ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.8.03.

Kulturministerens drabelige kamp mod vejrmøller

Sommervarmen generer stadig visse mennesker. Det er jo også et videnskabeligt set hidtil totalt negligeret problem, at varmegrader over 30 kan influere varigt på menneskers hjerneceller og undergrave alt sundt omdømme. Vi anbefaler kolde bade tre gange om dagen resten af livet. Det hjælper ganske vist ikke, men alligevel!

For øjeblikket er Berlingske Officin hårdt ramt.

Først oplevede vi - midt under chefredaktør Anne Knudsens ferie - Weekendavisens forrykte hetz mod Bjørn Nørgaards mesterlige gobeliner i Riddersalen på Christiansborg som en ung idé- og kunsthistoriker fra Århus så kommunistiske spøgelser i - uden så vidt vides at blive indlagt på statshospitalet i Risskov. Men det kan komme. De har fangarmene langt ude i den uhyggelige skov. Flere af overlægerne er gamle 68'ere.

Så fulgte hovedorganets forrygende kulturkamp ved historikeren Bent Blüdnikow, der smart koblede sit eget uforsonlige had til venstrefløjen på statsministerens fornuftige og fremadrettede opfordring til bred folkelig værdidebat.

Og nu har vi så tirsdag den 26.8. i Berlingske Blüdnikows kampserie fået et interview med den unge kulturminister, der stadig residerer i det gode gamle Assistenshus på Gl. Strand - måske i håbet eller nødråbet om at få assistance.

Blüdnikow, der engang har skrevet en udmærket bog om sladder og satire i København og derfor må formodes at vide hvad han taler om, minder indledningsvis om, at kulturministeriet efter Brian Mikkelsens udnævnelse hurtigt blev forvandlet til en herlig slagmark, da ministeren kludrede gevaldigt med flytteplanerne for Rigsarkivet og ændringen af forfatternes biblioteks- og lommepenge. Men ministeren, hedder det, har uanfægtet deltaget i forsøget på at åbne en borgerlig kulturkamp.

Og hvad siger så dette lyse kulturoverhovede til folket?

Jo, vi skal lære af historien og specielt af vore erfaringer med det ekstremistiske og totalitære fra 1970erne og 80erne. For "selv i et demokrati som det danske kan totalitarismen trives", siger han gudhjælpeos. Temmelig selvmodsigende, skulle man mene, men det viser sig dog, at det ord vi normalt forbinder med totalitære regimer som det nazistiske eller sovjetkommunistiske alene hentyder til venstrefløjens anti-amerikanske, anti-vestlige og antikapitalistiske grundholdning, således som den udfoldede sig på læreanstalter og i Danmarks Radio.

Selv i Danmark var der dødstrusler mod anderledes tænkende, siger ministeren videre, og det vel at mærke på allerhøjeste DR-plan. For en af de nuværende direktører i DR sagde engang til nuværende udenrigsminister Per Stig Møller (næstformand og formand for Radiorådet 1985-87), at "når han (direktøren) og de andre revolutionære kom til magten, så skulle Per Stig nok komme til at dingle fra lygtepælen. Sådan var stemningen, og det må vi ikke glemme."

Nej, det må vi sandelig ikke. For det viser sig, at historien ikke holder vand. Per Stig har godt nok - som utallige andre offentlige personer - fået en trussel af nævnte art, men vel at mærke ikke fra nogen direktør eller anden medarbejder i DR, men fra en anonym person. Og det véd dog alle, at hovedparten af den slags er komplet utilregnelige. De er - nøjagtigt som spøgelser - ikke værd at kæmpe med.

Et er altså at venstrefløjen har været dominerende i DR og på læreanstalter med mere. Det indtryk har alle vi ædruelige iagttagere forlængst fået. Og vi påskønner derfor i høj grad, at alle radio- og fjernsynsapparater fra opfindelsernes morgen har været forsynet med en afbryderknap, så man til hver en tid kan slippe for propagandaen - til forskel fra folk i Øst-Tyskland der ikke kunne afbryde gade-højttalerne.

Dominansen har medført en meget uheldig sammenspisthed og nepotisme, som ganske afgjort har ramt mange der har ønsket at komme til orde.

Men at påstå - sådan helt generelt - at det danske velfærdssamfund har dræbt muligheden for det enkelte menneskes blomstring, er dog lige stærkt nok. Man kan jo få agurkerne i den gale hals, når man må lægge øre til sådant.

For uanset hvad man måtte mene om velfærdssamfundets uheldige tendens til at klientgøre folk i vanskeligheder i stedet for at ansvarliggøre dem - her i sognet har vi mindst tre offenligt betalte klienter der ville have meget bedre af at komme ud og luge roer hele året rundt - så er det meget svært at få øje på noget uholdbart i den opfattelse, at den velstand vi har oplevet fra 1960 og frem er kommet alle til gode - og har givet alle mennesker der betragter sig som ansvarlige for deres egen tilværelse temmeligt, undskyld, rimeligt gode muligheder for at udfolde sig og blomstre.

Til sidst i interviewet siger det konservative kulturmenneske, at "når man er finansieret af 3 mia offentlige kroner så skal man lytte til, hvad samfundet siger". Læg mærke til de sidste tre ord: "hvad samfundet siger".

Formuleringen viser, at det gode menneske fra Gl. Strand, der som bekendt er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet har problemer mellem at skelne mellem samfundet og den offentlige opinion. Den sidste har mæle, men samfundet som sådant har ikke, for samfundet er, hvad en økonom engang rammende har kaldt, ‘en spontan orden'. Den ligger neden under eller bag om alt hvad vi som mennesker foretager os - kulturelt og politisk.

Lad mig slå fast med syvtommersøm som jeg lige har hentet nede hos den gamle smed i Østervraa, der sjældent læser andre aviser end Vendsyssel Tidende, at den af Blüdnikow og Berlingske Tidende anførte kulturkamp ikke er borgerlig, men konservativ, ja med forlov skidereaktionær, som vi siger her ude på landet, hvor vi hverken har træk eller slip, men gylletanke over det hele.

Jeg må indrømme, at jeg efter læsningen af Brian Mikkelsens bandbulle måtte tage mig en dram - det véd man nemlig hvad er: En værdi for ganen, for det gode helbred og for Danmark

Ærbødigst Jens Vrængmose

Værdier i etisk, politisk, religiøs og psykologisk belysning
- en skitsering af det for vor tid nødvendige værdigrundlag

Eksistens på søndags-Deadline
Brian Mikkelsen i den nye 2. sektion af Deadline 14.9.03.

Gammel kulturkamp eller ny værdikamp?  (26.8.03.)
om Berlingske Tidendes afsporing af en nødvendig værdidebat

Forrykt hetz mod Bjørn Nørgaards gobeliner  (8.8.03.)

Se også Jens Vrængmoses andre artikler under Skidt og Kanel.