JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - sureform13

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.2.13. (Ugebrev 8)

SU-reformen ikke ideel, men nødvendig

Der er nu fuld gang i S-R-SF-regeringens reformarbejde. Dagpengereformen som regeringen overtog fra VK har måttet justeres en smule for ikke at give for voldsomme problemer på én gang - hvad den kommer til alligevel! - men kontanthjælpsreformen og skolerefornen er nu for alvor i spil sammen med SU-reformen, og man bebuder også vækstpakker der kan sætte gang i forbrug og investeringer og forhåbentligt hjælpe lidt på det private erhvervslivs konkurrenceevne og derved beskæftigelsen.

Målet er i alle tilfælde ikke primært at spare, men at omlægge udgifter fra ydelser der hæmmer vækst og effektivisering til udgifter der fremmer dem. Regeringen holder trods pres fra venstrefløj og bagland principielt fast i en stram finanspolitik, der lever op til EU's regler om budgetansvarlighed, selvom mange økonomer egentlig anbefaler en lempelse for at sætte skub i den økonomi der bliver ved at stå i stampe i Danmark som i resten af EU og i USA. Men den socialdemokratiske finansmister og den radikale økonomiminister vil ikke give lempelser der risikerer at løbe ud af kontrol og derfor kun vil give midlertidige forbedringer og desuden negativt bekræfte alle indgroede fordomme om at socialdemokratisk ledede regeringer altid bruger for mange penge og altid i sidste ende må øge skatterne.

Det store problem ved omlægningen af strukturer uden lempeligere finanspolitik er naturligvis at de uundgåeligt rammer nogle mere end andre, men omvendt gælder også nærmest som en naturlov at en regering simpelt ikke kan komme afsted med ændre nogensomhelst uheldig struktur i det offentlige system uden at skære igennem med løsninger en del mennesker vil finde uretfærdige. Dette gælder helt selvfølgeligt i højere grad i økonomiske krisetider end i opgangstider. Og som bekendt er det i øjeblikket vanskeligt på vore breddegrader at komme ud af krisen. Visse landes gældsproblemer er større end godt er og kan ikke løses med et snuptag. Italien har valg og kan gå den forkerte Berlusconi-vej. Og Frankrig er i virkeligheden i større gældsproblemer end man vil være ved.....

At skære igennem herhjemme med langsigtede løsninger der er uretfærdige for nogle er vejen for regeringens SU-reform som forleden blev præsenteret af den radikale forsknings- og uddannelsesminister Morten Østergaard, der omgående er blevet mødt med protester af ubehagelig art fra de studerendes side. Det vil koste dyrt at skære i SU'en, hævder de næsten samstemmende under henvisning til at den hidtidige danske SU-ordning er den bedste i verden og at nedskæringer i SU'en vil være et frontalangreb på den frie og lige adgang til uddannelsessysemet, som der ellers er bred enighed om.

I reformforslaget skelnes der mellem SU til elever på gymnasier, erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelse og SU til studerende på de videregående uddannelser. For alle vil gælde at SU'en i årene 2016-2023 skal reguleres med samme procent som dagpenge og kontanthjælp og ikke med en bestemt forud fastsat procent hvert år.

SU'en til hjemmeboende bliver mindre. Grundbeløbet nedsættes fra 1274 til 893 kr. pr. måned. Og tillægget gøres afhængig af begges forældres indkomst og vil maksimalt udgøre 1600 kr. Og for at mindske de studerendes såkaldte SU-rytteri får de fremover kun ret til SU og SU-lån til fem (!) ungdomsuddannelser. Det skulle man umiddelbart tro var en overflødig regel, men faktum er at temmelig mange studerende skifter uddannelse på stribe uden anden grund end at sikre sig fortsat SU-støtte. Denne slags studerende er reelt ikke interesseret i at gennemføre en uddannelse, og den meningsløse trafik vil man nu prøve at sætte en stopper for.

For de studerende på videregående uddannelser kommer til at gælde at de skal påbegynde en uddannelse senest to år efter gymnasiet, hvis de vil have SU til det såkaldte 'fjumreår', det ekstra studieår, hvor de kan tage den med ro og finde ud af hvad de egentlig vil med studiet. Dette kan også betragtes som en decideret forringelse, fordi der vitterligt er studerende der har brug for en pause - og man i almindelighed bør acceptere at vidt forskellige studerende griber studiet forskelligt an. Et sabbatår kan være meget sundt. Men sagen er at der nu er så mange der får studentereksamen og tilmeldes en videregående uddannelse, selvom de måske ikke i egentligste forstand er egnede og derfor burde vælge noget helt andet. - Fremover må studerende desuden kun være forsinket 6 måneder mod nu 12 måneder før SU'en stoppes. Og samtidig skal universiteterne forpligte sig til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder, for det er den der er blevet for lang og som der ikke er råd til. Hvis ikke universiteterne tager affære inden 2020, vil det udløse mindre bevillinger.

I regeringens reformforslag hedder det indledningsvis: "Unges uddannelse er et af regeringens højest prioriterede mål. Regeringen investerer flere midler i uddannelse, end nogen anden regering har gjort, fordi vi vil gøre vores børn og unge til den dygtigste generation i danmarkshistorien. Og ambitionen skal også fremover understøttes af et godt SU-system, som giver alle unge økonomisk hjælp til at gennemføre den uddannelse, som de er optaget på og er kvalificeret til.
Det danske SU-system er fundamentet for, at unge har mulighed for at tage en uddannelse, uanset deres opvækst, sociale baggrund og forældrenes økonomiske situation. Sådan skal det fortsat være.
Men tiden er kommet til at målrette vores SU-system i forhold til de to udfordringer, som vi står med.
De unge i Danmark bliver sent færdige med deres uddannelser og kommer dermed sent ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan tjene penge og klare sig selv. Det skyldes bl.a., at mange af de studerende starter sent på deres videregående uddannelse, og at mange universitetsstuderende overskrider den normerede studietid, ligesom barrierer og blindgyder i uddannelsessystemet for ofte forsinker de studerende.
Og vi har i dag et SU-system, der på nogle områder er dyrere, end der er behov for. Vi står i en ny økonomisk virkelighed, hvor det er vigtigt at foretage klare prioriteringer. Målretningen ændrer ikke på, at man også fremover i Danmark vil have verdens mest generøse SU-system. Eller på, at vi vil have et SU-system, der fremmer alle unges muligheder for at gennemføre en uddannelse.
Målretningen vil betyde, at vi får frigjort flere ressourcer til at styrke den danske økonomi og Danmarks konkurrenceevne, så vi kan få genskabt økonomisk vækst og udviklet flere nye job i den private sektor – også til glæde for de nyuddannede."

Alt i alt er der tale om besparelser på 2 milliarder kroner i forhold til de hidtige 17 mia til formålet, men meningen er altså at få flere hurtigere igennem uddannelsessystemet således at der kan overføres midler til andre formål, først og fremmest til erhvervslivet. Regeringens idé er at råderummet i finansbudgettet anvendes til at få "styrket den danske økonomi og Danmarks konkurrenceevne, så vi kan få genskabt økonomisk vækst og udviklet flere nye job i den private sektor. Det vil også være til glæde for de kommende nyuddannede."

Det er man godt tilfredse med i Dansk Industri der ser regeringens reform som et opgør med 'forsinkelseskulturen'. Men som altid med sådanne planer er det svært for ikke at sige umuligt at forudsige med nogen grad af sikkerhed om planerne nås med det forelagte forslag. Derimod er der ingen tvivl om at opgøret med ikke blot forsinkelseskulturen, men generelt med hele den offentlige generøsitet som også genfindes i kontanthjælpsordningen er nødvendig for både at sikre orden i de offentlige finanser fremover og få flere til at tage et job eller en uddannelse der kan føre til job. Det er i og for sig helt unødvendigt at diskutere om der er for mange dovne danskere i landet, for det bliver let en abstrakt akademisk diskussion om hvad man skal forstå ved dovenskab. Men fra dyr ved man da fx at rovdyr som løver ikke jager mere end de har behov for. Og hvorfor skulle de også det? De kan jo ikke samle til bunke! - Forskellen er bare at når de er sultne, er de nødt til at jage. Men det er mennesker ikke, hvis staten til hver en tid står parat med rundhåndet hjælp - uden krav om modydelser, selv når de pågældende er blevet voksne og er sunde og raske.

Her kommer vi næppe uden om at måtte konstatere, at der gennem mange mange år - jeg vil hævde - siden skattereformerne i 1960'erne der pludseligt fik den berømte statskasse i finansministeriet til at bugne og den offentlige sektor til at eksplodere - er sket en decideret mentalitetsændring der har indebåret at uhyggeligt mange unge er blevet formelt myndige uden dermed automatisk at ryge ud i selvfølgelig forpligtelse til at sørge for sig selv gennem job eller uddannelse. Følgen er nu at vi fx har relativt mange unge mennesker der har været på kontanthjælp i ti år uden at have fået kontakt med arbejdsliv eller uddannelsessystem. Det er horribelt i et samfund der kalder sig et velfærdssamfund, for lader man den slags komme ind under velfærd eller humanistisk omsorg, så har man misforstået situationen. Selv det bedste velfærdssamfund skal ikke acceptere at voksne mennesker med helbred og førlighed i behold unddrager sig forpligtelsen til arbejde og/eller uddannelse. At man først nu, hvor landet stander i våde, for alvor opdager at dette ikke kan fortsætte, er dén side af sagen. Det gør det ikke lettere for nogen af parterne. Men de politisk ansvarlige kan ikke længere lade stå til.

Mange vil uden tvivl - som undertegnede - mene at det overvejende er de socialdemokratiske regeringer der med SF's hjælp har ført landet og befolkningen ud i denne syge mentalitet, men i og for sig tjener det jo ikke noget formål at diskutere skylden, eftersom de hovedansvarlige forlængst er døde og borte (og de borgerlige regeringer heller ikke kan unddrage sig et medsvar). Det positive og afgørende er at den nuværende regering har sat sig for at gøre op med mentaliteten, og at den borgerlige opposition i princippet har erklæret sig enig i målsætningen.

Det uhyggelige er blot at det er hundesvært at gøre op med 50 års forfejlet social- og indvandrerpolitik, fordi folk der bliver ramt af ændringer i systemerne uvægerligt vil føle sig uretfærdigt behandlet i forhold til deres tidligere standsfæller. Der er imidlertid ingen vej udenom - og de borgerlige partier kan jo kun hilse med tilfredshed at det ved skæbnens gunst er blevet socialdemokraterne og de radikale der skal prøve at rette skuden op med hjælp fra to partier der ikke er blevet voksne og helst ville blive ved det gamle. Men det bekræfter at politik ud over at være en magtkamp også altid er en læreproces!

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering af dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Links:

Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse
Selve SU-reformen - Bedre gennem uddannelsen

Relevante artikler på Jernesalt:

Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format  (6.1.13.)
Regeringens åbne sår  (5.10.12.)
Socialdemokratiet lider  (24.9.12.)
Mon dog socialdemokraterne er de bedste?  (21.08.12.)

Akutpakken afhjælper et akut problem rimeligt  (25.10.12.)
Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
Er unges druk og stofmisbrug reelt en form for social udskillelse?  (15.07.12.)
Kampen om indvandring og homogenitet  (4.5.12.)
Indvandringens fataliteter  (1.4.12.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)