JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - hademails

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.8.13. (Ugebrev)

Hademails florerer og ødelægger både debat og udvikling

Der går ikke mange dage mellem at en politiker eller debattør står frem og melder om skræmmende mails fra modstandere, der ikke blot tilkendegiver uenighed og modsatrettede opfattelser, men simpelthen vælter sprogets værste gloser ud over de pågældende meningsdannere, skældsord som ikke hører hjemme i en offentlig debat i et demokrati, men åbenlyst kun har det ene formål at skræmme folk fra at udtrykke nuancerede synspunkter om de forskellige emner af kontroversiel art der er oppe i tiden.

En af dem der har prøvet mosten er den flittige blogger ved Berlingske Anne Sophia Hermansen (AHS) der skriver om "rødt og blåt, reaktionært og progressivt; om folkeskole, folkekirke, femipampere, kongehus, underbuksemennesker og vores velfærdssamfund, der er blevet en hæveautomat", og som bl.a. også kommentererede sagen omkring den muslimske censor ved Herning HF og VUC der under eksamen i juni ikke vil give hånd til kvindelige elever. Hermansen troede sagen havde med ligestillingsdebatten at gøre, men opdagede hurtigt at den drejede sig om had og foragt for muslimer. Hun mistede lysten til fremover at debattere spørgsmål der overhovedet berører Islam og det multikulturelle Danmark og pålagde sig selv selvcensur i dette anliggende. Det had debatten udløste, var så angstprovokerende for hende, at hun sammenlignede det med terrorisme.

I Berlingske optrykte hun med navns nævnelse (og stavefejl) nogle af de reaktioner der blev sendt til hende:

(1) Hallo vi er altså Danskere !!! - der skal hverken være negre eller ikke vestlige indvandrere i Danmark - specielt IKKE muslimer. Kortere kan det vel IKKE siges.??
(2) Dårlige manerer og manglende dannelse har altid været pøbelens særkende. Vi andre fortsætter med at give hånden - sådan gør vi jo i Danmark - og i den vestlige verden. Du kan fortsætte med ikke at give hånd. Det giver god mening da du tydeligvis primært færdes blandt svin.
(3) Mener ikke at muslimer kan agere censor overhovedet dog over for etniske Danskere.
(4) Det er fuldstændig rigtigt, hvad de fleste giver udtryk for her, nemlig hvis det muslimske "gyldne håntryk" implimenteres på dansk grund - er de selv ude om det.... Ortodokse muslimer kan rende mig i røven. Hvor svært kan det dog være, for en muslimsk censor at komme i bukserne på en dansk trolletøs?
(5) I dag er i virkeligheden de fleste "synsere" skidebange for islam og føjer sig blindt for ikke at mærke de mægtige muslimers hævn. Længere er den ikke! Hvis man er kujon og forræder sin egen kultur, så er man POLITISK KORREKT - og det er EKSTREMT populært i dag - specielt blandt alleslags ledende eliter!
(6) Det er ikke noget at hidse sig op over. Jeg kunne hellere ikke drømme om at give hånd til vægelsindede kvinder som ASH, der lader sine politiske meninger influere af hvilken mand der pt gider hende. For tiden er det tydeligt at det er en rød, feminiseret tøffelthelt. Islammadrasser fortjener ikke håndtryk, men en burka over hovedet.
(7) Jeg synes da, at vi skal holde fast i vores gode danske opdragelse og ikke overtage de degenererede somaliske eller libanesiske normer for samvær i det offentlige rum.

(8) Anne Sophia Hermansen burde måske overveje, at konvertere til islam, hvor hendes " pladderhumanistiske " nonsens hører hjemme, smagsdommeri er ligeså usmageligt. Han skal fjernes omgående og den ansvarlige for hans ansættelse, skal stå til ansvar for sin fadæse og straffes for forskelsbehandling. Censors totale mangel på almen dannelse, diskvalificerer ham totalt.
(9) Hvad bliver udfaldet fra en hindu ? Danmark er på afveje, godt hjulpet på vej af nyttige idioter som fx Kvinfo. Skam dig grimme kvinde.
(10) Selvforherligelse fra de politiske korrekte kender ingen grænser. Bare se hvor Multi"kulten" og kulturelaveteismen sejre over alt i vesten hvor vi skal betale for forbrydelser begået mod urbefolkningen.
(11) Din dumme storsnudede kælling, der føler dig bedre end alle andre der har en anden mening end din. En censor der er udvalgt til at overhører elever i matematik på en offentlig skole, skal følge danske normer eller blive væk. At han har gjort opmærksom på sin opførsel inden han skal censorerer eleverne gør det hele langt værre, for så er det de hattenåle der har tilladt ham at komme der er de værste.
(12) Det synes som om at danskerne nok er eet af de dummeste folk på kloden. De forstår åbenbart ikke hvad der de sidste 30 år er ved at ske - eller sker! Muslimerne vil - de VIL overtage lille Danmark og dirigere deres såkaldte sharia og kampen mod de såkaldte vantro. Det kører bare videre og videre og det vil fortsætte og fortsætte indtil der ikke er et Danmark mere - men et muslimsk land oppe i Skandinavien - og sådan vil det nok også blive med Sverige og måske sidst Norge. Sket er sket og danskerne har sovet alt, alt for længe og ladet sig indoktrinere af de såkaldte kulturradikale - sådan er det, som er deres Vestager-valgssprog. Stakkels Danmark.
(13) ASH har sit yngel gående i privatskole. Folkeskolens udfordringer blev for stor for ASH på grund af de mange funktionelle analfabeter og "kulturberigende" muslimer fra Mellemøsten. ASH du er en HYKLER!!

(14) Hvis nogle radiGALE dræbersnegle eller velnærede bændelorme læser med på denne blog, er de sikkert meget tilfredse med dens forløb.For kritikken går jo stort set udenom dem som er de virkelig skyldige i de problemer, ulykker og trusler som hærger og plager Danmark. De radigale og deres medløbere, og europater og deres medløbere, er dem der har bragt Danmark frem til afgrundens rand. Men de er nærmest fredet her. De kritiseres ikke, eller kun en smule. Tror nogen at Titanic-Danmarks kurs ændres ved næsten kun at kritisere islamister og lignende? De hovedansvarlige for masseindvandringen, de åbne grænser, de utallige jobtab, den mangedoblede kriminalitet, de tusinder af unødvendige lidelser og dødsfald i sundhedsvæsnet, den voksende sociale elendighed og fattigdom osv., osv. er jo R, S, SF, V og K.
(15) Fuck dig, Anne So, fuck alle jer idioter der forsvarer en skide overlegen islamist der ikke følger skik og brug, fuck alle jer landsforrædere der forsvarer den muslimske invasion, og fuck alle jer smagsdommere og bedrevidende tåber der tror "at bare man smiler og er venlig" - så går det nok, de smiler jo dejligt tilbage til mig, JA, MEN DE DRØMMER OM AT SKÆRE DIN BLEGE HALS OVER, FORSTÅR DU DET DIN KÆLLING????????!!!!!!!!!! Hvilken planet bor du på, Anne So?? "Spelt-planeten"? "Cafe mocco, no nigga produce this shiiit planet?" "Åh, min dyrebare søn, den eneste jeg nok får, for jeg ER faktisk en frigid lesbisk satan, han går jo kun i ren uld, uden farve, udne tilsætnig af dit og dat, osv. osv. FUCK DIG DIN MØGKÆLLING, FUCK DIG!!!! Der bliver revolution og borgerkrig i Danmark hvis I ikke snart holder jeres feminine bedrevidende åh så korrekte kæft, HOLD NU KÆFT FOR HELVEDE!!!!

Til disse udgydelser, som også gik direkte på hende selve, havde Anne Sophie Hermansen (AHS) kun een kommentar: Civilisation er neglelak på bæstets kløer. Og det er måske forståeligt, men forekommer alligevel lidt for nemt. Civilisation er ikke neglelak eller fernis på nogetsomhelst. Og had og hademails er efterhånden blevet et så stort problem, at fænomenerne må afvises lidt mere seriøst, nemlig med en påvisning af hvad der foregår psykologisk.

I bogen om 'Hadets anatomi' understregede forfatterne Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernefelt i sin tid netop at had kan føre til det rene vanvid, hvis det får lov at løbe løbsk, som det skete i Bosnien og Serbien i 1990'erne, og end ikke forsøges standset af selv normalt fornuftige skolelærere der er vant til at have elever af alle slags i deres klasser. Som påpeget i artiklen om bogen var der dog den højst ejendommelige hage ved den nævnte bog, at forfatterne drøftede problemet på rent intellektuelt plan uden at blande psykologien ind i billedet. Og det er efter undertegnedes mening simpelthen tåbeligt, for had er en psykisk projektionsmekanisme, og bliver den et udbredt fænomen i et givent samfund eller en given kultur, bliver der oven i købet tale om et massepsykologisk fænomen. Og i intet af tilfældene kan man moralisere sig ud af problemet.

I jungiansk psykologi er projektioner noget i �n selv man ikke vil konfronteres med, men lægger ud på andre. Derfor er det en grundlæggende regel i psykoterapi at trække projektionerne hjem. Al negativ energi over for andre er en projektion, som bør trækkes hjem.

Psykologen Jørgen Lumbye (der bl.a. er kendt som oversætter af bevidsthedsforskeren Stanislav Grofs værker til dansk) inddeler menneskets følelser i tre kategorier, nemlig 1) negative følelser som had, sadisme, aggression, vrede, ironi, 2) positive følelser som kærlighed, medfølelse, glæde, begejstring, ekstase, og 3) smertefulde følelser som angst, sorg, depression, men han opererer også med en fjerde form der er 'midlertidigt fravær af følelser' som når man fx er helt optaget af sit arbejde.

Det centrale er at kategorierne har betydning for etikken. Positive følelser er etisk set gode, og det at have eller at udtrykke smertefulde følelser er naturligvis ikke uetisk. Det problematiske kommer med de negative følelser.

Og her gælder generelt, at negative følelser altid er en neurotisk genaktivering af traumer. Derfor bør man aldrig handle i had eller vrede - eller handle sine traumer ud på andre i stedet for at konfronteres med dem selv. Og det sidste kan fx ske i terapi - eller ved simpelthen at standse op og undlade at reagere impulsivt i en given situation. Vigtigt i denne forbindelse er at lære at lægge bånd på sine negative følelser uden for terapisituationen samtidig med at man bearbejder dem i terapilokalet. Og man skal forstå, at det nok er etisk forkert at rette negative følelser mod andre personer, men ikke uetisk at have negative følelser.

Vi er ikke selv herre over at få genopvakt negative følelser eller positive følelser, men vi bør være herre over både de negative og de kærlige handlinger, og frem for alt lære at lade være med at rette negative følelser mod andre og lære at standse op og tænke efter inden man handler på grundlag af impulser.

Det turde være indlysende at vi alle med mellemrum udsættes for at få vakt negative følelser, fordi vi lever i et meget komplekst samfund, hvor vi hele tiden konfronteres med andre menneskers følelser og synspunkter og gang på gang må konstatere at de er forskellige fra ens egne. Og i den situation er det afgørende at indse at man ikke altid selv kan få sin vilje eller få sin ret, men tværtimod må bøje af, gå på kompromis eller simpelthen affinde sig med at andre mener noget andet end en selv og har andre følelser end en selv over for bestemte fænomener.

Bl.a. derfor er det uhyre sundt for alle børn at lære at tabe i spil og leg. En tommerfingerregel siger ligefrem at et barn helst skal lære at kunne tabe i spil inden det bliver tre år, for ellers kan det være for sent. Og det er der mange forældre og opdragere der ikke synes at forstå. Derfor er der i dag overordentlig mange børn der helt op i skolealderen får raserianfald, hvis de ikke får deres vilje, her og nu. De bliver plageånder.

I sport gælder det samme. Når vi hylder 'fair play' er det fordi det er bedst for alle parter at de der taber, accepterer kendsgerningen og ikke prøver at hævne sig på modparten (eller på dommerne og linjevogterne). Og det gælder naturligvis også deres fans. Derfor er det i fundamental strid med hele sportens id� og ånd at man i dag den ene gang efter den anden ser fans gå amok mod modstanderholdets fans eller hjemmepublikum (eller helt tilfældige mennesker på gaden), bare fordi deres eget hold taber en kamp. Der er for mange 'hooligans' og for få 'roligans'. Selv stjernespillere kan gå amok i kampens hede. Og ved det netop overståede VM i svømning, så man en dansker sætte verdensrekord den ene dag, men tabe kampen om guldmedaljen i samme disciplin den næste dag - og det kunne hun ikke klare psykisk. Hun begyndte at tale nedsættende om vinderen der intet andet foretog sig end at yde sit bedste. Det er en usportslig reaktion fra danskerens side.

Men de negative følelser bliver dog først et demokratisk problem når de fører til et had der undergraver den normale sunde debat. Det så vi klart under Muhammed-krisen omkring en dansk bladtegners i de fleste danskeres øjne harmløse karikaturtegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Den var yderst relevant som kommentar til både den vitterlige islamistiske terrorisme og forsøgene på at begrænse ytringsfriheden ved henvisning til såkaldte religiøse følelser. Som om religiøse følelser skule være undtaget fra friheden til kritik og karikatur, når de vitterligt i visse kredse misbruges som forsvar for terror. En af de muslimer der dengang opildnede til had mod danskerne og dansk ytringsfrihed - den libanesisk fødte Ahmed Akkari - har heldigvis nu indset sin fejl og beklaget sin optræden. Og det er fint med en sådan selverkendelse. Men nu udsættes han selv for had og hademails, ja skal måske have politibeskyttelse. For der er stadig mange fanatiske muslimer der ikke tåler fri kritik af deres religion. Og deres beklagelige og demokratiblokerende fanatisme består netop i at de betragter deres egen subjektive tro som absolut sandhed.

Desværre får de støtte i den udbredte multikulturalistiske indstilling som har bredt sig blandt humanisterne i Danmark og det øvrige Vesten og som bygger på den misforståelse at alle religioner og alle kulturer er lige gode og derfor skal nyde samme respekt. Misforståelsen kommer af at man forveksler kultur med subkultur og derfor ikke holder fast i at mens der i enhver kultur findes mange subkulturer der bør have lov til at udfolde sig fordi de er med til at give mangfoldighed, nytænkning, humor og tolerance, så er der kun få kulturer og disse vil som hovedregel være bundet til bestemte landes sprog og historie og dermed give den basis for subkulturerne som ligger i det fælles. Hovedkulturen eller monokulturen i det enkelte land eller den enkelte region skal derfor altid ses som overordnet alle underliggende subkulturer. Accepterer man ikke dette, accepterer man ikke fællesskabet og dermed heller ikke demokratiet eller sekulariseringen.

Naiviteten over for muslimer der udnytter multikulturalismen til at påberåbe sig respekt for deres egen, erklærede og åbne eller underforståede og skjulte antidemokratiske virksomhed er skadelig for demokratiet og må afløses af fuld forståelse for, at demokratiet kun kan opretholdes i sin respekt for andre menneskers kultur og religion, hvis respekten og tolerancen standser præcist ved de antidemokratiske tendenser og den manglende anerkendelse af sekulariseringens og demokratiets spilleregler.

Men der er også et alvorligt sprogligt aspekt af problemet der går på tværs af religiøse og politiske skel, nemlig den forsimpling af dagligsproget som er den direkte følge af de sidste ti års udbredelse af mobiltelefonen og de sociale medier.

Mobiltelefonen har udviklet et specielt sms-sprog der ved udveksling af små tekst-beskeder benytter sig af forkortelser og særlige udtryk som brugerne udvikler og bliver fortrolige med. Det er nemt og hurtigt og afhænger heller ikke af at modtageren tager telefonen på stedet. Det er i mange henseende også nyttigt, men det erstatter aldrig den rigtige samtale der kræver samtidig tilstedeværelse, og frem for alt giver det heller ikke nuanceret meningsudveksling. Og en sådan finder ofte heller ikke sted på de sociale medier (facebook, twitter og hvad de hedder).

Ideen er nemlig at man nok kommunikerer med andre mere eller mindre udvalgte 'venner' og udveksler oplysninger, billeder og kommentarer med dem, men at man ikke behøver tage det seriøst. Man kan nøjes med at svare impulsivt på et indlæg, dvs reagere på et impulsivt og unuanceret synspunkt ved at sende sit eget, impulsive og unuancerede synspunkt. Og som bekendt kan det alt sammen også nemt udarte til at man sender hademails og indlader sig på decideret mobning af et bestemt menneske.

Næsten dagligt hører vi om unge mennesker der føler sig stærkt forulempet af en sådan trafik, men generelt synes hovedproblemet at være selve forsimplingen af sproget og debatteringen. Man dyrker selve impulsiviteten og v�d enten ikke - eller har aldrig tænkt over - at en debat der skal føre til en bedre forståelse af et givet problem forudsætter at deltagerne lytter til hinanden og ved hjælp af sprogets nuancer når frem til en bedre formulering af problemstillingen og eventuelle løsningsmuligheder.

Når en mand som Hal Koch i sin tid bestemte demokrati som samtale, skyldtes det ikke en naiv forestilling om at man i et demokrati skulle kunne snakke sig frem til en løsning på alle problemer, men derimod at den samtale der åbner for gensidig forståelse er forudsætningen for al ægte demokrati og ægte gensidig respekt. Og på dette punkt har nutidens ungdom uhyre meget at lære, ja, det forekommer egentligt at den er på vej væk fra demokratiet og den gensidige respekt. Og at både medier der bringer blogindlæg og undervisere der bilder deres elever ind at man kan slå alt op på nettet som simple data er med til at vildlede ungdommen.

Blogs-problemet kommer vi ikke udenom. Det generelle problem er at uhyre mange mennesker på nettet, velsagtens flertallet, og det vil igen overvejende sige unge mennesker, har fået indarbejdet den store uvane at reagere på alt muligt umiddelbart og spontant. Det betyder bogstaveligt at de reagerer instinktivt - uden at lade fornuften, den kritiske tanke, gå imellem impuls og handling, og det er naturligvis tåbeligt, da mennesket netop til forskel fra dyrene har fornuften til at træde til for at vurdere hensigtsmæssigheden af det man har tænkt sig at gøre.

Nettet er - som jeg tidligere har understreget her på siderne - først og fremmest ramt af det kolossale udbud af såkaldte 'blogs' (eller weblogs), hvor enhver på stående fod kan offentliggøre sin uforbeholdne mening om alt og alle, inklusive sine fordomme og idiosynkrasier, eller sine ordinære indtryk fra ferier og sine ekstraordinære glæder og skuffelser i privatlivet. Den bærende id� er hele vejen igennem at man kan bekendtgøre hvad man vil, når man har lyst - uden hensyn til andre. Det er gabende kedsommeligt, men beror tilsyneladende på en stiltiende aftale om at både åbenheden og det 'at være på' er så henrivende et fremskridt, at man tager andres kedsomhed som en selvfølgelig omkostning ved selv at kunne folde sig ud.

At privatlivet udstilles på denne måde er �n ting. For det kan det faktisk slet ikke, da det ikke længere er privat, hvis det udstilles offentligt. Det store demokrati-fald ligger i at man helt undlader eftertanken, refleksionen og fordybelsen, for det er disse indstillinger og kun dem der kan sikre den nødvendige oplysning. Hademails er topmål af demokrati-fald, men mildere former er også skadelige.

Afslutningsvis skal jeg lige minde om at Jernesalt ikke er en weblog, men hvad man kunne kalde en 'eksistenslog', nemlig et forsøg på med alle artikler og essays (samt e-bøger) at lægge op til eftertanke om den menneskelige eksistens og ikke til udveksling af impulsive indfald der blot bekræfter bestående meninger og herskende idiosynkrasier. - Jf. artiklen Weblogs og eksistenslogs (7.8.06.).

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Links:

Anne Sophia Hermansens blog

Relevante artikler på Jernesalt:

Had og demokrati  (Eksjugoslavien/Mellemøsten )
Hadets tiltrækning og livsløgn   (31.7.07.)
Demokratiet og den muslimske verden
Følelser og værdier, tro og demokrati
Skal man bare svine sine modstandere til på Facebook?  (27.4.10.)
Blogs som narresutte  (21.10.09.)
Weblogs og eksistenslogs  (7.8.06.)