utils prefix normal
JERNESALT - TERROR I MOSKVA
ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.10.02.
Terror på Bali og i Moskva
Terroranslaget mod turismen på Bali - den populære hinduistiske del af Indonesien - taler sit tydelige sprog om den internationale terrorismes hensigter og kynisme.
Advarsler havde det ikke skortet på fra USA's efterretningstjeneste, men vesteuropæiske og australske turister syntes ikke at have begrebet terrorismens karakter og troede derfor ikke rigtigt på, at den kunne ramme andre end amerikanere. Det véd vi nu alle, at den kan, og den viden bør alle indrette sig efter fremover. Dels ved at holde sig langt væk fra de mest risikoramte områder, dels ved at indse terrorbekæmpelsens absolutte nødvendighed.
Terroranslaget mod musical-teatret i Moskva, der i skrivende stund har kostet over 100 gidsler og 34 gidselstagere livet, var tilsyneladende af en lidt anden karakter, fordi der her var tale om tjetjenske terrorister der ville hævne russernes fremfærd mod det tjetjenske folk i mere end 10 år.
Men dels hævder det russiske efterretningsvæsen, at der var andre end tjetjenere om udåden, nemlig visse muslimske folk fra bl.a. Afghanistan - og det er foreløbigt ikke til at kontrollere - dels er det første gang at tjetjenerne bruger den metode som mest kendes fra palæstinensernes terror mod israelerne, men som nu også er set på Bali. Det vil sige, at den tjetjenske terror ikke længere kan rubriceres under ren folkelig opstand, men må slås og uvægerligt vil blive slået i hartkorn med den internationale muslimske terror og behandles derefter.
Det vil igen sige, at den ikke skaber større forståelse for tjetjenernes sag, men tværtimod bekræfter russernes opfattelse af tjetjenernes oprør. Russerne vil fremover stort set få lov til at gøre med Tjetjenien hvad de vil - uden nævneværdige protester og uden indblanding udefra. Sådan går det, når oprør går over gevind og ikke selv sætter nogen snæver grænse for voldsanvendelse.
Et specielt problem opstod for den russiske præsident og regering, nemlig dilemmaet mellem hensynet til de henimod 800 sagesløse enkeltindivider der blev taget som gidsler på teatret af terrorister og hensynet til samfundets bekæmpelse af terrorister og valg af metode for at forhindre mere blodsudgydelse end højst nødvendigt.
Fra humanistisk side lød også i dette tilfælde en henstilling til den russiske ledelse om at imødekomme terroristernes krav for at skåne de sagesløse gidsler. Det gjaldt naturligvis de pårørende, men også russiske intellektuelle, der som alle andre intellektuelle verden over har den uvane at betragte tingene temmelig ensidigt.
Det er en ældgammel konflikt, der klart eksemplificerer den kendsgerning eller det afmagtspostulat (se disse) at det ikke er muligt at få hensynet til enkeltindivider til at gå op i en højere enhed med hensynet til samfundet.
Stiller man sig uforbeholdent på enkeltindividets side - som de fleste intellektuelle gør - svigter man samfundets interesse i den nødvendige bekæmpelse af den terrorisme, der undergraver samfundet og dets orden.
Stiller man sig uforbeholdent på samfundets side, svigter man enkeltindividets krav på rimelig beskyttelse af samfundet mod fx terrorister. Resultat kan som her blive et offer på mere end 100 uskyldige menneskers liv på samfundshensynets alter. Og dette offer er under alle omstændigheder en tragedie for såvel dem det går ud over som for samfundet som sådant.
Præsident Putin traf sit valg klogt, men viste også bagefter sin sande menneskelighed ved at vedstå valget og dets samfundsmæssige nødvendighed og endda samtidigt bede de pårørende til ofrene om tilgivelse for sin beslutning. Selve denne gestus viser, hvor langt Rusland allerede har bevæget sig væk fra Sovjetsystemets kynisme.
For selvom hele aktionen kan gøres op som en slags succes, hvor man trods alt fik reddet henimod 700 menneskers liv, så er et tabstal på over 100 mennesker en tragedie, der bekræfter at mennesket ikke får sin vilje eller sine ønsker opfyldt, når verden er skruet sammen som den er.
Men eftergivenhed over for terrorisme af den art vi nu har set i Moskva ville være en endnu større tragedie, fordi den ville medføre øget risiko for nye terroranslag.
Noget helt andet er, at den sædvanlige russiske mangel på åbenhed omkring militære og efterretningsmæssige aktioner har bevirket en unødig risiko for tab af menneskeliv, fordi man fra lægelig side ikke har kunnet behandle de gasforgiftede gidsler med relevant antigiftstof. Formentlig kunne flere gidsler være blevet reddet, hvis lægerne havde haft fuld viden om den anvendte giftgas.
Noget helt tredje er, at russerne nu officielt protesterer mod afholdelsen af en tjetjensk kongres i København, og retter protesten mod den danske regering, som er bundet af grundloven og derfor ikke kan forhindre lovlige og fredelige møder i landet. Den slags forstår russerne ikke, og henvisningen til en resolution i FN, der forbyder medlemslandene at medvirke til indsamling af penge til terrorformål, forekommer temmelig irrelevant. Det tjetjenske folk er i sin gode ret til at holde konferencer om sine problemer, og en mistanke om misbrug af formålet til ulovlig fund-raising bør ikke kunne forhindre et fredeligt møde.
Men også denne sag bekræfter umuligheden af at få alle hensyn til at gå op i en højere enhed. Demokratiet er kendetegnet af sin tvivl om disse spørgsmål - og dermed af sin indgroede uvilje mod at skære for hårdt igennem i en sådan sag.
Her bør den danske regering derfor stå fast - uanset hensynet til de ellers aftalte og temmelig nødvendige forhandlinger med russerne om Kaliningrad-problemet i forbindelse med Litauens forestående optagelse i EU.
Læs også artiklerne:
Russerne er dumme!
Arrestationen af tjetjeneren
Og læs afsnittene om Afmagtspostulaterne
og se specielt afsnittet om politik
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
utils postfix clean
|
|
|