utils prefix normal JERNESALT - franskvalg12b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.5.12.

Hollande vandt præsidentvalget på løftet om forandring

Efter sytten års borgerligt præsidentskab (1995-2007 Chirac og 2007-12 Sarkozy) blev den 57-årige socialist François Hollande i går valgt til Frankrigs nye præsident med knap 52 % af stemmerne mod Sarkozys godt 46 %. Han er en helt anden type end Sarkozy, ikke så temperamentsfuld, gestikulerende og aggressiv som Sarkozy, ej heller så retorisk opildnende som denne, men mere kedelig eller almindelig ('ordinaere' som det hedder på fransk), Og det har både været en styrke og en svaghed; en styrke fordi Hollande har opvist en rolig, behersket, velovervejet og konsekvent adfærd og dermed givet indtryk af troværdighed; en svaghed fordi han i mindre grad "taler til hjerterne". Men det sidste gjorde Sarkozy efterhånden også på en så bevidst retorisk - typisk fransk - manér at folk blev trætte af det, fordi det svarede mindre og mindre til de praktiske resultater eller fremtidige udfordringer. Vælgerne er trods alt ikke lige dumme allesammen!

Sarkozys popularitet var dalet gennem lang tid bl.a. fordi hans store arrogance og dyre vaner vakte stigende mishag - og han blev derfor mere fravalgt end Hollande blev tilvalgt.

Sarkozy blev også ramt af Marine le Pens og Front Nationales overraskende gode resultat ved 1. runde, for det betød at Sarkozy måtte appellere til hendes vælgere på højrefløjen og dermed uundgåeligt stødte midtervælgere fra sig. Hun undlod også at give ham sin anbefaling, fordi hun ønsker at stå så stærkt som muligt ved det kommende parlamentsvalg, hvor hendes parti (efter hendes fornavn) vil blive omdøbt til 'det blå parti'. Også François Bayrou fra Det demokratiske parti generede Sarkozy ved at anbefale Hollande. Og det har næppe heller været helt uden betydning at Sarkozy's egen partifælle, den tidligere præsident Jaques Chirac direkte og hævnagtigt undsagde ham.

Hvad kønsfordelingen angår er der ingen forskel mellem stemmerne til hhv. Hollande og Sarkozy, men til gengæld fik Hollande ca. 57 % af de unges stemmer. Han kan meget vel få held til at skaffe sig flertal i Nationalforsamlingen ved valget i juni.

Hollande overtager Elysée-palæet den 15. maj og bliver omgående kastet ud i vigtige internationale møder i EU, Nato og G8, og han er da også allerede blevet inviteret til personlige møder i Berlin med Angela Merkel og i Washington med Barrack Obama. Modsat Sarkozy har Hollande ingen ministererfaring at trække på, men han er fuldtud kompetent til opgaven, og han er synligt for alle vokset ganske betydeligt som menneske og politiker siden han blev opstillet som kandidat. Han var i flere år formand for socialistpartiet, men stod da i skyggen af sin daværende ægtefælle Ségolène Royal, som imidlertid tabte præsidentvalget i 2007 og valget til formandsposten i partiet i 2008. Hollande har til gengæld haft stor fordel af sin nuværende ægtefælle, journalisten Valérie Trierweilers sikre og engagerede opbakning.


Det spændende i de næste måneder bliver i hvor høj grad Hollande formår at skabe den forandring i fransk og europæisk politik som han har lagt op til, og som der faktisk også er behov for. Finanskrisen har bidt sig fast i EU, og skønt alle økonomiske eksperter bedyrer at der ikke skal meget til for at få EU-landene ud af krisen, så kniber det gevaldigt med få givet økonomien den kickstart som er nødvendig for ny vækst, så man kan vende ulemperne ved de massive nedskæringer og besparelser i de nationale økonomier, herunder ikke mindst den store arbejdsløshed som rammer de unge allerhårdest.

Hollande betragter det som sin pligt at sætte en ny dagsorden i Europa, ja, han har ligefrem forlangt EU's finanspagt genforhandlet. Det får han nu ikke (og det véd han godt), men han forlanger den til gengæld suppleret med en decideret vækstpakke, og det har navnlig Angela Merkel hidtil været imod, fordi den i hendes optik indebærer en lempelse af de stramme budgetregler der ligger i finanspagten. Men hun menes at have set i øjnene at hun bliver nødt til at drøfte andre muligheder for lån og investeringer i EU med Hollande som ny makker. Frankrig står trods alt stadig som den fjerde største økonomi i verden, og nu er det altså ikke længere en arrogant og utroværdig Sarkozy der skal forhandle med Merkel og således fortsat tegne lederskabet 'Merkozy', hvor Merkel i sidste ende bestemmer, men Hollande der vil noget andet. Og han kommer vel at mærke til på et tidspunkt hvor jorden forlængst er gødet for planer om en vækstpakke ved siden af finanspagten. Flere og flere regeringschefer efterlyser en sådan, herunder det danske formandsskab og kommissionsformand Baroso. Nok er alle nervøse for at landene ikke får styr på deres gæld og bevarer styringen, men omvendt er man også ved at indse at EU ikke kan spare sig ud af krisen. EU-præsident van Rompuy har allerede inden gårsdagens franske valg bebudet at han indkalder til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles formentlig i begyndelsen af juni (efter folkeafstemningn i Irland om finanspagten), og på det ordinære topmøde i slutningen af juni kommer planerne uvægerligt på dagsordenen, når Danmark skal komme med en skitse til EU's rammebudget for 2014-2020.

Det netop overståede parlamentsvalg i Grækenland gør ikke situationen lettere for EU, for her tabte de to største og hidtil altdominerende partier det socialdemokratiske Pasok og det konservative Nyt Demokrati stort. Det første blev mere end halveret, og tilsammen fik de kun 33-34 % af stemmerne, men dog næsten halvdelen af mandaterne, da det største parti får 50 mandater forærende. Men det endelige resultat afhænger af fintællingen - og en stabil regering, der accepterer EU's hjælpepakke og betingelser, kan kun opnås gennem koalition mellem Pasok og Nyt Demokrati. Alternativet kan let blive et nyvalg i løbet af kort tid.

Hertil kommer den fortsatte usikkerhed i Spanien og Portugal - og for så vidt også i Tyskland der har et vigtigt delstatsvalg næste søndag. Skal EU-landene ud af finanskrisen, skal besparelser suppleres med vækststimulerende tiltag, og hertil hører de fleste steder strukturreformer på arbejdsmarkedet, for Tysklands vedkommende endog ændringer i lønniveauet i opadgående retning, idet købekraften er for lav og ser ud til at hæmme opsvinget. Men løn er jo lige som med arbejdsmarkedsreformer i Danmark ikke noget der kan besluttes ovenfra, men noget der skal forhandles med fagbevægelse og arbejdsgivere om.

Valget af Hollande som nye præsident i Frankrig har imidlertid givet et klart signal om at der skal andre boller på suppen end nedskæringer og besparelser. Men ingen har endnu fundet ud af hvad de skal bestå i eller hvordan de skal finansieres. Hovedsagen turde være at man i det mindste prøver at tænke i nye baner. Men finansmarkedet er aldrig glad for forandringer. Aktiekurserne er faldet i dag efter valgene i Frankrig og Grækenland. Derfor hører det med til billedet at Hollande - udover selvfølgeligt at betragte det som sin pligt at samle Frankrig - også har erklæret at hans sande fjende er uden navn, ansigt og parti: det er den internationale finansverden!

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Links til:

Présidentielle 2012
Le Monde
Le Figaro


Relevante artikler på Jernesalt:

Hollande vandt over Sarkozy i 1. runde  (23.4.12.)
Midtsøgende regering i Frankrig (2007)   (22.05.07.)
Sarkozy valgt til at forny Frankrig (2007)   (07.05.07.)
Høj valgdeltagelse ved første runde i Frankrig (2007)  (24.4.07.)


EU's nye finanspagt er en stor narresut  (31.1.12.)
Tobinskatten og radikal pragmatisme  (28.1.12.)
Status over året 2011  (1.1.12.)
Politisk bedrageri at trumfe tilslutning til Europagten igennem uden folkeafstemning  (19.12.11.)
EU splittes i to - uden at gældskrisen og vækstproblemet løses  (10.12.11.)
Økonomiens store elendighed i Europa er virkelig tragisk  (17.11.11.)
Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
Er demonstrationerne mod finansverdenen nytteløse?  (16.10.11.)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol  (25.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)


Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal