|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
PRÆSENTATION AF E-BOG FRA fra JERNESALT - 15.3.13.Bjørn Nørgaard - Arne Haugen - Olaf Høst - Johan Th. Lundbye
Kort beskrivelse af bogen: 'Bjørn Nørgaard, Arne Haugen, Olaf Høst og Johan Th. Lundbye' handler om billedkunstnerne Johan Th. Lundbye (1818 -1848), Olaf Høst (1884-1966), Arne Haugen (f. 1932) og Bjørn Nørgaard (f. 1947), som er vidt forskellige, men har det til fælles, at de kan betragtes som deciderede eksistentielle kunstnere, hvad der vil sige, at de eksistentielt menneskelige problemer og udfordringer er uadskillelige fra deres kunstneriske skaben. Johan Th. Lundbye fra første halvdel af 1800-tallet er en af dansk guldalderkunsts betydeligste malere, og hans landskabsbilleder står fortsat som et af de stærkeste vidnesbyrd vi danskere overhovedet har om det danske landskab før industrialiseringen satte ind. Lundbye var også et tegnemæssigt naturtalent, der i et væld af fine portrætter, detaljerede og præcise dyre- og plantetegninger samt billeder af skove og landskaber har givet os en rigdom af eksistentielt sandfærdige skildringer vi aldrig bliver færdige med. Lundbye er samtidigt den mest reflekterende af vore guldaldermalere og hans refleksioner gør ham i realiteten til eksistentialisten blandt guldaldermalerne. Olaf Høst er umulig at placere i de gængse kategorier for stilarter og ismer. Han er fremmed for impressionismen og kubismen, men kan heller ikke regnes for ekspressionist. Han skabte et optisk kraftfelt der svarer til sindets spændingsforhold. Men Høst ønskede også en livsbetragtning som en helhed, der indbefatter alle tilsyneladende modsætninger. Han var naturpsalmist af en ganske bestemt art der vil sikre den lokale hjemmehørighed, den dybtfornemmede nordiske eller baltiske forankring og den kosmiske dimension - i en helhed der indbefatter alle modsætninger. Arne Haugen Sørensen af årgang 1932 voksede op under hårde omstændigheder. Hans erindringer bekræfter indtrykket af en dybt eksistentiel kunstner der de sidste fjorten-femten år tillige har fået en klar og bevidst religiøs dimension med ind i sit liv og sin kunst. Som kunstner har han valgt en motivkreds der ser den grundliggende angst direkte i øjnene. Drivkraften er den indre angst og det indre savn. Han troede endog at hans egne billeder var med til at opretholde universet. Og det rummer en dyb sandhed om at virkeligheden ikke for noget menneske opretholdes uden at det selv bliver subjektiv medskaber af den. Bjørn Nørgaard er en af vore allermest spændende nulevnede kunstnere overhovedet. Han er så dybt etisk og eksistentielt funderet og engageret, at de ikke-æstetiske eller ekstra-æstetiske dimensioner uundgåeligt er kommet med, jo mere, jo længere hen i livet og udviklingen han er kommet. Han er i dag kommet derhen hvor han kan bruge alle sine rige erfaringer til en vedblivende 'remodellering' af hans personlige lilleverden. Af Nørgaards værker må gobelinerne på Christiansborg, udsmykningen på Panum-institutet og i Knebel kirke samt 'Det genmodificerede Paradis' ved Langeline anses som de betydeligste. De udforsker den menneskelige tilværelse og kulturens vilkår så de udfordrer både vore sanser og vor tanke. Gobelinerne er i særklasse som offentlig udsmykning i Danmark; de er af allerstørste eksistentiel interesse for nutidsmennesker. Derfor behandles de i særskilte artikler. Indholdsfortegnelse: Indledning Johan Th. Lundbye - den tænkende og skrivende kunstner Landskabmaleren - Tegninger, skitsebøger og dagbøger - Udvikling og sygelighed - Den mislykkede kærlighed - Mellem Grundtvig og Kierkegaard - Trolddom, huletanker og - humor - Vurdering Oluf Høst - nordisk naturpsalmist på Arken Begyndelsen - 1930'ernes horisontudvidelse - Bognemark - De sidste år - Det vanskelige sind - Høst falder uden for de gængse kategorier - Hjemmehørighed og kosmisk dimension - Henvisninger Arne Haugen Sørensens kamp med virkeligheden En vandringsmand med eksistentiel vilje - Livsforløbet i store træk - Motivkreds, angst og humor - Metode og kunstsyn - Psykologi og religiøsitet - Den dybe føling med virkeligheden - Henvisninger Bjørn Nørgaards gobeliner Forrykt hetz mod Bjørn Nørgaards gobeliner Bjørn Nørgaard - genmodellering af verden? Den etablerede, men alligevel kontroversielle kunstner - Barndom og opvækst - De unge år og den kunstneriske søgen - Film og provokationer - Gennembruddet - De store opgaver - Alterudsmykningen i Knebel kirke på Mols - Sprog og virkelighed - Kunstsyn og livsfilosofi - Personlig vurdering - Henvisninger Indledning til bogen: Johan Th. Lundbye (1818 -1848), Olaf Høst (1884-1966), Arne Haugen (f. 1932) og Bjørn Nørgaard (f. 1947) er vidt forskellige billedkunstnere, men har det til fælles, at de kan betragtes som deciderede eksistentielle kunstnere, hvad der vil sige, at de eksistentielle, menneskelige problemer og udfordringer er uadskillelige fra deres kunstneriske skaben. Johan Th. Lundbye fra 1. halvdel af 1800-tallet er en af dansk guldalderkunsts betydeligste malere, og hans landskabsbilleder står fortsat som et af de stærkeste vidnesbyrd vi danskere overhovedet har om det danske landskab før industrialiseringen satte ind. Det er ensidigt sjællandsk, men er alligevel typisk dansk med sin 'bølgeformede skønhed'. Det findes stort set ikke mere i den fysiske verden, men kan stadig huskes af undertegnedes generation og vil for os stadigt stå som idealet af landskabelig skønhed. Lundbye var også et tegnemæssigt naturtalent, der i et væld af fine portrætter, detaljerede og præcise dyre- og plantetegninger samt billeder af skove og landskaber han var blevet fortrolig med har givet os en rigdom af eksistentielt sandfærdige skildringer vi aldrig bliver færdige med. Lundbye er samtidigt den mest reflekterende af vore guldaldermalere og refleksionen og kunsten blev vel at mærke integreret i hinanden. Han reflekterede over selve sin rolle som kunstner og menneske - og dette gør ham i realiteten til eksistentialisten blandt guldaldermalerne. Han havde sin egen 'indtryksømhed' når han registrerede landskaber, klima og blæst, er det blevet sagt, men landskabet var ikke bare et motiv, men også et udtryk han kunne identificere noget i sit væsen med. Lundbye kan allerede af den grund ikke sættes i bås som ren romantisk guldaldermaler. Lundbyes hang til refleksion indebar naturligvis en konstant selvkritik i både liv og kunst. På den store udlandsrejse til Italien nedfældede han sine indtryk i en skitsebog han kaldte 'Trolddom og huletanker' og den er en yderst personlig beretning om hvad han ser og ikke mindst hvordan han oplever sig selv i de fremmede omgivelser. Med sine dagbøger og skitsebøger har Lundbye ladet os kigge ind i en eksistentiel kamp som nok har fået sin specifikke ejendommelighed gennem kunstnerens sygelige hang til melankoli, men som ikke destomindre har største almene interesse. Olaf Høst er umulig at placere i de gængse kategorier for stilarter og ismer. Han er fuldstændig fremmed for impressionismen og kubismen, men kan heller ikke regnes for ekspressionist, selvom han sætter både van Gogh og Nolde højt - og i en kort periode maler billeder som Noldes. Høst ville med Otto Gelsteds ord skabe et optisk kraftfelt der svarer til sindets spændingsforhold. Om farven og kunsten siger Høst selv bl.a. - Himmelfarven bag ens ryg i rummet skal med på hvad jeg ser med mine øjne; så fyldes billedet med stor, dyb klang. - Et billede skal have en farve, så man drages ind i det, og det lukker sig om En. - Man skal male så blåt, at man kan drukne i det. - Oplevelser kan blive så intense ved farve og lyset, at man kalder det mystik. Men Høst betoner også at han ønsker en livsbetragtning som en helhed, der indbefatter alle tilsyneladende modsætninger. Han kan udbryde: "Jeg gir fanden i hele kunstforvirringen - jeg er naturpsalmist". Men han er vel at mærke naturpsalmist af en ganske bestemt art der vil sikre den lokale hjemmehørighed, den dybtfornemmede nordiske eller baltiske forankring og den kosmiske dimension - i en helhed der indbefatter alle modsætninger. Han var tro mod både jorden og himlen. Han levede i både timeligheden og evigheden. Og det kan den der har fuld føling med det kollektivt ubevidste. I Oluf Høsts tilfælde er det meget tydeligt at han havde den grundliggende romantiske føling med den kollektive og kreative psykiske energi og trak på den hele livet. Men han var og forblev et særdeles jordbundet mennesket der var forankret i en historisk, nordisk-kulturel og bornholmsk-landskabelig virkelighed. Dette betød at han kunne blive ved at trække på alle arketypiske forestillinger fra den kultur de var forankret i, men samtidigt være moderne og fremadrettet. Han havnede aldrig i tilbageskuende nostalgi. Værket som helhed er Oluf Høsts store religiøse eller helhedsrealistiske besyngelse af den gudsskabte natur. Arne Haugen Sørensen af årgang 1932 voksede sammen med lillebroderen, billedhuggeren Jørgen Haugen, op under omstændigheder, hvor selv skolen var en anstalt for forberedelse til 'slaveriet på egen kost og logi'. Skolens opgave var at knække os, lyder malerens dom. Hans erindringer bekræfter indtrykket af Arne Haugen som en dybt eksistentiel kunstner der de sidste fjorten-femten år tillige har fået en klar og bevidst religiøs dimension med ind i sit liv og sin kunst, hvorfor denne kunstner selvsagt har særlig stor interesse for den indkredsning af den eksistentielle føling med virkeligheden der er alfa og omega for Jernesalts filosofi. En mand med Arne Haugen Sørensens barndom, traumer, følelse af indelukkethed og umulighed - samt umådeligt stærke vilje til sandheden og overlevelsen - må som kunstner vælge og fastholde en motivkreds der ser den grundliggende angst direkte i øjnene. Kunstens hul i muren ud til frihedens rige kan han ikke bare smutte ud af for siden at give sig hen til den æstetiske leg med form og farver som andre af forskellige grunde har valgt. Han måtte være tro mod såvel sine bitre erfaringer som det håb der holdt ham oppe. Det ægte for ham selv var de indre konflikter der kunne udtrykkes som en kamp mellem dæmoniske eller instinktive sider af ham selv. Drivkraften var den indre angst og det indre savn. Han troede endog at hans egne billeder var med til at opretholde universet. Og det er jo for en overfladisk betragtning meget naivt, men rummer alligevel en dybere sandhed, nemlig den at virkeligheden i eksistentiel henseende ikke for noget menneskes vedkommende opretholdes uden at det selv bliver subjektiv medskaber af den. Derfor hører han hjemme i en bog der handler om kunstnere der skaber deres egne universer - og endda kan gøre det med stor humor. Bjørn Nørgaard er for undertegnede en af vore allermest spændende nulevende kunstnere overhovedet. Og det skyldes ikke at han er den nemmeste at gå til eller at han oprindelig har forsøgt at holde sig til den æstetiske side af sagen og mere eller mindre konsekvent vendt mulige betydningslag ryggen, men at han er så dybt etisk og eksistentielt funderet og engageret, at disse andre ikke-æstetiske eller ekstra-æstetiske dimensioner uundgåeligt er kommet med, jo mere, jo længere hen i livet og udviklingen han er kommet. Han er i dag kommet derhen hvor han kan bruge alle sine rige erfaringer til en vedblivende 'remodellering' af hans personlige lilleverden med dens kropslighed og kaffekopper…... Desuden gælder at de værker af Nørgaard der er gået blivende ind i den offentlige diskurs i kraft af at deres æstetiske kvaliteter er blevet kombineret med eller på organisk vis indkorporeret i eksplicitte etiske og religiøse referencer og anfægtelser af ofte provokerende eller foruroligende art. Nørgaard har aldrig leveret færdige konklusioner - og hans medmennesker får ikke den optimale føling med hans skabende evner og ideer hvis de opfatter værkerne som definitive løsninger. Bjørn Nørgaard er en altid udforskende kunstnersjæl, der uafladeligt udveksler sine sansninger, erfaringer og ideer med den omgivende verden. Men hensyn til Nørgaards værker som kunst betragtet har jeg ikke lagt skjul på at jeg finder gobelinerne på Christiansborg, udsmykningen på Panum-institutet og i Knebel kirke samt 'Det genmodificerede Paradis' ved Langeline som Nørgaards betydeligste værker. De er i mine øjne utroligt givende og inspirerende mesterværker. De udforsker den menneskelige tilværelse og kulturens vilkår så de udfordrer både vore sanser og vor tanke. Og de er ikke mindst fulde af humor. Gobelinerne er i særklasse som offentlig udsmykning i Danmark; de er af allerstørste eksistentiel interesse for nutidsmennesker. Derfor behandles de i to særskilte artikler. Men det skal heller ikke forties, at jeg finder det yderst tiltalende at Nørgaard som menneske synes at have bevaret kernen i sit væsen fuldstændigt intakt. Han har ikke låst sig fast i en snæver og urokkelig identitet, men han har bevaret sin fulde integritet som både udforskende kunstner og menneske. Han har undgået enhver form for korruption - og er vedblivende det jævne og i bedste forstand enfoldige og socialt ansvarlige og engagerede medmenneske han altid har været. Ejvind Riisgård Link til den komplette oversigt over Jernesalts e-bøger. Formålet med disse udgivelser er at samle de vigtigste ting i 12-24 bøger i løbet af 2013, således at læserne får mulighed for at sætte sig grundigt ind i alle sider af Jernesalts komplementære eksistensfilosofi - uden at skulle finde de afgørende tekster på hjemmesiden. De er i e-bøgerne samlet efter hovedtema. Til sidst vil også Jernesalts 2009-filosofi blive udgivet i opdateret udgave, og der vil sluttes af med et helt nyt værk om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede, et værk der først og fremmest vil præsentere det Jernesalt forstår ved den mytiske side af sagen - og som er den for helheden, meningen og livskvaliteten samt etikken afgørende dimension. Det skal en gang for alle bemærkes, at hvor der i den enkelte e-bog er tale om udgivelse af flere selvstændige essays eller artikler, vil der forekomme gentagelser. Og når de ikke uden videre fjernes, skyldes det at essayene helst skal kunne læses uafhængigt af hinanden. NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse. Et eksemplar af bogen bestilles ved mail til forfatteren ejvindhoej@newmail.dk, så sendes den vederlagsfrit som vedhæftet fil. Henvisninger: Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |