JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - jernesaltstatus10

ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.6.10.

Status over Jernesalts ottende år

Allerede for et år siden kunne redaktionen fastslå at overordentligt mange 'dannede' mennesker simpelthen er blokerede når talen falder på det kollektivt ubevidste. De betragter det som ren og skær overtro, skønt alle i virkeligheden er afhængige af det hver eneste dag i kraft af de psykiske primærprocesser. Ikke mindst derfor blev en samlet udgave af Jernesalts filosofi udgivet i april måned 2009 under titlen Jernesalts 2009-filosofi.

Jernesalts komplementære helhedsrealisme betragtes af undertegnede forfatter som den eneste eksistensfilosofi der kan leve op til betegnelsen tidssvarende. Hertil kræves nemlig ikke alene at en sådan filosofi tager stilling til aktuelle spørgsmål, men først og fremmest at den gør det på en måde der bringer den nyeste viden i såvel erkendelsesfilosofi som dybdepsykologi ind i den overordnede foreståelsesramme der både forhindrer ensidige eller endimensionale løsningsmodeller og sikrer irrationaliteten ligeberettiget plads som komplementær tilgang til eksistensen ved siden af rationaliteten.

Målet med 2009-filosofien har været at give et alternativ til den gængse, men ulyksalige dualistiske splittelse mellem det irrationelle og den rationalitet man sædvanligvis forbinder med Oplysningstiden ved at koble rationalismen og romantikken sammen i et komplementært spændingsfelt af allerstørste dynamik. Dette har været muligt ved at benytte selve komplementaritetsbegrebet ved siden af den afgørende sondring mellem de to slags psykiske grundprocesser: primærprocesserne, der er medfødte og før-sproglige, og sekundærprocesser, der er tillærte og afhængige af sprogets brug.

Jernesalt-filosofiens påstand er at det simpelthen ikke er muligt at nå til fuld forståelse af kulturhistorien, eksistensen eller fremtidsmulighederne uden tilstrækkeligt kendskab til disse kræfter. Her er der et virkeligt behov for en folkeoplysning af samme omfattende art som de folkelige vækkelser og bevægelser i 1800-tallet.

Som det allerede for et år siden kunne konstateres, har interessen for bogen imidlertid været yderst begrænset. Anmeldelserne har været få, og salget ringe. Reaktioner har ganske enkelt manglet - også fra læsere der har købt bogen direkte hos Jernesalts forlag. Det beklagede jeg, for selvom nogle læsere forhåbentligt har fået tankestof i retning af hvad de havde forventet, må der jo være andre der er blevet skuffet eller overrasket. Af erfaring véd jeg at læsere ret ofte synes at overse at det bærende komplementaritetssynspunkt skal tages meget alvorligt og anvendes i praksis for at have mening. Det er ikke ment som teori!

I det forløbne år har jeg haft lejlighed til at gør mig flere tanker om den manglende reaktion, idet jeg bl.a. i supplement til 2009-filosofien udarbejdede et større essay om Religion som emergent fænomen i biologien som jeg havde fået ideen til ved læsning af biologen Jesper Hoffmeyers bog 'Tro på tvivl' om biosemiotismen - jf. Biosemiotismen kontra helhedsrealismen. Jeg havde i forvejen pointeret at universet, livet, mennesket, sproget, samfundet og religionen måtte betragtes som elementære kendsgerninger i vores verden, men nu stod det mig klart at religion var et emergent fænomen i biologien - og at det samme var tilfældet med bevidstheden, sproget, samfundet og humoren. De var alle så at sige skabt i det øjeblik mennesket blev menneske i og med at det fik bevidstheden. Men de fleste mennesker ser anderledes på det; de tror at sproget, samfundet, religionen og humoren er kommet til hen ad vejen - måske endda langt senere end de første mennesker. Og det tager jeg som endnu en bekræftelse på at langt de fleste mennesker totalt undervurderer arten og effekten af bevidsthedens emergente opdukken i biologien.

I forbindelse med den grundige indføling i fysikeren og filosoffen H.C. Ørsteds liv og tanker på grundlag af Dan. Ch. Christensens fortræffelige og utroligt smukke biografi fik jeg yderligere øjnene op for hvor ensidig og mangelfuld det vi kalder dannelse eller almenddannelse i grunden er. Og derfor udarbejdede jeg efter essayet om Ørsted et manifest om almendannelsen som jeg kaldte Manifest 2010 om tidssvarende eksistentiel dannelse og som jeg lagde ud på hjemmesiden på 8-års dagens for dens oprettelse.

Her slog jeg afslutningsvis fast, at "almendannelsen ikke er en realitet hvis den på positivistisk vis afviser alt det irrationelle som et område fornuftige mennesker ikke må have med at gøre fordi det umiddelbart ser mærkeligt, mystisk, uoverskueligt og måske ligefrem farligt ud. Tværtimod må almendannelsen for at være tidssvarende dække hele tilværelsen. Som understreget i indledningen er det nu i det 21. århundrede ikke endnu mere naturvidenskab af ensidig positivistisk skuffe der er brug for, men derimod kombinationen af den moderne erkendelsesteori, moderne naturvidenskab, moderne dybdepyskologi, moderne etik og moderne religionsforståelse således som disse blev lanceret i det 20. århundrede af vidt forskellige banebrydende forskere."

Og jeg understregede at jeg fandt det nødvendigt for den politiske og kulturelle udvikling at dannelsesniveauet nu bliver højnet, så almendannelsen bliver tidssvarende og et overordnet komplementært helhedssyn bliver almengjort. Jeg tilføjede at dette ikke kommer af sig selv, det kommer ikke fra den gængse naturvidenskab eller den gængse filosofi, endsige fra politisk hold. Og de såkaldte spindoktorer og mediefolk samt velmenende dannelsesfilistre er også alt for uoplyste til opgaven. Nybruddet må - som i tidligere tilfælde - komme fra folk der har bevaret såvel deres sunde fornuft som den fulde føling med det kollektivt ubevidste.

Mere skal ikke siges i denne lidt forsinkede status over Jernesalts ottende år, men det vil stadigvæk glæde mig at høre hvad læserne måtte mene om sagen.

Jan Jernewicz

Henvisninger: