JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - dagpenge12b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.10.12.

Akutpakken afhjælper et akut problem rimeligt fornuftigt

Lidt overraskende meddelte statsministeren i går at regeringen vil fremsætte en speciel akutpakke der er målrettet de ledige der er i fare for at have opbrugt deres ret til dagpenge når dagpengereformen træder i kraft p. 1. januar og med ét hug skærer dagpengeperioden ned fra fire til to år. Det sætter øjeblikkeligt flere tusinde ledige i så store økonomiske vanskeligheder at der længe fra mange sider har lydt krav om en modforanstaltning. Den kommer altså allerede nu og ikke som ventet som led i finanslovsforhandlingerne, og det er tydeligt at den har til hensigt at tage brodden af den kritik der har været rejst mod VK-regeringens og de radikales dagpengereform fra 2011 som S-R-SF-regeringen på de radikales forlangende har fastholdt, men som både store dele af fagbevægelsen, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og også et flertal i Socialistiske Folkeparti har været imod. Den fjerner ikke kritikken, men den vil formentlig lette regeringens arbejde med at finde flertal for finanslovens mange delelementer, eftersom den ikke kommer fra regeringspartierne alene, men fra regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunerne og Regionerne .

Finansminister Bjarne Corydon var på pressemødet i finansministeret, hvor han var flankeret af Margrethe Vestager, Annette Vilhelmsen og Mette Frederiksen foruden repræsentanter fra de nævnte interesseorganisationer meget sikker i mælet da han forelagde aftalen som en "en helt ekstraordinær indsats, vi nu sætter i gang, hvor alle parter påtager sig et ekstraordinært samfundsmæssigt ansvar. Aftalen vil gøre en afgørende forskel for tusindvis af ledige på dagpenge, der nu får mulighed for at få begge fødder tilbage på arbejdsmarkedet med helt normale job til almindelig løn". Ja, han var stolt over, at det "i en krisetid præget af økonomisk usikkerhed er lykkedes regeringen at samle offentlige og private arbejdsgivere i et markant fælles initiativ".

Helt konkret er akutpakken målrettet ca. 12.500 akutjob til ledige, der risikerer at opbruge dagpengeretten til nytår. De mange job skal findes ved hjælp af en bred vifte af redskaber:

- Arbejdsgiverne vil lave kampagner rettet mod private og offentlige virksomheder,
- Der etableres en helt ny jobbank med stillingsopslag til akutjob,
- Arbejdsgiverne får en kontant præmie på op til 25.000 kroner pr. job til ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet i månederne omkring nytår.

Målgruppen for indsatsen er ledige, der i perioden 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har 3 måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige. Det vurderes, at denne målgruppe vil være på ca. 20.000 personer. For de ledige i målgruppen gælder, at de skal være fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet efter de gældende rådighedsregler. De skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret og have et godkendt CV på jobnet.dk, være aktivt jobsøgende og tage job som jobcenteret eller a-kassen henviser dem til, samt deltage i aktivering og samtaler mv. i jobcenteret og a-kassen.

Kommunerns Landsforening, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen har givet hinanden håndslag på denne ekstraordinære indsats, hvor det private erhvervsliv organiseret i DA har forpligtet sig til at anvise 5.000 akutjob, mens det offentlige skal finde 5.000 akutjob (flest i kommunerne). Derudover forventes yderligere 2.500 akutjob fra det private erhvervsliv uden for DA. Og den nye indsats ligger i direkte og logisk forlængelse af akutpakken fra august, der sikrer et særligt jobberedskab til ledige i målgruppen.

For at øge arbejdsgivernes tilskyndelse til at finde akutjob til målgruppen indføres der som en midlertidig foranstaltning en præmieringsordning for arbejdsgivere, der ansætter dagpengemodtagere, der står til at opbruge dagpengeretten. Præmien udgør op til 25.000 kr. pr. ansættelsesforhold. For at understøtte tilvejebringelsen af ledige stillinger for målgruppen kan præmien også udløses til virksomheder uden for DA-området. Ordningen forventes at ville koste staten 115 millioner kroner ialt.

Administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, siger om aftalen: "De private arbejdsgivere vil med denne aftale bakke det store flertal i Folketinget op, der står bag det nye dagpengesystem. Det er afgørende for arbejdsgiverne at fastholde en troværdig finanspolitik og fastholde de reformer, der kan skabe forudsætning for vækst og beskæftigelse. Derfor er det også helt nødvendigt at gennemføre ændringerne i dagpengesystemet som aftalt. Vi står i en ekstraordinær overgangsfase, hvor et nyt og mere konkurrencedygtigt dagpengesystem skal implementeres. Aftalen vil sammen med akutpakken understøtte et effektivt jobmatch til glæde for alle parter."

Tilsvarende meldinger lyder fra formanden for KL Erik Nielsen og formanden for Danske Regioner Bent Hansen.

Da der i den hede debat om disse ledige i farezonen har været nævnte mange bud på deres antal, lige fra 16.000 til 35-40.000 bør det udtrykkeligt nævnes at en del af de ledige i målgruppen erfaringsmæssigt vil finde job eller anden forsørgelse på egen hånd. Og hele ideen med pakken skal ses i lyset af den i virkeligheden høje jobomsætning der sker i dette land, og som ofte glemmes i debatten. Den fremgår af finansministeriets eget dataark om pakken:

"Tilvejebringelsen af ledige akutjob og lediges muligheder for på egen hånd at komme i ordinært arbejde understøttes af den høje jobomsætning, som kendetegner det danske arbejdsmarked. I 2. kvartal 2012 er ca. 175.000 personer skiftet fra et job til et andet eller fra ledighed til job, svarende til ca. 700.000 personer årligt. Det er lavere end det ekstraordinært høje niveau under højkonjunkturen forud for krisen, men jobomsætningen er fortsat høj – også sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Den høje jobomsætning er med til at understøtte jobmulighederne for ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i 1. halvår 2013.

Desuden påpeges at jobmulighederne også understøttes af, at antallet af jobannoncer er stigende og nu ligger lidt over niveauet i 2002-2004. Samtidig er antallet af ledige, der overgår til beskæftigelse mv., pt. på ca. 30.000 pr. måned og dermed over niveauet på ca. 25.000 pr. måned, da ledigheden var lavest i 2008, jf. figur 4. Andelen af ledige, som hver måned finder beskæftigelse, er nu på niveau med andelen i årene 2000-2005.

Men ganske karakteristisk for diskussionen om pakken er at tvivlen og indvendinger meldte sig lynhurtigt. Blandt andet blev det hævdet at pakken ikke skaber et eneste nyt job. Det er der imidlertid heller ingen der har hævdet, og det er heller ikke formålet med den. Man taler derimod om at skabe 'nye akutjob'. Formålet er alene at give så mange som muligt af de ledige der kommer i farezonen efter nytår et af de job der allerede eksisterer, men som bliver ledige i kraft af jobrotationerne (nogle forlader deres job, fordi de har fundet et andet eller går på pension). Og beregningerne af dette antal er skønsmæssige. Ingen kan på forhånd vide med nogen som helst sikkerhed hvor meget tilskuddet til arbejdsgiverne kommer til at betyde eller hvor megen iver arbejdsgiverne viser for at hjælpe til - eller hvor effektivt den nye 'jobbank' bliver i praksis. Garantier for udviklingen bare et halvt år frem kan slet ikke gives på dette felt, eller overhovedet i nogen slags lovgivning, eftersom alle beslutninger har utilsigtede virkninger ved siden af tilsigtede - og arbejdsmarkedet iøvrigt ikke er en maskine der bare følger en simpel årsag-virkningslov.

Kritikerne hævder også at ordningen er diskriminerende over for de personer der bliver ledige (fx nyuddannede) men som nu må finde sig i at komme bag de akuttruede i jobkøen. Men denne påstand er vildledende, for med den relativt store jobomsætning der findes på det danske arbejdsmarked er det stadig ikke umuligt for nogen med gode kvalifikationer at finde et job. Og omvendt gælder at hvis lovgiverne og administratorerne i samfundet aldrig måtte lave særregler for nogen gruppering af borgerne, så ville man intet kunne foretage sig. I den aktuelle sag er man nødt til at gøre en forskel eller indføre en ulighed, fordi de langtidsledige der risikerer at falde for den nye toårs regel efter 1. januar udgør en særlig gruppe i og med at lovgiverne har forkortet dagpengeperioden fra fire til to år med ét hug. Alt andet lige er deres kvalifikationer på grund af selve langtidsledigheden mindre end fx nyuddannedes. Men alle har jo også efterlyst en særordning. Så man er nødt til at prøve en sådan.

Om det hele er ren vælgerbestikkelse, som en kommentator har hævdet, kan ikke afgøres med sikkerhed. Regeringen kom til magten på løfter. Den holder sig ved magten med løfter. Og det kan gå en tid, i heldigste fald til næste valg i 2015. Men at kalde det for bestikkelse - er demokratisk set for lavt.

Det er naturligvis helt korrekt - hvad en forsker ret spydigt har bemærket - at der ikke er noget stærkt empirisk belæg for at akutpakken er et voldsomt stærkt redskab. Men det ér trods alt et redskab. Og det er altså bedre en ingenting. Naturligvis stiller det ikke Enhedslisten tilfreds. For de vil have flere nye jobs til arbejdsmarkedet som sådant her og nu. Og det giver akutpakken ikke. Det håber regeringen til gengæld stadig at andre initiativer vil give. Men fortsat gælder at konjunkturerne peger imod det. Usikkerheden i den internationale økonomi (især i EU og USA) er stadig for stor til at en varig forbedring af den danske konkurrencesituation kan skabes med de nuværende tiltag. Og det er primært den der skal gøres noget ved, hvis forholdene i dansk økonomi generelt skal rettes op. Derfor er det fortsat samfundsmæssigt set det eneste rigtige at fastholde dagpengereformen principielt uændret.

Man kommer imidlertid ikke uden om at regeringen har timet akutpakkens lancering på det helt rigtige tidspunkt forud for de afgørende finanslovsforhandlinger. Der gøres nu vitterligt noget for de ledige der akut kommer i klemme. SF's nye formand har fået den fjer i hatten at hun kan sige at hun allerede har fået noget igennem som gør en forskel i partiet og kan berolige baglandet. Og hele problemet tages ud af finanslovsforhandlingerne, uanset hvad Enhedslisten måtte sige og gøre med de sædvanlige store ord og fagter, for regeringen kan med rette hævde at folketingets partier nu må se hvordan pakken kommer til at virke og altså vente med eventuelle justeringer og nye tillægspakker til fejl og mangler måtte vise sig. Om det nu bliver lettest for regeringen at lave finanslov med Enhedslisten eller Venstre står hen. Claus Hjort Frederiksen var ikke særligt imødekommende i diskussionen med Morten Østergaard på DR2's Deadline. Han virker tvær og uinteresseret. Men delaftaler med regeringen skal såmænd nok komme på plads. Og derfor bliver finansloven for 2012 formentlig et kludetæppeforlig.

Regeringen har spillet sine kort rigtigt.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Link til Finansministeriet
og Pressemeddelelsen om akutpakken

Relevante artikler på Jernesalt: