utils prefix normal
JERNESALT - 2009elivet
ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.2.09.
Liv, evolution og kultur
(Kapitel fra Jernesalts 2009-filosofi, der senere vil blive offentliggjort i sin helhed)
Liv
Evolution
Selektion
Kultur
Emergens
Henvisninger
Liv Til toppen Næste
Livet er en elementær kendsgerning. Betingelserne for liv kan opregnes, men livet som fænomen kan ikke forklares.
Vand i flydende form er forudsætningen for livet på jorden. Vand er et simpelt molekyle, bestående af brint og ilt, og det spiller en nøglerolle for de basale kemiske processer i de levende væseners makromolekyler.
En anden afgørende forudsætning for liv var en passende temperatur (omk. 37° C) i den 'sump' hvor de første levende væsener på jorden opstod, hvad der igen gjorde en passende afstand til solen til betingelse samt krævede jordens rotation om sig selv i en passende rytme - svarende til det vi kalder et døgn.
Livet må anses som opstået i og med dannelsen af mikroorganismer - enkeltceller eller systemer af celler, der er kendetegnet af en tendens til at gå ud over sine egne grænser. Men hvad der har bevirket overgangen fra dødt stof til mere komplekst levende og transcenderende stof er ikke afdækket.
En afdækning ville kræve mulighed for til mindste detalje at følge selve livets tilgrundliggende kvantemekaniske processer uden at påvirke processerne gennem selve måleapparaternes målefunktioner.
Liv er ikke - som det livløse stof - defineret entydigt stofspecifikt, men må også defineres funktionelt, processuelt og organisatorisk.
Gennem et reguleret stofskifte - der kræver væske - opretholdes organismen under tilførsel og forbrug af energi. De enkelte makromolekyler har hver deres funktion i
forhold til helheden.
Liv kan reproducere sig selv.
Arvematerialet ligger i DNA-makromolekylet (deoxyribo-nukleinsyre) i dets bestemte kemiske og geometriske struktur (den karakteristiske dobbeltspiral der holdes sammen af brintbindinger).
Alt liv er karakteriseret ved at have sin tid, dvs være tidsbegrænset.
Liv og død hører i biologien sammen på den måde at alt individuelt liv som 'entropi-ædende' fænomen har en relativt kort cyklus med begyndelse, opvækst, kulmination, aldring eller forfald og uundgåelig afslutning af definitiv karakter. Derefter falder organismen hen som livsløst stof der følger entropiens lov.
Evolution Til toppen Næste
Evolutionen er udtryk for den langsomme udvikling der er sket med livet på jorden og som har skabt mangfoldigheden og diversiteten af arterne.
Udviklingen henimod stadig større kompleksitet er foregået over en lang periode på 3,8 mia år - fra simple former som amøber over stadigt mere komplekse arter som padder, fisk, fugle og pattedyr til mennesker med bevidsthed, sprog, og samfund.
Evolutionen sker ved videregivelse af genetisk information gennem den naturlige selektion, dvs udvælgelsen uden bevidsthedsmæssig eller kulturel indblanding,
Evolutionen har man tidligere forestillet sig som en gradvis proces ud fra den deterministiske antagelse at naturen ikke gør spring. Men der er ikke grundlag for denne deterministiske antagelse.
Naturen gør vitterligt spring, bl.a. spring i kvantetilstandene.
Det er rimeligt at antage at udviklingen på afgørende punkter er foregået trinvist. Ind i mellem udviklingstrinene er arterne forbløffende stationære.
Men der er ikke alle mulige mellemtilstande mellem arterne.
Der er intet 'missing link' mellem den nulevende menneskeart og tidligere menneskelignende arter.
At naturen gør spring indebærer, at der i udviklingen dukker nye fænomener op, som ikke kan tages som udtryk for simpel logisk/kausal nødvendighed.
Tilfældigheden spiller med andre ord en stor rolle i udviklingen, og den betyder at determinismen, troen på en absolut årssagssammenhæng, er uholdbar.
Evolutionen dækker også bevidsthedsudviklingen.
De højerestående dyrearter er kendetegnet af et centralnervesystem der efterhånden har udviklet sig til den kapacitet der er specifik for mennesket og som har bevirket en frigørelse fra den rent instinktive tilværelse henimod en frihed der har muliggjort en total beherskelse af jordkloden.
Resultatet er i sidste ende blevet en kolossal befolkningstilvækst som efterhånden er blevet en trussel mod mange arters overlevelse.
Selektion Til toppen Næste
Den naturlige, ikke-regulerede og ikke-villede udvælgelse af arterne er overvejende passiv. Arterne udrydder ikke hinanden gennem aktiv kamp, men de arter der får mest afkom som følge af de bedste levevilkår fortrænger andre arter og vinder i denne forstand kampen for livet.
De bedst egnede i den biologiske udvikling er ikke nødvendigvis de mest intelligente eller moralsk bedste individer og arter, men dem der begunstiges af gode levevilkår.
Den naturlige udvælgelse går igen i det menneskelige samfund, men ændrer her karakter, fordi det er blevet muligt at gribe regulerende ind med bl.a. medicinske og sociale foranstaltninger, således at ikke alle der rammes af ugunstige levevilkår nødvendigvis bukker under.
Seksualiteten spiller en altafgørende rolle for arternes overlevelse, i og med at den seksuelle udfoldelse belønnes med den lystfølelse der hedder orgasme og som er så intensiv at den ikke under normale omstændigheder forsømmes af noget dyr.
For menneskets vedkommende har forplantningen i årtusinder været styret af mandens behov for orgasme. De fleste kvinder fik i tidligere tider mange børn, og det var normalt at både mange af kvinderne og af børnene døde i tidlig alder.
Men familierne, klanerne eller stammerne overlevede i kraft af fødselsoverskuddet.
I nyere tid har opfindelsen af præventive midler skabt ubegrænsede muligheder for nydelse af seksuallivet uden ringeste hensyn til forplantningen.
Dette har medført det emergente og ejendommelige forhold ved livet at forplantningen nu reguleres i begrænsende retning af økonomiske muligheder.
Jo mere velstillet og oplyst en befolkning er og jo mere velstillet den ønsker at være, jo færre børn vil den få.
Dette forhold giver store skævheder i det globale udviklingsforløb i nutiden.
Kultur Til toppen Næste
En ejendommelighed ved evolutionen er også at der på et tidspunkt sker dannelse af et bevidsthedsliv hos de højst udviklede arter.
Forudsætningen er udviklingen af et kompleks nervesystem med rygmarv og specificerede hjernefunktioner, men igen må det fastslås, at selvom fysiske og kemiske betingelser kan opregnes, kan videnskaben ikke give nogen endegyldig forklaring på det emergente bevidsthedsfænomens opståen.
Bevidsthedsdannelsen medfører for menneskets vedkommende muligheden for sprogdannelse (sprog her forstået som andet og mere end det primitive tegn- og lydsprog der findes hos dyr).
Gennem det menneskelige sprog muliggøres en yderst kompliceret kommunikation mellem individerne og mellem generationerne.
De fysiologiske forudsætninger for sprogdannelsen kan konstateres og beskrives i stadigt finere detaljeringsgrad, men en forklaring på sproget gives ikke.
En følge af udviklingen af den menneskelige bevidsthed og det menneskelige sprog er skabelsen af en kultur, dvs. en opdyrkelse af viden og færdigheder som gør det muligt for mennesket i stadig højere grad at gribe ind i den natur det er en del af.
Via sproget er mennesket i stand til i langt højere grad end andre højerestående dyr at fastholde erindringen om tidligere begivenheder og erkendelsen af tidligere vundne erfaringer og indsigter og at arbejde med forestillinger om fremtidige muligheder.
Via sproget kan mennesket udveksle detaljerede introspektive iagttagelser og erfaringer med andre, ligesom det kan iagttage drømme- og fantasivirksomhed.
Mennesket får på denne måde muligheden for et rigt sjæleliv med rige forestillinger om såvel fortid som fremtid og med en uhyre kreativ underbevisthed der vedblivende give spontane input til den aktuelt iagttagende, vågne bevidsthed.
Menneskets bevidsthed er således karakteriseret ved sin dobbeltkarakter. Den dækker både den vågne, aktuelt iagttagende og viljeskontrollerede bevidsthed og den sovende eller slumrende underbevidsthed der er uden for kontrol og som til stadighed leverer spontane erindringer og forestillinger om muligheder til den ellers kontrollerende bevidsthed.
Til bevidsthedslivet hører forekomsten af det kollektivt ubevidste, dvs af en ubevidst kommunikation mellem indviderne inden for det store kollektiv der dels dannes af gruppekollektiver, sprogkollektiver, nationskollektiver samt troskollektiver, dels af hele det universelle kollektiv, menneskeheden som sådan.
De lokale kollektiver afgiver fælles forestillinger inden for den større eller mindre gruppe.
Det store kollektiv afgiver forestillinger af universel art, herunder de arketypiske forestillinger, forestillinger der går igen fra kultur til kultur, fra religion til religion, og fra epoke til epoke og derfor kaldes 'arketypiske'. De antages at være udtryk for fællesmenneskelige grundformer eller urformer af erfaring og forestillinger uden at man kan give nogen forklaring på fænomenet.
De arketypiske forestillinger er historiske fakta, men arketyperne (forestillingernes kilder) er hypotetiske.
Det menneskelige sjæle- og åndsliv er også karakteriseret ved former for højere bevidsthed, dvs bevidsthedsformer eller -tilstande der ikke blot er præget af sansning, føling og tænkning i almindelig forstand, men også af føling med fænomener der forekommer at være af overpersonlig og undertiden ekstatisk art.
Orgasmen er en sådan ekstase der bringer individet ud over sig selv eller sin snævre dagligdags oplevelsesramme.
Biologisk set hænger sådanne ekstatiske oplevelser sammen med den grundlæggende dyriske aggressivitetsdrift, som udløses refleksagtigt i situationer der kræver kampindsats for individuelle eller sociale interesser.
Deres forekomst viser altså at mennesket fortsat trods sin bevidsthedsudvikling forbliver et dyr med instinkterne i behold.
Objektivt ledsages den ekstatiske oplevelse af forhøjet tonus i hele den tværstribede muskulatur, stram legemsholdning, løftet hoved samt rejsning af hårene på ryggen.
Subjektivt ledsages den af oplevelsen af en 'hellig gysen' nedad ryggen, en løftelse ud over hverdagens bindinger, en nedvurdering af alle forhindringer samt suspension af fornuftsmæssige overvejelser.
Denne ekstatiske og befriende oplevelse - eller begejstring (beånding) - må regnes til et af menneskets ægte instinkter - og den har vidtrækkende følger i samfundslivet.
De samfundsmæssige følger af dette instinkt kan være både destruktive og konstruktive, men uden instinktiv begejstring vil et folk aldrig kunne få energi til at nå op til den yderst frugtbare erfaring af et højere udviklingsniveau.
Emergens Til toppen Næste
Af og til gør naturen spring, så der dukker nye fænomener op i udviklingen som ikke har været der før. Således livet, mennesket, bevidstheden, sproget, samfundet, forskningen, kunsten, etikken og kulten. Men også teknologi, ideologi, psykologi og eksistensfilosofi, komplementaritets-synspunkt og helhedsrealisme.
Hele kulturen forudsætter emergens.
Alt fremskridt forudsætter emergens.
Specielt gælder at samfunds- og kulturudviklingen med mellemrum kan havne i så store kriser, at kun emergens kan være udvejen.
Udviklingen er netop aktuelt - ved årsskiftet 2008/09 - havnet i en afgørende kritisk situation som kræver et højere oplysningsniveau til at skaffe ny dynamik i spændingen mellem de komplementære tilgange til henholdsvis de irrationelle og de rationelle kræfter.
Et sådant oplysningsniveau må være så meget højere end det gamle dualistiske, der har forsøgt at nedtone eller fortrænge det irrationelle, at det må betegnes som et udpræget emergent fænomen.
Jan Jernewicz
Henvisninger Til toppen
Andre kapitler af 'Jernesalts 2009-filosofi':
Link til Begreber og aksiomer
Link til Krisen ved årsskiftet 2008/09
Link til Eksistensen
Link til Verdensbilledet
Mennesket
Tidligere artikel
Livet og virkeligheden (22.07.07.)
Artikler om Samfund
Artikler om Erkendelse
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|
|
|