utils prefix normal
JERNESALT - kanel53jeppe
ARTIKEL FRA JERNESALT - 30.3.08.
Jeppe gik i kassen
- men hvem blev taget på sengen?
af Jens Vrængmose
Herluf Jensenius havde i 1926 en herlig tegning i Blæksprutten der hed 'Vil Jeppe gå i kassen?'. Den forestillede selveste statsminister Thorvald Stauning - i skikkelse af Zoologisk Haves dengang berømte flodhest 'Jeppe' - foran en stor trækasse med påskriften 'Told'. Og nedenunder titlen stod der forklarende: "Da Stauning gjorde det første skridt tilhøjre men betænkte sig". De borgerlige partier og arbejdsgiverne havde ønsket indført toldafgifter for at beskytte danske virksomheder i pengekrisen, men Stauning tøvede og endte med at udskrive et valg, som han iøvrigt tabte, inden han - der var pigeglad og ofte fik for meget at drikke - genvandt regeringsmagten i 1929.
I påskedagene 2008 er det ikke en 53-årig statsminister der tøver med et realpolitisk skridt der på længere sigt kunne blive farligere end et valgnederlag, men en håbefuld 34-årig socialdemokatisk MF'er og udenrigsordfører der uden betænkning hopper i kassen med en 15-årig DSU'er på et kursus på Esbjerg Højskjole og som vågner op til regulær lynchstemning midt om natten for dagen efter at blive kaldt til kammeratlig samtale med partiets gruppeformand Carsten Hansen på Christiansborg. Her beklager han under en god gammeldags gang påtvungen frivillighed sin moralsk upassende optræden, nedlægger alle sine ordførerposter og tager en tænkepause angående sin politiske fremtid.
Jeppe Kofod hedder manden som alle og enhver i landet véd - og lad det for en ordens skyld være slået fast én gang for alle, at manden intetsomhelst ulovligt har foretaget sig. Pigen var ikke under den kriminelle lavalder og var heller ikke i noget afhængighedsforhold til Kofod som lærer (han havde alene været foredragsholder på stedet). Og der foreligger heller ikke ringeste mistanke om tvang af nogen art. Det problematiske ligger ene og alene i det moralske, men her må det igen slås fast med syvtommersøn, at der intetsomhelst umoralsk er i selve det forhold at to ugifte personer af modsat køn går i seng med hinanden - uanset at den ene kun er femten år og den anden mere end dobbelt så gammel. Det kan være dumt af en kendt politiker med oplagte karrieremuligheder at nyde et 'one-night-fuck' som det hedder på nudansk med en så ung pige på et sted, hvor den slags ikke kan holdes hemmeligt. For i samme øjeblik det kommer frem, vil det uundgåeligt - som den mindste bifølge - give anledning til sladder og billige grin, både på stedet og i offentligheden. Ingen kendt person har sit privatliv helt i fred, når det kommer til det stykke. Tænk bare på prinserne i det danske kongehus. Kofod ville let komme i samme båd som dem: Har han ikke efterhånden løbet hornene af sig? Er det ikke efterhånden på tide at han vælger et fast forhold af den art som både borgerskabet i gammeldags forstand og det borgerlige socialdemokrati i nyeste Helle Thorning-udgave stadigt hylder? Det kan man da mene, men umoralsk bliver affæren ikke i sig selv.
Når Jeppes optræden på Esbjerg Højskole ikke destomindre vakte moralsk forargelse på stedet, skyldtes det DSU's regel om at foredragsholdere på ungdomsorganisationens kurser skal holde sig fra sex med de unge deltagere. Det kan man kalde en lidt gammeldags moral, al den stund de unge i vore dage åbenlyst dyrker sex helt uhæmmet af regler. Men man kan også kalde det en ganske fornuftig regel, fordi den forebygger unødig omtale af ubehagelig art. Om Jeppe Kofod har været orienteret om reglen, skal være usagt, men han har i hvert fald dummet sig ved ikke ane dens eksistens. Sandsynligvis har det også spillet kraftigt ind at Kofod - som udblæst på Ekstrabladets forside en af de efterfølgende dage - ikke brugte kondom, for det medførte at pigen efter oplevelsen skyndsomst måtte skaffe sig en fortrydelsespille, hvilket heller ikke kunne foregå i hemmelighed. Så skandalen var hjemme.
Resultatet af forargelsen og ophidselsen blev at DSU's formand Jacob Bjerregaard ringede til partisekretær Lars Midtby og gav sin personlige og - skulle det vise sig - næppe helt neutrale version af sagen. Midtby orienterede Carsten Hansen som skal have kontaktet Helle Thorning Schmidt - og sammen blev de enige om at kalde Jeppe Kofod til møde på Christiansborg. Og her fik man som nævnt Jeppe til at beklage sin optræden, trække sig fra ordførerskaber og tage en tænkepause. Der blev udsendt en pressemeddelelse, og Carsten Hansen og Claus Bjerregård kommenterede sagen til pressen. Carsten Hansen udtrykkeligt med en understregning af at Kofods optræden var utilgivelig og ikke i overensstemmelse med hvad socialdemokraterne står for, og Bjerregård ved at slå fast at Kofod ikke mere ville være velkommen på DSU's kurser.
Carsten Hansen betonede også at Jeppe Kofod havde udvist manglende dømmekraft, og dette vedgik denne selv mere eller mindre frivilligt i pressemeddelelsens formulering, måske skrevet med 'ført hånd'. Men sagen viste sig i de følgende dage at være mere speget end som så. På den ene side kan Jeppe Kofods optræden ikke betegnes som andet end dum. Han mangler næppe dømmekraft i almindelighed, men her var den formentlig sat ud af spillet på grund af indtagelse af alkohol. Og dumheden består altså i at drikke så meget at de moralske hæmninger skrider på et sted hvor de ikke må skride, fordi det kan få følger der ikke kan slettes totalt med undskyldninger eller fortrydelsespiller af den art det moderne samfund har til sin rådighed og accepterer, men bliver stående som overskrifter i aviserne og kommentarer vidt og bredt i aviserne, på tv og på nettet. "Det bødes der for i mange år, som kun var en stakket glæde", må Jeppe Kofod sande i disse dage.
Men Carsten Hansens dømmekraft, hvordan ligger det egentlig med den, må man nok spørge. For det er efterhånden kommet frem, at der slet ikke er enighed i partiet som sådant eller i folketingsgruppen om holdningen til sagen. For som bekendt dukkede Jeppe Kofod helt uventet op til partiets gruppemøde tirsdag efter påske for at give sin egen version af sagen. Han var ikke mere 'sygemeldt' end at han fandt det nødvendigt for sin politiske karriere at tage et par timers orlov fra tænkepausen for at slås for sin sag. Han lod pænt sin redegørelse forblive internt i partigruppen, og havde ingen yderligere kommentar til pressen, da han forlod Christiansborg. Der var heller ingen kommentarer fra Carsten Hansen eller Helle Thorning Schmidt. Det blev overladt gruppens næstformand Mette Frederiksen at tilkendegive at Jeppe Kofods optræden ikke længere betragtedes som utilgivelig, men at der fortsat var plads til manden i partiet.
Den væsentligste grund til Kofods overraskende frejdighed og partiledelsens lige så overraskende nye forsigtighed, turde være at Kofod allerede mandag aften (2. påskedag) blev bakket fuldstændigt op af sin kreds på Bornholm, hvis formand var vred over slet ikke at være blevet orienteret om sagen fra partiledelsens side.
Men hertil kommer at sagen lugter langt væk af en personlig aktion mod Kofod fra DSU-formanden Bjerregaards side. Han er også fra Bornholm og vil gerne i folketinget, men Kofod kan ikke røres som kandidat på Bornholm i almindelig opstillingskamp, og i København, hvor Bjerregaard var opstillet i 2007, tog Helle Thorning alle stemmerne. Så måske var der en chance hvis Kofod trak sig. Men det véd vi nu at han ikke gør frivilligt.
Men Carsten Hansen tager entydigt parti i sagen. Partiet er presset, så en sexskandale med et folketingsmedlem er ikke det partiets har mest brug for. Og lige netop i kraft af at DSU-formanden blander partiledelsen ind i sagen - og pressen allerede véd besked - bliver sagen et partianliggende, som da den dameglade udenrigsminister Jens Otto Krag i 1959 viste sig offentligt i Sydfrankrig med skuespilleren Helle Virkner og omgående måtte gifte sig for partiærens skyld. Måske stikker der lidt gammeldags borgerligt-socialdemokratisk moral fra Hedtoft/H.C. Hansen-tiden i den nuværende, yderst partiloyale gruppeformand, det ser i hvert fald ud til at fordømmelseskraften har været større end dømmekraften, og der er som bekendt altid blandet lystfølelse ind i forargelse. Bettina Heltberg undlader i sin ironiske behandling af sagen i Politiken 29.3. ikke at kalde ham jævnt begavet, og Tøger Seidenfaden ikke i samme nummer af Politiken at fremhæve at skurken i sagen ikke hedder Kofod.
Hvordan sagen vil ende, er på nuværende tidspunkt ikke til at sige. Jeppe Kofod må givet høre for sagen længe endnu. Men hans politiske karriere er næppe forbi. Det er han for begavet og for viljestærk til. Så det bliver formentlig kun et spørgsmål om tid inden har får sine ordførerskaber tilbage.
Men på et højst uheldigt tidspunkt i sin krise, hvor meningsmålingerne nu på stribe har vist bundrekord tæt på 20 procents tilslutning, har partiledelsen unægteligt fået udstillet sin manglende evne til at håndtere en opdukket moralsk affære på en måde der kan aftvinge respekt ved foreningen af sund dømmekraft og tilbørlig respekt for det tilladelige i menneskelig svaghed og dumhed inden for rimelige grænser. Sagen er ikke fuldt oplyst for offentligheden, navnlig ikke hvad angår DSU-formandens handling og motiver, og det vil der måske komme mere om i de kommende dage, men allerede nu kan det med sikkerhed fastslås at hvis nogen i denne sag er blevet taget på sengen, så er det partiets gruppeformand.
Deres ærbødige
Jens Vrængmose
Henvisninger:
Jens Vrængmoses rubrik
Øvrige henvisnger:
S for skæg, selvmord eller hvad? (28.4.06.)
Helle Thornings nye hold (19.4.05.)
Ny formand for socialdemokraterne (13.4.05.)
Socialdemokraterne i krise (12.12.04.)
Endelig gik han, Nyrup! (19.11.02.)
Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet
Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens
(Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud
(Ti moderne vejledende principper for det sekulariserede samfund)
Ungdom, druk og moral (25.7.07.)
Familien er død! Familien leve! (16.6.05.)
Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger
Det musiske menneske
om Jon-Roar Bjørkvolds bog om leg og læring
Det generøse menneske
om generøsitet, seksualitet og Tor Nørretranders
'Syndefaldet': Myte, ord og billede
Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|