utils prefix normal
JERNESALT - islamtrussel08c
ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.2.08.
De muslimske undergravere af demokratiet
- og de nyttige idioter blandt danskerne
De forledte og afsporede unge muslimers protester mod det danske samfund i form af ildspåsættelser mod skoler, kontainere og biler samt brosten og molotovcocktails mod politi og brandfolk har taget noget af efter vinterferiens afslutning de fleste steder. Den hang delvis sammen med kedsomheden der fulgte af feriens lediggang. Men ferien er endnu ikke slut alle steder, og truslerne hænger stadig over hovedet på os. De unge føler sig forurettede og diskriminerede og prøver med danske mediers hjælp at give det udseende af at den egentlige grund til optøjerne slet ikke er udvisningen af de tre muslimer der har haft planer om mord på en af Muhammed-tegnere eller den aktuelle genoptrykning af tegningerne, men derimod politiets nedladende og ydmygende visition på Nørrebro af de af muslimerne der mistænkes for at bære våben.
På forsiden af Politiken tirsdag den 19.2. blev i stort format gengivet et åbent brev fra de unge på Nørrebro - kaldet 'Drengene fra Indre Nørrebro' (hvilket vil sige fra kvarteret omkring Blågårds Plads) - og det skulle angiveligt fortælle 'Sandheden bag urolighederne'. Den er nemlig ikke, påstås det, at sagen drejer sig om hashhandel, arbejdsløshed eller kedsomhed, men om den måde politiet møder de unge på, for den er brutal, racistisk og fuldstændig uacceptabelt krænkende og omfatter ærekrænkende visitationer med offentlig afklædning og lys på deres 'private dele'. Underskriverne påstår at de er under uddannelse, men i deres fritid er nødsaget til at opholde sig på gaden. Men de vil ikke behandles som indvandrere der diskrimineres på grund af navn og hudfarve. De har nu taget kontakt til politidirektøren, og vil stoppe med optøjerne i håb om at få respekt fra politi og medier i fremtiden.
En af de unges talsmænd er angiveligt tømrer, men ønsker at være anonym. En anden er socialarbejder Anoir Hassouni der godt vil røbe sit navn. Han var sammen med de unge søndag aften, da de besluttede at indstille optøjerne. I tv har vi set en af talsmændene aflevere klagen til politiet, og vi har hørt direktøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, sige at klagen vil blive undersøgt. Sagen tages alvorligt, for politiet skal behandle mistænkte der skal visiteres ordentligt, også hvad sprogtonen angår, men det hun foreløbigt har hørt fra sine folk på gaden, svarer ikke til de klagendes egen beskrivelse. Og uanset eventuelle fejl fra politiets side, berettiger det ikke til hærværk og optøjer fra de unges side.
Nu kan man være ganske sikker på, at hverken politiets øverste ledelse, medierne eller politikerne nogensinde kommer til bunds i hvad der faktisk er hændt på Nørrebro den aften en indvandrer blev visiteret på en for ham oprørende måde. Man kan også være sikker på, at situationen i øjeblikket er sådan, at visitionerne og visitationszonerne vil blive opretholdt, og at de også fremover - uanset politiets fremgangsmåde og sprog - vil give anledning til utilfredshed og vrede, og i de konkrete situationer give de unge anledning til brug af deres sædvanlige, grove og krænkende skældsord mod politiet. Protester vil fortsætte - også i form af stenkast og brandbomber mod politiet, biler og ejendom. Hvad man måtte sætte ind af forebyggende arbejde efter den sidste uges voldsomme uroligheder, kan i bedste fald få virkninger på længere sigt. Men ikke øjeblikkeligt.
Den sørgelige kendsgerning er at flertallet af de unge frustrerede muslimer er uden for pædagogisk rækkevidde, hvilket vil sige uden for politiets og socialarbejdernes kontakt og påvirkningsmulighed. Sandheden om dem er at de styres af helt andre hensyn end hensynet til den gode civile ordens rige muligheder for at nå frem til konstruktive fælles løsninger på problemerne. De unge, oprørske muslimer lever fysisk på Indre Nørrebro, i Mjølnerparken, i Vollsmose, i Gjellerup og andre ghettoer inden for det danske demokratis frihed og velfærd, men mentalt lever de, som det er blevet sagt, i Afghanistan, Pakistan, Iran, Libanon og Palæstina med disse landes og befolkningers udbredte had til vestligt og sekulært demokrati.
Det brev 'Drengene fra Indre Nørrebro' har skrevet og fået offentligtgjort i Politiken er ikke et produkt af deres fælles ønske om integration med dertil hørende fred og forsoning med det danske samfundssystem og de danske myndigheder, men er et produkt af en enkelt mands ønske om at bedrage den danske offentlighed ved at bortlede opmærksomheden fra den faktiske årsag til de unges optøjer og føre den hen på politiets nødvendige reaktion på ulovlighederne. Enhver der kan læse, vil kunne se, at brevet ikke er formuleret spontant og i vrede af oprørerne selv, men overlagt og med henblik på at forføre.
Derfor skal offentligheden ikke hoppe på Politikens limpind.
Den egentlige grund til de unge muslimers optøjer - og den egentlige grund til at de i vid udstrækning overlader en hel del af deres beskidte arbejde til deres mindreårige familiemedlemmer som er under den kriminelle lavalder - er at de fortsat bæres af had til det danske samfund, og at arrestationen af de tre mordmistænkte i vide kredse blandt muslimerne her i landet ikke primært førte til opbakning bag ytringsfriheden og dem der værner ytringsfriheden, men tværtimod til genopblussen af forargelsen over at den mest forhadte af Jyllandspostens tegnere stadig er i live.
Det mest markante udtryk for denne genopblussen af forargelsen viste sig i Hizb-ut-Tahrirs demonstration i København i fredags, fordi den ikke blot samlede relativt mange deltagere (mange flere end organisationen selv har medlemmer til), men samlede mange imamer og mange repræsentanter for muslimske foreninger og moskeer, herunder talsmanden for Islamisk Trossamfund, Kasem Ahmad. Fra en af talerne lød det meget truende: "Regeringen bør vide, at den intet har set i forhold til muslimernes potentiale. Og hvis reaktionerne sidste gang var ved at give dem nervesammebrud, så skal de bare afvente, at muslimerne genopretter Khilafal [kalifatet] og forener hele den islamiske verden". Hizb-ut-Tahrir er netop et globalt, ideologisk-politisk parti der ønsker genindførelse af en styreform der retter sig helt efter shariaen og ledes af et religiøst overhoved.
Kasem Ahmad blev efterfølgende kaldt til møde hos integrationsministeren, der til offentligheden sagde, at det var enhver muslims ret at deltage i lovlige demonstrationer, men at det var et forkert signal af en talsmand for Islamisk Trossamfund at deltage i Hizb-ut-Tahrirs demonstrationer, hvis trossamfundet ønsker dialog med det danske samfund. Og Ahmad har da også efterfølgende udtalt at det var forkert af ham at deltage. Men det var altså bagefter. Realiteten er at han hele tiden har sympatiseret med de kræfter der ønsker konfrontation med det danske samfund, hvad der tydeligt fremgik af hans optræden under Muhammed-krisen for to år siden.
Fordømmelsen mod ham er da heller ikke udeblevet fra de politiske partier. Udover integrationsministeren har statsministeren sagt fra - ligesom repræsentanter for Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Men allermest bemærkelsesværdigt er det, at der er kommet flere helt utvetydige fordømmelser fra SF's formand Villy Søvndal. Han har bl.a. udtalt at de religiøse ledere er med til at legitimere en udemokratisk, åndsformørket organisation der vil have et religiøst diktatur". Han trøster sig dog med at de religiøse ledere heldigvis kun repræsenterer et mindretal af muslimerne i Danmark. Dagen efter blev Søvndal endnu tydeligere i mælet. Han siger nu til disse mørkemænd: "Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til de lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes. De må da for længst have forstået, at udsigten til, at noget sådan bliver til virkelighed her, er mindre end nul. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tager af sted med det samme, hvis de har den type længsler."
Det er rene ord for pengene, og de viser at der langt ind i Socialistisk Folkeparti er en klar forståelse for at det ikke er foreneligt med integration i Danmark at muslimer nærer drømme om et religiøs styre der lader hånt om de demokratiske rettigheder. Så klart har budskabet aldrig lydt fra den kant før. Det er meget klarere end budskabet fra socialdemokraterne - og det vil uden tvivl styrke SF's position yderligere i forhold til socialdemokraterne. Men der er vel at mærke ikke tale om et taktisk spil fra Søvndals side. Det er givet at han mener hvad han siger. Det opmuntrende er at han nu også tilkendegiver det så klart at det hverken kan misforstås eller overhøres af indvandrerne - eller for den sags skyld af socialdemokraterne.
Det er også vigtigt at budskabet er lige så klart fra universitetsforskere som Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet og Mehdi Mozaffari fra Århus Universitet. Sidstnævnte påpeger ikke mindst at de unge der er imod demokratiet, fordi de tror det er imod Allahs vilje, får denne holdning fra nettet og de arabiske tv-stationer.
Men andre er desværre forstående og imødekommende over for de muslimske demokratiforagtere og benytter derfor lejligheden til at påpege hvor diskriminerende danskerne er over for de muslimske indvandrere. Det er i virkeligheden at gøre dem en bjørnetjeneste, for selvom der vitterligt findes bevidst og ubevidst frygt for de muslimske indvandrere blandt almindelige danskere, hvad der kun øges med den sidste uges meningsløse hærværk, og derfor også uhensigtsmæssig adfærd imod dem, så gælder generelt at alle personer og grupper der adskiller sig fra flertallet eller gennemsnittet vil blive udsat for reaktioner af mere eller mindre negativ art. Det berettiger blot aldrig til hævn eller vold endsige brandstiftelse og krigsførelse mod myndighederne og myndighedspersoner. Det nødvendiggør derimod en ekstra indsats for at blive integreret i samfundet.
Hovedproblemet med utilpassede og ikke-integrerede indvandrere er ikke den ubevidste frygt for og modstand mod dem, men deres egen modstand mod integration og mod det sekulære demokrati der gælder her i landet. De marginaliserede muslimske indvandrere holder sig marginaliserede ved ikke at gøre hvad de kan for at blive integrerede, men i stedet se sig selv som mere eller mindre indbildte ofre for de indfødte danskeres modvilje. Og så må det nødvendigvis gå galt, hvis de bekræftes i denne offerrolle af 'forstående' danskere der synes det er synd for indvandrerne, hvis der stilles krav til dem.
Vi har desværre at gøre med en relativt lille, men i disse år tilsyneladende støt stigende gruppe af afsporede unge muslimer der ikke ønsker integration, men konfrontation og hævn, og som i vid udstrækning ikke lytter til eller samarbejder med andre indvandrere eller danskere der kan vise vej til integration. De lytter i stedet for til de muslimske kræfter i ind- og udland der er fjendtligt stemte over for det sekulære demokrati. De indenlandske kræfter blandt muslimerne er i realiteten undergravere af det danske demokrati. De er demokratiets fjender og femtekolonne. Men desværre støttes de af muligvis velmenende, men i realiteten naive danskere der ikke forstår faren, og derfor optræder som nyttige idioter for fjenden.
Jan Jernewicz
Henvisninger:
Muhammed uden humor - islam en religion uden humor (2.3.08.)
Forledt og afsporet muslimsk ungdom (18.2.08.)
Mordtruslen mod Muhammedtegner genopfrisker modsætningerne (13.2.08.)
Det aggressive menneske
Islamofobi - angst for islam, islamisme eller terrorisme? (14.5.06.)
Akkari og Satans yngel i Danmark (24.3.06.)
Front mod islamismen (4.3.06.)
Religion, humor og tragedie (19.02.06.)
Dialog med muslimerne? (15.2.06.)
Slip dogmerne - og gør jer frie! (14.02.06.)
Religiøse følelser ikke uantastelige (6.2.06.)
Humor og religion i værdikampen (4.2.06.)
Det er åndsfriheden det gælder (2.2.06.)
Forklaringsproblemerne i den aktuelle politiske situation (31.1.06.)
Den arabiske fanatisme suspenderer fornuften effektivt
- og blokerer dermed sekulariseringen (29.1.06.)
Muhammed-tegningerne skiller vandene (4.1.06. + 9.1.06.)
Danske muslimers reaktion sætter spørgsmålstegn ved deres danskhed
Artikler om Danmark
Artikler om Muhammedsag
Artikler om Terrorismen
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|
|
|