Werner Heisenberg, der i modsætning til Niels Bohr, men i lighed med Albert Einstein, var et særdeles musisk menneske, havde også øre for sprogets, navnlig dagligsprogets musik. Dagligsproget er langtfra eksakt, det er tværtimod i vid udstrækning tvetydigt, men det ligger netop derfor nærmere den fulde eller hele virkelighed end de videnskabelige discipliners specialsprog. Det er derfor det er så robust - og kan overleve fagsprogenes jævnlige udskejelser i retning af metodegalskabens vildtvoksende eksklusivtermer eller moderetningers forbigående succes.
For en ordens skyld bør det nævnes, at den psykologiske grund til dagligsprogets langt større usikkerhed end specialsprogenes ligger i, at dagligsproget grundlæggende ikke beror på abstrakte begreber og definitioner, men på billeder og lydindtryk (såvel høreevnen som billedevnen er før sprogevnen og den logiske evne i hjernens og den menneskelige psykes dannelse). Og billeder og lyd er altid fortolkelige.
Når de logiske empirister og utallige andre - fra erklærede 'materialister' eller marxister til almindelige praktiske mennesker - betragter fysikken som eneste solide grundlag for videnskab, politik og handel, så skyldes det iøvrigt også en psykologisk grund, nemlig den kendsgerning, at genstandsbevidstheden er forudsætningen for såvel den sproglige bevidsthed som jeg-bevidstheden hos barnet.
Hvis ikke der fandtes faste, dvs stabile og håndgribelige fysiske genstande at forholde sig til for spædbarnet, ville det ikke få dannet de dendritter i hjernen der er forudsætningen for hele den senere psykiske udvikling. Modsvarende vil et menneske der eksperimentelt anbringes i et rum, hvor alt flyder og bevæger sig kaotisk, hurtigt nærme sig sindssygens rand. Men heraf følger blot ikke, at alle andre fænomener end de håndgribelige genstande kan eller skal reduceres til simple sanseerfaringer. Det er og bliver en indsnævring af virkeligheden.
Omvendt gælder naturligvis, at metafysikere der hævder at der findes oversanselige eller overnaturlige fænomener i verden også kommer på sproglig glatis. For som Harald Bohr sagde: Hvis det overnaturlige fandtes, var det slet ikke overnaturligt. Underforstået: Alt hvad der kan bringes inden for den menneskelige erfarings område hører til naturen. Men naturligvis er det ikke sikkert, at alt i universet kan bringes ind under menneskets erfaring. Det er blot et helt andet problem.
I det hele taget kunne man undgå meget metafysisk vås, hvis man holder sig til Zinkernagels tre sprogregler: 1) Betegnelser for handlemuligheder kan ikke anvendes uafhængigt af elementære tingsbetegnelser, 2) psykologiske udtryk kan ikke anvendes uafhængigt af de personlige stedord, og 3) de personlige stedord kan ikke anvendes uafhængigt af kropsbetegnelser og dermed tingsbetegnelser.
Den anden side af de logiske empiristers fejltagelse ligger i det begrebsmæssige forhold, at de udelukker så væsentlige empiriske fænomener som mulighed, usikkerhed, ustabilitet, forandring, udvikling og emergens fra naturen. Men som allerede Einstein ifølge Heisenbergs "Der Teil und das Ganze" var inde på så forholder det sig måske sådan, at det mulige er en bestanddel af det virkelige.
En af Heisenbergs elever, den schweiziske fysiker og filosof Hans-Peter Dürr har gjort gældende, at "virkeligheden" slet ikke er en tingslig realitet, men "potentialitet der kan manifestere sig som realitet". Han anser formen som mere fundamental end materien, og siger derfor i sin omskrivning af et kendt bibelsk ord: "I begyndelsen var forbundetheden". Men dermed svigter han den bohrske komplementaritet.
Men ellers er de fleste videnskabsmænd og almindelige mennesker alt for fixerede på det reale i betydning det håndgribeligt fysiske - og har i hvert fald indtil relativitetsteorien og kvantemekanikkens gennembrud været tilbøjelige til at undre sig over usikkerheden og dynamikken i tilværelsen. Mange er det endnu. For dem skal livet partout føres tilbage til død materie. Sjælelivet til hjerneprocesser. Samfundsmekanismerne til behavioristernes målelige betingede reflekser. Sproget til logiske strukturer. Latter til udslag af mavekneb og humor til én stor misforståelse eller fejlkonstruktion.
Men det kunne være det altsammen er elementære kendsgerninger, der må tages, beskrives og analyseres ud fra sine egne indre love.
En sammentænkning af de forskellige symbolers gyldighedskrav turde være umulig, hvis der hermed tænkes på en systemdannelse eller en absolut entydighed.
Men i anden forstand er den ikke alene mulig, den eksisterer i bedste velgående i form af det utroligt smidige og tvetydige dagligsprog, som binder de forskellige felter af vor tilværelse sammen så vi er i stand til at forstå hinanden, beskrive og analysere fænomener af alle slags og samtidig finde mening og sammenhæng i vor egen tilværelse.
Dagligsproget sætter os ikke mindst i stand til at tilpasse os forandringerne i udviklingen. Også disse forandringer knytter sig til symbolernes evne til at være basis for selve forvandlingens fænomen i den menneskelige eksistens.
Men først og fremmest er det dagligsproget der sikrer korrespondensen mellem dagliglivet og videnskaben, mellem naturvidenskaben og eksistensfilosofien, og mellem dagliglivet og evigheden.
Iøvrigt henvises til artiklerne om
Komplimentaritetssynspunktet
Niels Bohrs filosofi
Peter Zinkernagels filosofi