utils prefix normal JERNESALT - eu14parlamentsvalg

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.05.14.

EP-valget en vælgerprotest der ikke kan fortrænges

Valget til Europa-parlamentet i søndags blev her i landet en begivenhed der vendte op og ned på det sædvanlige valgmønster som det ikke er set siden 1973. Dansk Folkeparti blev suverænt det største parti med 26,6 % (og 605.889 stemmer) mod 15,3 % i 2009, mens Socialdemokraterne gik tilbage fra 21,5 til 19,1 % (435.345) og Venstre fra 20,2 % til 16,7 (379.840). SF gik fra 15,9 til 10,9 og Konservative fra 12,7 til 9,1 %. Kun radikale og Folkebevægelsen mod EU havde som DF fremgang, hhv. fra 4,3 til 6,4 og fra 7,2 til 8,1 %.

Det gav følgende mandatfordeling: DF 4 (+2), Socialdemokrater 3 (-1), Venstre 2 (-1), SF 1 (-1) og Konservative og Folkebevægelsen hver 1 (uforandret) og endelig Radikale 1 (+1).

Stemmeprocenten var pænt over 50, nemlig 56,3 %. DF tog altså næsten halvdelen af de afgivne stemmer og vandt over hele landet med undtagelse af København, Århus, Bornholm, og nogle få sikre Venstrekredse. Partiets spidskandidat Morten Messerschmidt fik personligt 465.758 stemmer og slog dermed på smukkeste symbolske vis Poul Nyrup Rasmussens hidtidige rekord fra 2004. Og han var desuden langt foran Jeppe Kofoed (170.739), Margrethe Auken (153.072), Bendt Bendtsen (151.274) og Ulla Tørnæs (136.388). I fem kredse fik DF over 35 % af stemmerne, nemlig i Lolland, Hvidovre, Brøndby, Kalundborg og Frederikshavn.


I Storbritannien gik det stort set på samme omvæltende måde. Nigel Farages EU-fjendske parti UKIP (United Kingdoms Independence Party) fik ikke mindre end 27,4 % og 24 pladser mod Labours 25,4 % og 20 mandater og David Camerons Conservatives 23,93 % og 19 mandater, mens de Liberale blev nærmest udslettet. Og da UKIP samtidigt også fik et flot lokalvalg, var det ikke uden grund at Farage jublede med en bemærkning om at UKIP-ræven nu er kommet ind i Westminsters hønsehus. UKIP er blevet et seriøs parti der i høj grad truer David Camerons position og strategi.

I Frankrig fik Marine Le Pens Nationalfront næsten 25 % og 20 af de 74 franske pladser, mens de borgerlige nåede 20 % og præsident Hollands socialister kun 14 %. Frankrigs præsident, François Hollande, lagde hurtigt op til en reform af EU. - Dette kan ikke fortsætte, sagde han i en tale på fransk tv efter et krisemøde med sine topministre. Europa bliver nødt til at være simpel for at være effektiv, dér hvor det er nødvendigt - og at trække sig fra de områder, hvor det ikke er nødvendigt. Og han tilføjede: Europa er blevet fjern og uforståelig, selv for regeringerne. - Og dét må da siges at være en erkendelse, der burde få følger.

I Tyskland blev resultat mere speget. Kansler Merkels koalition CDU-CSU holdt nogenlunde skindet på næsen med 35 %, mens Socialdemokraterne klarede 27 %. De Grønne 10,7 %, mens Die Linke fik 7 %, og det samme gjorde det halvnazistiske AfD/'Alternativ Für Deutschland'. I Tyskland svarer en procent af vælgerne til 1 mandat. Det særlige problem i Tysklands tilfælde er at Merkel ønsker den belgiske premierminister Jean-Claude Juncker til ny kommissionsformand, mens socialdemokraterne ønsker EU-parlamentets kontroversielle formand, Martin Schulz. Ingen af blokkene i det nye parlament kan afgøre sagen alene. Der må forhandles - og der tales om en pakkeløsning, der imidlertid kræver at Merkel bliver enig med David Cameron. Og det vil holde hårdt, fordi Cameron er modstander af Juncker.


I Grækenland fik det yderligtgående Venstrefløjsparti Syriza 26 % - på grund af befolkningens syn på EU's hårde løsning af den økonomiske krise, men premierminister Antoni Samaras parti fik 23 %.

Modsat gik det i Polen, Tjekkiet og de baltiske lande hvor valget blev vundet af EU-venlige partier som følge af befolkningernes generelle tilslutning til den vestlige frihed og økonomi - og frygt for den russiske bjørn.

I Sverige fik det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne (under Jimmie Åkesson) med 9,8 pct. to af de tyve svenske mandater, mens Feministisk Initiativ med den kontroversielle tidligere leder af Vänsterpartiet Gudrun Schymann fik 5,3 % og et enkelt mandat. Miljöpartiet 15,3 % og 3 mandater - og blev dermed næststørste parti efter socialdemokraternes 25,4 % og 6 mandater. Statsminister Reinfeldts Moderaterna måtte nøjes med 13,6 % og 3 mandater. Situationen er med andre ord slet ikke sammenlignelig med Danmarks. I Sverige er det regeringspartiet der er i krise.


Det skal naturligvis blive spændende at se hvilken kommissionsformand de kommende forhandlingerne ender med. Det vil efter min mening være en ulykke hvis den aggressive, tendentiøse og stærkt moraliserende Martin Schulz bliver formand, der åbenlyst vil have parlamentets magt øget. Men omvendt gælder at Juncker næsten er for kedelig og forudsigelig. Han er en systemets mand og det vil være uheldigt på et tidspunkt hvor ændringer er nødvendige. Men EU er delt. Det er egentlig kun Storbritannien og Danmark der står for dyberegående forandringer. Men om det lykkes Cameron at få briternes traktat til genforhandling er et stort spørgsmål. Det har været fremme at briterne kunne acceptere Helle Thorning-Schmidt som ny formand, nærmest fordi hun, for at sige det ligeud, ikke står for noget som helst, men er dygtig. Desværre synes ingen at ville foretrække Lars Løkke Rasmussen. For så kunne vi måske ellers slippe af med ham på en pæn måde. Men han er jo uegnet.

For Danmark bliver det store spørgsmål, hvordan Venstre og Socialdemokraterne nu kommer ud af deres ledelseskriser, og hvordan Dansk Folkeparti vil udnytte deres enestående sejr. Venstre kan ikke vinde næste folketingsvalg med Lars Løkke ved roret, men partiet har ingen selvfølgelig afløser - og ingen tør tage det direkte opgør. Socialdemokraterne har af denne grund fået et nyt håb forærende - uden at skulle igennem et opgør med Helle Thorning. Men de kan ikke være sikre på en sejr til 'rød blok'. Det er nemlig fortsat de borgerlige der har flertal i meningsmålingerne. Blot er der sket en forskydning af balancen inden for blokken til Dansk Folkepartis fordel.

I første omgang har både Morten Messerschmidt og partiformand Kristian Thulesen Dahl udvist besindighed og ydmyghed. De er til fulde klar over at resultatet fra EP-valget ikke umiddelbart overføres til et folketingsvalg. Og Thulesen Dahl synes helt blottet for vilje til at udnytte situationen optimalt, selvom det i givet fald måtte ske omgående. Det vender jeg tilbage til i næste artikel.

Her skal blot fremhæves, at alt det gamle Poul Nyrup-vrøvl om at DF ikke skulle være stuerent er gjort så grundigt til skamme, at det i dag kun står tilbage som et minde om socialdemokraternes største strategiske fadæse siden Jens Otto Krags dage. Ingen af blokkene kommer længere uden om Dansk Folkeparti. Partiet er ikke længere et protestparti, men et seriøst parti der både tør tage ansvar for landets finanser og forstår at opsamle en sund folkelig skepsis over et stadigt mere elitært EU. Og det er ikke længere EU-fjendtlig, men accepterer det danske medlemsskab.

Den folkelige protest i Danmark, Storbritannien og Frankrig mod EU-eliten kan ikke fortrænges. Og den skal heller ikke glemmes, men tværtimod være grundlag for nødvendige forandringer.

Ejvind Riisgård


Relevante artikler på Jernesalt:

EU er mere splittet end nogensinde  (21.7.14.)
EU's statschefer valgte Juncker og lod hånt om folkets protester  (30.6.14.)

29.05.14.  Lars Løkkes exit kun et spørgsmål om tid
18.03.14.  Politisk status II - Danmarks unikke situation
07.03.14.  Politisk status I - Europa
16.02.14.  Helhedsrealismens manifest
04.02.14.  Værdikampen må op på et højere niveau
03.02.14.  Fædrestyringens fallit og alternativ


Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal