for mig - og mange andre - for så vidt det synes at fremgå af dokumentationen at det var den nævnte afdelingschef i ministeriet der faktisk havde ansvaret for den forkerte udlægning af den afgørende pressemeddelelse. Men her siger dommen klart at sagen udelukkende drejer sig om ministerens afgørelser og udlægninger, og at det i dette stykke er pressemeddelelsen der er afgørende. Det var den der blev grundlag for praksisændringen og dermed ministerens ansvar - uanset afdelingschefens telefonbeskeder.

Støjberg har gentagne gange understreget at hun ikke direkte har givet nogen i ministeriet eller udlændingestyrelsen ordre til uden undtagelse at adskille barnebrude under 18 år fra deres ægtefælle, men det afgørende er at hun så at sige har gjort det indirekte. Dommen et derfor et tydeligt eksempel på at de juridiske dommere skærer igennem i spørgsmål om ansvar og altså her i Støjberg-sagen også har fået de politisk valgte meddommere med sig - bortset fra en enkelt. Det kan alle regne ud nok må være den der var indstillet af Dansk Folkeparti, men det var forkert af DR1's journalist Jens Ringberg at nævne ham ved navn i sin reportage. Det skal naturligvis være en hemmelighed hvordan de enkelte dommere har stemt, for ellers risikere man forfølgelse af dem i offentligheden. Der er bødestraf for at røbe denne hemmelighed.


Inger Støjberg blev af Lars Løkke udnævnt til udlændinge- og integrationsminister i 2015, dvs i det år hvor kansler Merkel åbnede EU's ydre grænser for strømmen af muslimske flygtninge fra Syrien og Afghanistan. Støjberg slog med et Facebook-opslag i januar 2016 fast, at "det er fuldstændigt uacceptabelt at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen." - Det gjorde hun, og så kørte sagen ellers via ombudsmanden, ministerielle afgørelser og hele den offentlige debat.

Efter regeringsskiftet blev der i januar 2020 nedsat en "instrukskommission" der den 14. dec. offentliggjorde sin klare konklusion: at pressemeddelelsen om undtagelsesfri adskillelse sendt til Udlændingestyrelsen var uden lovhjemmel og i strid med Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen, og at der blev administreret ulovligt efter instruksen fra den 10. februar 2016 til 1. juli samme år. Kommissionen konkluderede endvidere, at Inger Støjberg var vidende om og advaret om, at en adskillelse af alle asylpar ville være i strid med loven. Men den har ikke fundet det bevist, at Inger Støjberg "direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven". Til gengæld slås det fast, at ministeren "klart tilkendegav", at hun ville have en ordning uden undtagelser, og at hun fastholdt det ønske over for sine embedsmænd trods "flere mundtlige advarsler fra embedsværket om, at en undtagelsesfri ordning ikke ville være lovlig". - Jf. artikel 20.12.20.

Rigsretten med højesteretspræsident Thomas Rørdam som formand kom til omtrent samme resultat og har iøvrigt lagt vægt på at sagen mod Inger Støjberg ikke drejer sig om barnebrudene, men om overtrædelse af gældende love og konventioner. Ordret hedder det: "Et generelt ønske om at forhindre tvang i parforhold undskylder ikke, at Inger Støjberg som minister og forvaltningschef besluttede at der skulle administreres i strid med lovens krav om respekt for den enkeltes ret til familieliv." Og derfor slås det også fast, at retten har lagt vægt på "den samfundsmæsige betydning af at regeringens ministre respekterer gældende ret og dermed folkestyrets og retsstatens grundlæggende spilleregler".

Ud fra dette hovedsynspunkt er sagen efter min mening hverken en sejr eller et nederlag for danske værdier, men en sejr for retssystemet og hævdelsen af ministeransvarligheden. Langt de fleste danskere er sikkert enige i at det er en uting at mindreårige piger bliver tvunget ind i ægteskab med en ældre mand - fx af hensyn til de slægts- eller klanfordele der tæller afgørende i arabiske lande. Men når de havner som asylansøgere her i landet, kan man ikke se bort fra lovens krav om respekt for den enkeltes ret til familieliv. Her har Inger Støjberg, dele af Venstre og hele Dansk Folkeparti været for dogmatiske. Og den domfældte kan ikke komme udenom at hun som minister har presset embedsværket så hårdt at det var en belastning for dem, stressede dem - og ødelagde et fornuftigt samarbejdsklima i ministeriet.


Sammenligner man med minksagen, der stadig granskes af en kommission, så er der den klare forskel, at det i statsministeriet ikke var statsministeren, men departementschef Barbara Bertelsen der i nogle få dage i november 2020 pressede fødevareministeriets minister og departementschef så hårdt at de til sidst undlod at slå i bordet og nægte at give påbud om aflivning af alle mink før der var lovhjemmel for det. Bertelsen kaldte ligefrem i en sms ministeren for en fej kujon. Og da han endeligt gav sig, blev han simpelthen gjort til offer i hendes spil og måtte trække sig, så statsministeriet udadtil kunne stå som 'rene'. Statsministeren greb slet ikke ind i dette spil, men nøjedes med at sørge for at lovhjemlen kom på plads så hurtigt som muligt. Men ren kan man i hvert fald ikke kalde Bertelsen.

Sammenligning med Minksagen viser derfor store forskelle mellem de to sager. Men begge viser at forholdet mellem embedsværket og ministrene trænger til ændringer. For begge gælder at sagernes omfang og mediedækning har taget fokus fra vigtigere ting. Derfor kan jeg tilslutte mig Grønnegaard Christensens og to andre forskeres synspunkt at manien med granskningskommissioner og rigsretssager er gået for vidt. De lægger beslag på alt for megen tid og alt for mange ressourcer. Alene sagen mod Støjberg skal været løbet op i mere end 30 millioner kr. Desuden ødelægger de embedsværkets interne tillid og nødvendige arbejdsro. Og allerværst så øger denne mani den politikerlede som allerede er blevet skadelig for demokratiet og forvaltningen. - Jf. artikel.

En sammenligning med Tamilsagen mod justitsminister Erik Ninn Hansen er skæv derved at denne ramte den dengang siddende statsminister Poul Schlüter, så han måtte træde tilbage - og iøvrigt trak sin departementschef med sig. Schlüter havde holdt hånden over Ninn Hansen af grænseløs respekt for denne ældre og meget garvede politiker. Støjberg-sagen har ikke direkte ramt Lars Løkke Rasmussen, da han for længst er gået af som statsminister, og han har nu som løsgænger meldt ud at han vil stemme for at Støjberg bliver erklæret uværdig til at sidde i Folketinget. Men jeg mener sådan set at han er medskyldig i hendes fadæse og fald, for han greb i sin tid ikke ind i adskillelsen af barnebrudene fra deres ægtemand eller i uenigheden i udlændingeministeriet, hvad han kunne og burde have gjort som regeringschef. Og det skal han sådan set også have erkendt på Facebook.


Rigsretssagen mod Inger Støjberg burde havde været undgået, for den kommission der undersøgte sagen kom - som påpeget - frem til stort set de konklusioner Rigsretten drog. Og på det grundlag kunne man have rejst nogle tjenestemandssager mod visse embedsmænd, og Venstre kunne have frataget Inger Støjberg sine ordførerskaber og undladt at vælge hende til næstformand for partiet. Men det gjorde man netop ikke, for hun havde for mange tilhængere og vælgere. Hun valgte først efter vedtagelsen af rigsretssagen at træde ud af Venstre og blive løsgænger. Og det er i princippet en god ordning for folketingsmedlemmer der af den ene eller anden grund kommer i uoverensstemmelse med det parti der har opstillet dem. Men ordningen bliver et problem for parlamentarismen, hvis der kommer så mange løsgængere i folketinget som der er nu. Det skaber lystig mediedækning, men ikke seriøs politik. Venstre og partiformand Jakob Ellemann kan efter dommen over Støjberg ånde lettede op, også selvom hendes mandat ikke vil gå til Venstre, men til de konservative. Men luften kunne renses allerbedst med et nyvalg, men det har Mette Frederiksen nok ikke lyst til at udskrive, sålænge hendes minksag kører!

Den umiddelbare følge for Støjberg bliver eksklusion af folketinget med øjeblikkelig virkning fra vedtagelsen. Selv før Socialdemokratiet og Konservative har meldt deres stilling ud, er der 90 mandater for eksklusionen, så det ender nok med at mindst 140 medlemmer tirsdag den 21. stemmer for at erklære Støjberg for uværdig. Hun kan opstilles og genvælges ved næste valg, men denne mulighed for politisk comeback må betegnes som ringe. Hun har nok en stor fanskare, men hun står selv i vejen. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har givet Støjberg ubetinget støtte og flirter med at få hende som medlem og DF endog som formand. Men det er hverken velovervejet eller til gavn for Inger Støjberg selv. Og det vil efter min mening slet ikke hjælpe DF i deres egen store krise.

Personen Inger Støjberg er for egensindig, og synes i nederlagets stund at savne enhver form for forståelse for den principelle forskel mellem personlige holdninger til barnebrude og forvaltningens muligheder for adskillelse af dem. Det er fornuftigt at begrænse indvandringen af flygtninge og asylansøgere, og det vil efter min mening også være en god idé at få opdateret de internationale konventioner til vores dages problematik, men i en retsstat skal alt foregå på lovlig vis. Men Støjberg fortryder ikke noget, og hun gentager uafladeligt sine ord om hun ikke vil bøje nakken. Dermed siger hun også at hun ikke er i stand til at bevæge sig ind i 'det tragediens område, hvor det at have ret er hørt op med at eksistere'. Dér kan man også blive klogere og indse at problemerene kan være komplekse og undertiden kræve mere barmhjertighed end jura.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Alvoren i menneskets eksistens spidser til  (12.12.21.)
relevant er særligt afsnittet om politikerleden.

Støjberg, Inger; situation op til julen  (20.12.20.)
Støjberg, Inger, Venstres integrationsordfører  (om danskhed 9.7.13.)

Minksagen afslører statsministeriets departementschef  (24.10.21.)
Minkaflivning, ministerfald og fortsat coronakrise  (20.11.20.)
Socialdemokraterne: Rigsretssagen mod Mette Frederiksen er en stor misforståelse  (1.2.21.)
Socialdemokraterne: Er socialdemokraternes nye flygtningepolitik humanistisk?  (16.2.18.)

Venstre et stærkt svækket og splittet parti  (17.1.21.)
Lars Løkkes sidste landsmøde som Venstres formand  (19.11.18.)
Venstre imod parallelsamfund og for reform-centralisme  (14.10.17.)
Lars Løkkes nye regering må betegnes som et reaktionært eksperiment  (28.11.16.)
Lars Løkke stikker hovedet i trekløver-skjul  (21.11.16.)
Dansk politik er havnet i et sjovt, men uholdbart dødvande  (28.9.16.)
Pape og Lars Løkke i absurd drama  (25.2.16.)
Lars Løkke danner smal og dybt ulogisk Venstre-regering  (29.6.15.)
Venstre på andenpladsen - takket være Løkkes eskapader  (14.6.15.)
Venstre: Lars Løkke vandt respit, men Venstres krise fortsætter  (4.6.14.)
Venstre: Lars Løkkes exit kun et spørgsmål om tid  (29.5.14.)
Venstre: Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem  (21.10.13.)


Artikler om Flygtningekrisen
Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal