utils prefix normal JERNESALT - singapormoedet

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.6.18.

Historisk møde mellem Trump og Kim-Jong-un

Mødet mellem Nordkoreas 34-årige leder Kim Jong-un og USA's 71-årige præsident Donald Trump på et luksushotel i den relativt lille østat Singapore tirsdag den 12. juni var det første møde mellem en nordkoreansk leder og en amerikansk præsident nogensinde og kan derfor i ordets helt banale forstand kaldes historisk. Det var også et meget vigtigt møde for de to lande og for den fjernøstlige region, dvs. Nordkoreas nabolande Sydkorea, Kina og Japan, fordi det lægger op til flere topmøder og mere diplomati og dermed synes at kunne lægge grundlaget for en tilnærmelse mellem disse fem lande der i bedst fald og over en længere årrække kan føre til en atomfri koreansk halvø, mærkbar nedrustning og muligheden for en eller anden modernisering af Nordkorea. Men der blev ikke aftalt detaljerede og tidsberammede planer for denne udvikling, men udvekslet håndtryk og smukke ord og højtideligt underskrevet en hensigtserklæring med fire hovedpunkter.

Gensidige trusler og fornærmende beskyldninger var lagt på hylden til fordel for smil og høflig, afmålt optræden. Kim Jong-un klarede den uvante situation med bravour, mens den selvsikre og 20 cm højere Donald Trump ikke kunne aflægge sin følelse af overlegenhed og gentagne gange scenevant dirigerede seancerne samtidigt med at han forsikrede om sin respekt for modparten og dennes intelligens og gode vilje. Forholdet mellem de to hovedpersoner var i hvert fald ikke dårligt, men omvendt må man også konstatere at det forblev køligt og formelt allerede af den grund at de ikke kunne kommunikere på et fælles sprog, men måtte lade alt gå over tolke. Det indebar fx at de kun sjældent havde direkte øjenkontakt - og dette er jo ikke blot en simpel følge af sprogproblemet, men en reel udelukkelse af den umiddelbarhed der er altafgørende for dybere kontakt. Der er fx ingen tvivl om at den kontakt der førte til den kolde krigs afslutning i 1989 skyldtes at USA's og Sovjetunionens daværende udenrigsministre, hhv. George Schultz og Edvard Sjevardnaze kunne kommunikere uden hjælp af tolke.

Der er derfor ingen tvivl om at det har været forudsætningen for topmødet i Singapore at den sydkoreanske præsident Moon Jae-in havde haft møde med den nordkoranske diktator i den demilitariserede zone mellem de to stater og med fælles sprog som basis kunne opbygge grundlæggende tillid og forventninger om fremtidige løsninger. Nu er Kim Jong-un inviteret til møde med Donald Trump i Det Hvide Hus, og Trump er inviteret til Nordkorea, men det vil fortsat være et stort handicap at de ikke kan føre samtaler uden tolke.

Det historiske møde kan være begyndelsen til et længerevarende forløb der kan føre til afspænding i regionen og drage Nordkorea ind i mere normale forbindelsers varme og konstruktivitet. Men den umiddelbare værdi ligger for Kim Jong-un i at han i sit land kan fremstå som en succesfuld leder der med sine atombomber og missiler har kunnet true sig til et møde med den amerikanske hovedfjende, ja, i realitetn fået legitimitet som forhandler i international sammenhæng. Og den umiddelbare værdi for Trump ligger tilsvarende i at han i sit land kan fremstå som den leder der med sin forretningsindstilling, intuition og beslutningsdygtighed har kunnet vise at han i hvert fald i Fjernøsten kan komme længere end de hidtige, normale præsidenttyper og deres bundethed til systemet og det langsomtarbejdende diplomati. Han har givet sine tilhængere det reality-show de forventede.


Nøgterne iagttagere kan sagtens gennemskue spillet fra begge sider. Ingen glemmer at Nordkorea er et diktatur der hidtil ubetinget har sat oprustning og militær styrke over befolkningens velfærd og nationens udvikling. Den unge Kim-Jong-un har som andre diktatorer været hård og skånselsløs mod sine modstandere, men synes også at have fået en stigende fornemmelse af at det bliver mere og mere nødvendigt at bringe befolkningen ud af fattigdommen og hungersnøden og give den en bedre levestandard, når befolkningerne i alle andre lande i nabolaget har en sådan. Lukketheden må på en eller anden måde brydes - og det går sjældent stille af. Her ligger hans risiko - herunder risikoen for oprør fra militærets side. Han har endnu et sikkert greb om de officielle tv-kanaler som først i dag onsdag har orienteret borgerne om mødet på Singapore. Han behøver næppe foreløbig at tage sig af, at hele den vestlige verden sidder og griner højlydt, hver gang en speaker kommer på skærmen og med streng, autoritativ stemme fortæller hvor stærk den store leder er. Men også her må der ske en forandring - og den kan heldigvis aflæses uden besvær i Vesten.

Nøgterne iagttagere kan også konstatere at Sydkorea kan få problemer hvis det kommer til at holde stik at USA gradvis trækker sine tropper (angiveligt 28.000 mand) tilbage. Landet vil uden tvivl støtte tilnærmelsen mellem USA og Nordkorea og en fredsaftale mellem alle involverede lande i området, men forskellen mellem de to splittede Koreaer er enorm i alle henseender - og derfor bliver en normalisering af forbindelsen mellem dem ikke uproblematisk på længere sigt. Vil Trump ligefrem 'sælge' sin allierede for at slippe for tunge byrder i Fjernøsten? Siger han i realiteten at USA kun vil beskytte sine allierede så længe det er en kontant fordel? - Også Japan stilles over for nye udfordringer af samme art.

Nøgterne iagttagere vil endelig for USA's eget vedkommende påpege at supermagten ikke har fået noget som helst konkret eller substantielt ud af mødet, ud over de besparelser der ligger i Donald Trumps egen beslutning om at trække tropper tilbage fra Sydkorea og øjeblikkeligt indstille militærøvelserne. Trumps begejstring over mødet og den nordkoreanske leder synes at dække over at han har erkendt at Nordkorea var blevet en tabersag for ham. Han var nødt til at bide i det sure æble og forhandle med ærkefjenden, fordi de gensidige trusler var løbet løbsk. Han forsøgte i sin kvide at aflyse mødet med Kim Jong-un med den elendige begrundelse at Nordkorea ikke på forhånd havde lovet noget - og konstaterede lynhurtigt at det hverken faldt i god jord hjemme eller ude. Så var det bedre at gennemføre mødet og udlægge dets forløb og sluterklæring som en sejr over al forventning. På solo-pressekonferencen bagefter var han ærlig med hensyn til bedømmelsen af Kim Jong-un som en dygtig og intelligent leder; det var hvad intuitionen sagde ham. Ordret lød det: "Alt, hvad jeg kan sige, er at de ønsker at lave en aftale. Jeg har lavet mange aftaler i mit liv. Jeg véd, når nogen ønsker af lave en aftale, og når de ikke ønsker det. Jeg kan bare føle det meget stærkt. Kald det min instinkt, mit talent."

Og dette ligner jo Donald Trump på en prik. Han fejer med en håndbevægelse alt hårdt, sejt og udholdende diplomati til side - for de mavefornemmelser han har haft enorm succes på som forretningsmand hele livet. De har ødelagt hans forhold til Iran og Frankrig, Tysklands Merkel og sidst Canadas Trudeau. Og det gør ham præcis lige så uberegnelig og uforudsigelig som Nordkoreas leder. Man kan sagtens være bekymret og frygte om ikke det værste, så at der reelt ikke sker så meget. Men - og dette men er nødvendigt: Man kan ikke feje såkaldte mavefornemmelser, instinkt eller talent til side som tom snak og ren uansvarlighed. For uden intuition, irrationalitet og kreativitet sker der absolut ingen forandring eller nyskabelse.

Så tilbage står, at der vitterligt er sket et opbrud af en eller anden art på Singapore. Hvad det vil føre til i den nærmeste tid og på længere sigt, kan ingen sige med sikkerhed. Men alt synes at tyde på at Nordkoreas leder af ren og skær nødvendighed ønsker en større forandring for sit land, og at Donald Trump med sin helt igennem utraditionelle facon har fået løst USA fra generende bånd og udgifter der giver både ham selv og gamle allierede nye problemer og udfordringer, men altså også nye muligheder. Vi er overladt til at vente og se hvad det alt sammen fører til. Men kan samtidigt håbe at visse europæiske ledere ville vove at risikere mere end de hidtil har gjort.

Ejvind Riisgård


Relevante artikler på Jernesalt:

Nordkorea på vej ind i moderniteten?  (2.5.18.)
Bomben, tumpen (Kim Jong-Il) og afmagten (Nordkoreas atombombe anno 2006)  (13.10.06.)

USA: Trump bryder atomaftalen med Iran og går dermed stik imod EU  (10.05.18.)
USA: Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt  (31.5.17.)
Vestmagterne kan ikke stille noget op med Assad  (16.4.18.)
G20-mødet i Hamborg - mellem toppolitik og ekstrem vold  (12.7.17.)
Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt  (31.5.17.)
Ufred i verden er normaliteten  (14.4.17.)
Assad har brugt giftgas - Trump reagerer på forbrydelsen  (7.4.17.)
Højrenationalismen er lige så reaktionær som globalismen>  (10.2.17.)
USA: Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne  (21.1.17.)
USA: Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed  (15.11.16.)
USA: Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident  (9.11.16.)


Artikler om Kina og Fjernøsten
Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal