utils prefix normal JERNESALT - torturogterror

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.10.07

Er tortur acceptabel i demokratiets kamp mod terror?

Kampen mod terrorismen er en yderst vigtig og krævende opgave for alle demokratiske landes regeringer og efterretningstjenester. Terroren er efter den skelsættende begivenhed 11. sept. 2001 blevet en langt mere global affære end tidligere. Terror finder sted overalt på kloden, og har altid gjort det, men efter det særdeles velorganiserede angreb på det dominerende vestlige, frie og demokratiske USA's nationale symboler, er terrorismen blevet et centralt element i selve kampen mellem vestlig, fri modernitet på den ene side og reaktionær, muslimsk fundamentalisme på den anden side. Og intet vestligt land der går aktivt ind i kampen for friheden og moderniteten kan føle sig sikker mod terror.

Det allerværste ved kampen mod terrorismen er asymmetrien mellem demokratiets forkæmpere og modstandere. Forkæmperne skal ikke alene bekæmpe terrorismen, men også så vidt muligt gøre det på en for demokratiet acceptabel måde, hvorimod terroristerne i deres bekæmpelse af demokratiet og moderniteten kan blæse på enhver begrænsning af moralsk art - og gør det. De kan nårsomhelst og hvorsomhelst slå til mod de demokratiske landes myndigheder, civilbefolkninger, ejendomme og infrastrukturer med ethvert middel de finder ødelæggende - uden ringeste hensyn til liv og værdier, skyld og ansvar. De kan som civilister skjule sig blandt almindelige mennesker, og de er oven i købet kendetegnet af at nære illusioner om at blive martyrer hvis de ofrer sig selv for sagen.

De demokratiske landes efterretningstjenester er derfor tvunget til den allerstørste årvågenhed for at være fuldt på højde med situationen og terroristernes stadige udvikling af taktik og metoder - hvis de overhovedet skal gøre sig håb om forebyggelse.


Det danske politis efterretningstjeneste - PET - har med anholdelsen for en måned siden af terrormistænkte i København - jf. artiklen Terroristerne iblandt os - vist at man holder sig godt orienteret om mistænkelig adfærd blandt radikaliserede muslimer her i landet og på den måde forebygget en konkret terrroraktion.

PET's øverste chef, Jakob Scharf, sagde allerede dengang at politiet samarbejder med efterretningstjenester i andre lande, herunder også lande i Nordafrika og Mellemøsten som ikke er demokratiske, og at dette samarbejde var nødvendigt fordi disse efterretningstjenester kan sidde inde med oplysninger om terrorister der planlægger aktioner i Danmark.

Problemet er at disse lande i Nordafrika og Mellemøsten anvender tortur under afhøring af fanger, og at dette strider mod såvel FN's forbud mod tortur som de enkelte demokratiske landes principper. Spørgsmålet melder sig derfor om det er acceptabelt for demokratiske lande at samarbejde med dem.


Justitsminister Lene Espersen har i begyndelsen af denne uge fastslået at dansk lovgivning forbyder at bruge oplysninger fremkommet gennem tortur som bevis i retssager, men at der derimod ikke er regler i dansk ret som hindrer politiet i at virke for at forebygge og opklare forbrydelser, selvom om en oplysning som politiet bliver bekendt med eventuelt kan være fremkommet ved andres brug af tortur. Ministeren tilføjer at hun er enig med PET's chef i at det er nødvendigt at samarbejde med lande i Nordafrika og Mellemøsten, og at det er acceptabelt at PET bruger oplysninger fremskaffet gennem andre landes brug af torur, selvom hun principielt er imod enhver form for tortur.

Efterfølgende har statsminister Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde tilsluttet sig justitsministerens fortolkning, og også FN's særlige torturekspert, Manfred Nowark, siger på sin vis god for den gældende praksis. Det er ikke tilladt at bruge oplysninger fremskaffet gennem tortur til at sigte en person eller udvise vedkommende, fastslår han, men "Hvis en udenlandsk efterretningstjeneste videregiver oplysninger om at en mand i Danmark er terrorist, må dansk politi gerne overvåge manden og begynde en efterforskning - uanset om man ikke ved hvordan den udenlandske efterretningstjeneste har fremskaffet oplysningerne".


Kritik af den faktiske praksis på området har naturligvis ikke manglet. Blandt andet har den danske leder af Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, kaldt hele denne udveksling af oplysninger der er fremkommet under tortur i et andet land for 'tortur-hæleri' der legitimerer brugen af tortur uden for Danmarks grænser.

Også tidligere justitsminister, nuværende professor i folkeret, Ole Espersen mener at et generelt samarbejde mellem PET og lande der anvender tortur indebærer "en stiltiende tilgivelse af tortur, og det mener jeg er uforeneligt med FN's forbud mod tortur."

Afdelingschef Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder medgiver at PET bliver nødt til at reagere, hvis der dumper oplysnigner ind ad døren som vurderes at kunne redde menneskeliv. Men grænsen går efter hendes mening dér hvor torturinformationer bliver en normal del af PETs arbejde. "PET må ikke blive indirekte involveret i aktiviteter der strider mod forbuddet mod tortur. PET må heller ikke anmode om yderligere information som man må forvente vil fremprovokere yderligere tortur af en eller flere personer".


Professor i strafferet Bent Unmack Larsen spørger i Politiken 11.10. hvor dum justitsministeren kan være, siden hun kører frem med den tænkte situation at politiet får et tip fra en udenlandsk kilde om at der vil blive sprængt en terrorbombe i en dansk storby om 14 dage, og udtrykkeligt siger at det i et sådant tilfælde er en pligt for politiet at bruge informationerne. Unmack Larsen mener at ministeren med en sådan argumentation forkvakler enhver saglig politisk debat om et kritisk retssikkerhedsproblem. For den slags oplysninger har intet som helst at gøre med anvendelse af oplysninger fremkommet under efterforskning af en forbrydelse, fremhæver professoren. Han skelner skarpt mellem efterforskning af en forbrydelse og forebyggelse af en forbrydelse og mener åbenbart at det er at forkvakle diskussionen at bringe forebyggelsen ind i billedet.

Professoren har naturligvis lov til at mene at Lene Espersen har markeret sig som en fjende af retssikkerheden. Men justitsministeren har udtrykkeligt fastslået at oplysninger fra fremmede efterretningstjenester der beror på anvendelse af tortur ikke kan bruges som beviser i retssager. Det er der overhovedet ingen uenighed om mellem dem der deltager i den aktuelle debat. Men hun må have lov til at udtale sig om tænkte situationer, fordi det fra flere kritikeres side er anført, at det principielt altid er betænkeligt at anvende oplysninger der er fremkommet under tortur, fordi det er forbudt at bruge tortur. Det er derfor også efter kritikernes mening betænkeligt overhovedet at samarbejde med andre lande der anvender tortur under forhør af mistænkte, for det er det samme som at legitimere den forbudte tortur. Hvor dum kan en professor i strafferet være, må man have lov til at spørge. For om Unmack Larsen kan man i hvert fald sige, at det slet ikke er gået op for ham at hele problemet for den danske efterretningstjeneste ligger uden for strafferetten. Det er et moralsk problem - og så bør man i det mindste afholde sig fra ideologiske felttog.


I DR2's Deadline 10.10. diskuterede professor i etik Jesper Ryberg problemet med jura-professor Ditlev Tamm, og her var der heldigvis mere hold på tingene. For begge var enige om at efterretningstjenesten på dette område befinder sig i en gråzone, hvor det for det første er svært at afgøre hvad der er rigtigt og forkert, og for det andet svært at bedømme PET fordi eksakte oplysninger om efterretningstjenestens faktiske metoder og samarbejde med andre lande af gode grunde ikke er tilgængelige. Ditlev Tamm, der står for en pragmatisk tilgang til problematikken, gav efterretningstjenesten meget lang snor i det aktuelle spørgsmål, fordi det er nødvendigt for den at bruge alle oplysninger. Mens Jesper Ryberg som teoretiker - ligesom Unmack Larsen - ser principielt på spørgsmålet. Og han mener at de forskellige landes efterretningstjenester 'handler' med deres oplysninger - og at dansk anerkendelse af brug af oplysninger der er fremkommet ved tortur ligefrem vil kunne fremprovokere yderligere anvendelse af tortur.

Ærligt talt tror jeg ikke Ryberg har den store reelle viden om hvordan arbejdet i PET foregår. For man skulle på hans udtalelser tro, at han mener PET fuldstændigt ukritisk sluger alle oplysninger fra udenlandske efterretningstjenester råt. Men det gør de lige så lidt som de sluger oplysningerne fra deres egne agenter råt - jf. fhv. politimester Jørgen Bros udtalelser til Deadline. Forholdet er tværtimod altid det, at enhver oplysning bliver vejet og vurderet. Er der penge i dem, kan man bestemt ikke altid stole på dem. Og hvad angår oplysninger der er fremkommet under tortur gælder det samme: Med tortur kan man jo tvinge et hvilketsomhelst menneske til at tilstå hvadsomhelst - hvad man ikke mindst véd fra Stalins Moskva-processer. Får PET oplysninger fra et andet lands efterretningstjeneste, fx om påtænkt terror, bliver de naturligvis undersøgt nærmere. Dette er så at sige det eneste udenforstående kan være sikre på. Forestillinger om at 'handler' mellem PET og udenlandske tjenster skulle være af en sådan art at de skulle kunne fremprovokere tortur i andre lande forekommer at være ren fantasi. Og de fremmer derfor ikke en stillingtagen til det etiske problem.


Det principielle spørgsmål er og bliver: Kan et land som Danmark, der har tilsluttet sig FN's forbud mod tortur, i sin forebyggelse af terrorvirksomhed på dansk område anvende oplysninger fra andre landes efterretningstjenester, hvis disse oplysninger eventuelt beror på tortur, og skal det danske politi være forpligtet til ved modtagelse af informationer at stille spørgsmål om måden de er fremkommet på?

Her tror jeg simpelthen ikke det vil være muligt at blive enige. For ligesom i spørgsmålet om krig vil der være idealistiske og behjertede mennesker der principielt er imod alt der strider imod idealet. De vil være imod anvendelse af tortur og imod politisamarbejde med lande der anvender tortur. De vil derfor i princippet sætte forsvaret for individets menneskerettigheder over hensynet til landenes ret til og muligheder for at forsvare sig bedst muligt mod den umenneskelige terrorisme. Andre vil derimod se mere pragmatisk på tingene og fastholde det hovedsynspunkt at dansk politi ikke må anvende tortur over for mistænkte, men at det i bekæmpelsen af den internationale terrorisme er nødvendigt at samarbejde med alle lande der bekæmper terrorismen - uanset om disse lande anvender tortur eller ej, ganske enkelt fordi asymmetrien i kampen mellem terrorister og demokratiets forsvarere ellers ville blive katastrofalt stor. At være så idealistisk at hævde at Danmark ikke skulle kunne samarbejde med ikke-demokratiske landes efterretningstjenester ville være at forære terroristerne alle fordele. Og hvad angår spørgsmålet om PET skulle være forpligtet til at stille spørgsmål til måden informationer er fremskaffet på, tror jeg de fleste ville kunne indse, at kilderne simpelthen ville blive lukkede, hvis man vil have garantier for noget. Men PET skal naturligvis selv gøre sig sine tanker.


Ja, men er det ikke en selvmodsigelse for demokratiske lande at samarbejde med ikke-demokratiske lande i almindelighed og i særdeleshed at anvende oplysninger der eventuelt er fremkommet under tortur? Jo, selvfølgeligt. Men vi lever ikke i en fuldkommen verden, hvor kun de demokratiske idealer gælder og moralske dilemmaer ikke opstår. Vi lever tværtimod i en verden hvor der er store modsætninger mellem demokratiske og ikke-demokratiske lande, og hvor de demokratiske landes forhold til de ikke-demokratiske lande ikke udelukkende bestemmes af modsætningerne, men også af visse fælles interesser.

Det er ikke nogen hemmelighed at vestlige landes interesser af ideologiske grunde ofte har væres sammenfaldende med ikke-demokratiske landes på en lang række felter. Bekæmpelsen af kommunismen var i sin tid en af dem - og den medførte mange utilsigtede og beklagelige virkninger, såsom støtten til Taliban i Afghanistan/Pakistan, da Moskva styrede Kabul. Og netop bekæmpelsen af terrorismen er i dag den centrale fællesinteresse. Det giver problemer, og kan ikke undgå at give problemer - som udviklingen i Mellemøsten er et klart eksempel på. Der er så at sige intet foretaget af de vestlige magter i Mellemøsten som ikke ved siden af tilsigtede virkninger har haft utilsigtede og i visse tilfælde dybt skadelige virkninger. Men alternativet er blot værre. For det vil betyde at bekæmpelsen af terrorismen fuldstændigt undergraves eller måtte helt indstilles. Men det forstår idealisterne ikke.

Derfor må det pragmatisk fastholdes, at tortur ikke er acceptabel som demokratiske landes middel i behandling af personer der mistænkes for terrorisme, men at det er absolut nødvendigt at samarbejde med andre landes efterretningstjeneste med henblik på at forebygge terrorisme, selvom disse andre lande ikke er demokratiske, men anvender tortur under afhøring af mistænkte personer.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Terroristerne iblandt os  (21.9.07.)
Vigtig dom over Said Mansour for tilskyndelse til vold og terror   (13.4.07.)
Hvorfor terrorisme?  (20.2.07.) om de sociale, politiske, religiøse og psykologiske grunde
Terrortruslen i Danmark og 11. september   (11.09.06.)
Hadets tiltrækning og livsløgn    (31.7.07.)
Front mod islamismen  (4.3.06.)
Terrormistænkte i Danmark  (6.11.05.)
Terrorstatus august 2005  (8.8.05.)
Gør 'danske værdier' indsatsen i Irak umulig?  (11.8.04.)
Medieskabt tortur-hysteri  (5.8.04.


Artikler om Danmark
Artikler om Terrorismen
Artikler om Mellemøsten
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal