utils prefix normal JERNESALT - finanskrise09a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.1.09.

Bankpakke II

Søndag aften den 18. januar indgik regeringen forlig om en kreditpakke med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, De radikale og Liberal Alliance.

Bankpakken følger efter bankpakke I, der blev vedtaget af Folketinget i oktober, og den vil give finans- og eksportsektoren mulighed for at låne op til 120 mia kr. af staten, således at bankerne kan viderelåne 75 mia, realkreditinstitutterne 25 mia og Eksport-Kreditfonden 20 mia til sunde virksomheder og deres eksportforretninger. Altsammen skulle det gerne bidrage til at holde hjulene i gang, dvs skabe vækst og arbejdspladser i virksomhederne og dermed rette op på den generelle afmatning.

Statens ydelser til de private virksomheder er altså ikke tilskud, men lån der skal forrentes og betales tilbage. Renten bliver fra 9 til 12 procent, men fastsættes individuelt under hensyntagen til de enkelte pengeinstitutters kreditværdighed. Statslånene bliver dyrest i de tilfælde hvor risikoen vurderes højst, og lavest for de sundeste virksomheder. Det bliver i praksis Finanstilsynet der løbende skal vurdere firmaernes solvens.

Den ekstra høje rentesats for usunde banker forventes at tvinge dem til en betingelsesløs - og temmelig ydmygende - fusion med en større bank eller til kontrolleret afvikling. En bank som Fionia Bank hører til denne gruppe.


Betingelsen for at låne nogle af de mange penge er 1) at banker og realkreditinstitutter fremover offentliggør deres solvensbehov, 2) at de får forbud mod at låne kunder penge til at købe deres egne aktier for (de såkaldte aktieoptioner), og 3) at de højst får ret til at trække halvdelen af den enkelte bankdirektørs løn fra i skat.

Den øgede kontrol med pengeinstitutternes solvens indføres for at undgå at staten skulle skyde penge direkte i institutterne gennem opkøb af aktier og dermed ville blive medejere. I stedet indskydes såkaldt 'hybrid kernekapital' der ikke giver medejerskab, men alligevel tæller med i solvensopgørelser som ansvarlig kapital - i og med at de i henhold til EU-reglerne bliver tidsubegrænsede. I princippet er lånene afdragsfri for evigt. Og hvem ville ikke gerne have sådanne lån? Men man regner med at rentesatsen er så høj at bankerne vælger at betale lånene tilbage hurtigt.

Punkt 2) indebærer at der sættes en stopper for den vanvittige praksis at lokke (eller true) kunder til at købe bankaktier der er behæftet med stor og uigennemskuelig risiko. Pkt. 3) sætter en dæmper på bankernes vanvittige praksis med at give deres direktører store bonusser for værditilvækster der ikke er reelle, men kun skyldes opskruede kurser.


Socialdemokraterne krævede op til de afsluttende forhandlinger lige pludseligt fast loft over direktørlønningerne, og Helle Thorning-Schmidt fik på den konto stor medieopmærksomhed et døgns tid, indtil økonomiminister Lene Espersen - på baggrund af erhvervsanalytiker Niels Lundes påvisninger i Politiken - fik parterne banket til tavshed, så deres udtalelser til pressen ikke direkte kom til at påvirke de yderst følsomme aktiekurser. Regeringen ønskede ro om sagen indtil et forlig var på plads og havde af samme grund - og til bankernes store frustration - undladt overhovedet at orientere disse om indgrebets indhold. Til gengæld lå det klart at et forlig skulle være i hus inden fondsbørsen åbnede mandag morgen. Følsomheden på markedet var efterhånden så stor at der var risiko for kaos - helt efter kaosteorierne.

Det sjove var at flere kommentatorer med Politikens socialdemokratiske Peter Mogensen i spidsen udråbte Helle Thornings enegang til en decideret vindersag, fordi den dækkede ønskerne hos et flertal i befolkningen. Men SF, DF og De radikale accepterede regeringens opfattelse, og så måtte Helle Thorning bide i det sure æble og alligevel se ud som en vinder. Meningsmålingerne har ikke givet hende nogen gevinst. Den har derimod regeringen og SF fået.

SF har på ny bekræftet sin fulde økonomiske og parlamentariske ansvarlighed ved at gå med i et stort forlig, selvom det var begrænset hvad partiet fik ud af det. Grunden var ønsket om at gøre sig regeringsduelig for en alternativ regering. Det var så vigtigt for partiet at komme med i forhandlingerne og lave forlig ved siden af socialdemokraterne, at formanden Villy Søvndal gik ud på Politikens behjælpsomme forside med en bombastisk trussel om at statsministeren godt kunne glemme alt om en folkeafstemning om euro-forbeholdet, hvis SF ikke blev inddraget i bankpakken.

Men Espersen fandt efter sigende en løsning med SF's forhandler Ole Sohn ved at få løfter om at SF ikke ville stile efter en nationalisering af bankerne ad bagdøren. Vi fik med andre ord ikke revolution denne gang, blot for at få banet vej for en euro-afstemning.


Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ikke lagt skjul på at han gerne ser en folkeafstemning om euro-forbeholdet om et års tid, idet han understreger at den nuværende krise har vist at det koster Danmark dyrt at stå uden for euro-samarbejdet. Det indebærer nemlig at den dansk krone kan komme under pres, således at Nationalbanken tvinges til at fastholde en højere rente end den Europæiske Centralbank. Og Fogh har heller ikke lagt skjul på at han helst ser SF anbefale en fælles indstilling.

SF har erklæret sig villig til at se på sagen, men må regne med betydelig uro i baglandet, hvis euro-forbeholdet droppes. Modstanden i befolkningen mod at slippe den danske krone er også fortsat høj, selvom mange påvirkes af argumentationen om den højere rente.

Sagen er heller ikke entydig.

For det første er det rigtigt at den danske rente er højere end euro-landenes. Det er blot ikke en fastlåst situation, men en forbigående. Rentespændet blev allerede mindsket sidst den Europæiske Centralbank satte renten ned. Og desuden gælder at den økonomiske vækst har været højere i flere af de lande der står uden for euroen end i de andre. Euroen har været en forbløffende stabil valuta i mange år, men kronen har også i det lange løb holdt sig godt, takket været den frivillige binding til princippet om balance i budgettet.

For det andet er netop dette princip, som Danmark overholder, forlængst undergravet af flere af de store lande, herunder Tyskland, der har stigende bruttogæld. Og denne gæld vil stige yderligere i de kommende år, fordi krisen gør det nødvendigt for landene at pumpe penge ud i omsætningen. Pessimisterne blandt kommentatorerne erklærer ligeud stabilitetspagten for klinisk død og sætter spørgsmålstegn ved om euro-landene overhovedet tager de fælles budgetregler for seriøse. Men hos finansmarkedets kunder er det mindre stabiliteten end kreditværdigheden der tæller, og denne kreditværdighed er blevet mindre for mange af landene. EU's økonomikommissær tager dog ikke problemerne særligt højtideligt. Euroen skal nok bestå sin prøve som stabil valuta.

For det tredje er rene økonomiske hensyn og beregninger ikke det eneste udslaggivende når der skal tages stilling til eventuel dansk tilslutning til euroen. På spil er også landets økonomiske selvstændighed. Det må derfor noteres, at nationalbankdirektør Nils Bernstein trods alt indrømmer at det er muligt for Danmark at blive stående uden for euroen, og at flere bankfolk og erhvervsfolk er direkte imod en ophævelse af forbeholdet. Når det kommer til stykket tæller også opfattelsen af et lands suverænitet.


Hvad den økonomiske krise i Danmark angår, gælder at den på ingen måde er løst med bankpakke I og II. Alle forventer nedgang i den økonomiske vækst i år og næste år. Folk har flere penge til rådighed på grund af skattelettelserne, men pengene sidder ikke så løst mere. For eksportmarkedet er påvirket, flere store virksomheder har varslet fyringer - og arbejdsløsheden er stigende og vil stige året ud.

Det lægger pres på regering og folketing. Der er allerede bebudet en vækstpakke der som navnet siger skal stimulere økonomien gennem forskellige finanspolitiske foranstaltninger, herunder navnlig en fremskyndelse af offentlige investeringer. Vækstpakken kobles sandsynligvis sammen med den skattereform der vil blive taget hul på i næste uge når skattekommissionen kommer med sin betænkning.

Men den stigende arbejdsløshed får oppositionen til at forlange hurtige indgreb, skønt stigningen har været ventet længe og ledigheden stadigvæk er relativt lille i forhold til normalen. Problemet er og bliver timingen af regulerende indgreb. For på den ene side er der ingen der ønsker arbejdsløsheden mere end fordoblet i løbet af året, på den anden side er markedet så længe om at reagere, at indgreb skal sættes ind på det rette tidspunkt. Beskæftigelsen må gerne stimuleres på en sådan måde, at alt for stor arbejdsløhed forhindres, men ikke så meget eller så hurtigt at lønpresset fortsat vil være for højt.

Det er en selvfølge at socialdemokraterne og SF ønsker hurtige lempelser af finanspolitikken uanset følgerne for lønpresset, mens regeringspartierne vil sikre stabiliteten gennem den bedst mulige timing af alle indgreb. Og det positive er, at befolkningen stadigt har større tillid til regeringen end til oppositionen. Men det kan vende, hvis timingen bliver forkert - og hvad den angår vil den aldrig nogensinde kunne rammes perfekt. Dertil er markedsmekanismerne alt for uberegnelige.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Status over året 2008 - et år der endte i dyb krise  (30.12.08.)
Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv?  (30.9.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)


Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal Opdateret d. 11.8.2011