utils prefix normal JERNESALT - sende45eftertanke

ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.4.12.

Eftertankens væsen og mening

Jernesalt modtager en gang imellem impulsive reaktioner på artiklerne som afslører at de pågældende læsere har haft meget travlt med at fortælle hvad de mener om emnet (og undertiden forfatteren), men ikke har gjort sig den ulejlighed at læse andre artikler om samme sag på Jernesalt eller om emner der kunne sætte artiklen i Jernesalts store og vide perspektiv og dermed uddybe forståelsen. De har med andre ord ikke givet sig tid til at tænke efter - og da dette er et yderst almindeligt og beskæmmende problem i nutiden er det nødvendigt endnu engang at understrege at formålet med Jernesalt og alle dets artikler ikke er at overbevise nogen om nogetsomhelst, men netop at give stof til eftertanke og fordybelse.

Jernesalt er ikke en overfladisk blog der bringer impulsive meninger og hadefulde ytringer til den underlødige underholdning, men en yderst seriøs hjemmeside der forsøger bedst muligt at bidrage til en fornuftig dialog og et bedre oplysningsniveau.

På oversigtssiderne for de forskellige rubrikker henledes læsernes opmærksomhed også udtrykkeligt på, at Jernesalt ikke skrives af akademisk interesse, men af eksistentiel, og at dette bl.a. betyder at der nok tilstræbes almindelig redelighed i brug af kilder og referat af andres meninger, men ikke som i videnskabelig litteratur gives noter med eksakte referencer. Hjemmesiden skal nemlig først og fremmest læses eksistentielt, dvs med henblik på at udfordre egne subjektive meninger. Og dette kræver ikke utrættelig kildekontrol, men derimod eftertanke, hvilket igen vil sige tid, tålmodighed og en vis læseerfaring eller -træning. Blandt andet derfor gives på hjemmesiden også en decideret vejledning i At læse Jernesalt!

Tiden er imidlertid nu inde til at bringe en særskilt artikel om eftertanke - og det gøres ikke for ingenting på langfredag, der er en dag der ligger i den uge man fra gammel tid har kaldt 'den stille uge'. For eftertanke kræver stilhed, og stilhed er der alt for lidt af i nutidens verden hvor alle synes at være eller blive stressede fordi de konstant er på sms, twitter, facebook og internet - eller er totalt opslugt af arbejde, karriere og pligter - og simpelthen synes at frygte stilheden mere end alt andet. Det er også undertegnedes fornemmelse at mange mange mennesker simpelthed ikke ved hvad eftertanke er.


Når eftertanke først og fremmest kræver stilhed, tid og tålmodighed, ligger det i at eftertanke er ensbetydende med åbenhed over for hvad der måtte dukke spontant op i sindet eller sjælen - uden kontrol af nogen art fra bevidsthedens side. Dette vil igen sige at man åbner for det ubevidstes kilder, og det siger næsten sig selv at dette er særligt vanskeligt for meget bevidste og rationelle mennesker der ønsker kontrol over så meget som muligt, også sig selv.

Men det er altså denne kontrol man skal slippe fri af for at kunne tillade det ubevidste at gøre sig gældende med nye tanker og forestillinger uanset hvor meget de er på tværs af det man plejer at forestille sig. Det har vel at mærke ikke det fjerneste med mystik eller overtro at gøre, for det er noget ethvert barn oplever i sig selv lige fra fødslen, eftersom det er et fænomen der har med de psykiske primærprocesser at gøre, og disse er netop kendetegnet af den totale mangel på logik, begreber, sondringer og andre kontrolforanstaltninger. Processerne er spontane. Associationerne melder sig frit, både som indfald i den vågne tilstand og som drømme i den sovende tilstand. De kører - modsat de tillærte sekundærprocesser - uafbrudt, døgnet rundt, og dette skyldes at de hverken er strengt personlige eller strengt tilknyttet de fysisk-kemiske hjerneprocesser, men har deres kilde i det kollektivt ubevidste.

For alle voksne menneskers vedkommende gælder at disse spontane indfald fra det kollektivt ubevidstes side bliver ved livet igennem og i virkeligheden er basis for al kreativitet i den enkeltes liv og i samfundets kultur. Helt uden undtagelse. Der ville ingen kreativitet være overhovedet uden individernes åbenhed til det kolletivt ubevidste. Noget helt andet er at det langt fra er alle mennesker der er bevidste om de ubevidste processer, sådan som mennesker var det i gamle dage, hvor alt endnu ikke var kommet ind under rationalismens nytte- og pligtkontrol og følgelig heller ikke under den moderne tids ensidige jagt på materielt fremskridt og økonomisk vækst. Der blev tidligere givet langt mere plads til leg og fest på den ene side og religiøs kult og højtid på den anden side. Og dermed var der et så vidt spillerum for det kollektivt ubevidstes spontanitet, at denne blev betragtet som noget selvfølgeligt.

Den findes skam også i vore dage - for den er uudryddelig. Nu kommer den mest til udtryk gennem fest, musik og sport, der både har de højdepunkter eller 'peaks' der giver ekstase og den afveksling fra arbejde og pligter der giver friske pust i tilværelsen. Fejlen i dag er overvejende at det bevidste kultiske præg mangler, og at åbenheden i alt for høj grad ødelægges af forbrugerismen og mediemanien.

Imidlertid er der kun mulighed for fri tilgang af impulser fra det kollektivt ubevidste, når alt det forstyrrende eller distraherende lukkes af. Og derfor er det fortsat vigtigt at forstå stilhedens betydning. Uden stilhed ingen fuld åbenhed. Heraf kommer det at der i det religiøse sprog er noget der hedder sabbat eller regelmæssigt tilbagevendende hviledag. Her skal man afholde sig fra alt ikke absolut nødvendigt arbejde og for brug af naturindgribende og ressourceforbrugende teknikker. Og man skal frigøre sig for tanker om pengespekulation, lotteri og karriereræs. I stedet skal man skaffe sig føling med 'de evige kilder', som kaldes evige fordi de er hævet over tidens eller timelighedens klokkestrengstyranni og samtidigt springer frit og uforudsigeligt. Mange moderne mennesker véd slet ikke hvad disse ord betyder. Og derfor er det ikke så underligt at mange frygter stilheden. Den kan vitterligt åbne for forestillinger der fuldstændigt bryder med den vante tankegang og kan endda indebære en afsløring af dennes ensidighed og begrænsning.


Karakteristisk for det kollektivt ubevidste - ja, grunden til at det overhovedet kaldes kollektivt - er at de spontane forestillinger er upersonlige og altså ikke refererer til den snævre personlige historie eller de snævre personlige projekter og konflikter, men tværtimod er overpersonlige eller universelle og refererer til 'arketypiske forestillinger'. Disse kan nok i deres konkrete udformning være forskellige for de forskellige kulturer og religioner kloden over, men ikke desto mindre har de en forbløffende universalitet der betyder at det er de samme grundforestillinger der bliver ved med at gå igen fra sted til sted og fra tid til tid. Dette gælder i udpræget grad arketypiske forestillinger som fødsel og død, far og mor, fædreland og modersmål, guder og djævle, hekse og stedmødre, himmel og helvede, ondt og godt, synd og nåde.... Disse forestillinger går igen i alle religioner og også i alle myter og folkeeventyr.

I moderne tid er de blevet mere og mere fortrængt af videnskab og praktisk kamp for vækst og fremskridt, og det er en ulykke, for derigennem forringes selve muligheden for at give de eksistentielle, etiske og religiøse projekter og udfordringer adækvate navne og begreber som kan fastholde at den menneskelige eksistens ikke drejer sig om målelige ting og fænomener og heller ikke om materielt fremskridt eller økonomisk vækst, men om meningen med livet, livskvaliteten og overvægten af det gode i livet. Det kan der skrives uendeligt meget om. Jernesalt har prøvet at belyse problematikken grundigt i adskillige artikler og større essays om fx Grønbechs og Lorenz' kulturopgør. Derfor må der henvises til disse.

Her og nu skal blot påpeges og understreges at eftertanken er særligt nødvendig i en tid der overfodrer alle med indtryk, input, reklamer, missionsvirksomhed, politisk propaganda, billig underholdning, allehånde manipulationer og vildledninger samt en uhyrlig mængde tilsvining af anderledes tænkende på alle de såkaldt 'sociale medier', som i virkeligheden mere er en narresut for kommunikation med andre end et medium for ægte dialog.


Eftertankens mening er hvad der ligger i selve navnet: at give ens tanker plads i underbevidstheden til at blive konfronteret med spontane modforestillinger så disse ikke straks blokeres eller afvises som uvedkommende, usaglige, ufornuftige endsige onde af det jeg der altid vil hævde sig selv og have ret, men i stedet stille og roligt bliver afvejet på en måde der kan føre til den besindige totalpsykes justering og eventuelt ligefrem forkastelse at det man mente i forvejen.

Man tænker altså efter uden straks at lade jeget hæve paraderne og slå fra sig eller give igen. Og dette indebærer ofte også at man lader være med at reagere umiddelbart på den fremmede og måske stødende eller provokerende tanke man stilles overfor ved at fare i blækhuset eller til tastaturet på computeren og meddele vedkommende tankevækker sin uforbeholdne kritik og eventuelle ringeagt. I stedet sover man på den provokerende tanke, ser hvad der sker i den totalpsyke jeget ikke har kontrol over - og formulerer derefter stille og roligt sine eventuelle indvendinger.

Hele processen er baseret på forskellen og striden mellem det selvhævdende og rethaveriske jeg og den åbne, modtagende totalpsyke (i Jungs psykologi uheldigt kaldet 'selvet') som aldrig er angst for at miste sin identitet. Jf. artiklen om Jeget og selvet. Og hele gevinsten ved denne metode er med andre ord at man får prøvet sine egne meninger og fordomme på netop den stille og underbevidste måde der muliggør at man uden frygt kan komme til at se anderledes på tingene end man gjorde i forvejen.

At reagere prompte er altid at blokere for underbevidsthedens stilfærdige og kreative modforestillinger, og det vil igen sige blokere for at det kollektivt ubevidste overhovedet kan komme til orde. Og dette er et kolossalt tab for erkendelsen. Man kommer ikke videre i sin indsigt, fordi man blokerer for alt nyt. Man opretholder sine fordomme og uforgribelige meninger som det hedder. Prøver man derimod eftertanken, åbnes for helt nye muligheder og dermed for en udvidelse af horisonten og en revidering af gamle meninger.

I tilgift får man en stærk bekræftelse på det kollektive ubevidstes eksistens og kreative betydning. Man indser umiddelbart at talen om det kollektivt ubevidste ikke har noget med spekulativ teori endsige overtro at gøre, men er udtryk for elementær og solid erfaring om primærprocessernes åbenhed og spontanitet, som er helt forskellig fra sekundærprocessernes rationelle og kontrollerende metoder.

Eftertanken åbner for nye indsigter og nye horisonter for den enkelte. Og i det store historiske perspektiv kan endda peges på at der sker noget med et folk der får dyb indsigt i det selvhævdende jegs nederlag eller relativering således som det jødiske folk for et par tusinde år siden oplevede det, da den romerske besættelsesmagt korsfæstede det uskyldige menneske og ekstraordinært åbne 'selv' som den snævre ortodokse jødiske troselite ville af med fordi han ikke indfriede deres indgroede og traditionsbestemte drømme om en stolt og stærk fřrerkonge. De almindelige jævne jøder måtte gå ind i det 'tragediens område' hvor det at have ret og få sin vilje er hørt op og andre ting bliver langt vigtigere. Og det fik vidrækkende følger for hele verden - især Europa - fordi det blev slået fast, at der er afgørende forskel mellem verdslig magt og åndelig magt. Eftertanken, totalpsyken og det kollektivt ubevidste fik nu sin udtrykkelige betydning for kulturudviklingen.

Peer Sendemand


Henvisninger:

At læse Jernesalt
'Jernesalts 2009-filosofi' Religion som emergent fænomen i biologien
Introduktion til Jernesalt filosofi (fem artikler)
Menneskets virkelighedsopfattelse (syv artikler)
Eksistentielt Værdimanifest (forkortet udgave)

Inspiratorer og forudsætninger
Aksiomer
Afmagtspostulater
Programerklæring af 2.6.02.


De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Er der en særlig psykisk energi?  (15.7.07.)

Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
Vilh. Grønbechs kulturopgør
Konrad Lorenz' kulturopgør
Konsistens-etikken
Kristendommen passé?  (26.12.04.)
Jeg-relativisering, historie og kristendom  (27.5.07.)
Ånd og virkelighed  (29.7.07.)


Peer Sendemands rubrik
Jens Vrængmoses rubrik


Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal