utils prefix normal
JERNESALT - Aksiomer
Aksiomer
De anførte aksiomer er redaktørens filosofiske refleksioner udmøntet i korte grundsætninger, som udgør de redaktionelle grundprincipper.
For den mere udførlige behandling af filosofien henvises til den tværfaglige komplementære helhedsrealisme Klik.
eksistens
empiri-synspunktet
realitets-synspunktet
værdi-synspunktet
verdensanskuelse
virkeligheds-synspunktet
emergens-synspunktet
dynamik
konsistens-synspunktet
sprogpsykologisk synspunkt
bevidstheds-synspunktet
komplementaritets-synspunktet
tros-synspunktet
sekulariserings-synspunktet
tragedie-synspunktet
Eksistens er en uafladelig realitetsprøvelse, der
består i at få vores indre forestillinger om tilværelsen til at passe med de på vore sanseerfaringer beroende forestillinger om den ydre verden.
Vi eksisterer ikke, fordi vi alene tænker, fordi vi alene sanser, alene synger og danser eller fordi vi alene lever i fællesskab med andre, men vi eksisterer, fordi vi er jordiske individualiteter med sansende krop, fornemmende sjæl og tænkende bevidsthed, sat blandt ligedannede medmennesker der lever i samfund med sprog, som altsammen igen befinder sig i et univers, hvis subjektive centrum er os selv.
Empiri-synspunktet: Kun en erkendelse der er baseret på
solid erfaring er holdbar i realitets-prøvelsen, men solid erfaring kan være resultat af såvel sanseerfaring af den ydre verden som bevidsthedserfaring af den indre verden. Selve soliditeten afhænger primært af erfaringernes stabilitet, dvs at de beror på de psykiske sekundærprocesser. Realitetsgraden derimod afhænger af erfaringernes overensstemmelse med den ydre verdens beskaffenhed. Her spiller objektiviteten i betydning subjektuafhængigheden en afgørende rolle.
Realitetssynspunktet: De faste ting er den psykiske forudsætning for menneskets genstandsbevidsthed og dermed også for menneskets jegbevidsthed. Men dette gør dem ikke til 'ærkerealiteter' der så at sige er mere virkelige end de værdimæssige realiteter, for vi kan overhovedet ikke erkende dem uden at involvere en subjektiv interesse. Al erkendelse har en
subjektiv og en objektiv side. Et arkimedisk punkt, hvorfra verden eller dele af
den kan betragtes fuldstændigt objektivt, dvs. uden ringeste subjektive
interesse, gives ikke.
Værdisynspunktet: Værdier ligger i erfaringerne
fra de psykiske primærprocesser, som er før sproget og karakteriseret af helhedsmæssig billedopfattelse. Metaforer er ikke erstatnings-forestillinger for real-forestillingerne, men fuldt ligeberettigede med disse som komplementer. Værdier erfarer ethvert menneske fra tidligste spædbarnsalder. Omverdenen kan slet ikke opfattes uden at den tillægges et værdiaspekt. Kærlighed, arbejde, kunst, kult og religion sørger for den stadige oplevelsesmæssige opretholdelse af de subjektive værdi-universer.
Verdensanskuelse: Verden som helhed eller universet som helhed kan ikke erkendes objektivt. Al vor objektive erkendelse angår dele af verden, nemlig de dele vi konkret og ud fra en subjektiv tilskyndelse fokuserer på i den givne iagttagelses- eller bedømmelsessituation.
Virkeligheds-synspunktet: Virkeligheden eller eksistensen som helhed betragtet er et psykologisk fænomen, der beror på psykens behov for at danne sig en ordnet, lovmæssig, sammenhængende og meningsfuld
opfattelse af tilværelsen.
Emergenssynspunktet: Til en realistisk opfattelse af virkeligheden hører erkendelsen af, at udviklingen i vor del af universet går imod det ukendte, uforudsigelige og statistisk set mindst sandsynlige. Udviklingen går med andre ord imod entropien. Det betyder historisk set, at der med jævne mellemrum dukker nye muligheder og foreteelser op, som ikke har været set eller erkendt tidligere. Herpå beror fremskridt i forskning,
teknologi, samfundsliv og bevidsthedsniveau.
Dynamik i verden og i tilværelsen ligger i energien i verden - hvad enten denne er af fysisk eller psykisk art. For menneskets og dermed historiens vedkommende er det legende, det eksperimenterende, provokerende og transcenderende af afgørende betydning og værdi.
Konsistenssynspunktet: Vi har indre, psykisk forpligtelse til at
sørge for overvægt af det gode, positive og konstruktive i livet. Denne indre forpligtelse er basis for etikken. Det indebærer, at et rationalitetsbegreb der vil være tro mod hele virkeligheden nødvendigvis må omfatte andre 'nødvendige forbindelser' mellem tingene og forholdene i verden end de rent formal-logiske.
Sprogpsykologisk synspunkt: Sproget, der beror på udviklingen af de
psykiske sekundærprocesser - og de hertil i hjernen hørende neurale netværk af dendritter - er forudsætningen for al fornuft og rationalitet og således vort fælles middel mod forvirringens kræfter. Det vigtigste skel i psykologien går ikke mellem følelse og fornuft, men mellem stabile og ustabile føletoner i tanke og følelse. Dagligsproget er i kraft af dets vaghed og mangetydighed mere stabilt end fagsprogene. Rationaliteten ligger i stabiliteten, men
realitetsprincippet bevirker, at fornuften må indrømme det irrationelle afgørende eksistentiel betydning som værdigrundlag.
Bevidsthedssynspunktet: Subjektiviteten er afgørende for friheden,
selvfølelsen og ansvarligheden. Bevidstheden gør mennesket frit, for så vidt den bryder al psykisk tvang, der betyder skadelige ubevidste impulsers indflydelse på den sunde dømmekraft. Men den kan også gøre mennesket ufrit, for så vidt den ved at forbinde sig med sådanne impulser havner i intellektualisme, rethaveriskhed, besættelse og bevis-rationalisme.
Komplementaritetssynspunktet er alternativet til såvel den absolutte
dualisme som den absolutte determinisme. Det gør mennesket frit, for så vidt det bryder 'forstandens forhekselse' af dual-tænkning og årsagsloven, og dermed dualismens og determinismens tvangspræg, og således muliggør accept af tilværelsens usikkerhed, uberegnelighed og mangetydighed.
Trossynspunktet: Tro er åben og direkte adgang til og kontakt med den
psykiske energis kilde. Troens modsætning er ikke overtro, men derimod
fortvivlelse. Alle mennesker, der ikke er fortvivlede, deprimerede eller på
anden vis selvmords-truede, er i besiddelse af den nævnte tro i positiv forstand - uanset om de er bevidste om det eller ej, og uanset om de regner sig for religiøse eller ej. Religion er derfor virkeligheds-troskab i højeste grad, for så vidt den er udtryk for ægte tro, men fører ellers let til dogmatisk eller ideologisk absolutisme, fundamentalisme og fanatisme.
Sekulariserings-synspunktet: De eksisterende religions-systemer med
deres særlige kult, dogmer og præsteskaber er historisk bestemte og derfor af begrænset værdi og tidssvarenhed. I de store religioner gives der, navnlig i deres myter, universelle træk, som det er af værdi for moderne mennesker at forstå og være bevidste om, men religionernes dogmatiske synspunkter er i deres historiske betingethed som hovedregel så tidsbundne, at de ofte er mere til skade end til gavn for den bevidsthed, der inddrager psykologien, erkendelsesteorien og naturvidenskaben i fortolkningen af menneskets eksistentielle situation. En klar adskillelse mellem religionssystemer og statssamfund tillige med en klar adskillelse mellem teologi og psykologi og
mellem mytologi og naturvidenskab er derfor en forudsætning for det moderne
menneskes tros-, tanke- og ytrings-, forsknings- og kult-frihed samt for dets
evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for egen eksistens. - Men det skal understreges, at sekularisering hverken betyder afmytologisering eller fjernelse af religion fra det offentlige rum.
Tragediesynspunktet: kun i tragedien og humorens område hører den tros-truende rethaveriskhed og bevis-rationalisme op. Humoren gør mennesket frit, for så vidt den placerer mennesket i det 'tragediens område', hvor det at have ret hører op, og hvor tilværelsens usikkerhed og mange-tydighed følgelig accepteres som simple realiteter - tillige med relativeringens, lidelsens, sygdommens og dødens realitet. Der gives ingen større humor end det forhold, at døden i sidste ende altid sejrer over det menneskelige engagement og den menneskelige kulturvilje.
Jan Jernewicz
Se iøvrigt:
Kortfattet indledning til Jernesalts filosofi
Lidt udførligere introduktion til Jernesalt
Vejledning i at læse Jernesalt
Jernesalts 2009-filosofi (komplet udgave)
Desuden henvises til:
Hvad er virkelighed?
Selvet - sjælen - ånden
Kristendommen passé?
Arbejde, forskning og religion
Politik, magt og afmagt
Fysikken og virkeligheden
Tiden og virkeligheden
Rummet og virkeligheden
Livet og virkeligheden
Ånd og virkelighed
Sproget og virkeligheden
Humor og virkelighed
Et eksistentielt værdimanifest fra 2004 i forkortet version og med sagregister
Det eksistentielle værdimanifest fra 2004 i komplet udgave.
Til toppen
Til forside
Printversion
utils postfix clean
|
|
|