utils prefix normal JERNESALT - soros2

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.2.16.

Universalismen et alt for tvetydigt begreb i dag

Milliardæren, spekulanten, filantropen og filosoffen George Soros er en yderst engageret og indflydelsesrig erhvervsmand og økonomon, der ikke alene er kommet med tankevækkende kritik af den eksisterende kapitalisme og indført inspirerende begreber som refleksitivitet og fejlbarlighed i den økonomiske og politiske tænkning, han har også støttet fløjsrevolutionerne i Østeuropa efter 1989 og angrebet Putins diktatur (der derfor direkte har forbudt hans fonde), men desuden hævdet at vort ideal om det åbne samfund indebærer en forpligtelse til at åbne Europas grænser for flygtninge fra Mellemøsten og Afrika. Den frihedselskende, internationalt arbejdende og orienterede spekulant, der i 1956 udvandrede fra Ungarn til USA, kan ganske enkelt hverken lide diktaturer eller lukkede nationalstater. I spørgsmålet om udvisningen af romaerne forkaster han specielt henvisningen til at disse som gruppe skulle udgøre en trussel mod den offentlige orden, og han påpeger at det er en krænkelse af EU-direktiverne om racediskrimination at udvise borgere alene på grund af deres etnicitet. I givet fald må de udvises i tilfælde at individuel kriminalitet.

Men også i flygtningekrisen dukker Soros op - og det som intet mindre end de østeuropæiske nationalisters største hadeobjekt. Specielt kan Ungarns yderst EU-kritiske og Merkel-kritiske premierminister Victor Orbán ikke fordrage ham, men er gået så vidt som til at beskylde ham for at stå bag forsøg på at styrte hans regering, bl.a. ved hjælp af store lærerprotester mod nedskæringer og bureaukrati. Det hævdes at ske gennem Soros' 'Åbent Samfund-stiftelse". Og kritikken går helt over i det antisemitiske, når Orbán kalder jøden Soros's virksomhed et led i en jødisk verdenssammensværgelse der vil tilintetgøre alle nationale fællesskaber! (Kilde: Der Spiegel. 27.2.16.).

Det åbne samfund vil efter Soros' mening altid være truet, men det kan gøres mere modstandsdygtigt ved at folk "lærer (eller husker) at skelne mellem hvad der er rigtig og hvad der er formålstjenligt, og at de gør det rigtige, selvom det ikke er formålstjenligt".

Vor tids væsentligste udfordring er ifølge Soros at skabe en række grundlæggende værdier der kan bruges i et i høj grad transaktionelt globalt samfund. Og disse værdier kan vel at mærke ikke som tidligere hentes fra ydre autoriteter som kirken, men må hentes fra de universelle ideer og erkendelsen af vores fejlbarlighed. Soros finder dog ikke formuleringerne i den amerikanske Uafhængighedserklæring eller den franske revolutions erklæringer tilstrækkelige i vore dage. Især finder han nationalstaten stridende mod universaliteten.

For Soros er det indlysende at 'moralitet' er baseret på "en følelse af at være med i et fællesskab, det være sig familie, vennekreds, stamme, nation eller menneskehed". Og allerede her bruger han udtryk der er alt andet end entydige. Moralitet betyder i almindelighed moralsk konsistens, men kan også gå over i det moralistiske. Og følelser kan være både overfladiske (eller flygtige) eller modsat meget dybdegående, varige og selvfølgelige, og det samme derfor ogå følelsen af at være med i et fællesskab. Dog gør Soros udtrykkeligt gældende at markedsøkonomien ikke er et sådant fælleskab, eftersom den opererer på et globalt plan og forudsætter individernes uafhængighed. Individet skal selvfølgeligt som borger have visse frihedsrettigheder, men i sidste ende eksisterer individet kun i kraft af samfundet. Dets tænkning og følelsesliv er nemlig grundet på familien, de sociale bånd og kulturen - samt historien. Dermed tilhører individet noget større end sig selv. Og dette større er samfundet. Soros vender derfor på en måde moral-problematikken på hovedet: Skal moraliteten (den dybere moralske vurdering) genindsættes i det åbne samfunds fundament skal individet betragtes som afhængigt af samfundet og ikke omvendt. - Og det er faktisk et synspunkt som deles af undertegnede, men som jeg til gengæld modsat Soros henfører til det kollektivt ubevidste (og dermed psykologien) og ikke til globaliseringen eller sociologien.


Demokrati og markedsøkonomi er væsentlige ingredienser i et åbent samfund og til disse goder hører også mekanismer til at regulere markederne samt visse aftaler for bevarelsen af fred, lov og orden på globalt plan. Men præcis hvordan disse aftaler skal udformes, er ifølge Soros ikke noget man kan slutte sig til ud fra principperne selv. Og desuden gælder at Vestens universelle begreber ikke uden videre kan overføres til endsige påtvinges andre kulturer. Soros har med andre ord mange smukke tanker om det åbne og globale samfunds idé, etablering og betydning. Han understreger at sammenhobningen af snævre egeninteresser via markedsmekanismerne fører utilsigtede skadevirkninger med sig, herunder ustabilitet på finansmarkederne. Men nogen løsning på de store udfordringer i tiden kan han reelt ikke komme med. Og det hænger efter min mening nøje sammen med at hans forestillinger om universalismen er utidssvarende.

Soros gør sig tilsyneladende slet ingen forestillinger om at universelle ideer og idealer er tvetydige, fordi der er fundamental forskel mellem de universelle idealer af den art som jurister og menneskerettighedsforkæmpere kan formulere på papiret, og de universelle, kollektive kræfter der bestemmer udviklingen på non-markedssektoren i verdenssamfundet. Disse sidstnævnte er arketypiske forestillinger der fungerer dybt nede i folkesjælene - og derfor kan de aldrig styres, reguleres eller kontrolleres af politikere, ideologer eller bureaukrater, lige så lidt som de kan forvandles til juridiske principper der kan behandles logisk-rationelt. De udgør derimod den vedvarende, aldrig standende kritiske og refleksive instans i folkene der uafladeligt tjener som modvægt mod autoriteternes, ideologernes og 'samfundshersernes' overgreb. Og det er afgørende nødvendigt at indse denne forskel for at kunne forstå at et samfund ikke i sidste ende har juridiske og rationelle ideer som fundament, men tværtimod hænger sammen og udvikler sig på grundlag af de dybe kollektive forestillinger i folkesjælene.

På intet punkt har denne afgørende forskel vist sig så tydeligt som i den nuværende flygtningskrise i Europa. Krisen kan ikke løses på grundlag af selv aldrig så velmente moralistiske ideer og idealer. Sådanne intellektuelle ideer eller principper vil - som det ses i alle debatter - altid støde sammen med de grundliggende kollektive forestillinger, og disse er dybest set ikke påvirkelige af overfladiske impulser og ideer, uanset hvor velmenende disse måtte være. Soros har selv erkendt at det bestemmende for 'moraliteten' eller den moralske vurdering og ansvarlighed er det samfundsmæssige fællesskab. Han forstår blot ikke at dette fællesskab er noget sundt og umiddelbart, som alle mennesker under normale omstændighederr simpelthen vokser op i; det er med andre ord ikke noget intellektuelt, men tværtimod et fællesskab der vil reagerer på noget intellektuelt som noget tænkt og unaturligt, også når det fx udlægges som noget globalt. Det kollektivt ubevidste stikker langt dybere end såvel det intellektuelt bevidste som det rent emotionelle og impulsive. Men man må gøre sig klart at det er almindeligt at man i dagligsproget taler om universalitet både når det gælder det kollektivt ubevidste og når det gælder det bevidst intellektuelle. Skal man imidlertid undgå at blande tingene sammen, må man forstå at der er forskel på universalitet med hensyn til regler og rettigheder og universalitet med hensyn til kollektive forestillinger.


I visse tilfælde ophæves forskellen. Det gjorde den fx med den franske revolutions slogan "Frihed, lighed, broderskab" der på genial vis forbandt de gamle dualistiske og stadigt drillende modsætninger mellem frihed og lighed med det samlende udtryk 'broderskab'. Alle tre ord er universelle i den allerdybeste betydning: der findes nogle grundlæggende længsler i psyken hos alle mennesker kloden over - og helt uafhængigt af race, køn, alder, intelligens og kulturramme eller religion. Ingen kan tage patent på dem, og ingen kan definere dem eksakt eller udtømmende - og heller ikke som Rousseau henføre dem til en "social kontrakt", for lov og orden og fællesskab stikker dybere end alle begrebsmæssige 'kontrakter'.

Men man kan godt udlægge begreberne 'frihed' og 'lighed' som principper og bruge dem i kampen mod autoriteter og undertrykkere. Men så vil man også opdage at processen kan føre til misbrug. Den del af den franske revolution der flokkedes omkring Robespierre misbrugte dem selv til at skabe et rædselsherredømme der tyranniserede og brutalt henrettede meningsmodstandere. Og mange senere revolutioner har gjort det samme. Sovjetkommunismen definerede ordene vilkårligt så de passede ind i den undertrykkende ideologi. Den nye magtelites rædselsregime blev kaldt 'proletariatets diktatur' og dets modstandere blev kaldt folkets fjender. Men resultatet var systematisk undertrykkelse. Reaktionen måtte da helt selvfølgeligt blive et nyt, men yderst risikabelt oprør mod den nye undertrykkelse, for længslen efter frihed stikker dybt i sjælene og kan ikke slås ned med magt.

Længslen efter frihed er og bliver en dyb længsel efter fri (stort set ubegrænset og ureguleret) udfoldelse, frit ditto initiativ og fri ditto kreativitet, der kun kan og skal begrænses og reguleres af hensyn til andres muligheder for fri udfoldelse, frit intiativ og fri kreativitet. Her støder man altså uvægerligt ind i princippet om lighed, for dette siger at der bør være samme mulighed for fri udfoldelse, kreativitet og igangsætning for alle - uanset race, køn, alder, intelligens m.m., således at man undgår at de stærkeste tager magten og gør friheden til et privilegium for dem selv. Men det er tydeligt at de to principper er uforenelige - og derfor i praksis må reguleres på en eller anden for alle rimelig måde, så man undgår en ulighed der fører til konstant social uro og eventuel decideret klassekamp eller borgerkrig. For fællesskabet kan kun opretholdes i længden med en overordnet social ro, orden, frihed og lighed der forhindrer eller mindsker risikoen for ødelæggende spændinger og konflikter.

Den nævnte regulering omfatter naturligvis i praksis love, vedtægter og regler for borgernes adfærd og rettigheder, og det er her juraen, ordensmagten og bureaukratiet kommer ind, men det sker på logisk-rationelt plan med nedskrevne regler og i demokratiet også gennem love der er vedtaget og accepteret af vælgerne. Og her bliver det bestemmende for udviklingen at reglerne vil blive jo mere komplekse, jo mere kompleks samfundet er. Dette bevirker igen at den veludviklede moderne kapitalisme bliver mere og mere uigennemskuelig, så magten kommer til at tilhøre en ret snæver kreds af forretningsmænd og spekulanter der ikke behøver at bruge rå magt som 1900-tallets kapitalister måtte og hensynsløst gjorde, men først og fremmest skal være 'smarte', dvs klogere til spekulation end andre - Således som Soros selv har været!

Bliver uligheden for stor mellem de forskelle socialklasser er der fare for social uro, der i værste fald kan ende med bølger af vold og flygtningestrømme. Bliver der for mange adfærdsmæssigt afvigende, radikaliserede og kriminelle individer mellem borgerne, stiger risikoen for uro også. Og det er just grunden til at den sociale uro stiger voldsomt når store flygtningestrømme fra (borger)krigsramte lande og regioner af politiske årsager pludseligt - som det er tilfældet for tiden - vender sig imod et bestemt kontinent og en bestemt kultur som den vesteuropæiske. Denne har gennem to hundrede år været dybt præget af den franske revolutions idéer og kollektive forestillinger og har oven i købet i 1900-tallet overvundet de to store ideologiske katastrofer på en unik måde, så der er blevet skabt en vestlig verden af største frihed, største lighed og største solidaritet samt en frigørelse fra såvel kirkeligt som mandschauvinistisk tyranni. Dermed bliver uligheden til den underudviklede, ufrie og diktatorisk styrede verden markant. De undertrykte millioner i Mellemøsten og Afrika har samme længsel efter frihed og lighed som vesterlændingene har, men har ikke haft held eller vilje til de nødvendige oprør og revolutioner i deres hjemlande. De ser deres lande blive systematisk ødelagte og ser derfor kun håb og lys i Europa.


Flygtningekrisen har allerede nået et omfang der gør en konflikt mellem Vesterlandet på den ene side og Orienten samt Afrika på den anden side både uundgåelig og fatal. Den kan ikke løses med nogen form for universalisme, globalisme eller moralisme der ser bort fra at al samfundsmæssig ansvarlighed og konsistens beror på forankring i det lokale/regionale og overskuelige fællesskab med frie og oplyste borgere og stor gennemsigtighed i de politiske og økonomiske processer. Den kan alene løses gennem effektivt værn om de grundliggende værdier de frie og åbne europæiske samfund har opnået gennem demokrati, kvindefrigørelse og åbenhed over for nytænkning såvel som åbenhed over for et begrænset antal fuldt integrerbare indvandrere.

Alle Europas eller rettere EU's mange velmenende moralistiske politikere - fra navnlig kansler Merkel og kommissionsformand Juncker til EU-parlamentsformand Martin Schulze og SPD-formanden Sigmar Gabriel - er en katastrofe som ledere, fordi de slet ikke forstår arten af Vestens grundlæggende værdier og derfor heller ikke har evne eller vilje til at værne om dem. Tværtimod begår disse moralister, globalister og kosmopolitter nøjagtigt samme bedrag som sovjetkommunisterne der styrede hele Østeuropa fra 1917 til 1989 ved med en bevidst eufemisme at kalde deres selvbestaltede elitære diktatur "folkedemokrati". EU's nye moralister kalder med en lige så snedig eufemisme deres fatale åbning af grænserne for endeløs flytningeinvasion en 'barmhjertighedsgerning'. Men en sådan har mening i forholdet mellem enkelte individer eller mellem samfundssystemet og enkelte borgere, men absolut ingen mening i den store stil der hedder invasion af millioner af mennesker der nok længes efter frihed og lighed, men i langt de fleste tilfælde totalt mangler forudsætninger for at blive integreret i Europa som fuldgyldige borgere der bærer vestens normer i sig som noget selvfølgeligt.

Disse synspunkter er der naturligvis ikke fuld enighed om blandt europæerne, selv om overordentlige mange almindelige mennesker har dem som selvfølgeligt udgangspunkt. Men vore ledere har forlængst fjernet sig fra det selvfølgelige udgangspunkt og begivet ud i utopiske globale normer under dække af at det skulle være bedre moral. Der er ingen grund til at undre sig over at parterne står så uforstående over for hiannden og beskylder hinanden for at være enten kyniske nationalister eller naive moralister. For sagen er at der i vore dage mangler oplysning og forståelse for alt det der tidligere var en selvfølge, at al sund ansvarlighed og al sund 'moralitet' er uløseligt knyttet til det nære samfund og dermed det lokale eller regionale fællesskab.

Al snak om det globale landsbysamfund er noget sludder og vrøvl, for selvom det er ubestrideligt at de moderne kommunikationsmidler gør det til en smal sag at kommunikere lynhurtigt og 'live' med folk på den anden side af kloden når som helst og hvor som helst, så gør dette langt fra verdenssamfundet til et nært og overskueligt fællesskab. Tværtimod er det lige så fjernt og uoverskueligt som før de moderne kommunikationsmidler dukkede op. Det er i realiteten kun transaktionsmulighederne der er blevet globale og hurtige - og det er en kæmpefordel for handelsfolk, investorer og spekulanter der elsker den totale frihed i legen med kæmpemæssige pengebeløber, men totalt har glemt ansvarligheden. De leger med risici og gevinster og er lige glade med det fællesskab, den lighed og den tryghed almindelige mennesker lever på og sætter pris på.

Konklusionen må derfor blive, at tidens økonomiske og politiske topledere er spekulanter og moralister der leger med deres livsløgne på bekostning af almindelige mennesker og disses lokale fællesskab, tryghed og fulde medmenneskelige ansvarlighed. Topledernes universalisme er en abstrakt, idémæssig universalisme som forklæder sig som idealisme, moral og barmhjertighed, men som i modsætningen til folkets selvfølgelige længsel efter størst mulig frihed, lighed og fællesskab skaber ufrihed, ulighed og ødelæggende konflikter.

Ejvind Riisgård


Henvisninger:

Links til:

George Soros officielle website
Open Society Foundation (George Soros)


Relevante artikler på Jernesalt:

George Soros, refleksiviteten og fejlbarligheden  26.04.12.
Er globaliseringen et gode eller et onde?  25.6.04.
Globaliseringen  (2.6.02.) Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  (24.1.16.)
Tro og tillid undergraves i samfundet  (17.12.l5.)
Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens


EU trækker magtesløsheden ud  (10.2.16.)
Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  ()
Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)


Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal