utils prefix normal JERNESALT - dagpenge12a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.8.12.

Regeringens dagpengeproblem

S-R-SF-regeringen er løbet ind i alvorlige interne og eksterne problemer fordi ændringen af dagpengereglerne efter en udskydelse på et halvt år træder i kraft den 1. januar, således at folk der har været arbejdsløse i to år ryger ud af systemet og kommer på kontanthjælp, hvis de vel at mærke opfylder kravene og ikke har for stor formue (friværdi) eller kan forsørges af deres ægtefælle. Der er vild uenighed om hvor mange der vil komme i klemme. Et realistisk skøn er 2-3.000 om måneden, et meget pessimistisk bud hedder 30.000. Det er der ingen der kan afgøre med sikkerhed, før datoen nåes. Men givet er at der bliver behov for ekstraordinær social indsats, hvis man ikke vil risikere at mange hundrede tvinges fra hus og hjem på grund af lovændringen som blev gennemført under VK-regeringen med støtte af såvel Dansk Folkeparti som Det radikale Venstre - og som havde det fornuftige langsigtede mål at få flere ledige til at skaffe sig arbejde. Men som altid når det gælder politiske beslutninger, kommer der utilsigtede virkninger oven i de tilsigtede, og de er i dette tilfælde særligt påfaldende, fordi vi fortsat har en økonomisk krise der gør det vanskeligt for den nuværende regering at få gang i den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Økonomien og særligt eksporten har det i og for sig ganske godt, men der er ingen udsigt til at privatforbruget og investeringerne vil give den hjemlige økonomi så store forbedringer at det vil kunne ses på beskæftigelsen lige med det samme. Den umiddelbare, kortsigtede virkning af dagpengestramningen er derfor at nogle mennesker uundgåeligt vil blive ramt.

Det har naturligvis været foreslået at udskyde dagpengeændringens ikrafttræden endnu engang, men det afviser såvel statsminister Helle Thorning-Schmidt som økonomiminister Margrethe Vestager kategorisk med den begrundelse at det vil ramme den langsigtede målsætning for dansk økonomi. Derimod er Enhedslisten så ufravigelig i kravet om en udskydelse, at partiet truer med at lade emnet indgå i finanslovsforhandlingerne. Og SF? - De bruger også store ord og kræver en løsning, men når det kommer til konkrete bud på en sådan, så bliver de forbavsende fåmælte. Man vil ikke kommentere på enkeltelementer, som det hedder. De presser dog regeringen og kan glæde sig over at presset fra socialdemokraternes bagland også stiger.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen står imidlertid fast: dagpengereglerne bliver ikke ændret; ledige skal i arbejde - og ikke have længere tid på dagpenge. Hun indkaldte derfor fagbevægelse og arbejdsgivere til trepartsforhandlinger i går lørdag, og det kom der som ventet pæne løfter ud af. Jobcentrene skal forbedre deres indsats for at skaffe de ledige job, og det skal ske ved flere samtaler, mere jobrotation, større villighed til at søge job uden for egen snævre uddannelse og egen snævre geografiske område m.v. Fagbevægelse, kommunner og private arbejdsgivere vil gerne være med og har en vis støtte i det forhold at der rent faktisk er ca. 20.000 ledige jobs og en stor jobrotation i forvejen. Det største problem synes at være at få de rette ledige matchet med de rette arbejdstilbud. Men alle erkender at selv i bedste fald vil der ikke kunne skaffes job til alle ledige der ryger ud af systemet pr. 1. januar. Formentlig vil det være komplet umuligt at forhindre personlige tragedier, hvis kontanthjælpssystemet ikke justeres, så det kan samle alle truede op.


Unægteligt er det en svær nød for regeringen at knække. Det er ingen nemme løsninger på problemet. Og der er ingen løsninger der vil tilfredsstille Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti eller de mest socialt tænkende i det socialdemokratiske eller det radikale bagland. Den langsigtede økonomiske målsætning er kommet i åbenlys konflikt med det kortsigtede sociale hensyn, hvad der igen vil sige at det overordnede samfundshensyn er kommet i utilsløret modsætning til det hensyn til det enkelte menneske som venstrefløjen traditionelt har sat højest og som Enhedslisten fortsat ubetinget fastholder, men som S og SF begge modvilligt har måttet lægge i skuffen for overhovedet at kunne danne regering med de radikale.

