utils prefix normal JERNESALT - maerskmckenney

ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.4.12.

Var Mærsk Mc-Kenney Møller overhovedet et menneske?

Danmarks rigeste mand, største erhvervsskikkelse og største mæcen Arnold Mærsk Mc-Kenney Møller afgik stille ved døden mandag den 16. april på Rigshospitalet i en alder af 98 år. Det var samme dag som landets populæreste monark nogensinde, Dronning Margrethe II, fejrede fødselsdag på Amalienborg (med god udsigt til Amaliehaven og Operaen som Mærsk begge havde doneret) og samme dag som det store internationale investorgeni George Soros holdt forelæsning på Københavns Universet i forbindelse med åbningen af det af ham donerede 'Center for Imperfect Knowledge Economics' og endelig også samme dag som den norske massemorder Anders Breivik på besynderlig spektakulær vis blev stillet for tingsretten i Oslo.

Om den sidstnævnte kan kun siges at han var det værste umenneske der har været set i Norden, så når det retoriske spørgsmål ovenfor stilles om Mærsk Mc-Kenney Møllers menneskelighed skal det naturligvis ikke opfattes som et forsøg på at sætte ham i samme lave kategori. Det ville være både uforskammet og utilladeligt. Og det må også straks slås fast at Herr Møller heller ikke var eller ville regnes for at være et overmenneske i Nietzsches forstand. Han var af kød og blod med hjerne og hjerte og havde aner i den frugtbare sydslesvigske marsk, hvorfra Mærsk-navnet stammede (tysk 'mersch' for marsk). Mærsk kendte sin plads i samfundet som et medlem af det nationale fællesskab med en monark som naturligt overhoved - og med "en Gud foroven der råder for Danmarks sag", som det lyder i sangen.

Mærsk Mc-Kenney Møller vidste hvad han var værd, og han ville have sin vilje i den verdensomspændende, men dansk forankrede koncern han stod i spidsen for og som hans familiefond havde aktiemajoriteten i. Men ikke desto mindre var han præget af en klar ydmyghed over den hovedopgave han havde og som han betragtede som sin livsopgave, nemlig at føre faderen A.P. Møllers værk videre, vel at mærke i den ånd som i sin korteste form blev udtrykt med ordene 'rettidig omhu' men også dækkede flid og troværdighed. Da han i 2003 markerede sin tilbagetræden fra formandsposten i koncernbestyrelsen med en sammenkomst i sit hjem i Charlottenlund for 50 af selskabets øverste chefer mindede han dem på ny om sine fem hovedværdier: 'Vort navn', 'Retskaffenhed', 'Rettidig omhu', 'Ydmyghed' og 'Medarbejderne er vort store aktiv'.

Egentlig kan Herr Møllers etiske grundstilling bedst karakteriseres som en decideret æt-følelse i gammel nordisk forstand sådan som Vilh. Grønbech har beskrevet denne: Han lagde den allerstørste vægt på sin æts gode navn og ry. Han bevarede dette Mærsk-navn i alt hvad han foretog sig - og han satte sine forældre det allerstørste mindesmærke i form af Operaen på Holmen hvor netop deres navne og ikke hans eget står på mindepladen.

Når der på dette grundlag overhovedet kan sættes et spørgsmålstegn ved Herr Møllers menneskelighed beror det altså ikke på anfægtelsen af de positive karaktertræk som sådanne, men ene og alene på den ekstreme orden, disciplin og perfektionisme han forlangte af sig selv og sine medarbejdere, og som betød hårde og lange arbejdsdage livet igennem for dem alle. Uden denne ekstremisme havde Herr Møller aldrig formået at skabe sin verdensomspændende og solide erhvervsvirksomhed som i dansk sammenhæng er en gigant uden sammenligning og som da også har gjort ham til et ikon og idol i dansk erhvervsliv. Ikon betyder jo egentlig helgenbillede, og idol egentlig afgudsbillede, men det sidste bruges dog også i mere ordinær betydning som en person som er stærkt beundret.


Unægteligt har der her været noget at leve op til. Herr Møller var ikke en mand ret mange opnåede at blive dus med. Han holdt altid folk på afstand - og han kunne være nådesløs over for medarbejdere eller forhandlingspartnere der ikke kunne leve op til hans egne krav om perfektionisme. Eller nådesløs over for folk der ikke ville rette sig efter hans ord. Arkitekt Henning Larsen, som Mærsk udvalgte til at lave Operaen, fik på et tidspunkt da han blev ved at protestere mod dennes udtrykkelige ønsker om facaden at vide at han skulle se at blive voksen. Og Larsen havde da i mange år været en verdensberømt arkitekt, men i Herr Møllers begrebsverden var det at være voksen det samme som at rette ind efter ham selv uden protest. - Hans egen disciplin var så stor at den gamle og tydeligt svækkede mand endnu i år har taget trappen op til sit kontor på 6. sal i hovedsædet på Esplanaden, den lukkede hvide bygning med de blå vinduer ud mod havnefronten hen mod Nordre Toldbod, tæt ved Amalienborg og skråt over for Operaen. Og da hans pligtopfyldenhed heller ikke kendte nogen grænse, mødte han vaklende frem på koncernens generalforsamling i fredags - kun tre dage før sin død, og uden at klage over helbredet.

Det påstås at han var en yderst venlig og galant herre at have til bords ved fine selskaber. Og det tror man gerne. Endnu ved generalforsamlingen i fredags gav han de damer han hilste på et kys på hånden. Det påstås også at manden havde humor, og der er i hvert fald næppe tvivl om at han ofte havde et glimt i øjet, men heller ikke om at han kunne være bidende skarp i replikken. Ja, hans kone Emma, der døde i 2005, påstod endda at han havde leget med sine børn, men hun fortalte også i et interview at han plejede at komme hjem fra kontoret på Esplanaden 11-12 timer efter at han havde forladt hjemmet om morgenen - og da var han så træt at hun ikke skulle tale til ham den første halve time. Alligevel kunne han sagtens tage sine sagsmapper frem igen!

Man har hørt det mange gange før: Erhvervsledere i topklassen har lange og krævende arbejdsdage og har ikke tid til normalt familieliv. Den nyligt afgåede øverste direktør for Danske Bank Peter Straarup har røbet det og indrømmet at en chefpost på det niveau går ud over familien. Mærsk-koncernens egen dygtige og disciplinerede direktør siden 2007 Nils Smedegaard har fået så alvorlige problemer med hjertet at han har måttet opereres og har været sygemeldt i flere måneder. Han kan måske slet ikke vende tilbage til sit job på fuld tid eller med fuld energi. Han har røbet at han under sygeorloven også er begyndt at tænke på andet end arbejde. Og det er ikke gode tegn i den branche!


Men i Mærsk Mc-Kenney Møllers tilfælde er der dog alligevel tale om en fuldtidserhvervsmand i absolut særklasse der blev ved til han segnede som 98-årig uden at skåne sig selv eller sine bestyrelseformænd og direktører. Og der er samtidig tale om en erhvervsmand der trods samfundsudviklingen har fastholdt ikke blot sin fars strenge arbejdsdisciplin og puritanisme, men også hans stokkonservative og i virkeligheden yderst mandschauvinistiske holdninger. Mærsk fik selv kun døtre, men hans hustru har fortalt at svigerfaderen ikke lagde skjul på at han var skuffet da også den sidstfødte af de tre børn viste sig kun at være en pige. En sådan skuffelse var Mærsk selv hensynsfuld nok til ikke at ytre, men det er kommet frem, at han tog hjem midt på dagen da der blev optræk til fødslen - og at han gik hvileløst frem og tilbage indtil den var overstået. Hans nervøsitet gjaldt uden tvivl faderens reaktion allermest!

Mærsk Mc-Kenney Møller kan som rigmand, erhvervsmand og familieoverhoved kun siges at have tilhørt fortiden som ingen anden nulevende mand på erhvervslivets top. Ja, han var med sin ekstreme og umenneskelige diciplin og perfektionisme hvad man må kalde en anakronisme i et moderne samfund.

Det er ikke desto mindre helt ved siden af, når Enhedslistens folketingsmedlem Frank Aaen, der som lille aktionær i Mærsk-selskabet meget bevidst tog mange provokerende 'ture' med Herr Møller på generalforsamlingerne, efterlyser mere demokrati i selskabet. For sagen er jo i en nøddeskal, at det ikke er muligt ad demokratisk vej at skabe et sådant gigantisk erhvervsmæssigt dynasti som Mærsk-koncernen. Det kræver nu engang privatkapitalisme, markedsøkonomi og en meget stor frihedsgrad såvel som en personlig vilje til transcendens og ekspansion som kun et yderst målbevidst menneske af mandskøn, stærk fysik, ensidighed og høj begavelse kan præstere.

Derfor bliver det naturligvis et problem for koncernen og familiefonden at der ikke på nuværende tidspunkt er en mandling arving til at tage lederskab. For den yngste datter Ane Mærsk Mc-Kenney Møller (f. 1948) er nok kompetent til at varetage familiens interesser, men ikke givetvis til at føre virksomheden videre på faderens måde. Det vides simpelthen ikke om hun overhovedet vil blive inddraget i den mandsdominerede koncerns daglige ledelse - eller blot vil komme til at klippe snore over ved festlige lejligheder. Og de tre mandlige børnebørn er foreløbig ikke gamle eller erfarne nok til at komme i betragtning.


Der er ingen umiddelbar fare for koncernen, da den i Michael Pram Rasmussen har en bestyrelsesformand der netop er kåret som landets bedste. Mærsk-navnet er heller ikke i umiddelbar fare. Men hvad der sker på længere sigt, kan ingen vide i dag.

I denne forbindelse kan det være værd at huske på at ganske mange store danske erhvervsfolk i halvandet hundrede år har skabt strålende virksomheder, men at ingen af dem bærer iværksætterens navn, og de fleste for længst er gået ind i forskellige fusioner: Bryggerne J.C. Jacobsen og Carl Jacobsen (Carlsberg), H.N. Andersen (ØK), Mads Clausen (Danfoss), Poul og Niels Due Jensen (Grundfoss), Ole Kirk og Godtfred Christiansen (Lego). Den største af dem alle var C.F. Tietgen der i anden halvdel af 1800-tallet skabte Privatbanken (i dag under Nordea), Kryolith-selskabet, Københavns Sporveje, DFDS, Store Nordiske (GN Store Nord), Sukkerfabrikkerne (Danisco), B&W, Tuborg, Spritfabrikkerne, KTAS og Faxe Kalk, men heller ikke hans navn går igen i andet end øgenavnet 'Tietgens ærgrelse' i den hjørnebygning ved hans Frederikskirke (Marmorkirken) der først for nylig gennem Realdania er blevet erstattet med en stilpassende bygning.

Det er i Danmark kun få beskåret at skabe store virksomheder. Erhvervsklimaet er ikke til det. Og det påvirker beskæftigelsen. Men man har vel også lov til at sige, at tiden er løbet fra iværksætteri og virksomhedsstyring af A.P. Møllers og Mærsk Mc-Kenney Møllers art og format. Man skal blot ikke tro at demokratisering løser problemet med manglende transcendens i hverken økonomi eller forskning.

Ganske morsomt - for ikke at sige næsten symbolsk - er det derfor at vi netop på Mærsk Mc-Kenney Møllers dødsdag i mandags havde besøg af en i alle henseender meget ligefrem milliardær som George Soros der har skabt sin formue ved spekulation, har undsagt den gængse økonomiske videnskab som værende en markedsfundamentalisme, brugt store dele af sine overskud på donationer af filantropisk art, har skaffet sig stor lydhørhed blandt verdens førende politikere - og iøvrigt har en usædvanlig veludviklet og befriende humor, som han netop skal have udfoldet på Universitetet i mandags. Hans vigtigste begreb som det bl.a. fremstilles i 'Den globale Kapitalismes krise' fra 1998 er ordet refleksivitet, der kort fortalt går på selve den gensidige og uafladelige vekselvirkning der i økonomi, politik og andet samfundsliv sker mellem de agerende og tænkende mennesker og de begivenheder der sker og som tilsammen skaber forventninger der er med til at bestemme fremtiden. Denne Soros skal jeg vende tilbage til snarest, men det skal her fremhæves at han som erhvervsmand eller finansmand og fortaler for Imperfect Knowledge Economics næsten kan stå som den diametrale modsætning til Herr Møller og dennes ekstreme perfektionisme, ikke mindst i henseende til at vise fremad i tænkningen og etikken. Han er i høj grad inspireret af Karl Poppers tanker om det åbne samfund - og han kan i høj grad siges at have begreber tilfælles med undertegnede.

Det skal dog ikke forklejne Mærsk Mc-Kenney Møllers storslåede nationale, men i sidste ende æt-bestemte gigantpræstation som sådan. Men det sætter den i relief - og understreger at vi lever i en helt ny og anderledes åben tid med stigende forståelse for den menneskelige refleksivitet. Et blad blev derfor i mandags vendt i dansk erhvervslivs historie.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Links til:


Mærsk-koncernens hjemmeside
A.P.Møller-Mærsk Gruppen
Wikipedias artikel om Mærsk-koncernen
Wikipedias biografi
A.P. Møller fondene til almene formål
Mærsk Mc-Kenney Møller Instituttet på Syddansk Universitet

Det Kgl. Teaters Operahus på Holmen


Relevante artikler på Jernesalt:

Operaen, pengene, kunsten og myterne  (15.1.05.)


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal