utils prefix normal JERNESALT - thorning2013e

ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.6.13. (Ugebrev)

Folketinget går på sommerferie og regeringen får et pusterum

Næsten samtidigt med at folketinget gik på sommerferie med en af de sædvanlige afslutningsdebatter som ingen almindelige vælgere gider høre, fordi de er fulde af forudsigelige floskler, så fik undervisningsministeren folkeskolereformen nogenlunde på plads, så de vigtigste elementer kan træde i kraft om et års tid, mens det kontroversielle spørgsmål om obligatorisk lektiehjælp udskydes til efter næste valg, fordi de konservative ellers ikke ville med i forliget. Lars Barfoed har på baggrund af elendige meningsmålinger et stort behov for at markere sig og fandt her en sag som åbenbart er vigtig for hans bagland. Og det var da heldigt for regeringen at der kunne findes en billig og pragmatisk løsning.

Lægekonflikten er stadig uløst og risikerer at bryde ud med fuld virkning den 1. september, hvis de praktiserende læger afleverer deres såkaldt ydernumre og ikke længere vil yde lægehjælp efter den gældende overenskomst der ellers er blevet forlænget et år, mens en ny skal falde på plads ved forhandling mellem parterne eller ved lovindgreb fra oven - alt efter hvad de kampindstillede læger nu selv foretrækker. Til alt held for regeringen ser lægerne ud til at være blevet lidt mere medgørlige på det sidste.

Det der iøvrigt er mest ballade om i vort danske smørhul af et velfærdssamfund er det nye rejsekort, der skal træde definitivt i stedet for andre, mere individuelle billet- og rabatsystemer som klippekort og abonnementskort. Ideen er såmænd god nok, men i praksis er der så meget bøvl med indkøringen af det rent elektroniske system at de fleste tvivler på at det kommer til at virke fra 1.juli, hvor salget af klippekort standser [i skrivende stund er salget netop forlænget endnu et år]. Problemer er navnlig at folk ikke kan se eller finde ud af hvad en rejse kommer til at koste, og hvor mange penge de har stående på kontoen. Desuden ser det ud til at flere kommer til at betale mere for mange rejser end under det gamle system.


Debatten om dagpengeperioden og kontanthjælpen efter de nye reformer er taget en smule af, men forsvinder ikke så længe arbejdsløsheden stadig er relativt høj og regeringen vægrer sig ved at slække lidt på den stramme finanspolitik. Den er de fleste af regeringens vælgere stærkt utilfredse med og anser den for mere blå end rød.

Samtidig viser en ny undersøgelse at uligheden i det danske samfund fortsat stiger og vil blive ved med det - af den helt nyopdagede grund af de veluddannede kvinder der skaffer sig højtlønnede jobs (især i den offentlige sektor) næsten udelukkende tillader sig at gifte sig med veluddannede mænd i gode stillinger. De gode gamle dage, hvor en overlæge eller professor giftede sig med en studiekammerat der var villig til at blive hjemmegående husmoder er forbi. Og det kommer åbenbart bag på sociologerne at der følgelig bliver flere mellem- og lavtuddannede der må danne par og hjem med deres ligestillede.

Alle de velmenende mennesker i partierne vil gerne havde den ulighed mindsket der hænger sammen med den sociale arv, og de fatter ikke at den frihed vi alle elsker og besynger uundgåeligt medfører større ulighed i samfundet i kraft af at den bringer de bedst begavede og bedst uddannede fra de bedste hjem frem til de bedst lønnede stillinger og højeste status og derfor også til de fordelagtigste partnervalg i henseende til indtjening og status. Alle tror jo at lykken ligger i penge.

På den baggrund er det ganske morsomt at følge med i debatten om socialdemokraternes placering i det forenklede politiske spektrum med en ret linje der går fra venstre til højre. En historiker ønsker socialdemokraterne tilbage til den gode landsfader Staunings plads. Den siddende finansminister understreger at det nuværende socialdemokrati er et midterparti, men han får af fhv. økonomiminister Knud Heinesen fra Anker Jørgensens æra at vide at S netop ikke hører hjemme på midten, men til venstre for midten.


Grundproblemet er at samfundet - som ikke alle, men trods alt nogle har opdaget - har ændret sig markant siden Krags og Ankers dage og ikke mindst vælgeroprøret i 1973, hvor folk med hus og bil pludseligt tillod sig at skifte side. Arbejderklassen er skrumpet, middelklassen vokset, og den gamle klassekamp derfor en saga blot. Det slog Anders Fogh Rasmussen definitivt fast ved VK-regeringens tiltræden i 2001. Nyrup lo, men Helle Thorning tog bestik af kendsgerningen og indså at S ikke ville komme til magten igen uden at kunne trække midtervælgere til sig.

Det var dog først da Fogh overlod roret til Lars Løkke at Thorning blev i stand til med den radikale Vestagers hjælp og på hendes betingelser at få flertal for en S-R-SF-regering. Den er siden dykket og dykket i meningsmålingerne, fordi den alene vandt vælgerne ved at stikke dem blår i øjnene. Først nu synes bunden nået for S og SF, men blå blok med Venstre i spidsen og DF på en sikker andenplads fører stadig. Men nu er der kommet et pusterum.

Helle Thornings held er alene at Lars Løkke er en vatnisse der ikke har behøvet at røre en finger for at bevare førertrøjen i det uendeligt flade danske landskab. Og når han endelig vover sig ud på filosofiens usikre arealer, så falder han i og synker uhjælpeligt ned i sproglige forviklinger om forskellen mellem holdning og standpunkt. Den joviale mand når ikke Fogh til sokkeholderne når det gælder klarhed i sprog og strategi. Og han har ikke begrebet en snus af at det for Venstre og Dansk Folkeparti burde ses som en afgørende udfordring at nå til fuld afklaring af den tredje vejs geniale komplementaritet mellem frihedsprincippet og tryghed/lighedsprincippet.

Konservatismen bør man lade Lars Barfoed have i fred. Liberalismen bør man lade Saxo Bank, Anders Samuelsen og Joachim B. Olsen have patent på. Og opportunismen kan man roligt lade Helle Thorning beholde. Da hun på Bornholm blev spurgt hvordan S forholder sig til begrebet standpunkt, svarede hun frejdigt og med et stort smil, at dét har man afklaret: Socialdemokraterne har et standpunkt til man tager et nyt. Basta! - Jf. Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet.


Folkemødet på Bornholm var efter alle referater og reportager at dømme et festligt, sommerligt møde mellem politikere, spindoktorer, journalister og vælgerturister. Der blev talt og sunget, drukket og spist. Der var sol over både Allinge og Gudhjem og de røgede sild. Underholdningen og selskabeligheden fik alt hvad de skulle have. Kun "folket" i gammeldags forstand var borte og glemte. Hverken politikerne eller journalisterne aner hvad det var og fortsat burde være: et dybt, ægte, groet og inkluderende fælleskab på tværs af klasser og partier med historien til stede som kraft i underbevidstheden og fremtiden til stede som energiladede visionære forestillinger der kan samle.

Hvad der mangler hos politikere og kommentatorer er erfaring på krop og sjæl af hvad folket og historien dybest set er og hvad fremtiden dybest set må være, hvis den for alvor skal være i stand til at sikre konsistensen i folkets eksistens og dermed overvægten af det gode i livet på langt sigt.

Ejvind Riisgård


PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård


Henvisninger:

Links:

Folketinget - med links til medlemmer og partier
Statsministeriet - med links til øvrige ministerier

Venstre
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Det radikale Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance
Det konservative Folkeparti


Relevante artikler på Jernesalt:

Første maj er blevet en tvetydig affære  (3.5.13.)
Flertallet af offentligt ansatte fatter ikke situationens alvor  (12.4.13.)
SU-reformen ikke ideel, men nødvendig  (22.2.13.
Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format  (6.1.13.)
Regeringens udspil til stor, ambitiøs skolereform  (5.12.12.)
Regeringens åbne sår  (5.10.12.)

Lars Løkke lukrerer på regeringens svaghed, men afklarer ikke Venstres vej  (19.11.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Lars Løkke gik i mediefælden og skabte mistanke  (6.12.11.)
Lars Løkke glemmer den tredje vej  (29.9.10.)
Er Lars Løkkes realisme en ideologi?  (30.4.10.)
Lars Løkkes og VK-regeringens dilemma  (11.4.10.)

Er demokrati muligt uden lederskab?  (15.10.12.)
Har vi fået vækst på hjernen?  (3.8.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens  (23.7.12.)
Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)
Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.)


Socialdemokratiet lider  (24.9.12.)
Helle Thornings skattesag pinlig for alle  (27.8.12.)
Mon dog socialdemokraterne er de bedste?  (21.08.12.)
Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
Nytter Henrik Sass' angreb på Enhedslisten - eller er der mere brug for selverkendelse?   (11.7.12.)
Trepartsforhandlingernes sammenbrud en bét for regeringen  (12.6.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)


SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.)
SF's nye formand og muligheder  (17.10.12.)
Formandsopgøret i SF - og Søvndals fatale brøler  (2.10.12.)
Villy Søvndal har også sejret ad helvede til!  (8.9.12.)
Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)


Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Helle Thorning går nu lysere tider imøde  (1.10.10.)
To partiformænd i vanskeligheder  (3.8.10.)
Genopretningsplan og unødig skattesag  (2.7.10.)
De danske socialdemokraters dilemma  (28.9.09.)
S spiller højt spil med skatteudspillet med SF  (29.8.09.)
Trives socialdemokraterne mon selv?  (12.09.08.)
Nye politiske teser - varm luft eller visioner?  (7.4.08)
S for skæg, selvmord eller hvad?  (28.4.06.)
Helle Thornings nye hold  (19.4.05.)
Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.)

Etik og eksistens   essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)


Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal