JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - hizbuttahrir

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.3.15.

Skal Hizb ut-Tahrir forbydes?

Terrorangrebene i København den 14. februar har ganske naturligt vendt opmærksomheden mod herværende muslimske foreninger og troessamfund med tvivlsomt ry, fordi der i landet kan konstateres en betydelig radikalisering af unge muslimer som det vil være nødvendigt at søge standset i det omfang det er muligt. Flertallet af muslimske indvandrere er skikkelige mennesker der er indforstået med integration, men et betydeligt mindretal er af forskellige grunde ikke blevet ordentligt integrerede og af dem findes igen en del som bevidst og helhjertet modarbejder integration. Derfor er der selvfølgelig bekymring blandt danskerne, og derfor har et flertal i Folketinget bl.a. bedt Rigsadvokaten specifikt undersøge om den særligt kontroversielle islamistiske forening Hizb-ut-Tahrir kan forbydes efter grundlovens § 78 der fastslår at "foreninger der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende bliver at opløse ved dom".

Hizbut-Tahrir-foreningen er del af et stort internationalt sunni-islamistisk politisk parti der blev stiftet i Jerusalem i 1953 og i dag er aktiv i mere end 40 muslimske lande. Partiet lægger ikke skjul på at det overalt arbejder for (1) en forening af alle muslimer under et islamisk styre, dvs. et såkaldt kalifat, (2) fjernelse af al vestlig indflydelse i den islamiske verden og (3) en tilværelse der reguleres efter islamiske love, dvs. efter sharialoven. - Konkret arbejder Hizb-ut-Tahrir i Danmark for at "beskytte muslimernes identitet ved at informere og kultivere muslimerne med de islamiske tanker". Og begrundelsen er at "muslimerne i Vesten udsættes konstant for aggressiv indoktrinering og sindelagskontrol, fordi myndighederne ønsker at assimilere dem og fravriste dem deres islamiske identitet."

Ifølge en opgørelse dagbladet Information har foretaget i oktober 2014 skal Hizb-ut-Tahrir i Danmark have omkring 100-150 fuldgyldige medlemmer, altså en forsvindende lille del at de ca. 250.000 muslimer der lever i landet. Men som bekendt udgør også de mere eller mindre kriminelle muslimske bandemiljøer i Danmark en forsvindende del af helheden - og dog er de et problem, fordi en del af de unge i disse miljøer radikaliseres til at blive jihadister og terrorister. Reelt er allerede en systematisk modarbejden af integration i det danske demokrati imidlertid også en form for radikalisering - uanset om den direkte fører til vold og terror, og derfor kommer Hizb-ut-Tahrir uundgåeligt i søgelyset. Det bliver ikke bedre af at foreningen i dag arrangerer et protestmøde på Rådhuspladsen under sloganet "Stop overgrebene mod muslimske familier i Danmark". Eller af at foreningen samtidigt benytter lejligheden til på sin Facebook-profil at hænge socialminister Manu Sareen (R) ud som "fjende til den muslimske gud Allah". Ministeren ærgrer sig over udmeldingen, som han kalder "den mest retorisk konfrontatoriske han har hørt fra foreningen". De graver grøfter i en tid, hvor behovet for at bygge broer er stort, mener han. Men Sareen er imod et forbud mod foreningen.

Og det er næppe sandsynligt at der kommer en dom om opløsning, selvom foreningen har afslået at tage specifik stilling til terrorangrebene i København den 14. februar, for Rigsadvokaten har tidligere undersøgt sagen og i 2008 konkluderet at det "ikke er ulovligt for en forening at have til formål at arbejde for en ordning der - som tilfældet er med en kalifatstat - er grundlæggende forskellig fra den gældende samfundsorden".

Foreningen afholdt lørdag den 28. februar et debatmøde i Nørrebrohallen, hvor pressen var inviteret med - lige med undtagelse af Jyllands-Posten, som i sin tid bragte Muhammed-tegningerne i spalterne og derfor blev ugleset og blacklsitet i den muslimske verden. Men foranlediget af terrorangrebet 14. februar holdt man forud for debatten et pressemøde, hvor foreningens to medierepræsentanter - Junes Koch og Elias Lamrabet - slog fast at Hizb-ut-Tahrir tager afstand fra enhver form for vold mod civile under henvisning til at der i islam er principielt forbud mod drab af civile. Men Lambaret sagde samtidigt at foreningen ikke vil tage afstand fra terrorangrebene den 14. februar, og slet ikke vil gå ind i debatten om dem, fordi denne debat er "absurd og dræbende".

Foreningen afviser selve præmissen om at islam som sådan skulle være under anklage i forbindelse med terrorangrebene. Men Lambaret gik dog reelt ind i debatten om angrebene ved samtidigt at pointere at "Når man besætter folks land, beskyder deres familie, så de bliver slået ihjel, og krænker det helligste de véd, så skaber det had. Hadet skabes af den politik der føres såvel indenrigs som udenrigs. Årsagsforklaringen skal findes her".

Om forsøget på at få foreningen forbudt i Danmark, påpegede Lambaret, at der ikke er juridisk grundlag for et forbud. Der er derimod tale om "politisk bankerot på Christiansborg". Foreningen Hizb-ut-Tahrir opererer i såvel demokratier som diktaturstater og har stigende tilslutning. "Et forbud vil ikke stoppe os.... Vi fortsætter som vi gør i dag. Vi møder folk og taler med dem, dér hvor de er, på gadeplan. Det kommer ikke til at ændre sig på noget som helst plan."

Og hvad angik Omar el-Hussein, så har foreningen ikke haft personligt kendskab til ham. "Så vidt jeg har forstået medierne, har han spenderet sin sidste tid i fængsel, så hvis man skal kigge på, hvad der har forårsaget det her, så skulle man måske rette blikket mod det etablerede system i stedet for at kigge på det muslimske fællesskab, som han ikke har haft særlig meget kontakt med".

Hizb-ut-Tahrirs udmelding er ganske klar. Man benægter ikke at man arbejder for indførelse af kalifatet og sharialoven; man fortier ikke at man ønsker al vestlig indflydelse fjernet fra de islamiske lande eller at man taler med unge muslimer herom på gadeplan, men man fralægger sig medansvar for radikaliseringen af unge muslimer i Danmark, og man fastslår at man vil fortsætte med at påvirke de unge, hvis foreningen eventuelt skulle blive forbudt. - Og dette er rene ord for pengene. For ordene betyder at Hizb-ut-Tahrir i Danmark - som alle andre steder hvor de opererer - arbejder imod muslimernes integration i de vestlige lande og imod demokrati og sekularisering i de muslimske lande. Dette er åbenlyst en modarbejdelse af muslimernes frigørelse fra dogmatiske og ideologiske absolutter, og det er derfor også imod danske (og vestlige) interesser i både politisk og kulturel henseende i såvel nationalt som internationalt regi. Det er derfor også med til at fremme radikaliseringen af unge muslimer i landet. Men så længe dette sker udelukkende med verbale midler og propaganda på såvel gadeplan som på sociale medier og uden opfordring til brug af våben, er det ikke ulovligt og kan ikke forbydes. Og det vil være direkte uklogt at prøve at forbyde det, fordi det vil blive betragtet som hykleri i et land der kæmper for ytringsfriheden og lægger vægt på at gøre det og i praksis aktivt værner ytringsfriheden med sikkerhedsforanstaltninger. Det ville simpelthen virke mod hensigten blandt de unge muslimer der på grund af personlige frustrationer er i farezonen for at blive radikaliserede og få styrket deres modvilje mod de danske eller vestlige værdier. Og et eventuelt forbud ville i givet fald også besværliggøre efterretningstjenestens overvågning.

En studerende muslim, der har blandet sig i denne offentlige debat, gør da også klart gældende at en sådan form for hykleri af de unge muslimer ville blive betragtet som forfølgelse og følgelig i praksis kun virke som en bekræftelse på deres eksistensberettigelse. Han gør nemlig udtrykkeligt opmærksom på at en stor del af den selvforståelse der trives hos Hizb-ut-Tahrir hviler på ideen om at de er forfulgte. At forsøge at forbyde dem, ville altså reelt være et selvmål af dimensioner som udelukkende ville styrke gruppen og gøre det lettere for dem at rekruttere nye medlemmer.

Den samme muslim påpeger nøgternt den kendsgerning at Hizb-ut-Tahrir er dybt resistente over for argumenter og enhver form for logik. Men deres propaganda er samtidigt inkonsistent. For på den ene side fortæller den en historie om hvordan det danske retssystem er ødelagt, korrumperet og fast besluttet på at få muslimerne ned med nakken. På den anden side lever foreningen højt på det selvsamme system og dets demokratiske frihedsrettigheder. - Og det er så sandt som det er sagt. Ja, det giver hele problematikken i en nøddeskal: et demokratisk system kan ikke gribe ind over for en forening der åbenlyst modarbejder det grundlovssikrede system, så længe den holder sig strikte inden for systemets rammer og ikke direkte griber til ulovlige og strafbare handlinger.

Dette er et uhyggeligt stort dilemma for et demokratisk og sekulariseret velfærdssamfund, eftersom et sådant som forudsætning har at landets indbyggere frivilligt og selvfølgeligt slutter op om dets værdier og civile orden, og derfor reelt undergraves af et mindretal af indvandrere der direkte modvirker disse værdier og på systematisk vis arbejder for at gøre deres tilhængere til modborgere i landet. Dilemmaet er først blevet alvorligt i og med at indvandringen efterhånden er blevet så stor at ordentligt integration ikke har kunnet lykkes eller reelt ikke er lykkedes - samtidigt med at indvandrernes oprindelseslande i årtier har været udsat for borgerkrige der dels har ført til konfrontationer mellem divergerende grupperinger inden for islam, dels til konfrontation mellem doktrinær, muslimsk tankegang og sekulær vestlig tankegang - og endelig til vedvarende og endeløs konflikt mellem israelere og palæstinensere.

Da konflikten mellem israelerne og palæstinenserne ikke løses før palæstinenserne definitivt opgiver at få udslettet Israel, og da de vanvittige borgerkrige i de muslimske lande ikke ophører før parterne definitivt opgiver deres fundamentalistiske grundsynspunkter, er der lange udsigter til fred, fællesskab og opbygningsvilje i Mellemøsten. Og da hverken Danmark eller andre vestlige lande er i stand til at skrue tiden tilbage, er der ingen mulighed for på vore egne breddegrader at smide de integrationsmodarbejdende muslimske modborgere ud, medmindre de begår noget kriminelt. Danmark og de øvrige vestlige lande hænger med andre ord på det tunge og fatale problem med deciderede fremmedelementer i Vesten og kan efter terrorangreb som det der skete i Frankrig den 14. januar og i Danmark den 14. februar blot fastslå at udgangspunktet er at der er noget rivende galt fat. Vi er dog heldigvis også blevet vækket af vor dumhed, naivitet, slummer og forsømmelighed - og kan se direkte i øjnene at uden skærpet overvågning af betændte muslimske miljøer, uden skærpet grænsekontrol ved EU's grænser og uden en meget stærkt øget forståelse og øget forsvar for danske og vestlige værdier vil hverken demokratiet eller sekulariseringen kunne overleve.

Opgaven er derfor dobbelt.
Dels kræver den skarp overvågning af fremmedelementerne i landet gennem almindelig efterretningstjeneste og infiltrering af de betændte miljøer samt skærpet opsyn med unge muslimer der rejser til Mellemøsten for at deltage aktivt i den hellige krig mod vestlige frihedsidealer.
Dels kræver den 'oprustning' og 'aktivisering' af danskernes kamp for egne frihedsidealer og værdier, og det vil ikke mindst sige virkelig dybtgående forståelse for betydningen af adskillelsen mellem den politiske magt der på rationel vis bestemmer over lovgivningen og retssystemet og den åndelige magt der på irrationel vis sørger for den afstand til politik, økonomi, vækst- og nyttehensyn der alene er i stand til at sikre friheden i højere forstand: friheden fra al autoritær, religiøse og ideologisk undertrykkelse.

Denne artikel vil blive efterfulgt af en artikel om Islamisk Stat. -
Islamisk Stat er nu Vestens allerstørste udfordring (21.3.15)

Ejvind Riisgård

Link til Hizb-ut-Tahrir - Skandinavien

Relevante artikler på Jernesalt: