ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.10.04.

Som brødre vi leve - eller hvad?

Susanne Biers seneste film er en barsk omgang. Ligesom 'Elsker dig for evigt' fra 2002 fokuserer den på moralske dilemmaer i flere planer, men i modsætning til denne fører 'Brødre' til en ugerning af værste slags som rammer den ene hovedpersons indre konsistens ubodeligt.

I 'Elsker dig for evigt' er det igangsættende dilemma, at Joachim (Nikolaj Lie Kaas) der netop har forlovet sig med den jævnaldrende Cecilie (Sonja Richter) i overmod træder ud på en befærdet vej og køres ned af Marie (Paprika Steen), så han lammes totalt fra halsen og ned. Cecilie står i den vanskelige situation at skulle forsøge at holde liv i sin kærlighed til ham på trods at, at hun blankt og aggressivt afvises af den bitre mand, og på trods af at hun på sin side også nødtvunget og modstræbende må se i øjnene at hun aldrig vil få et normalt samliv med ham. Hun får at vide, at Joachims voldsomme bitterhed er et normalt reaktionsmønster for en forulykket der må se sin totale invaliditet i øjnene. Men hun vil ikke opgive.

Cecilie får tilbud om psykologhjælp, men afviser til fordel for telefonkontakt og stævnemøder med hospitalslægen Niels, der er gift med ulykkesbilens fører Marie - og føler sig forpligtet til at hjælpe. Men han får varme følelser for pigen og indlader sig på et seksuelt forhold til hende samt store flotte gaver i form af dyre møbler han i virkeligheden slet ikke har råd til. Forholdet kan han naturligvis heller ikke skjule for hverken sin kone eller halvvoksne datter.

Lægens dilemma kommer ikke udefra, men skyldes helt og holdent hans egen fundamentale fejl som læge, at indlade sig med en pårørende til en patient på sin afdeling ved at give hende sit private telefonnummer og siden holde private møder med hende. Det må en læge selvfølgelig ikke - lige så lidt som en lærer, terapeut, præst eller advokat - eller en fængselsfunktionær (jf. 'Forbrydelser').

Men det er jo nu engang hvad der ikke desto mindre somme tider sker - fordi læger, lærere og terapeuter ikke bare er fagfolk der passer et job, men også mennesker med normale følelser. Og netop følelser, og især de erotiske, er intet menneske totalt herre over, medmindre det har dødet sig selv eller udviklet sig til helgen og mystiker. For terapeuter der direkte arbejder med andres dybere følelser er risikoen for 'overføring' og 'modoverføring' ekstra stor. Terapi kræver derfor altid høj etisk bevidsthed og standard.

I praksis kan overskridelser af de nævnte grænser føre til alvorlige kriser i parforhold med efterfølgende skilsmisse eller forsoning. Og problemerne kan sagtens spidse til, men er ikke altid uløselige.

Da Michael sendes til Afghanistan på militær FN-mission får Jannik chancen for at vise hvad han dur til, nemlig at lave køkkenet for Michaels kone Sarah (Connie Nielsen) og lege med husets børn. Sarah formår ved sit helt igennem venlige og imødekommende væsen at få det bedste frem i knudemanden af en svoger. Connie Nielsen, der ellers udfolder sig i Hollywood, er særdeles velvalgt til rollen, fordi hun kan lyse op i et smil der øjeblikkeligt overvinder enhver reservation.

Da Michaels helikopter imidlertid skydes ned og han meldes omkommet, bliver forholdet mellem Sarah og Jannik tættere og tættere - omend begge prøver at bevare distancen af hensyn til den omkomne.

Dilemmaerne kommer først rigtigt ind i billedet da Michael viser sig at have overlevet fly-styrtet, men til gengæl i første omgang havner i fangenskab hos en gruppe talibanere der i forvejen har en dansk militærperson - en ung telegrafist - i deres varetægt.

De to fanger udvikler langt fra et egentligt broderligt forhold til hinanden, selvom de er i samme tvangssituation. For Michael er den besindinge der som officer straks tager føringen og spejder efter en udvej. Han forsikrer den fortvivlede medfange om at de nok skal klare sig. Han undgår døden i en situation, hvor hans vogtere og overmænd stiller ham over for valget mellem at blive skudt eller vise dem hvordan man betjener en af de mortérraketter de har fået som gevinst ved nedskydningen af helikopteren. Han vælger uden tøven at give sin viden videre.

Uheldigvis stilles han kort efter over for et dilemma af den mest ubehagelige art et menneske kan blive udsat for og som man kun udsættes for af fuldstændigt kyniske umennesker: valget mellem at dræbe sin medfange eller selv at blive skudt. Efter ganske kort tøven vælger overleveren Michael den moralsk forkastelige løsning at dræbe sin lidelsesfælle - endda som det bliver forlangt på den mest brutale måde, nemlig med gentagne slag med en jernstang. En handling der forekommer endnu værre end Kains brodermord, der trods alt skete i affekt.

Kort efter befries Michael af engelske tropper som har lokaliseret og angrebet taleban-gruppen, og han kommer hjem til Danmark og et nyt liv.

Michael kan ikke undgå at måtte konstatere, hvad der er sket mellem Sarah og Jannik, bl.a. fordi en af pigerne spytter ud med hvordan hun har oplevet forholdet. Men først og fremmest forfølges han af sin egen ugerning i Afghanistan på en sådan måde, at han opfattes som totalt forandret, lukket, opfarende og grov. Forgæves forsøger både hans kone og hans foresatte at få ham til at røbe hvad der er sket. Men han afviser alt.

Det ender naturligvis galt og dramatisk som det må. Det grundlæggende dilemma var ikke et ægte moralsk valg mellem to lige dårlige, men dog acceptable onder, og dilemmaet skyldtes på ingen måde følelser der bare dukkede op, men som måske kunne negligeres. Nej, dilemmaet skyldes ene og alene en i og for sig naturlig vilje til at overleve, der blot i tvangssituationen blev betinget af en handling der under alle omstændigheder ville gøre overlevelsen til et uhelbredeligt traume og et helvede.

Ingen vil kunne bevare sin indre psykiske konsistens ved for overlevelsens skyld at slå et andet menneske ihjel der intet har gjort én og ingen akut trussel udgør for én. Nødværge er der ikke tale om, og heller ikke - som i 'Elsker dig for evigt' - om overtrædelse af regler for god lægelig eller terapeutisk adfærd, men derimod om et lodret brud på den fundamentale lov om indre konsistens.

Denne gør det til et ubetinget krav til ethvert menneske at sørge for overvægt af det gode i livet. Alt hvad der med rette kan betegnes som menneskelig moral har at gøre med et ønske ethvert mennesker nærer om ikke at gøre verden til et totalt koldt sted uden mulighed for tilfredsstillelse af varme og kærlige følelser.

Som psykiateren Erling Jacobsen har påpeget, så hænger mennesket ikke sammen som det optimalt kan og bør, hvis det modarbejder sine egne formål, og det vil primært sige, hvis det modarbejder sine behov for varme, kærlighed og intensitet i tilværelsen. (Jf. artiklen Kan moral begrundes?)

Det er præcis denne fundamentale lov Michael overtræder. Ganske vist i en tvangssituation. Og ganske vist for overlevelsens skyld. Men han gør det uden at tænke på konsekvenserne for sin egen psyke. Han forestiller sig muligvis, at handlingen kan holdes skjult for andre og holdes fortrængt for ham selv. Men dér tager han grusomt fejl.

Danmarks deltagelse i krigen i Irak og Afghanistan giver en film som 'Brødre' særlig mening. Susanne Bier har dog i et interview røbet, at hun fik den konkrete inspiration til filmen fra det materiale som den amerikanske hær sender til de hustruer hvis mænd sendes i krig. De får det råd at lade alt i hjemmet forblive som det var da manden tog afsted. Denne side af sagen ville alene give anledning til hverdagsskildring.

Den anden idé var selve den brutalitet Bier finder i det forhold at livet går videre selvom det frygteligste sker. Men dette er - som det gerne skulle være fremgået - i høj grad en sandhed med modifikation. For livet går kun i en vis forstand videre. Aldrig som om det frygtelige slet ikke var sket. Og i allerværste fald heller ikke bare tåleligt. 'Brødre' slutter i et dramatisk opgør foranlediget af dette, men det videre forløb må vi gætte os til.

Der er med 'Brødre' faktisk tale om en film der lever op til de kriterier man kan stille ud fra den helhedsrealistiske filosofi.

Kan moral begrundes?

Konsistens-etikkens Ti Bud

Etik og eksistens

essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens,
opfattet helhedsrealistisk som alt menneskeligt fra privatliv til samfundsliv, fra ansvar for eget liv til ansvaret for helheden.

Indledning til Komplementær helhedsrealisme

'Kongekabale' af Nikolaj Arcel  (11.10.04.)
'Anger' og 'Brændt af solen'   (om russiske film og stalinismen)
At forfølge sandheden  (om Nils Malmros-film)
Bunuels dogmefilm "Mælkevejen"
Bunuels 'Begærets dunkle mål'
Dogville og Lars von Trier
Filminstruktøren Krzysztof Kieslowski