1. dag
I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.
Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet.
Men Guds ånd svævede over vandene.
Og Gud sagde: "Der blive lys!". Og der blev lys.
Og Gud så at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket,
og Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.
Og det blev aften, og det blev morgen, første dag. (1. Mosebog 1,1-2)
2. dag
Derpå sagde Gud: "Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad!"
Og således skete det: Gud gjorde hvælvingen
og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen;
og Gud kaldte hvælvingen himmel.
Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag. (1. Mosebog 1,6-8).
3. dag
Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne urter, der bærer frø,
og frugttræer der bærer frugt med kærne, på jorden!"
Og således skete det: Jorden frembragte grønne urter der bar frø, efter deres arter,
og træer der bar frugt med kærne, efter deres arter. Og Gud så, at det var godt.
Og det blev aften og det blev morgen, tredje dag. (1. Mosebog, 1,11-13).
4. dag
Derpå sagde Gud: "Der kommer lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat,
og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år
og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på jorden!"
Og således skete det... Og Gud så at det var godt.
Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag. (1. Mosebog, 1.14-20).
5. dag
Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en vrimmel af levende væsener,
og fugle flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen"!
Og således skete det... Og Gud så, at det var godt.
Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige
og opfyld vandet i havene og fuglene blive mangfoldige på jorden!"
Og det blev aften og det blev morgen, femte dag. (1. Mosebog 1, 21-23).
6. dag
Derpå sagde Gud: "Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr på jorden og alt kryb, der kryber på jorden!" Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!"..... Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag. (1. Mosebog 1, 27.31).
7. dag
På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk han havde udført; og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit værk, det Gud havde skabt og udført. (1. Mosebog, 2. 2-3).
Akvareller på japansk rispapir 2005 - af Bente Buck.