Enhedslisten har det forholdvis nemt, fordi det kan stå fast på principperne - og gøre den nødvendige parlamentariske støtte til regeringen afhængig af passende modydelser, så partiet ikke bliver tvunget til at stemme imod finansloven. Men Socialistisk Folkeparti er i den fastlåste position at det er nødt til fortsat at bøje sig for de radikales åg som det blev fastlagt sort på hvidt i regeringsgrundlaget fra oktober 2011. Partiledelsen kan slå sig i tøjret alt hvad det vil uden at det gør den store forskel, men den vil slet ikke komme den interne opposition i møde som den fx kom til udtryk i Aage Frandsens offentlige kritik. Den har tværtimod valgt at stramme disciplinen til en uhørt ensretning (der naturligvis kaldes alt muligt andet). Villy Søvndal bliver som formand og udenrigsminister og vil gøre alt for at regeringen kan blive siddende valgperioden ud, og han har dermed reelt dokumenteret at han har sat selve regeringsdeltagelsen over den politiske målsætning, selv om han ikke kunne drømme om at erkende det. Han foretrækker at opretholde sit livs livsløgn.

Det mest bemærkelsesværdige i hele dagpengesagens forløb den sidste uges tid har imidlertid slet ikke været de tydelige vanskeligheder for Helle Thorning eller Villy Søvndal, men derimod at Margrethe Vestager på facebook er løbet ind i en sand storm af protester mod hendes uforsigtige udtalelser på et pressemøde om dagpengestramningen. Med ordene "Sådan er det jo" forsøgte hun at affeje al kritik af ændringerne ved at fremhæve den langsigtede økonomiske nødvendighed. Hvad hun sagde var i og for sig ikke forkert, og det var slet ikke ment nedladende mod nogen, men Vestager er en kølig hjerne der bag den smukke facade styrer sin politik af hårde økonomiske facts - og hun forstod ikke at situationen krævede ekstraordinær hensyntagen til de mange mennesker der har god grund til at frygte konsekvenserne af det radikale forlig med VK-regeringen efter 1. januar og derfor i det mindste har krav på en ordentlig forklaring.


Vestagers udtalelse kom til at virke yderst arrogant, og den provokerede omgående Flemming Keller fra Sønderjylland til at sende hende en hilsen på face-book der lød: "Hvilket arrogant og kynisk menneske du er. Jeg håber at du kan sove godt, når du pr. 1. januar er skyld i at op til 2.500 mennesker pr. måned mister deres indtægt. Hvad ville du sige til at du opgav din ministerløn pr. 1. januar og alle de andre frynsegoder, du er berettiget til, fordi du er magthaver her i landet? Nej, det kan du slet ikke forestille dig, fordi du er levebrødspolitiker, akademiker og kun kommer i et miljø, hvor man går med skyklapper for øjene. Kom dog ned til os almindelige mennesker der lever i den virkelige verden. Dit virkelighedsfjerne verdensbillede bilder dig ind at alle de 180.000 arbejdsløse her i landet er nogle dovne arbejdssky elementer der nok skal komme i arbejde, bare man fjerner deres eksistensgrundlag. Den forkortede dagpengeperiode og forlængede optjeningsperiode er en af grundene til at Danmark står økonomisk i stampe, der er jo ingen der tør bruge penge af frygt for at blive arbejdsløs og på sigt miste indtægten. Vi nærmer os efterhånden amerikanske tilstande."

Kellers indlæg fik på et par dage 30.000 støtterklæringer ('likes') og også folk i det radikale bagland begyndte åbent at kritisere lederen for arrogance. Den tidligere formand Søren Bald fandt at Vestager udtalelse måtte bero på at man prioriterer økonomi højere end empati og det synes han ikke var anstændigt for ministre der administrerer vilkårene for andre menneskers liv.

TV 2's politiske kommentator Henrik Qvortrup gjorde opmærksom på at man ikke både kan være hardcore økonomisk orienteret og samtidig tage mere værdiorienterede hensyn. Der opstår en splittelse, når økonomien og empatien trækker i hver sin retning. »Lige præcis dér knækkede filmen. Det der med at lytte til økonomer er meget godt, men når det kolliderer med en anden radikal kerneværdi om at tage hånd om de svage, så kan det gå hen at blive et problem for Vestager - i lyset af det vælgersegment hun appellerer til«.

Den politiske kommentator og samfundsforsker Sigge Winther Nielsen fandt heller ikke udmeldingen særlig velovervejet. "Den er ikke fyldt med ukvemsord, men den har den undertone af arrogance i sig, som mange beskylder de radikale for«. Han kalder hele dagpengestriden en »delikat situation« for Margrethe Vestager. De radikale vælgere er nemlig delt mellem dem, der er liberale på den økonomiske politik og dem, der er mere socialt orienterede og ligeså godt kunne stemme på Enhedslisten, siger han.

Chefredaktør Troels Mylenberg (Fyens Amtsavis) mener at den radikale leder mangler at vise den bløde, omsorgsfulde side. »I sin iver for at fremstå som stærk, økonomisk funderet leder, mangler Vestager at udvise noget empati. Hun er økonomiminister på den ene side, men hun er også indenrigsminister, der skal drage omsorg for indenrigske tilstande. Og den del af det har hun ikke vist i sit første år som vicestatsminister«, siger han og gør gældende at hvis Vestager vil lægge diskussionen død, "så må hun vise et socialt ansigt og noget omsorg for de mennesker, der er ramt af langvarig ledighed. Både i tale og i handling.«

Og Ekstrabladet skrev i sin leder, at "Margrethe Vestagers dumme bemærkning er benzin på bålet og et forsøg på benspænd over for regeringspartneren SF, som ikke kan holde til at forringe dagpengereglerne". Bladet påpegede desuden at Vestager internt i regeringen "ikke har forsømt nogen lejlighed til at ydmyge Villy Søvndal som får sværere og sværere ved at legitimere regeringsdeltagelsen over for sin folketingsgruppe og sit bagland". Og bladet sluttede med at spørge hvorfor Vestager egentlig sidder i regering med S og SF og ikke med V, for "i den økonomiske politik er de radikale et borgerligt parti".

Det sidste er fuldstændigt korrekt, men det er jo ikke Vestager der skylder nogen en forklaring på at være i regering med S og SF, eftersom hun på forhånd pegede på Helle Thorning som statsminister, men tværtimod SF der fortsat skylder en forklaring på at have bøjet sig for det regeringsgrundlag der blev dikteret af R og som i næsten hver sætning sagde økonomisk ansvarlighed. Desuden gælder at hverken Margrethe Vestager eller nogen anden minister i regeringen har kaldt de arbejdsløse dovne eller arbejdssky, men alene støttet sig til den erfaring at det som hovedregel stimulerer de ledige til at søge hurtigere job, hvis dagpengeperioden er relativt kort. Det er og bliver et delikat emne. Og det skyldes forhold i udviklingen helt tilbage fra 1970'erne. Men jobsituationen er vanskelig i dag.


Margrethe Vestager har givet sine face-book-kritikere det samlede og meget enkle svar, at "Det er hårdt at være uden job". Løsningen er imidlertid "ikke at fastholde mennesker på offentlig forsørgelse. Der er hver dag mennesker som mister retten til dagpenge, for dagpengene er og har altid været for en begrænset periode. Netop derfor prioriterer vi, at der bliver skabt job. Regeringens ambition er klar: Vi ønsker flere i arbejde - færre på forsørgelse."

Det er faktisk ansvarlig politik. Det er også god 'borgerlig' politik - som burde kunne samle alle landets borgerlige partier fra V og K over Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til de radikale og socialdemokraterne, men som volder det splittede Socialistisk Folkeparti opslidende moralske problemer, og som den nye 'folkedomstol' på de sociale medier rask væk stempler som kynisk og arrogant, fordi den forklares og times uheldigt, skønt den står skrevet i regeringsgrundlaget.

Der er ingen som helst tvivl om at sagen bliver en alvorlig lærestreg for Margrethe Vestager personligt. Hun har hverken forstået hvilken folkestemning der kan rejses på få timer hvis en politiker bagatelliserer et reelt problem som måske kun rammer nogle få tusinde, men som alle kan forstå og føle med - eller forstået det dilemma hun satte Socialistisk Folkeparti i allerede med regeringsgrundlaget der bragte Villy Søvndal under et politisk åg af Per Hækkerupske dimensioner i Det Røde Kabinets tid.


I realiteten har Margrethe Vestager og Helle Thorning med regeringsgrundlaget fra oktober tvunget en prioritering igennem der satte den langsigtede økonomiske politik (2020- eller 2025-målet) over alt andet - uden at påpege de umiddelbare og kortsigtede konsekvenser. Det har efter alle meningsmålinger at dømme ubestrideligt været betragtet som løftebrud og kostet både socialdemokraterne og SF troværdighed i vælgernes øjne og navnlig splittet SF - og det har rent faktisk gjort hele regeringskonstellationen til et langt større eksperiment end nogen af parterne indså på forhånd. Margrethe Vestager kunne spille højt spil, fordi hun vidste at S og SF ikke kunne danne en arbejdsduelig regering uden de radikale, men hun vidste jo også at det S og SF havde drømt om var en 'rød' regering der ikke beroede på de radikale, men kun på Enhedslisten.

Ingen i rød blok har fået hvad de stilede efter. Regeringsdannelsen blev et eksperiment der nødvendigvis måtte komme til at indebære en erkendelsesproces hos de tre regeringspartier og deres vælgere, som endnu ikke har ført til en konklusion, men udelukkende skabt intern usikkerhed og strid. Landets økonomiske situation er heldigvis så god, at vi ikke behøver frygte hverken amerikanske eller sydeuropæiske tilstande. Til gengæld ser alt ud til at vi får bekræftet at de gamle og utidssvarende partiskel er under fortsat nedbrydning - så der er håb for fremtiden.

Den 'folkedomstol' der har talt på facebook har som alle folkedomstole vist vanskeligheden ved at føre langsigtet ansvarlig politik, eftersom folkets perspektiv altid bliver for kortsigtet uden ledere der kan overbevise om nødvendige ofre. Men en justering af for rigide kontanthjælpsregler skal man ikke græde over. Regeret bliver der, og regeres skal der - og så må vælgerne fælde deres dom når tiden dertil kommer. Demokratiet lever i hvert fald.

Jan Jernewicz


Relevante artikler på Jernesalt:

Mon dog Villy Søvndal vækkes af sin livsløgn?  (5.8.12.)
Enhedslistens revolutionsdrømme er reaktionære - og afslører kun socialdemokratismens fallit  (19.7.12.)
Nytter Henrik Sass' angreb på Enhedslisten - eller er der mere brug for selverkendelse?   (11.7.12.)
Søvndal retter det splittede SF ind under trussel om hele projektets fald  (28.6.12.)
Overrumplende skatteforlig mellem regeringen og VK - efter dages tvivl om Lars Løkkes seriøsitet  (23.6.12.)

Trepartsforhandlingernes sammenbrud en bét for regeringen  (12.6.12.)
Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)
Stærkt oplæg til hård kamp om skattereform  (30.5.12.)
S-R-SF-regeringens 2020-plan  (9.5.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
En kynisk Villy Søvndal skaffede sig tilslutning til sin strategi   (17.4.12.)
Konflikten i SF - og Søvndals voldsomme nedtur  (4.4.12.)
Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
Tobinskatten og radikal pragmatisme  (28.1.12.)
Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.)
Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)

Status over året 2011  (1.1.12.)
Finansloven i hus med Enhedslistens stemmer  (21.11.11.)
Økonomiens store elendighed i Europa er virkelig tragisk  (17.11.11.)
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
S-R-SF-regeringens finanslovsforslag for 2012  (4.11.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
SF's top frustrerer medlemmer og vælgere  (9.10.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)

Facebook på Nasdaq-børsen = 'Al magt til folket'?  (21.5.12.)
Skal man bare svine sine modstandere til på Facebook?  (27.4.10.)


Artikler om Danmark
Artikler om Medier
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal