utils prefix normal JERNESALT - tobinskat

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.1.12.

Tobinskatten og radikal pragmatisme

Da det er den generelle opfattelse at finansverdenen har en væsentlig del af skylden for at den vestlige verden er havnet i en stor og meget vanskelig finanskrise der direkte fremkalder frygt for langvarig recession, så er det ikke mærkeligt, at det store flertal synes det kunne være en god idé at indføre en beskatning på finanstransaktioner. Flertallet sammenligner umiddelbart de store gevinster, lønninger og bonusser i finansverdenen med aflønninger og fortjenester i produktionslivet og kommer uundgåeligt til det resultat at finansverdenen er præget af en umådelig grådighed og uansvarlighed. Og flertallet tror også at finansverdenen nærmest unddrager sig beskatning og slutter derfor at det kun vil være rimeligt at indføre beskatning, når man nu ikke har magt til at klare alle problemer med en nationalisering af alle banker. Et af forslagene hedder tobinskat og er opkaldt efter den forlængst afdøde amerikanske økonom og nobelprismodtager James Tobin, der i 1960'erne sammen med John R. Hicks og Paul A. Samuelson etablerede hvad man kalder en makroøkonomisk syntese mellem keynesiansk (efter John M. Keynes) og neoklassisk teori (efter Milton Friedman). Tobinskatten var tænkt som en mulighed for at mindske valutaspekulationer der var gået helt over gevind på grund af den nye fantastiske computerteknik.

Denne tobinskat er i dag blevet et stridspunkt i EU fordi Frankrig (Sarkozy) ikke ser anden udvej af det økonomiske uføre end at få indført generel beskatning af finanstransaktionerne i hans eget land, mens Tyskland (Angela Merkel) hidtil har sat sig imod en sådan beskatning i hele EU. Flertallet af lande i EU og i EU-parlamentet ønsker at følge den franske linje. Tyskland er så småt ved at åbne muligheden for et kompromis, der skelner mellem forskellige finanstransaktioner (bl.a. skal statsobligationer undtages). Danmark synes ene om at gå imod en fælles tobinskat.

Og nu sker der så det, at mens meningsmålingerne herhjemme stadig viser stor føring til den blå fløj og tilbagegang eller stagnation til rød fløj, er der inden for den sidste sket den bemærkelsesværdige forskydning, at de radikale ikke længere adskiller sig fra S og SF ved at gå frem i forhold til valgresultatet, men nu også går tilbage. Og alt tyder på at det direkte skyldes, at det er den radikale økonomiminister Margrethe Vestager der sætter sig imod et kompromis omkring tobinskatten, mens både S og SF synes at kunne acceptere den nye skat. Vestager er kommet under pres - både hjemme og i udlandet. Hun beskyldes for at manipulere med de tal der skulle vise at tobinskatten vil medføre omkostninger for erhvervslivet der vil reducere konkurrenceevnen og direkte øge ledigheden. Ja, visse EU-kommissærer hævder at Vestager helt har misforstået hvad tobinskatten går ud på.


Nu er det det sjove ved tobinskattens idé, at James Tobin udtrykkeligt selv et år før sin død i 2002 ikke kunne forestille sig at hans idé nogensinde ville blive realiseret, eftersom topfolkene i finansverdenen var imod den. Men han understregede også at hans forslag var blevet misforstået, især af ngo-folk. Det er nemlig ikke en Robin Hood-skat der skal tage penge fra de rige og give dem til de fattige, eller overhovedet en skat der skal ramme spekulanterne generelt, men en skat der skal sikre en autonom finanspolitik i alle lande.

Tobinskatten kan i og for sig godt betragtes som en skat på spekulation i værdipapirer, eftersom det er en beskeden skat på handel med værdipapirer. Men den er nærmest umærkelig på langsigtede investeringer, dvs handel med aktier som investorerne ønsker at købe for at beholde dem, hvorimod den selvfølgelig rammer de handlende relativt langt stærkere, hvis de "handler med aktier 50 gange i løbet af en dag", som økonomiprofessor Finn Østrup udtrykker det. Det vil jo netop sige de egentlige spekulanter. Men han påpeger i denne forbindelse at man slet ikke kan beregne hvilken effekt en ny beskatning her vil medføre. Den kan måske bidrage til øget finansiel stabilitet, fordi det er de kortsigtede transaktioner der giver de store kursudsving på værdipapirer.

Med andre ord - undertegnedes ord - er der overhovedet ingen grund til ideologisk slagsmål om beskatningen. Det konkrete forslag fra EU-kommissionen skal vurderes når det foreligger endeligt udarbejdet. Og vedtages det, er der ingensomhelst garanti for at det har den ønskede effekt. Omvendt kunne man også sige, at det ville være et forsøg værd at indføre tobinskatten, allerede af den grund at det ville være den eneste mulighed for at få afprøvet virkningen i realiteternes hårde verden!

Man skal bare ikke nære illusioner om at man rammer finansektoren som sådan, og meget tyder på at det netop er sådanne illusioner man nærer på den politiske venstrefløj. Alt peger på at man ønsker at ramme kapitalismen ud fra en eller anden filosofi om at kapitalismen er det onde selv. Og det er det rene vrøvl. For kapitalismen er blot et praktisk system der erstatter naturaliehusholdningen med pengeøkonomi og videreudbygger denne til at muliggøre arbejde med kapital, dvs opsparing, lån og rentebetaling for lån. Dette har været til alles fordel, selv om det en overgang på Marx' tid så ud til at føre til elendighed for flertallet. Men naturligvis er der mennesker her som på alle andre af livets områder der er smartere end andre, og i visse tilfælde også mere kyniske og hensynsløse end andre. Og det er sådanne kapitalister man kan og bør betragte som 'onde' eller ansvarsløse og ikke systemet som sådant.

Derfor bør modstandere af de ødelæggende finansspekulationer gå efter de ansvarsløse spekulanter og ikke efter de ansvarlige investorer. Occupy-bevægelsen skelner slet ikke tilstrækkeligt godt og præcist. Og dens demonstrationer er derfor stort set virkningsløse. Der skal helt andre midler til en regulering af finanssektoren, så den bliver sundere og præget af langt større ansvarlighed. Den har i al for høj grad været fristet af de muligheder den moderne informationsteknologi indebærer for uafladelig og lynhurtig handel med værdipapirer, som gang på gang får markedet til at gå i panik, så bunden på få timer kan blive slået ud af aktieselskaber der i grunden er solide nok. Kunne man på en eller anden måde sænke det vanvittige tempo i disse børshandeler ville meget være vundet, og det var - så vidt jeg har forstået - faktisk det der var Tobins grundidé.


Herhjemme raser beskyldningerne mod regeringens stærke minister, økonomister Margrethe Vestager, og det har hun heldigvis standhaftighed nok til at tackle. Men det er sørgeligt at måtte konstatere, at fx Deadlines Nikolaj Sommer forleden interviewede hende på en måde der kun var egnet til at sænke debatniveauet. Han blev ved med at insistere på at hun måtte kunne svare ja eller nej til om hun var for eller imod tobinskatten. Og hver gang måtte hun bruge den kostbare tid til at gøre opmærksom på at hun ikke kunne tage stilling til et forslag der ikke forelå i færdig form.

Margrethe Vestager er i stand til at svare ganske godt og roligt for sig. Og hun understreger da også i et interview i Politiken d.d. specielt at hun ikke har siddet og lagt konspiratoriske planer sammen med Finansrådets direktør Lars Nielsen (der er tidligere pressechef for Det radikale Venstre). Hun forfølger alene regeringens politik som den blev formuleret i regeringsgrundlaget. Hun er tilhænger af en regulering af den finansielle sektor som indebærer at det kommer frem i lyset hvem der handler med hvem. Det vil give sektoren nogle ekstra omkostninger, men på længere sigt gøre den mere solid (sikre en reel autonomi i sektoren, for nu at bruge Tobins formulering). Det som diskussionen i øjeblikket går på er EU's forslag til en finansbeskatning, og det tager regeringen stilling til når den kender forslaget i detaljer, herunder de analyser og talberegninger der ligger til grund. Dem kender regeringen ikke i dag, så derfor kan den ikke tage stilling. Men usikkerheden og hendes egen skepsis går først og fremmest på om en skat på europæisk niveau, overhovedet vil være en løsning, når problemet er globalt.

Det skulle man tro var klar tale, men man behøver ikke at være profet for at regne ud, at presset mod Vestager vil fortsætte, for der er alt for mange i dette land der 1) vil have et entydigt ja eller nej-svar på alle spørgsmål, 2) er inderligt overbeviste om kapitalismens ondskab, og som 3) nærer illusioner om muligheden for at regulere finanssektoren ned i mindste detalje og dermed totalt undgå nogens uansvarlighed!

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Links til:

James Tobins selvbiografi til Nobelpriskomiteen
James Tobin-biografi i Encyclopædia Britannica
Wikipedia om Tobin Tax
Artikel i The Guardian 27.8.09. om at tiden er moden for tobinskat
Økonomiministeriet


Relevante artikler på Jernesalt:

Økonomiens store elendighed i Europa er virkelig tragisk  (17.11.11.)
Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
Er demonstrationerne mod finansverdenen nytteløse?  (16.10.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal