Værdierne er sat til debat, og det er tiltrængt, fordi de har været forsømt eller direkte nedvurderet i den almindelige kulturrelativisering der har fundet sted som følge af de vestlige ideologiers og religionssystemers mere eller mindre fremskredne opløsning og overflødiggørelse de seneste årtier.

Reaktionen har på den ene side været en opblomstring af den mere eller mindre post-modernistiske æstetiske livsstil. Alt skal helst gøres til en så stor og emotionelt stærk oplevelse som muligt. Derfor eksperimenteres der i stor, grænseoverskridende stil med krop, sex, spiritus, narko, musik og sport, fest, fart og fare. Overdrivelse af alt. I mange tilfælde med dødelig, invaliderende eller nedbrydende udgang for de dumdristigste. En del unge får aldrig beskæftigelse eller uddannelse - eller de dropper ud af den hvis de skulle have været så heldige at få en plads. I værste fald havner de i en protest-livsstil med hærværk, vold og anden kriminalitet og bliver permanente tabere i samfundet.

På den anden side trives en nostalgisk eller konservativ hang til dyrkelse af gode gamle værdier og dyder under devisen, at alt var bedre i gamle dage. Udviklingen går den forkerte vej med ensidig jagt på materielle goder og fremskridt i stedet for værdsættelse af det traditionelle, éngang erhvervede eller det fra forfædrene nedarvede.

At værdier psykologisk set slet ikke har objektiv eksistens, men ene og alene ligger i subjektiviteten, den personlige tilegnelse og personlige tilknytning som til stadighed skal fornyes, har man måske nok en anelse om, men det er ikke noget man bekymrer sig om til daglig. Der er følgelig ringe psykologisk forståelse for hvor krævende og udfordrende det kan være aktivt og langsigtet at opretholde og videreudvikle den værdifulde og meningsfulde verden som en ordnet, men åben helhed, hvor det personlige ansvar er altafgørende. Viljen til at holde verden på ret køl bliver derefter.

Men systematisk og tidssvarende bevidstgørelse om værdierne er nødvendig for at komme videre for såvel den personlige som den samfundsmæssige udviklings skyld.

Den personlige udvikling medfører som hovedregel altid en stigende eftertanke som følge af et stigende vidensniveau og en modning der rokker ved gamle holdninger og fordomme og sætter tilværelsen ind i et større perspektiv end forhen. I mange tilfælde må individet igennem forskellige former for krise i forbindelse med tab af nære pårørende, skilsmisse, sygdom, arbejdsløshed eller andet. Tab af nære pårørende kan i dag også betyde tab af familiemedlemmer der konverterer til islamistisk eller anden ekstremistisk ideologi eller religion og derved isolerer sig i forhold til oprindeligt miljø. Sådanne kriser vil normalt give anledning til eksistentielle overvejelser, hvor bevidsthed om de værdier man står for eller som man frygter at miste vil være en fordel eller en nødvendighed. Det samme gælder individets forhold til de store ændringer i samfundet, der sker i dag.

Samfundets udvikling ikke mindst i forbindelse med internationaliseringen, globaliseringen og den hastige vækst i informationsteknologien stiller store krav til borgernes omstillings- og tilpasningsevne. Virksomheder og organisationer bliver større og større og må jævnligt igennem store strukturelle, administrative og personalemæssige omstillinger, der ikke kan gennemføres heldigt uden højt bevidsthedsniveau om mål og midler. Også politikerne stilles over for stigende krav om omstilling og derfor højere bevidsthed om mål og midler samt evne til overordnet perspektivisering.

De vestlige samfund udsættes i disse år endelig for udfordringer og trusler af forskellig art fra islamistisk side som tvinger dem til besindelse på eget værdigrundlag.

Det er altså ikke uden grund, at værdidebatten er højaktuel.

Nærværende helhedsrealistiske værdi-manifest har til formål at råde bod på den manglende indsigt i det værdigrundlag det moderne, sekulariserede, fremadvendte, civile og demokratiske samfund bygger på, og som det efter forfatterens mening må gøre sig fuldt bevidst om for bedst muligt at kunne modstå farerne fra alle værdinedbrydende kræfter i tiden og se fremtiden imøde med tillid.

Manifestet er borgerligt i den betydning, at det dækker det for integrerede borgere basale værdigrundlag. Det er dansk for så vidt det tager udgangspunkt i de værdier der er karakteristiske for det danske folk i kraft af den særlige danske historie - men uden at postulere nogetsomhelst om danskhedens objektive forrang for andre folks nationale følelser og værdier. Men det er hverken ensidigt liberalistisk eller ensidigt socialistisk, derimod komplementært.

Manifestet fastholder, at helheden subjektivt er vort inderste jeg og dermed er og bliver hovedkriteriet for al bevidst og ubevidst eksistensforståelse, selvom vort særdeles gode og nyttige videnskabelige verdensbillede fremkommer som resultatet af den stikmodsatte indstilling: at udforske konkrete dele af virkeligheden, endda som hovedregel isoleret mest muligt fra den større sammenhæng.

Manifestet skulle ud fra disse principper kunne være til inspiration og udfordring for de fleste åbne og nysgerrige mennesker med behov for helhed, herunder ikke mindst unge mennesker der endnu ikke er groet håbløst fast i de gamle utidssvarende forestillinger.