utils prefix normal JERNESALT - Fortuyn

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.02

Mordet på en karismatiker

Mordet på Pim Fortuyn i Hilversum mandag den 6.5. var bemærkelsesværdigt af andre grunde end massakren i Erfurt 26.4. Det var et klart politisk mord, der ramte en kontroversiel, men meget karismatisk skikkelse i hollandsk politik, og det var udøvet af en mand der ikke var ude på at hævne personlige nederlag, men så vidt det på nuværende tidspunkt er oplyst, alene forfulgte sine fanatiske ideers mål.

Enhver skikkelse der træder frem med stor karisma vil dele omgivelserne i venner og fjender. Tilhængerne vil sole sig i skikkelsens succes, mens de misundelige og uforsonlige modstandere vil samle sig i en fælles front mod ham, præget af stigende had og forbitrelse. Jo mere charmerende, åben, frisindet, afslappet og venligsindet skikkelsen er, jo mere øretæveindbydende vil han virke på fjenderne. Selv et menneske som Jesus, der af princip aldrig blandede sig i politik, blev som bekendt forhadt ud over alle grænser af de landsmænd der identificerede sig fuldstændigt med det diametralt modsatte af, hvad han stod for. Og han blev følgelig korsfæstet - med det bemærkelsesværdige resultat, at hans ånd kun levede videre i forstærket og forklaret form. Sådan er de psykiske lovmæssigheder, og det skal man passe på med ikke at forveksle med de illusioner om et martyrium som fx selvmordsbombemænd er styret af. Der er pokker til forskel.

Det er værd at notere, at de fleste ikke-fanatiske mennesker - uanset politisk enighed eller uenighed med Pim Fortuyn - har anset ham for at være tiltalende og charmerende. Og det er midt i udåden et positivt tegn, at så mange menneske af alle kategorier har vist Fortuyn så megen ære og respekt efter hans død som tilfældet er. Det traditionelle højre-venstre skel er blevet suspenderet som fuldstændigt ubrugeligt i situationen.

Dette bekræftes af selve valget den 15.5. Socialdemokraterne (PVDA) gik tilbage fra 45 til 23 mandater, mens de konservative kristdemokrater (CDA) gik fram fra 29 til 43, og Pim Foruyns Liste (LPM), der slet ikke fandtes for bare tre måneder siden, fik ikke mindre end 26 mandater og således blev landets næststørste parti. Et sviende nederlag for den sympatiske og besindige Wim Kok og hans efterfølger, Al Melkert, men først og fremmest for det etablerede system med dets årelange benægtelse af eller seen-bort fra de problemer almindelige borgere føler påtrængende.

Gammelpolitikernes afstand til borgerne føles ikke alene voksende i EU-systemet, men også i de enkelte nationer. Det er noget der - tilsyneladende uundgåeligt - gentager sig gang på gang, og som derfor gang på gang får sin uundgåelige reaktioner i mere eller mindre voldsom form. Sådan er demokratiet. Denne dynamik skal vi ikke være utilfredse med, selvom den undertiden kan være besværlig. I Holland fører den utvivlsomt til samme politiske usikkerhed som i Danmark i 1973. Det er i denne situation synd for Holland, at man nu ikke længere har en højt begavet og ansvarlig mand som Pim Fortuyn til at være med til at styre landet civiliseret gennem en nødvendig omstillingsproces, så man kan undgå de fejl der kendetegnede det kaotiske Danmark i 70'erne og 80'erne. Kaos i betydningen åbenhed eller følsomhed over for nye muligheder er et plus, men usikkerhed der kommer af magtkamp mellem rivaliserende og hinanden hadende politikere der er låst fast i egen fundamentalisme er ikke til gavn for nogen.

Den blinde fanatisme der kan få unge mænd - og i dette tilfælde en 32-årig familiefader - til at udføre en udåd af så uhørt art i et ellers tolerant og demokratisk land, er desværre ikke ude omkring i verden et totalt ukendt syn, for vi har efterhånden vænnet os til fænomenet i den stigende terrorisme der har kendetegnet de seneste årtier.

Der er tale om en ensporet målrettethed der ikke alene helliger ethvert middel, selv det mest destruktive, men som også helliger selve målet. Sagen bliver den gud man skal ofre sig for totalt, koste hvad det koste vil. Der er kun én lidenskab, og det er uforsonligheden. Enhver tvivl om sagens retfærdighed, set i et større perspektiv, undergraver lidenskaben og bandlyses derfor på forhånd. Det er ubetinget den mest onde og destruktive mekanisme der kan opregnes i den menneskelige psyke.

Hvis man kigger lidt nærmere på de psykiske ‘mekanismer' (der som bekendt slet ikke er mekanismer hos sunde og normale mennesker, men tværtimod meget blødere forbindelser i sjælen) så vil man opdage, at der hos sådanne fanatiske mennesker sker en kortslutning der er ensbe-tydende med transcendensforræderi. Det vil sige, at ethvert tilløb i sjælen til at skaffe sig kontakt med det i den enkelte der er større end det sædvanlige, snævre jeg konsekvent forpurres og afvises.

Udåden i Holland bekræfter, at al fanatisme bygges op omkring et snævert jeg, dvs som et jeg der udelukkende identificerer sig med meninger, egoistiske interesser, fordele, gevinster og sejre. Således udelukkes ethvert korrektiv for den del af personligheden der som det jungske ‘selv' har et langt større perspektiv og formål, og som så at sige ånder af og for kærligheden.

Det uhyggelige ved udåden i Hilversum er, at gerningsmanden efter det der foreløbig er kommet frem, har været besat af kampen for noget under normale omstændigheder så fredeligt og velmenende som dyreværn. For det viser, at ingen sag - selv den meste velmenende, rimelige og fornuftige - nogensinde tåler at blive spændt for fanatismens og den psykiske besættelses vogn uden at det bliver til stor skade for alle parter. Skal sådanne sager, formål og organisationer holde sig fri af fanatismen og psykisk besættelse, er der kun én sikker vej, og det er for det første at forstå forskellen mellem det snævre jegs kamp for egoistiske mål og det større selvs stadige hensyntagen til helheden og universaliteten, og for det andet at sørge for at give selvet det fornødne rum i sjælen.

Gang på gang ser vi i fjernsynets reportager fra brændpunkterne i verden, hvordan fanatiske mennesker - det være sig palæstinensiske hadere, katolske eller protestantiske modstandere i Nord-Irland, Le Pen-tilhængere og Le Pen-modstandere i Frankrig, eller EU-modstandere, globaliseringsmodstandere, minkfarmsbekæmpere og autonome grupper i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien - lader deres had mod modstanderne løbe af med sig - og totalt udelader nøgternhed, tolerance og simpel respekt for anderledes tænkende. Allerede det at dyreværnsfolk kan finde på at kalde deres organisation for ‘Dyrenes Befrielsesfront' viser en totalt afsporet venstreintellektualisme. I de fleste tilfælde er folk fra denne kant fuldstændigt uden for pædagogisk rækkevidde. De er døve og blinde og besatte. Når de går i aktion, har politiet, der er sat til at opretholde ro og orden og beskytte almindelige mennesker og ærligt udøvende erhvervsfolk såvel som politiske leder, intet andet valg end at slå igen.

Det dybt beklagelige ved denne udvikling er, at fanatismen de seneste årtier har bredt sig langt ind i såkaldt humanistiske kredse med såkaldt humanistiske idealer som livsløgn.

Det kan kun skyldes, at man i disse kredse i stigende grad forveksler almene, universelle ideer, som ingen kan tage patent på, med egoistiske målsætninger - altså netop med den syge kamp for at få sin vilje og sin ret (læs ensretning) med alle midler.Og det er faktisk det modsatte af humanisme.

Jan Jernewicz


Henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Program
Essays
Emneindex
Personindex


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
Jens Vrængmoses rubrik


Til toppen    Til forsiden    Printversion   

Med hensyn til begreberne 'jeget' og 'selvet' henvises til oversigt:  Klik

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal Opdateret d. 3.4.2011