|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
PRÆSENTATION AF E-BOG FRA fra JERNESALT - 15.3.13.Blake - Chagal - Carl-Henning Pedersen - Fæmomenologi
Kort beskrivelse af bogen: 'Blake - Chagall - Carl-Henning Pedersen - Fænomenologi' handler om den engelske kunstner, digter og kulturkritiker William Blake, den russisk-franske kunstner Marc Chagall og den danske Carl-Henning Pedersen, der sammenstilles fordi de viste samme mageløse evne til at genskabe verden på ny ud fra vidt forskellige forudsætninger, men i forening med den dybeste føling med det kollektivt ubevidste. William Blake (1757-1827) er en af Englands største, men også mærkeligste kunstnere, fordi han var billedkunstner, digter, mystiker og kulturkritiker i ét, og fordi han med sit livs- og verdenssyn, som man kunne kalde 'konkret universalisme' eller 'helhedsrealisme', var langt forud for sin tid. For ham var uskyld og erfaring livets spændkraft og lidenskab. Uskylden ligefrem higer mod erfaringen. Og det sker ikke mindst gennem kunsten, der har sin kilde i fantasien eller det ubevidste. Ligesom Blake var den modernistisk prægede Marc Chagall fra vor egen tid en helt igennem egenartet mytisk kunstner der ufravigeligt fastholdt fortællingen om den menneskelige eksistens i sin fulde forstand. Chagall var helt igennem præget af sin opvækst i et hasidisk-jødisk miljø med dyb religiøsitet og intenst gudsforhold. Men han var lige så åben som Blake og på ingen måde fremmed for kristendommens grundlæggende forestillinger. Og når han fik så stor interesse i vor tid hænger det sammen med at hans underliggende mytisk-religiøse helhedsverden forstås umiddelbart af alle der har kontakt med det kollektivt ubevidste. Den bedste indgang til hans værker er den helt spontant følelsesmæssige indgang, netop fordi billederne fungerer på grundlag af deres arketypiske indhold. Og netop her minder Chagall om vores egen Carl-Henning Pedersen der er vokset op under helt andre, absolut ikke-religiøse vilkår, men alligevel fra starten fik dyb føling med det kollektivt ubevidst og med årene nærmede sig en meget åben livs- og kunstforståelse der kan kaldes religiøs i ikke-dogmatisk forstand - eller med et andet udtryk helhedsrealistisk. Gennem Carl-Henning Pedersen kan man få en eminent indsigt i kunstens myteskabende og kulturskabende evne. Kunsten hæver sig ikke over virkeligheden gennem nogen slags æstetisk eller religiøs forskydning, men skaber en menneskelig og kærlig virkelighed ved at trække på såvel tradition og historie som på de universelle forestillinger. Blake, Chagall og Carl-Henning Pedersen var alle tre med til som kunstenre at nyskabe og genskabe vores menneskelige verden på dybt ansvarlig måde - og fortjener derfor den allerstørste opmærksom i vor alt for rationalistiske og nyttebetonede tid. For at påpege dette større perspektiv i kunsten tilføjes et par essays om kunstens fænomenologi. Indholdsfortegnelse: Indledning William Blake's univers Indledning - Uthaug om Blakes kosmiske smedje - Vilhelm Grønbech om Blake - Blakes psykologi, sprog og form - Uskyld og erfaring - Livet på ungdommens bristepunkt - Ægteskabet mellem himmel og helvede - Livet og evighedens fylde - Evigheden giver en helt anden psykologi - Kunstneren det sande menneske - Kunst skal være syn - Uden synet blive verden fremmed - Menneskets egentlige syndefald - To skabelseshistorier - Menneskets fald og oprejsning - Splittelsen i skabningen - Ingen frelse i moralen - Sjælslivet en enhed - Livet strømmer fra det tidløse - Evigheden forelsket i - tiden Det intense gudsforhold - Blake dybdepsykologisk set - Henvisninger Chagall - en enestående mytisk kunstner Carl-Henning Pedersens univers Carl-Henning Pedersens skaberværk - Henvisninger Ind i kunsten - optakt til en kunstfænomenologi Kunst, smag og vare - Affektionsværdi contra kunstværdi - Kunstens midlertidige fordrivelse fra mennesket - Det objektive og subjektive i kunsten - Det konkrete og det surrealistiske - Det afgørende personlige præg - Ekspressiviteten - Det nordisk-barbariske - Det fantastiske - Den samlede ulogik i en sekulariseret tid - Kunsten som del af den guddommelige komedie David Favrholdt: Æstetik og filosofi Favrholdts 10 parametre En alternativ helhedsrealistiske opfattelse af kunst Et helhedsrealistisk forslag til parametre for billedkunst De rent æstetiske parametre - De udstillingsmæssige parametre - De ekstra-æstetiske parametre Indledning til bogen: Når englænderen William Blake fra overgangen mellem rationalismen til romantikken omkring 1800 i denne e-bog sættes sammen med den russisk-franske Marc Chagall, der oplevede den russiske revolution og to verdenskrige, samt med den danske Carl-Henning Pedersen, der blev født i 1913 og levede helt til 2007, skyldes det at de viste samme mageløse evne til at genskabe verden på ny ud fra vidt forskellige forudsætninger i forening med den dybeste føling med det kollektivt ubevidste. William Blake (1757-1827) er en af Englands største, men også mærkeligste kunstnere, fordi han var billedkunstner, digter, mystiker og kulturkritiker i ét, og fordi han med sit livs- og verdenssyn, som man kunne kalde 'konkret universalisme' eller 'helhedsrealisme', var langt forud for sin tid. Han er også er en af de mest fordringsfulde forfattere at have med at gøre, fordi han fylder hvert ord i sine skrifter med klange og genklange, som må løses ud hvis de sprogligt formulerede billeder skal frigøres. Vanskeligheden ved hans tanker beror på at hans psykologi er så rodforskellig fra den nutidens mennesker lever på, at hvis man vil forstå ham, må man vænne sig til at se livets fænomener under en ny synsvinkel. Mens alle vore ord er født dyder og laster, principper og love, så ser Blake altid et menneske eller andet levende væsen for sig. For Blake var uskyld og erfaring livets spændkraft og lidenskab. Livet er uskyld, men det kan kun virke ved at sprænge sin uskyldighed. For at være liv må det være frugtbarhed; for at fuldkomme sig selv må det blomstre, sætte frugt og visne. Uskylden higer mod erfaringen, den suges hen mod lidenskabens hvirvel. Hvis og når livets rytme fornægtes, forvandles dets harmoni imidlertid til en skærende misklang, og derfor kunne Blake tale om 'Ægteskabet mellem himmel og helvede'. Blakes himmel og helvede falder dog ikke sammen med guds og djævelens rige i kirkens forkyndelse. For ham bliver helvede til når livet bliver ondt. Livet kan forspildes, når det vil fornægte den store rytme mellem uskyld og erfaring, knop og frugt. Kunsten er kunstneren lige så fuldt som den er kunstværket. Det er fantasien eller det ubevidste som skaber kunstneren og kunstværket. Billederne er liv fordi kunstneren er liv. Det sande, det virkelige, er ikke disse og hine tilfældige mennesker, dyr og planter, men det skabende liv. Blake er vanskelig at tilegne sig, men det er faktisk muligt at komme en forståelse af hans kunst og digtning nærmere gennem den jungianske og grønbechske dybdepsykologi samt det bohrske komplementaritetssynspunkt. Og det er først og fremmest muligt gennem Blake's opgør med traditionel kristendom at forstå sekulariseringens dybeste idé, så man undgår at smide ægte religion og gudsforhold ud med de dogmatiske systemer. Ligesom Blake var den modernistisk prægede Marc Chagall fra vor egen tid en helt igennem egenartet mytisk kunstner der ufravigeligt fastholdt fortællingen om den menneskelige eksistens i sin dybeste forstand. Chagall var dybt præget af sin opvækst i et hasidisk-jødisk miljø med dyb religiøsitet og intenst gudsforhold. Men han var lige så åben som Blake og på ingen måde fremmed for kristendommens grundlæggende forestillinger. Chagall fortolkes undertiden som symbolist, fordi det for en overfladisk betragtning ser ud til at vrimle med symboler i hans billeder, herunder mange af jødisk oprindelse. Men i hans kunst er der intet der repræsenterer andet end det der vises. Et pendulur repræsenterer selvfølgeligt tiden eller rettere den målte tid, for det er faktisk det vi har urene til. En hane er uadskillelig fra hanegal og kan altså også siges at repræsentere en form for tid. Men både penduluret og hanen er hos Chagall sete som det de er på linje med æsler, køer, violinister, rabbinere, mødre, elskende par - og engle. Og når teoretikere overhovedet kan finde på at skyde symbolfortolkninger ind mellem det afbilledede og vores perception af det, så må det skyldes vor tids ulyksalige tab af kontakten med det underbevidste eller ubevidste. Når Chagall fik så stor interesse i vor tid hænger det utvivlsomt sammen med at hans underliggende mytisk-religiøse helhedsverden virker selvfølgelig. Den forstås umiddelbart af alle der har kontakt med det kollektivt ubevidste - og det helt uden teoretiske udlægninger af nogen art. Der er mange indgange til hans værker, men bedst er den helt spontant følelsesmæssige, fordi billederne fungerer på grundlag af deres arketypiske indhold. Og netop her minder Chagall om vores egen Carl-Henning Pedersen der er vokset op under helt andre, absolut ikke-religiøse vilkår, men alligevel fra starten fik dyb føling med det kollektivt ubevidst og med årene nærmede sig en meget åben livs- og kunstforståelse der kan kaldes religiøs i ikke-dogmatisk forstand - eller med et andet udtryk helhedsrealistisk. Gennem Carl-Henning Pedersen kan man få en eminent indsigt i kunstens myteskabende og kulturskabende evne. Kunsten hæver sig ikke over virkeligheden gennem nogen slags æstetisk eller religiøs forskydning, men skaber en menneskelig og kærlig virkelighed ved at trække på såvel tradition og historie som på de universelle forestillinger. Som Blake var Carl-Henning Pedersen et yderst reflekterende menneske der ikke kunne lade være med at nedfælde sine tanker på skrift og ledsage dem af tegninger. Han var enormt flittig og kreativ, men han formåede ikke blot at skabe mange enkeltværker, men også meget stor udsmykninger der blev hele kunstneriske universer i sig selv. Blake, Chagall og Carl-Henning Pedersen var alle tre med til som kunstnere at nyskabe og genskabe vores menneskelige verden - og fortjener derfor den allerstørste opmærksom i vor alt for rationalistiske og nyttebetonede tid. For at se kunsten i et større perspektiv kan det være gavnligt at kigge lidt på kunstens fænomenologi. Derfor også et par essays herom. Link til den komplette oversigt over Jernesalts e-bøger. Formålet med disse udgivelser er at samle de vigtigste ting i 12-24 bøger i løbet af 2013, således at læserne får mulighed for at sætte sig grundigt ind i alle sider af Jernesalts komplementære eksistensfilosofi - uden at skulle finde de afgørende tekster på hjemmesiden. De er i e-bøgerne samlet efter hovedtema. Til sidst vil også Jernesalts 2009-filosofi blive udgivet i opdateret udgave, og der vil sluttes af med et helt nyt værk om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede, et værk der først og fremmest vil præsentere det Jernesalt forstår ved den mytiske side af sagen - og som er den for helheden, meningen og livskvaliteten samt etikken afgørende dimension. Det skal en gang for alle bemærkes, at hvor der i den enkelte e-bog er tale om udgivelse af flere selvstændige essays eller artikler, vil der forekomme gentagelser. Og når de ikke uden videre fjernes, skyldes det at essayene helst skal kunne læses uafhængigt af hinanden. NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse. Et eksemplar af bogen bestilles ved mail til forfatteren ejvindhoej@newmail.dk, så sendes den vederlagsfrit som vedhæftet fil. Henvisninger: Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |