utils prefix normal JERNESALT - omskaering20

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.9.20.

Det moralske dilemma ved omskæring

Debatten om jødernes fastholdelse af det absolutte krav om omskæring af spæde drengebørn, dvs den fjernelse af forhuden på kønslemmet som Moseloven foreskriver, er blusset op igen, fordi rationelt indstillede læger og politikere vil have indført et lovforbud mod indgrebet udfra det hovedsynspunkt at indgrebet objektivt set er et overgreb mod det forsvarsløse barn.

Debatten er blevet hidsig til det giftige, fordi de to store fløje har absolutte standpunkter; rationalister står over for irrationelle mennesker, ateister over for troende, og sekulære over for ikke-sekulariserede mennesker der fastholder ældgamle identitetstegn og riter. Og politikerne er kommet i klemme, fordi de fleste anser omskæring som et unødvendigt overgreb på drengebørn, men på den anden side viger tilbage for et lovforbud der først og fremmest vil ramme det jødiske mindretal i landet. Flere politikere, inklusive den socialdemokratiske statsminister har åbent erkendt at de principielt er imod omskæringen, men ikke vil stemme for et forbud som talsmænd for det jødiske samfund hævder i sidste ende vil føre til jødedommens udryddelse her i landet. Og disse politikere har derfor direkte anført at de har jødeudryddelserne under nazismen i tankerne. Dette kalder ledere af støttepartierne irrelevant, ja, en søforklaring. Men da Danmark i givet fald vil blive det første europæiske land der indfører et forbud mod omskæring, kommer man næppe uden om at holocaust stadig er en stærkt skræmmende kraft i spillet.

Hvad socialdemokratiet specifikt angår, har det altid været et parti der har værnet om jødernes ret til at hævde deres egenart, som i parentes bemærket aldrig har forhindret deres samfundsmæssige integration. Det vidner kun om debattens giftighed, at fx den socialdemokratiske retsordfører af forbudstilhængere hænges ud for at have skiftet mening, når han bøjer sig for statsministerens pragmatisme og tilsynesladende 'glemmer' at han selv engang har talt for et forbud.

Politiken - der som bekendt har haft mange jøder i sin redaktion gennem tiderne - har da også prøvet at slå koldt vand på de hidsige debattører. Chefredaktør Christian Jensen havde i søndags en leder med overkriften "Omskåret debat", der er direkte rettet mod Mette Frederiksen. Først roses hun for sin klare og enkle facon. Ingen hændervriden og fodslæben. Hellere gå for langt end for kort, synes hun at mene. Sådan agerer en politiker der er i pagt med sin magt. Men i den forløbne uge er der kommet sprækker i statsministerens argumentation. Pludselig så vi en statsminister fuld af stråmænd, stedfortrædere og udensomssnak. Hun opremsede århundreders jødiske lidelseshistorie - med Krystalnatten, den gule stjerne og gaskamrene. Men hun skærer fuldstændigt muslimerne ud af historien - og de omskærer ellers også deres drengebørn. Faktisk undlader Mette Frederiksen at forholde sig klart og tydeligt til det debatten handler om: retten til omskæring!

Samme dag gav Politiken plads til et langt indlæg af Verner Møller, der er professor ved Institut for Folkesundhed, og som lige ud erklærer at ingen rationelt tænkende kan støtte omskæring. Han er overbevist om at vi her står over for en klar opposition: Gud versus fornuft. Der er mennesker der oprigtigt tror på at denne verden er skabt af en gud som har særlig præference for ét folk og nidkært holder øje med om lige netop dette folks drengebørn ved livets begyndelse får lemmet beskåret. De mennesker lever dybt forankret i en irrationel forestillingsverden som ikke lader sig ændre ved verdslige argumenter. - Møller selv er helt og holdent på fornuftens side: uanset at omskæring er en betydningsfuld rituel handling, som skal beskære drengens kønsorgan som tegn på hans pagt med gud, er der "i objektiv forstand" (min fremhævelse) tale om en voldshandlings med skamfering for øje. Erklærer man sig principielt imod forældreovergreb på børn og bifalder man samtidigt børneomskæring, forlader man rationalitetens domæne og praktiserer dobbelttænkning. Men Møller er godt klar over at hele sagen er blevet så kontroversiel, fordi vi har haft en tilstrømning af indvandrere fra muslimske lander der har tradition for omskæring af drengebørn i seksårs-alderen hvor de er bevidste om hvad der sker - og kan frygte den.


Undertegnede er ikke i tvivl om at modsætningen mellem folk der tror på en absolut gud, og folk der ikke gør, spiller en afgørende rolle, men omvendt kan jeg også se at Møller ikke holder sig på rationalitetens rene sti når han hævder at omskæring af drengebørn objektivt set er en "voldshandling med skamfering for øje". At fjerne forhuden af kønslemmet med kniv er en rite der skal tages som tegn på at drengene derved kommer til at tilhøre hvad forældrene og rabbinerne kalder 'et udvalgt folk', men det er hverken vold eller skamfering. Her er vi nemlig ude i definitioner der nødvendigvis bliver subjektive i betydning afhængige af et indforstået sprog. Møllers professorsprog er entydigt alene fordi det udelukkende fokuserer på de fysiske omstændigheder ved indgrebene. At tale om dobbelttænkning i denne forbindelse viser kun Møllers egen åbenlyse tro på at være objektiv. Man kunne i stedet for tale om komplementaritet i den bohrske betydning, at der foreligger to forskellige begrebsanvendelser der er logiske uforenelige, men ikke derfor uforståelige, endsige meningsløse. Komplementariteten har sin vanskelighed ved at ophæve en primitiv enten-eller-tænkning, men netop dermed har den mulighed for at belyse problematikken på en lidt mere nuanceret måde. Og dette skal jeg nu prøve på.

For det første er man nødt til at holde fast i den kendsgerning at de danske jøder gennem årtier her i landet er blevet fuldstændigt integreret i det danske samfunds- og kulturliv - og dermed står i meget klar modsætning til de mange fremmedarbejdere og flygtninge der er kommet til landet siden 1960'erne og som uanset beskæftigelse og erhvervelse af dansk statsborgerskab fortsat lever i parallelsamfund med stærk indflydelse fra imamer. De fastholder ikke alene dogmatiske synspunkter, men også æresbegreber fra deres hjemlande der gør fuld integration umulig.

For det andet er der hos både jøder og muslimer tale om opretholdelse af så dogmatiske trossætninger og moralregler, at man med rette kalder deres religioner for lovreligioner - til forskel fra kristendommen der primært hævder at mennesket ikke frelses (frigøres) ved sine gerninger, men ved selve sin tro. Det har ikke forhindret kristendommen i meget stærke forsøg på dogmatisk ensretning med bål og brand, idet man her har kunnet pukke på en såkaldt trosbekendelse der går helt tilbage til et kirkemøde år 325 og blev formuleret af deciderede magthavere. Det er en spændende historie for sig, som jeg ikke skal uddybe her. Men hovedsagen er at kristendommen - modsat jødedom og islam - har muliggjort en omfattende og tilbundsgående sekularisering, dvs verdsliggørelse der ikke blot har betydet en stækkelse af kirken som magtorgan (den mistede sine jordbesiddelser), men også efter en hård modstand til sidst tillod naturvidenskabens frie vækst.

For det tredje er sekulariseringen det afgørende vendepunkt i udviklingen og den der på længere sigt vil bestemme såvel jødedommesn som islams placering i Danmark (og flere andre lande i Nordeuropa). Det ligger i den frie tænknings og det frie åndslivs indre kvaliteter. Mennesket vælger friheden når og hvor det kan. Det ses tydeligt i alle diktaturstater (se bare aktuelt på Hviderusland). Men sker også i de demokratiske lande der længe har haft trosfrihed og ytringsfrihed, men som i bl.a. Danmark i trosfrihedens navn har accepteret særlige riter som omskæring af drengebørn - uanset at de - hvad end man kalder dem - er forbundet med en kortvarig smerte som vi ikke bryder os om.

Lige netop denne smerte gør omskæringen til en alt andet end en uskyldig ting i vore dages sekulariserede samfund. Dybest set er omskæringen fatal, fordi den som symbolsk tegn reelt sker som direkte led i barnets underordning i det for den pågældende kultur patriarkalske og absolutte autoritetsforhold.

I de fleste europæeres øren lyder det ikke som noget særligt slemt, fordi man i vores sekulariserede verden i dag nærmest ikke regner symbolske handlinger for noget særligt og specielt ikke forstår, at det for nogle af dem er afgørende at de sker i en alder hvor den der udsættes for handlingen ikke forstår den og ikke er i stand til overhovedet at tage stilling til den. Men i virkeligheden er der her tale om en definitiv internalisering af det moralske over-jeg, så den fædrene og patriarkalske morals påbud og forbud fremefter overvejende følges og adlydes uden hele tiden at lyde udtrykkeligt fra en ydre autoritet. Det bliver fra nu af den indre moralske stemme (over-jeget) der nærmest automatisk og i hvert fald uden egentlig refleksion følges til punkt og prikke. Og dette er lige akkurat en alt andet end uskyldig cementering af den pågældende kulturs bærende lydighedsprincip.


Det er nødvendigt her at forstå at systemet forklarer hele den absolutte lydighed over for Moseloven og Sunna-forskrifterne som gælder for henholdsvis jøder og muslimer, og som gør disse religioner til 'lovreligioner', dvs til religioner hvis moralske grundlag er fastsat i veldefinerede dogmatiske og juridiske forskrifter som skal følges af alle der vil regnes for anstændige mennesker med samvittigheden og æren i behold. Systemet forklarer dermed også stort set alle tilfælde af evindelig pukken på hvad Moses og Profeten Muhammed har sagt og gjort gældende samt den evindelige hævdelse af familiens ære og generelle afvisning af anderledestroende som vantro mennesker der ikke nyder samme respekt og agtelse som ens egne trosfæller. Det forklarer desuden de voldsomme angreb mod Danmark der skete under Muhammedkrisen. Og det forklarer naturligvis også både jøders og muslimers krav om pigernes jomfruelighed ved indgåelse af ægteskab og den opfattelse af kvinderne som urene ved den månedlige menstruation, der igen for ortodokse jøders vedkommende indebærer nogle efter vore begreber helt vanvittige karantæner og renselsesforskrifter.

For helt at forstå disse forhold er det nødvendigt at have elementær viden om de psykiske mekanismer der gør sig gældende i det såkaldte Ødipus-kompleks, der dækker over alle de forestillinger og følelsesbindinger et barn op til fem-seksårsalderen har i forhold til sine forældre, men som det er helt ubevidst om. Det drejer sig om alle relationer mellem barnet og forældrene i trekanten Moder-Barn-Fader, hvor det karakteristiske er at moderen af gode grunde har størst og mest afgørende betydning det første år, fordi det er hende der føder, ammer og plejer barnet. Faderen kommer i det fleste tilfælde - også i moderne familier - først til i anden omgang og her føler barnet at han tager moderens opmærksomhed og kærlighed fra det, og føler samtidigt at faderen repræsenterer hele den moralske orden der gælder i familien og samfundet. Relationerne kompliceres først og fremmest af det forhold at barnet ikke kan bære ambivalensens modsatrettede følelser, men helt urealistisk tror at kærligheden gælder i forholdet til den centrale moderskikkelse, og at jalousien og hadet gælder i forholdet til den moralske faderskikkelse. Barnet tror ubevidst og uden hjælp af nogen som helst sproglige begreber at det må vælge side. Det tænker i simple enten-eller-baner - og kan ikke forestille sig et mere komplementært og kompliceret både-og-forhold.

Og for at alt dette ikke kan anses for ligegyldigt skal det yderligere understreges at den moralske orden der på denne måde indarbejdes i ethvert jødisk og muslimsk barn som 'over-jeg' eller 'samvittighed' er den dummeste del af dets personlighed. Den er helt utilstrækkellig i vort moderne samfund. Men det er ikke den manglende rationalitet der er udslaggivende, men derimod manglen på sund fornuft.

Sekulariseringen i vort land er noget fundamentalt; den indebærer fuld trosfrihed og ytringsfrihed for alle; den kan på længere sigt hverken tillade fortsat anvendelse af ældgamle riter eller indoktrinering af børn med tom udenadslæren af hellige skrifter eller fortsat kvindeundertrykkelse under henvisning til disse skrifter. Der må tværtimod fra politisk og kulturel side tilsigtes en tidssvarende oplysning samt findes en måde at knytte børn og unge mennesker til bestemte religiøse eller ideologiske fællesskaber uden at det sker gennem synlige, irreversible fysiske indgreb. Men forbud mod omskæring er på nuværende tidspunkt ikke relevant.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Omskæring af drengebørn er absolut ikke en uskyldig ting  (18.1.18.)
overgangsriter og 'syndefald'  (18.8.06.)
At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)


Den irrationelle uvilje mod det irrationelle  (29.05.13.)
At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål  (4.2.11.)
Kønsforholdets interdependente begreber  (1.9.10.)
kønsforskellens ophævelse, drømmen om  (11.1.18.)
kønsforskellen? - Er der en mening med   (25.10.11.)


De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)


Religion som emergent fænomen i biologien
Kristendommen: Det mest utidssvarende ved kristendommen er intellektualismen og bekendelsestroen  (4.11.17.)
Kristendommen, Grønbech og Nietzsche  (8.3.13.)
Kristendommen passé?  (26.12.04.)
Kristendom og politik: Lad dog Auken præke!  (9.1.05.)
Kristendom og sex  (16.3.10.)
kristendommens genindførelse og folkekirkens stilling i folkelivet   (20.4.06.)


Artikler om Etik
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal