utils prefix normal JERNESALT - e-bog18venstre

PRÆSENTATION AF E-BOG FRA fra JERNESALT - 13.11.13.

Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej



Kort beskrivelse af bogen:

'Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej' er en pendant til e-bogen 'J.O. Krag - Helle Thorning - og SF' og belyser det andet store parti i dansk politik, Venstre, som sad ved regeringsmagten fra 2001 til 2011. Det var først og fremmest Anders Fogh Rasmussen der førte partiet frem til sejren i 2001, fordi han i 1998 overtog ledelsen af partiet efter fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensens nederlag til Poul Nyrup Rasmussen. Fogh tog ved lære af Labour's leder Tony Blair der havde ført sit parti frem til valgsejren i Storbritannien ved at fravælge al gammeldags klassekamp og tilvælge 'Den tredje vej', det vil sige den midterpolitik mellem liberalismen og socialismen, som hans rådgiver sociologen Anthony Giddens havde slået til lyd for.

'Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej' gennemgår udviklingen siden 1998 med særlig fokusering på Anders Fogh Rasmussens personlighed og strategi, men også med vægt på den nye klassedeling i vore velfærdssamfund og ideen om den tredje vej. Og der sluttes af med Lars Løkkes foreløbige år som formand for Venstre og de vanskeligheder han er løbet ind i i efteråret 2013..



Indholdsfortegnelse:

Indledning

Anders Fogh Rasmussens vej, mål og begrænsninger

Arv og opvækst - Engagementet i Venstres Ungdom - Næstformand i Venstre - Skatteminister - 'Fra socialstat til minimalstat' - Valget 1998 - Valgsejren i 2001 - Anne Sofie Kraghs bog - Hårdheden - Utålmodigheden - Kontrol og disciplin - Mangler det musiske? - Midten og fremtiden

Anders Fogh Rasmussens visioner (30.11.04.)

Indledning - Mål og strategi - Sammenhængskraften - Mellemøsten - Irak-krigen - Visionen - Stærk manifestation - Ytringsfriheden - Religion og politik - Sekulariseringen

Fogh og 29. august (2.9.03.)

Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener

Indledning - Liberalismen - Socialismen - Synspunkternes modsætning - Modsætningernes overvindelse - Afsluttende betragtninger

Individ og samfund som komplementære fænomener

Indledning - Individualsynspunktet - Samfundssynspunktet - Synspunkternes modsætning - Modsætningernes overvindelse - Afsluttende betragtninger

Den nye klassedeling i Danmark (11.11.12.)

Ny klassedeling, men ikke længere klassekamp - Kendsgerninger over for vurderinger - Opfattelsen af klasser - Den gamle arbejderklasse - Overklassen i den nye kapitalisme - Den nye underklasse - af dem uden for arbejdsmarkedet - Konklusion om klassedeling og den tredje vej

'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.)
'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair (24.7.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre (30.7.12.)

Fogh Rasmussens radikale brud med minimalstatsfilosofien
Foghs regeringstid
Foghs manglende afklaring
Lars Løkke Rasmussen tager over

Partiskadelig uafklarethed i Venstre 26.11.06. - Har partitoppen taget skyklapper på?
Anders Fogh Rasmussens exit som statsminister (5.4.09.)

Formandsskiftet i Venstre (19.5.09.) Lars Løkkes problem (10.2.10.)
Lars Løkke glemmer den tredje vej (29.9.10.)
Lars Løkke lukrerer på regeringens svaghed, men afklarer ikke Venstres vej
Ligger Venstre lidt for lunt i svinget? (19.10.13.)
Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem (21.10.13.)



Indledning til bogen:

'Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej' er en pendant til e-bogen 'J.O. Krag - Helle Thorning - og SF' og belyser det andet store parti i dansk politik, Venstre, som sad ved regeringsmagten fra 2001 til 2011. Det var først og fremmest Anders Fogh Rasmussen der førte partiet frem til sejren i 2001, fordi han i 1998 overtog ledelsen af partiet efter fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensens nederlag til Poul Nyrup Rasmussen. Fogh tog ved lære af Labour's leder Tony Blair der havde ført sit parti frem til valgsejren i Storbritannien ved at fravælge al gammeldags klassekamp og tilvælge 'Den tredje vej', det vil sige den midterpolitik mellem liberalismen og socialismen, som hans rådgiver sociologen Anthony Giddens havde slået til lyd for. Fogh og hans nærmeste rådgivere i Venstre havde været på studierejse i London og havde her fået indføring i Giddens' tanker - og forstået at ideen på ingen måde var forbeholdt partier på venstrefløjen, men i princippet kunne bruges af alle partier der ønskede bred tilslutning på tværs af de gamle ideologier. Sagen var jo nemlig overalt i den vestlige og velstillede verden at middelklassen voksede, mens arbejderklassen mindskedes. Middelklassen accepterer markeds-økonomien som led i økonomisk vækst og udbygning af velfærdssamfundet, og den har ingen interesse i klassekamp og revolution. Den foretrækker civil orden og reformpolitik. For Anders Fogh Rasmussens vedkommende betød den nye strategi at han sim-pelthen skippede sin gamle liberalistiske forestilling om en samfundsudvikling 'fra socialstat til minimalstat'. Han accepterede som noget nyt velfærdssamfundet og en rimelig størrelse på den offentlige sektor til at sikre sociale foranstaltninger, sund-hedsvæsen, skolevæsen og udannelsesystemet.

Fogh vandt valget i 2001 ganske sikkert og kunne danne regering sammen med Det konservative Folkeparti og med støtte fra Dansk Folkeparti. Sejren var et stort nederlag for Poul Nyrup der ret hurtigt blev tvunget væk fra formandsposten i Socialdemokratiet. Men efterfølgeren kunne ikke fravriste Fogh magten - og gik af. Fogh vandt også valgene i 2007, da Helle Thorning var blevet hans modkandidat. Men han havde ambitioner om en stor international post - og sagde ja til at blive generalsekretær for Nato, da chancen kom. Reelt fik han ikke gjort sit arbejde færdig med at sikre den tredje vej for dansk politik. Han forstod nemlig ikke dens dybere begrundelse, som ligger i at den ikke bare udgør en simpel mellemting mellem liberalismen og socialismen, men den decideret komplementaritet mellem to logisk uforenelige principper: frihedsprincippet og lighedsprincippet.

Fogh overlod såvel regeringsansvaret som formandsskabet for Venstre til sin næstformand og finansminister Lars Løkke Rasmussen der imidlertid tabte stort til venstrefløjens fire partier ved valget i 2011. Da Helle Thornings S-R-SF-regeringen imidlertid skuffede deres vælger stort, så alt indtil for ganske nylig ud til at Venstre mageligt kunne vinde valget i 2013. Men heller ikke Lars Løkke fik afklaret den tredje vejs filosofiske og sociologiske grundlag. Han har ingen filosofisk indsigt eller inter-esse, men han har til gengæld afsløret at han har ambitioner der minder lidt for meget om Anders Foghs. I hvert fald påtog han sig i 2012 formandsskabet for det Globale Grønne Vækst Institut (GGGI) og indkasserede uden skrupler alle de gevinster det førte med sig, herunder mange dyre rejser på 1. klasse. Og det gav omgående ballade da det kom frem. For her i landet bryder ingen sig om politiske ledere der rejser lige så dyrt som FN's generalsekretær. Lars Løkke faldt uhjælpeligt igennem - og meningsmålingerne er nu for første gang i to år begyndt at vise at der kan blive dødt løb mellem fløjene i 2013.

'Venstre, Systemskiftet og Den tredje vej' gennemgår udviklingen siden 1998 med særlig fokusering på Anders Fogh Rasmussens personlighed og strategi, men også med vægt på den nye klassedeling i vore velfærdssamfund og ideen om den tredje vej. Og der sluttes af med Lars Løkkes foreløbige år som formand for Venstre.

Det mest beklagelige ved den manglende afklaring i partiet Venstre er ikke at Venstre går klip af en stor strategisk fordel, men at det danske velfærdssamfund ikke kommer ud over den gamle klassekamps ideer og retorik. Oplysningsniveauet bliver ved det gamle på trods af at det i allerhøjeste grad trænger til et gevaldigt løft. Og det vil igen sige at der kan gå mange år før man kommer videre.

Der skal imidlertid ikke her i denne artikelsamling om Venstre og Systemskiftet konkluderes på det store filosofiske og eksistentielle spørgsmål, men henvises til Jernesalts afsluttende værk 'Højsangen om den menneskelige eksistens', der udkommer som e-bog omkring den 20.11.13.



Link til oversigten over e-bøger.



NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse.

Et eksemplar af bogen bestilles ved mail til forfatteren ejvindhoej@newmail.dk, så sendes den vederlagsfrit som vedhæftet fil.



Henvisninger:



Relevante artikler på Jernesalt:



Artikler om Danmark
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
Artikler om Samfund



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal