utils prefix normal
JERNESALT - polen07valg
ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.10.07.
Polen valgte regeringsskifte og modernisering
Parlamentsvalget i Polen søndag den 21. oktober resulterede i et tiltrængt regeringsskifte. Det blev egentlig udskrevet af premierminister Jaroslaw Kaczinsky i forventning om en konsolidering af hans og tvillingebroderen præsident Lech Kaczinskys magt, idet meningsmålingerne længe så meget gunstige ud, men det gik altså helt anderledes. Partiet 'Ret og Retfærdighed' (PiS) bevarede nogenlunde sin relative tilslutning på et par og tredive procent, selvom valgdeltagelsen steg med tolv procent men de hidtidige støttepartier, Selvforsvarspartiet (Samoobrona) og Ligaen for Polsk Familie (LPR), gled helt ud af Sejmen, og det største oppositionsparti, Borgerlisten (PO) triumferede med godt og vel 41% og vil sammen med det gamle Bondeparti (PSL) kunne danne en flertalsregering med tilsammen 240 af Sejmens 460 mandater. Det tidligere socialdemokratiske regeringsparti indgik i en ny venstrefløjs-alliance under den forrige præsident Aleksander Kwasniewskis ledelse og opnåede 13 procent af stemmerne.
Skredet var altså fuldstændigt overbevisende - og fremkom på den måske mest glædelige baggrund: den rekordstore valgdeltagelse på 53 %, en stigning på 12-13 % procent i forhold til valget i 2005. Det var klart de unge der gjorde udslaget, takket være deres bedre uddannelse, højere informationsniveau og bedre orientering mod vest og modernitet. Mens vælgergruppen over 60 år kun havde en valgdeltagelse på 45,1 % lå den for de 18-24-årige på 62,4 %, og endnu højere for førstegangsvælgerne (de 18-20-årige). For de 25-39-årige var den kun 51,5 %, men til gengæld 56,6 for de 40-59 årige. Forskellen mellem land og by var også markant. Landsbyerne havde en valgdeltagelse på kun 42,6 %. Storbyerne lå på 62,9% og byer mellem 51 og 200 tusinde lå på 60,3 %
Sammenlagt ser resultatet således ud - i forhold til valget i 2005
Partierne |
Valget 25.9.05. |
Valget 21.10.07. |
PO (Platform Obywatelska) |
28,7 % (123 m) |
41,4 % (209 m) |
PiS (Prawa i Sprawiedliwosci) |
33 % (156 m) |
32.2 % (166 m) |
SDL/LiD (Venstre-demokraterne) |
7,6 % (51 m) |
13,0 % (53 m) |
PSL (Polskie Stronnictwo Ludowe) |
5,3 % (30 m) |
8,9 % (31 m) |
Samoobrona (Selvforsvarspartiet) |
10,3 % (67 m) |
1,5 % (0) |
LPR (Liga Polskich Rodzin) |
8,3 % (36 m) |
1,3 % (0) |
Det tyske mindretal er på forhånd sikret ét mandat, selvom det kun dækker 20-30 tusinde vælgere. Et par småpartier kom ligesom LPR og Samoobrona ikke over spærregrænsen, der er på hele fem procent i Polen. Samoobronas bratte fald indebar at tidligere socialdemokratiske premierminister Leszek Miller ikke blev valgt. Det var ham der forhandlede Polens optagelse i EU på plads i København i december 2002. Men han var denne gang opstillet for Samoobrona i Lodz og fik kun 6592 personlige stemmer. Som kuriosum kan også tilføjes at et rent Kvindeparti var opstillet, men det fik kun 0,22 %.
Valgloven favoriserer de store partier, således at de relativt set får flere mandater end stemmerne berettiger til. Det hjalp således hverken LiD eller PSL synderligt at de øgede deres stemmeandele væsentligt. Omvendt fik PiS fordel af at to partier røg helt ud af parlamentet. Med stort set uændret stemmeandel opnåede partiet ti mandater ekstra.
Iøvrigt blev valghandlingen præget af at visse valgsteder løb tør for stemmesedler, sikkert på grund af den overraskende høje valgdeltagelse, men alligevel flovt. Det resulterede i at valgstederne måtte holdes længere åbent, og at den offentlige valgkommission flere gange måtte udskyde den endelige afslutning. Offentliggørelsen på tv af de første valgprognoser blev først tilladt kl. 22.55!
Hvis Sejmen tidligere har kunnet betegnes som en typisk 'polsk rigsdag', kendetegnet af mange partigrupperinger der ikke kunne blive enige om noget, så gælder om det nyvalgte parlament, at det nu kun består af fire partier, hvoraf to - PO og PSL - uden de store problemer vil kunne danne en holdbar flertalsregering for hele valgperioden, og endda med hjælp fra det socialdemokratiske parti vil kunne forhindre præsidenten i at nedlægge veto mod lovforslag han ikke bryder sig om. Det kan de nemlig gøre med 60 % eller 276 af mandaterne, og de tre partier råder over 290.
Det er endvidere betydningsfuldt at de partier der blev udslaggivende for Kaczynski-regeringens opretholdelse gennem to år, gled helt ud af Sejmen. Andzrej Leppers Samoobrona var et decideret bonde-protest-parti hvis etablering i sin tid mest gik ud over det gamle, etablerede bondeparti PSL. Det spillede utvivlsomt ind i Leppers fald, at han havde en korruptionssag løbende mod sig, men også at han var temmelig uregerlig - omtrent som danske Mogens Glistrup. Og LPR førte sig frem som et yderst katolsk og nationalistisk parti, der i allerhøjeste grad repræsenterede bagstræbet (fx i abortspørgsmålet), med kun få afvigelser fra PiS. Også det blev udslettet - og vil formentlig ikke have chancer for at komme igen.
Kaczynski-partiet er nu ene om at repræsentere den snævert katolske og snævert nationale, EU-skeptiske opposition, og det vil naturligvis have fordelen af endnu i tre år at sidde på præsidentposten. Men det kæmper mod tiden, dvs mod ungdommen og den gradvise modernisering af hele landet. Det vil formentlig fortsat kunne stå stærkt i landbefolkningen og de tilbagestående østlige områder, men næppe igen komme til udgøre en virkelig trussel mod udviklingen. Tvillingebrødrene har haft fordelen af en venlig fremtræden og et tilforladeligt ydre. De har haft nemt ved at kommunikere med almindelige mennesker, men de behersker intet fremmedsprog og begår sig ikke blandt udenlandske politikere. Premierministeren har ikke haft et ligefrem hjerteligt forhold til den tyske kansler, Angela Merkel.
Indadtil har deres stærkt konservative sindelag også givet sig uheldigt udslag i deres voldsomme hetz mod tidligere kommunister. Deres parti hedder ikke 'Ret og Retfærdighed' for ingenting, for de har ikke blot ført kamp mod korruption, men også i retfærdighedens navn krævet hævn over politikere der i sin tid samarbejdede med Sovjetregimet - uanset hvori samarbejdet lå. De har satset så stærkt på et opgør med de tidligere kommunister, at det ikke er for meget at sige at de har hængt fast i fortiden. Men dette ønsker befolkningen som helhed ikke - og det er sigende for tendensen ved valget at premierminister Jaroslaw Kaczynski kun fik ca. 215 tusinde personlige stemmer i Warszawa, mens modkandidaten Tusk fik 522 tusinde, altså mere end det dobbelte. PiS måtte i valgkampen lide den tort, at deres første premierminister Kazimierz Marcinkiewicz gav Tusk sin støtte.
Borgerlisten (PO) under denne Donald Tusk skulle have alle chancer for nu endeligt at bringe Polen på en modernistisk, liberal og EU-venlig kurs som på en og samme gang vil sikre den økonomiske og uddannelsesmæssige udvikling og globale tilpasning og forsvare de grundlæggende nationale og katolske værdier. Man skal ikke tage fejl af hverken partiet eller partilederen. Begge er katolske og nationalt indstillede med rod i den antikommunistiske Solidaritetsbevægelse, men de er moderne og vestvendte - og tilstræber fx et godt forhold til Tyskland.
Den 50-årige Tusk er historiker af uddannelse, men fik - som andre akademikere der deltog i Solidaritetsbevægelsen - ikke chance for at bruge sin uddannelse før det gamle system brød sammen. Han er som Lech Walesa fra Gdansk, og iøvrigt med kasjubiske aner ligesom Günter Grass. Han fik denne gang - i modsætning til ved præsidentvalget i 2005 - støtte af Lech Walesa, hvis ældste søn var opstillet for partiet og vistnok blev valgt. Donald Tusk, hvis fornavn i Polen har givet ham øgenavnet 'Anders And' (Kaczor Donald), er ærkeliberal - og tilhænger af det man kalder 'flad skat', en meget lav skatteprocent for alle. Han ser fremad og har den gode økonomiske vækstrate at støtte sig til. Men han har som 'stædig katolik' ikke glemt den polske kulturarv. Han benyttede sin sejrstale søndag aften til at sende en tak til partiets æresmedlem, historikeren og publicisten Wladislaw Bartoszewsky, der en kort overgang i midten af 1990'erne var polsk udenrigsminister.
En ny regering forventes først på plads den 10. november.
Regeringsskiftet hilses velkomment i alle lande og af alle partier samt af EU. Ingen har lagt skjul på at Kaczynski-brødrene og deres politik var besværlige og reaktionære. Det har været dobbelt uheldigt at netop disse brødre skulle have magten i Polen på et tidspunkt, hvor Polen var blevet optaget i EU og derfor var blevet medbestemmende for udformningen af og vedtagelsen af en ny EU-traktat. Det har ikke alene gjort forhandlingerne ekstra hårde og langtrukne, men har også ført til kompromiser som EU ikke skulle have indladt sig på. Jf artiklen EU's reformtraktat kom i hus (21.10.07). Unge polakker på job eller studieophold i udlandet har ligefrem været flove over, at deres land har haft en sådan regering siden 2005.
Nu er både EU-traktaten forhandlet på plads og regeringsskiftet i Polen stemt på plads, og så kan alle se fremad. Polen har nu chancer for sammen med Tyskland, de øvrige østlande og Danmark og Sverige at flytte Europas centrum lidt længere østpå. Det vil kunne styrke både EU og Polen selv.
Jan Jernewicz
Henvisninger:
Links til polske kilder:
www.warsawvoice.pl
: engelsk-sproget ugeavis
www.gazeta.pl: Polens førende dagblad
Magasinet Polityka (polsk, men med eng. resuméer)
Magasinet Wprost
Partiet PO (Platforma Obywaltelska)
Polske premierminister (både polsk og engelsk)
Polske udenrigsministerium (både polsk og engelsk)
Polske parlament (Sejmen) (polsk og engelsk og med link til Polske EU-information
Relevante artikler på Jernesalt:
EU's reformtraktat kom i hus (21.10.07)
EU-topmødet endte med en halv løsning (24.06.07.)
Mindretalsregering i Polen (3.11.05.)
Polske præsidentvalg (II) (25.10.05.)
Polske præsidentvalg (I) (10.10.05.)
Polsk vælgeropgør (26.9.05.)
Terror, vold, opbrud, solidaritet og håb (31.8.05.)
Splittet og svækket Polen i EU
Polen stemte ja den 8.6.03.
16. april 2003 - en stor dag for Polen og Europa
Den 13. december 2002
Artikler om Polen
Artikler om EU
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|
|
|